Araabisk spriak

Araab(i)sk (aanj nööm ‏اللغة العربية‎, DMG al-luġa al-ʿarabiyya, ‚at araabisk spriak‘, kurt ‏العربية‎, DMG al-ʿarabiyya, ‚at araabisk‘, ütjspriak) as det miast snaaket spriak faan a semiitisk twiig faan a Afro-asiaatisk spriaken. An hör standard wariant ‏الفصحى‎ / Fuṣḥā as ian faan a sääks amtsspriaken faan a Feriand Natjuunen.

Amrum.pngTekst üüb Öömrang
Araabisk (العربية)

Snaaket uun

Egypten, Algeerien, Bahrain, Dschibuti, Eritrea, Irak, Israel, Jemen, Jordaanien, Katar, Kuwait, Libanon, Libyen, Maali, Marokko, Mauretanien, Nigeeria, Oman, Palästina, Saudi-Araabien, Sudaan, Südsudaan, Syrien, Tansania, Tschad, Tuneesien, Türkei, Ferianagt Araabisk Emiraaten an noch ööder lunen muar
Spreegern Amanbi 320 miljuunen, 60 miljuunen tuliarden
Wedenskapelk
iindialang
Amtelk Stant
Amtsspriak faan Egypten, Algeerien, Bahrain, Dschibuti, Eritrea, Irak, Israel, Jemen, Jordaanien, Komoren, Katar, Kuwait, Libanon, Libyen, Marokko, Mauretaanien, Oman, Palästina, Saudi-Araabien, Somaalia, Sudaan, Syrien, Tschad, Tuneesien, Ferianagt Araabisk Emiraaten, Waastsahara an a Feriand Natjuunen
Gudkäänd manertaalspriak uun: Iraan Iraan
Tansania Tansania
Gambia Gambia
Etioopien Etioopien
Türkei Türkei
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

ar

ISO 639-2:

ara

ISO 639-3:

ara

Spriadkoord

Huar araabisk snaaket woort.

Huar araabisk snaaket woort: amtelk (green) an hualew-amtelk (blä)

Luke uk diar

Araabisk alfabeet

Det araabisk alfabeet (araabisk ‏الأبجدية العربية‎, al-abdschadiyya al-ʿarabiyya) as det alfabeet faan't araabisk spriak an hää 28 buksteewen. Wurden wurd faan rochts tu lachts (RTL) skrewen.

Uun ööder spriaken

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.