Galicien

Galicien (spoonsk Galicia, galicisk Galicia of Galiza; amtelk galicisk Comunidade Autónoma de Galicia, spoonsk Comunidad Autónoma de Galicia) as en autonoom gemianskap uun't nuurdwaasten faan Spoonien.

Amrum.pngTekst üüb Öömrang
Galicia / Galiza 
Comunidad Autónoma de Galicia (spoonsk)
Comunidade Autónoma de Galicia (amtelk, gal.)
Galicien
Flag of Galicia
Flag faan Galicien
Escudo de Galicia
Woopen faan Galicien
Koord
Grünjdooten
Lun: Spoonien
Hoodstääd: Santiago de Compostela
Grate: 29.574 km²
Iinwenern: 2.718.525 (1. Janewoore 2016)[1]
Iinwenern per km²: 91,9 Iinw./km²
Grate: Nuurd-Süüd: ca. 208 km
Waast-Uast: ca. 192 km
ISO 3166-2: ES-GA
Wääbsteed: www.xunta.es
Ferwaltang
Amtelk spriak: Spoonsk an Galicisk
Autonoom sant: 28. April 1981
President: Alberto Núñez Feijóo (PPdeG)
Fertreeden uun a
Cortes Generales:
Kongres: 25 mandaaten
Senaat: 19 mandaaten
Iindialang: 4 Prowinsen

Iindialang

Galicie (administrativní mapa)
Prowinsen faan Galicien
Prowins Iinwenern Hoodstääd
A Coruña 1.122.799 A Coruña
Lugo 0.336.527 Lugo
Ourense 0.314.853 Ourense
Pontevedra 0.944.346 Pontevedra

Spriaken

Uun Galicien woort bütj Spoonsk uk Galicisk (galicisk Galego, spoonsk Gallego) snaaket; det as nai mä Portugiisk. Sant 1981 as Galicisk diar det ööder amtsspriak.

Luke uk diar

Futnuuten

  1. Cifras oficiales de población resultantes de la revisión del Padrón municipal a 1 de enero. Statistik faan't Instituto Nacional de Estadística.
Andaluusien

Andaluusien (spoonsk Andalucía [andaluˈθi.a]) as det süüdelkst faan a 17 autonoom gemianskapen üüb't spoonsk fäästlun. Uun't nuurden lei Kastilien-La Mancha an at Extremadura, uun't uasten Murcia, uun't süüden at Madlunsia an a Atlantik, an uun't waasten leit Portugal. Det hoodstääd as Sevilla.

Astuurien

Astuurien (üüb Spaans: Asturias of amtelk Principado de Asturias, üüb Astuurisk Asturies of Principáu d'Asturies) as en autonoom gemianskap uun a nuurdwaast faan Spanje. Uun a nuurd leit Biskaya, uun a uast Kantaabrien, uun a süüd Kastiilien an León an uun a waast Galicien. Det autonoom gemianskap hee 1.075.179 lidj (2011). At hoodsteed faan't gemianskap as Oviedo.

Balearen

A Balearen of Balearisk Eilunen (katalaans: Illes Balears, spoonsk: Islas Baleares) san en skööl faan eilunen uun't waastelk Madlunsia an en autonoom gemianskap faan Spoonien.

Ceuta

Ceuta [ˈθewta] (araabisk ‏ سبتة‎, DMG Sabta) as en spoonsk stääd uun Nuurdafrikoo bi't Struat faan Gibraltaar.

Ekstremaduura

Ekstremaduura, amtelk Autonoom Gemianskap faan Ekstremaduura (üüb Spaans: Extremadura [e(ɣ)stɾemaˈðuɾa] an Comunidad Autónoma de Extremadura) as en autonoom gemianskap uun a süüdwaast faan Spanje. Uun a nuurd leit Kastiilien an León, uun a uast Kastiilien-La Mancha, uun a süüd Andaluusien an uun a waast Portugal. Det autonoom gemianskap hee 1.104.521 lidj (2011). At hoodsteed faan't gemianskap as Mérida.

