1916

(fe.) 1916 wiar det seekstanjst juar faan at 20. juarhunert. At juar wiar en skregeljuar an begand mä’n Saninj uun de Gregoriaans kalender an mä’n Freidai uun de Juliaans kalender. Det wiar det traad juar faan de Iarst Wäältkrich.
(mo.) 1916 wus dåt seekstäinst iir foon dåt 20. iirhunert. Et iir beganed ma’n Saneene önj di Gregoriåånsch Kaläner

1916

| 19. juarhunert | ◄ 20. juarhunert ► | 21. juarhunert |

◄ ◄ | | 1911 | 1912 | 1913 | 1914 | 1915 | ◄ 1916 ► | 1917 | 1918 | 1919 | 1920 | 1921 | | ► ►

Calendar-nl.png Kalendern
Gregoriaans kalender 1916
MCMXVI
Ab urbe condita 2669
Armeensk kalender 1365

ԹՎ ՌՅԿԵ

Schineesk kalender 4612 – 4613

壬卯 – 癸辰

Etiopisk kalender 1908 –1909
Hebreewsk kalender 5676 – 5677
Hindukalendern
- Vikram Samvat 1971 – 1972
- Shaka Samvat 1838 – 1839
- Kali Yuga 5017 – 5018
Iraans kalender 1294 –1295
Islamiitisk kalender 1334 –1334

Bejewenhaiden

Bäären – Tolaid – Tuläid – Bēren

Störwen – Stürwen

  • 19. Febrewoore: Ernst Mach, uasterriks füsiker, filosoof an teoreetiker faan’t wedenskap ((* 1838)
1860

1860 wiar det söstigst juar faan det 19. juarhunert. At juar begand mä’n Söndai uun de Gregoriaans kalender.

1861

1861 wiar det ian-an-söstigst juar faan det 19. juarhunert. At juar begand mä’n Teisdai.

1876

1876 wiar det seeks-an-sööwentigst juar faan det 19. juarhunert.

1911

(fe.) 1911 wiar det elwenst juar faan at 20. juarhunert. At juar begand mä’n Söndai uun de Gregoriaans kalender an mä’n Saninj uun de Juliaans kalender.(mo.) 1911 wus dåt alwt iir foon dåt 20. iirhunert. Et iir beganed ma’n Sandi önj di Gregoriåånsch Kaläner.

1917

(fe.) 1917 wiar det sööwentanjst juar faan at 20. juarhunert. At juar begand mä’n Mundai uun de Gregoriaans kalender an mä’n Söndai uun de Juliaans kalender. Det wiar det fjuard juar faan de Iarst Wäältkrich.(mo.) 1917 wus dåt soowentäinst iir foon dåt 20. iirhunert. Et iir beganed ma’n Moundi önj di Gregoriåånsch Kaläner.

1923

(fe.) 1923 wiar det trii-an-twuntigst juar faan det 20. juarhunert. At juar begand mä’n Mundai uun de Gregoriaans kalender.

1924

(fe.) 1924 wiar det fjauer-an-twuntigst juar faan det 20. juarhunert. At juar wiar en skregeljuar an begand mä'n Teisdai uun de Gregoriaans kalender.

1994

1994 wiar det fjauer-an-neegentigst juar faan det 20. juarhunert. At juar begand mä’n Saninj uun de Gregoriaans kalender.

1999

1999 wiar det njüügen-an-neegentigst juar faan det 20. juarhunert. At juar begand mä’n Freidai uun de Gregoriaans kalender.

20. juarhunert

At 20. juarhunert begant mä't juar 1901 an häält mä't juar 2000 ap. Mä det juar 2000 häält uk det 2. juardüüsen ap.

2002

(fe.) 2002 wiar det öler juar faan at 21. juarhunert. At juar begand mä’n Teisdai.(mo.) 2002 wus dåt ouder iir foon dåt 21. iirhunert. Et iir beganed ma’n Täisdi.(sö.) 2002 wiar dit taust Jaar fan dit 21. Jaarhön’ert. Dit Jaar bigent me en Tiisdai.(hf.) 2002 waos dat tweed iir foon dat 21. iirhonert. Et iir begaant mä en Taisdii.(go.) (Hoolmer) 2002 wås dat tweed jeer foon dat 21. jeerhunert. Dat jeer begäned mä en Teesdi.

Asger Juul Linding Lindinger

Asger Juul Linding Lindinger (Beren Fridai, di 13. Oktoober 1916 ön Esbjerg/DK, Storewen Mondai, di 20. September 1999 ön Skodsborg/DK) wiar en deenski Skepsreeder, Generalkonsul, Forfater en Politiker.

Hi braacht ön't Jaar 1963 di Föriskepslinie Röm-Söl' üs Rømø-Sild Færgerii A/S ön Havneby üp Röm ön di Gang.

