Wikipedia

Confusion colour.svg Ikke at forveksle med asteroiden (274301) Wikipedia

Wikipedia er en flersprogig internetencyklopædi udelukkende med frit indhold og ingen reklamer (selvom donationer accepteres), baseret på et åbent samarbejde igennem en model, hvor brugere kan redigere ved hjælp af internet-baserede applikationer som webbrowsere, kaldet wiki. Det er det største og mest populære generelle referenceværk på internettet,[1][2][3] og i april 2019 var det blandt de mest populære hjemmesider ifølge Alexa rangeringsystem.[4] Wikipedia ejes og drives af Wikimedia Foundation, en almennyttig organisation der drives ved hjælp af donationer for at kunne være uafhængig.[5][6][7][8]

Wikipedia blev lanceret den 15. januar 2001 af Jimmy Wales og Larry Sanger.[9] Sanger fandt på navnet,[10] [11] som en portmanteau af wiki (det hawaiianske ord for "hurtig"[12]) og "encyclopedia". Oprindeligt var det udelukkende en engelsksproget encyklopædi, men andre sprogversioner blev hurtigt udviklet.

Pr. onsdag den 23. oktober 2019 har den engelsksprogede Wikipedia 5.957.002 artikler, 133.972 aktive bidragydere og 1.154 administratorer.[13] Det er dermed den sprogversion af Wikipedia med flest artikler. Tilsammen har de over 290 sprogversioner af hjemmesiden mere end 40 millioner artikler på 301 forskellige sprog[14] og i februar 2014 nåede siden 18 milliarder sidevisninger og næsten 500 millioner unikke besøgende om måneden.[15]

I 2005 udgav Nature en artikel, hvor 42 artikler om forskellige videnskabelige emner blev sammelignet fra Encyclopædia Britannica og Wikipedia, hvor man fandt, at Wikipedias niveau af præcision og rigtighed nærmede sig Britannicas,[16] selvom kritikere har foreslået, at hvis man havde udvalgt en tilfældig gruppe blandt alle artikler eller havde fokuseret på samfundsvidenskab eller omstridte sociale problemer.[17][18] Det efterfølgende år skrev Time magazine at den åbne dørs politik tillod at hvem som helst kunne redigere, og at det gjorde det til den bedste encyklopædi i verden, og det hyldede Jimmy Wales' vision.[19]

Wikipedia er blevet kritiseret for at udvise systematisk bias, for at fremstille en blanding af "sandheder, halve sandheder og falskheder",[20] og for at være genstand for manipulation og spin i forbindelse med kontroversielle emner.[21] I 2017 annoncerede Facebook at siden ville hjælpe læsere med at detektere fake news ved at foreslå links til relaterede Wikipedia-artikler. YouTube annoncerede lignende planer i 2018.[22]


Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002. Den danske Wikipedia har 253.999 artikler pr. 23. oktober 2019.

Wikipedia
Wikipedia
URL-adresse https://www.wikipedia.org
Sidens type Wiki, Non-profit
Sprog 287 forskellige
Registrering Ikke påkrævet
Ejer(e) Wikimedia Foundation
Skabt af Jimbo Wales, Larry Sanger
Lanceret 15. januar 2001
Slogan The free encyclopedia that anyone can edit.
Indtægter Donationer

Bærende principper

De tre bærende principper på Wikipedia, der tilsammen definerer dens niche på World Wide Web er:

  1. Den er, eller sigter på at blive, primært en encyklopædi.
  2. Den er en wiki, det vil sige den kan redigeres af hvem som helst.
  3. Den er med åbent indhold under Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported.

Wikipedia støttes af Richard M. Stallman og Free Software Foundation. Stallman påpegede brugbarheden af en "fri universel encyklopædi" før Wikipedia blev startet.

Software og hardware

Wmf sdtpa servers 2009-01-20 03
Nogle Wikipedia-servere i Florida, USA

Oprindeligt startede Wikipedia med at køre på UseModWiki, skrevet af Clifford Adams.

Den 26. januar 2002 skiftede den engelske Wikipedia program fra UseModWiki til PHP og MySQL.

Den 25. september 2002 skiftede den danske Wikipedia over til samme program.

Projektet kører på mange dedikerede servere, der er placeret i Florida, USA og tre andre steder i verden. Disse servere er ansvarlige for Wikipedia på alle sprog og for postlisterne. Wikipedia modtager mellem 2000-7000 sidevisninger per sekund. Over 200 servere er blevet sat op for i fællesskab at kunne håndtere den enorme mængde trafik.

Mobil adgang til Wikipedia

Mobile enheder kan tilgå de mobile udgaver af Wikipedia. Den første mobile udgave formateret til WAP (wapedia.mobi) har eksisteret siden 2004 – og siden 2009 til andre mobile enheder inkl. iPod, Android-enheder, og Kindle (da.m.wikipedia.org og en.m.wikipedia.org).