Galicisk spriak

Galicisk, of uk galegisk (gal. an port. galego; spoonsk gallego) woort uun't nuurdwaasten faan't Ibeerisk Hualeweilun faan amanbi 3,5 miljuun minsken snaaket. Hat hiart tu't Iberoromaans spriakenfamile. Sant 1981 as Galicisk bütj Spoonsk det ööder amtsspriak uun Galicien. Galicisk as nai mä't Spoonsk, oober noch naier mä't Portugiisk.

Kanaaren

A Kanaaren of uk Kanaarisk eilunen (spoonsk: Islas Canarias) san en skööl faan eilunen uun a Atlantik uun't waasten faan Marokko. Jo san ian faan 17 autonoom gemianskapen uun Spoonien.

Kantaabrien

Kantaabrien (üüb Spaans: Cantabria) as en autonoom gemianskap uun a nuurd faan Spanje. At hoodsteed faan't gemianskap as Santander.

Kastiilien-La Mancha

Kastiilien-La Mancha, amtelk Autonoom Gemianskap faan Kastiilien-La Mancha (üüb Spaans: Castilla-La Mancha [kasˈtiʎa la ˈmantʃa] an Comunidad Autónoma de Castilla-La Mancha) as en autonoom gemianskap uun a maden faan Spanje. Det autonoom gemianskap hee 2.106.349 lidj (2011). At hoodsteed faan't gemianskap as Toledo.

Kastiilien an León

Kastiilien an León, amtelk Autonoom Gemianskap faan Kastiilien an León (üüb Spaans: Castilla y León [kasˈtiʎa i leˈon] an Comunidad Autónoma de Castilla y León) as en autonoom gemianskap uun a nuurd faan Spanje. Det autonoom gemianskap hee 2.540.251 lidj (2011). At hoodsteed faan't gemianskap as Valladolid.

Kataloonien

Kataloonien (katalaans Catalunya [kətəˈluɲə], spoonsk Cataluña [kataˈluɲa], araneesk Catalonha [kataˈluɲa]) as ian faan 17 autonoom gemianskapen uun Spoonien. Hat leit uun't nuurduasten tesken Madlunsia an Pyreneen. Uun Kataloonien woort spoonsk, katalaans an araneesk snaaket.

La Rioja (Autonoom Gemianskap)

La Rioja [la'rjoxa] as en prowins an autonoom gemianskap uun a nuurd faan Spanje. At hoodsteed as Logroño.

Lugo

Lugo as en stää foon Spanien, bundeslönj Galicien. Jü stää heet 98.134 inboogere (2015).

Melilla

Melilla [meˈliʎa] (Tamazight: Mrič) as en spoonsk stääd uun Nuurdafrikoo.

Murcia (Regiuun)

Det Murcia Regiuun (üüb Spaans: Región de Murcia [ˈmurθja]; amtelk Comunidad Autónoma de la Región de Murcia) as en autonoom gemianskap uun a suuduast faan Spanje.

Navarra

Navarra, amtelk Foralgemianskap faan Navarra (üüb Spaans: Navarra [naˈβara] an Comunidad Foral de Navarra, üüb Baskisk: Nafarroa [nafaˈroa] an Nafarroako Foru Komunitatea) as en autonoom gemianskap an prowins uun a nuurd faan Spanje. At hoodsteed as Pamplona.

Spaanien

Spaanien, åmtlik Kiningrik foon Spaanien (aw Spaanisch: España [esˈpaɲa] än Reino de España) as en lönj önj Euroopa. Önj’t norden lade jü Biskaya än Frånkrik, önj’t ååsten än söödååsten läit et Madelheef, önj’t söödweesten än nordweesten et Atlantik än önj’t ååsten Portugal. Et hoodstää foon’t lönj as Madrid.

Valencia (Autonoom Gemianskap)

Det Valenciaanisk Gemianskap (üüb Valenciaans: Comunitat Valenciana, üüb Spaans: Comunidad Valenciana) as en autonoom gemianskap uun a waast faan Spanje. At hoodsteed as Valencia.

Uun ööder spriaken

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.