Burundi

Burundi [bʊˈrʊndi], amtelk det Republiik faan Burundi (üüb Rundi: Republika y'Uburundi) as en banenstoot uun a uast faan Aafrika. Uun a nuurd leit Ruanda, uun a uast Tansaniia an uun a waast det Demokraatisk Republiik Kongo. At lun hee 8.053.574 lidj (2008). At hoodsteed as Bujumbura.

Hermann Janssen

Hermann Janssen (* 08.10.1888 † 05.04.1971) wus en saaterfraschen autoor.

Önjt iir 1953 ferschind en fersäk Hermann Janssen önj en regionool blees. Önj di artiikel frååged hi än schak tääle eefter ham. Deerüt önjtstöö dåt Lesebouk foar Seelterlound dåt bit tu 1965 möre maårbere hädj heet. Tuhuupebünen as dåt leesebök wörklik tjuk wörden. Hermann Janssen as uk bekånd wörden ma dåt bök Dät Ooldenhuus, dåt önjt iir 1964 publisiird wörden as.

Hi häi uk for jü Seelter Trjoue schraawen, en tidschraft ma literaarisch såågen önjt saaterfrasch, wat twasche da iirnge 1966 än 1972 beststöö. Oudere wichtie maårbere foon Seelter Trjoue wjarn Pyt Kramer (*1936) än Theo Griep (1916-2007).

Iarst Wäältkrich

De iarst Wäältkrich wiar en krich twesken 1914 an 1918. De krich begant uun 28. Jüüle mä a krichsferklaarung faan Uasterrik-Ungarn uun Serbien. Hi naam en aanj uun 11. Nofember 1918 mä en woopenrau uun Compiègne. Uun a iarst Wäältkrich san amanbi 17 miljuun mensken störwen.

Bi ’t atentaat 28. Jüüne 1914 faan Sarajewo wurd a uasterriks troonfuliger ertshertoog Franz Ferdinand faan lasmaaten faan a rewolutschooneer onergrünjorganisatschoon Jong Bosnien ambroocht. At hoodmotiif faan at organisatschoon wiar at befreien faan Bosnien-Hertsegowinien faan at uasterrik-ungarisk reegiment mä ’t mual faan en ianigen faan a süüdslaawen oner feering faan Serbien.

Tu a 28. Jüüle 1914 ferklaaret Uasterrik-Ungarn Serbien a krich. Ruslun stään üüb a sidj faan Serbien an mobilisiiret sin armee för Serbien tu snaakin. Auer dat Tjiisklun mä Uasterrik-Ungarn ferbünjen wiar, ferklaaret det tu a 01 August 1914 Ruslun a krich mä ’t fulig, dat rusisk trupen iin uun Tjiisklun iinmarschiaret.

Ruanda

Ruanda [ˈʁu̯anda] (Kinyarwanda u Rwanda, fransöösk le Rwanda [lə ʁwɑ̃ˈda]) as en banenlun uun Uastafrikoo. Trinjam lei Burundi, at Demokraatisk Republiik Kongo, Uganda an Tansania. Faan 1884 bit 1916 wiar Ruanda en sjiisk kolonii, do kaam det lun oner belgisk UNO-mandaat, an 1962 as't suwereen wurden.

Sölring Spraak

Sölring es di Nuurđfriisk Spreekwiis fan dit Ailön Söl (1). Sölring uur jit fan ombi 500 Mensken spreeken, en dit uur mener. Diartö kum man jit Mensken diar jaar Uuning bütlön fünen haa.

Deling uur üp Söl fuaral Dütsk snaket, en dit wiar bit eeđer di Taust Wārelkrich jit üđers. Di Sölring Foriining skel höör diarom kömeri, dat di Spraak ek olter waker sterevt.

Di Spraak et foranert höör, aurdat Lir fan freemer Staten en Lönen forsjuk en liir Sölring. Em helpt höm diarbi aaftinoch me dütsk Uurter, wat iinbecht uur.

Uk aur des uur bi di Sölring Foriining uur dat Personaal mener, wat diarbi help ken of mai.

Theo Griep

Theo Griep (* 27. Oktoober 1916 önj Skäddel, † 15. Moi 2007 önj Skäddel) waas n saaterfrasch schriwer. Hi wus uk lasmoot önj e Tweelwerräid foon di Seelter Buund foon 1952.

Toogo

Toogo [ˈtoːgo], amtelk det Toogoisk Republiik (üüb Fraansöösk: Togo [tɔˈgo] harke tu an République Togolaise [ʁe.pyˈblik tɔ.goˈlez]), as en stoot uun a waast faan Aafrika. Uun a waast leit Ghaana, uun a uast Beniin an uun a nuurd Burkiina Faaso. At lun hee 6.191.155 lidj (2010). At hoodsteed as Lomé.

Uun ööder spriaken

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.