Bronsetidj

At bronsetidj as en tidjääler, huar a minsken metal ütj bronse maaget haa. Det wiar a juaren 2200 f.Kr. bit 800 f.Kr. an sodenang di auergung faan't stiantidj tu't iisentidj.

Amrum.pngTekst üüb Öömrang
Föörhistoore
Holozän (➚ Ääder histoore)
Iisentidj
  Leed Bronsetidj  
  Madelbronsetidj
  Ääder bronsetidj
Bronsetidj
    Kööberstiantidj  
  Jongstiantidj
Madelstiantidj
Pleistozän     Jongpaläolithikum  
    Madelpaläolithikum
    Ualpaläolithikum
  Ualstiantidj
Stiantidj

Bronse

Föör a bronsetidj haa a minsken uk al metal maaget, man det wiar dääg metalen. At begand mä kööber, an do kaam gul an salwer. Am bronse tu maagin, brükt am kööber an tan, an detdiar legiarang wiar föl harder üs rian kööber.

Erts jääw't oober ei aueraal, an so begand mä det maagin faan metal uk di hanel auer grat waier. Mä di hanel kaam uk a iarst skraften ap.

3. juardüüsen f.Kr.

Det 3. juardüüsen f.Kr. begand mä't juar 3000 f.Kr. an hääl mä't juar 2001 f.Kr. ap.

2200 f.Kr. : Uun Madeleuroopa begand det bronsetidj. Det stiantidj wiar tu aanj.

800 f.Kr.

Det bronsetidj ging tu aanj, an det iisentidj begand.

Bronse

Bronse as en metal an diar hää at bronsetidj hör nööm faan.

Eesenhuug

A Eesenhuug (woort uk Esenhugh skrewen) as en grääfhuug faan't bronsetidj of faan't jonger stiantidj uun Stianood üüb Oomram. Hi as di gratst grääfhuug üüb Oomram mä en hööchde faan 4,70 m an en trochmeeder faan 26,50 meetern. Noch uun a 1960er juaren wiar diar boowen üüb det biak faan Stianood.

Naibi leit en grääffial faan't wikingertidj. Faan 88 letj huuger san diar noch 22 faan tu sen. Diar as rääf fünjen wurden, an det wiset üüb a wikingern hen. Efter waasten tu leit di Krümwaal.

Föörhistoore

At föörhistoore (of uk uurhistoore of prähistoore) ment en tidjrüm faan't iarst apdaagin faan a minsken bit tu't apkemen faan a iarst skraften.

A iarst stianwerktjüügen faan minsken san wel son 2,6 miljuun juar ual. Diar begant at stiantidj.

A iarst skraften kam föör ~ 5000 juar bi a Sumeerern ap. Diar begant det ääder histoore (antike).

Uun a geologii wurd a leetst 2,6 miljuun juaren üs eerdtidjääler quartär betiakent.

Grääfhuug

En grääfhuug as en trinjen huug ütj ualang tidjen. Diar san jütidjs a opersten begreewen wurden. Oner jo huuger as miast en kraans faan gewaltag stianer, diar uk noch stianer üs en saag dreeg.

Grääfhuug Ual Hööw

At grääfhuug Ual Hööw as en gratstiangrääf faan a bronsetidj oner en huug uun Stianood bi a wai tu Witjdün üüb't eilun Oomram.

Hanel

Hanel as det bütjin faan waaren. Tuiarst haa a minsken stak am stak bütjet, ferlicht ian knif för tau skaier. Leeder as det bütjin ufliaset wurden faan kuupin an ferkuupin, det ging oober iarst, üs det jil apkaam.

Iisentidj

At iisentidj wiar en eerdtidjääler, huar a minsken begand, iisen tu ferwerkin. Efter stiantidj an bronsetidj wiar at iisentidj det traad wichtag tidjääler uun a luup faan minskelk histoore.

Klööwenhuug

Di Klööwenhuug as en grääfhuug faan't bronsetidj tesken Neebel an Noorsaarep üüb Oomram. Hi hää en trochmeeder faan 19m an en hööchde faan 3m.

Krümwaal

Di Krümwaal as en waal üüb't eilun Oomram, diar faan Neebel auer Sössaarep tu Stianood lääpt.

Oomram

Oomram as en nuurdfresk eilun. Hat leit uun't süüden faan Sal an uun't waasten faan Fer an hiart tu't Amt Feer-Oomram uun a kreis Nuurdfresklun uun Schleswig-Holstian.

Seenksteeden faan Neebel

List faan kulturel seenksteeden faan Neebel üüb't eilun Oomram. (Stant: 2011).

Stianood

Stianood as en saarep üüb det nuurdfresk eilun Oomram an hiart tu det gemeen Neebel.

Stiantidj

Uun't stiantidj begand det histoore faan a minsken. Hör kääntiaken as di brük faan stian üs werktjüch. Hat begand för sowat 2,6 miljuun juaren uun Afrikoo.Uun't juar 1836 hää Christian Jürgensen Thomsen det Trii-periooden-süsteem (rochts) iinfeerd, an hi hää det minskenhistoore iindiald uun stiantidj, bronsetidj an iisentidj. Det ääder bronsetidj begand uun Madeleuroopa am 2200 f.Kr..

Det stiantidj woort iindiald uun en ualstiantidj, madelstiantidj an jongstiantidj. Det ualstiantidj (Paläolithikum) salew woort weder iindiald uun en ääler, madel an jonger kirew (Ual-, Madel- an Jongpaläolithikum). Uun enkelt regiuunen woort di auergung faan stiantidj tu bronsetidj üs kööberstiantidj betiakent.

Sössaarep

Sössaarep as en letj saarep üüb det nuurdfresk eilun Oomram an hiart tu det gemeen Neebel.

Uun ööder spriaken

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.