Brugerhierarki

Alle der er koblet til Internettet kan læse og skrive i Wikipedias artikler. Bidrag angives med IP-adressen. Personer der har lyst til at bidrage med mere, kan oprette sig som brugere. Dette er gratis og har en del fordele – primært overskuelighed. Enkelte kontroversielle artikler kan være semibeskyttet; dvs. låst for bidrag fra IP-adresser. Alle kan bekæmpe vandalisme og brugere der er blevet erfarne indenfor wikiprocedurerne kan vælges til administratorer. Administratorer kan slette artikler, blokere brugere og beskytte artikler. Der er p.t. 24 administratorer på den danske Wikipedia

Brugere oprettes som administratorer af bureaukrater (Bureaucrats) der også kan ændre brugernavne.

Administratorer kan få taget deres rettigheder, hvis de udøver magtmisbrug. Det gøres af forvaltere (Stewards). Forvaltere vælges en gang om året ved demokratiske afstemninger.

Wikipedias styrke er blandt andet at udnytte diverse brugeres evner. Nogle ved en masse om et emne, men formulerer sig dårligt. Andre aner intet om emnet, men kan rette stavefejl, tegnsætning o.lign. Nogle brugere har kæpheste, som at bekæmpe dåsedansk og patruljerer da.wikipedia.org regelmæssigt.

Erfarne brugere kan wikificere nye brugeres bidrag – indsætte hyperlinks, billeder, links til andre sprog, kategorier mm.

Popularitet

Sammenlignet med andre sites på dansk er den danske Wikipedia godt besøgt og lå december 2013 på en 20. plads.[23] I november 2013 var der omkring 40,4 millionersidevisninger, eller 56.000 sidevisninger i timen.[24]

Sammenlignet med andre sites besøgt fra Danmark, er Wikipedia (alle sprogversioner medtaget) også godt besøgt og lå december 2013 på en 6. plads.[25]

Den danske Wikipedia er ikke repræsenteret på FDIMs statistik (viser kun sites under .dk), men hvad sidevisninger angår, lå dansk Wikipedia i oktober 2013 mellem 12. og 13.-pladsen, mellem politiken.dk og jp.dk [26]

Kilder/referencer

  1. ^ Bill Tancer (May 1, 2007). "Look Who's Using Wikipedia". Time. Hentet December 1, 2007. "The sheer volume of content [...] is partly responsible for the site's dominance as an online reference. When compared to the top 3,200 educational reference sites in the US, Wikipedia is No. 1, capturing 24.3% of all visits to the category". Cf. Bill Tancer (Global Manager, Hitwise), "Wikipedia, Search and School Homework" Arkiveret March 25, 2012, hos Wayback Machine., Hitwise, March 1, 2007.
  2. ^ Alex Woodson (July 8, 2007). Wikipedia remains go-to site for online news. Reuters. Hentet December 16, 2007. "Online encyclopedia Wikipedia has added about 20 million unique monthly visitors in the past year, making it the top online news and information destination, according to Nielsen//NetRatings."
  3. ^ "comScore MMX Ranks Top 50 US Web Properties for August 2012". comScore. September 12, 2012. Hentet February 6, 2013.
  4. ^ "Wikipedia.org Traffic, Demographics and Competitors". www.alexa.com (engelsk). Hentet October 9, 2018.
  5. ^ Dewey, Caitlin (December 2, 2015). Wikipedia has a ton of money. So why is it begging you to donate yours?. The Washington Post. Hentet April 10, 2019.
  6. ^ "Wikimedia pornography row deepens as Wales cedes rights – BBC News". BBC. May 10, 2010. Hentet June 28, 2016.
  7. ^ Vogel, Peter S. (October 10, 2012). "The Mysterious Workings of Wikis: Who Owns What?". Ecommerce Times. Hentet June 28, 2016.
  8. ^ Mullin, Joe (January 10, 2014). "Wikimedia Foundation employee ousted over paid editing". Ars Technica. Hentet June 28, 2016.
  9. ^ Shin, Annys (January 5, 2017). "Wikipedia was born in 2001. And the world got a bit truthier.". The Washington Post. Hentet March 22, 2019.
  10. ^ Mike Miliard (March 1, 2008). "Wikipediots: Who Are These Devoted, Even Obsessive Contributors to Wikipedia?". Salt Lake City Weekly. Hentet December 18, 2008.
  11. ^ Sidener, Jonathan (October 9, 2006). Wikipedia family feud rooted in San Diego. The San Diego Union-Tribune. Hentet May 5, 2009.
  12. ^ "Wiki". Hawaiian Dictionary (University of Hawaii Press). 1986.
  13. ^ List of Wikipedias (engelsk)
  14. ^ "Wikipedia cofounder Jimmy Wales on 60 Minutes". CBS News. Hentet April 6, 2015.
  15. ^ Cohen, Noam (February 9, 2014). "Wikipedia vs. the Small Screen". The New York Times.
  16. ^ Jim Giles (December 2005). "Internet encyclopedias go head to head". Nature. 438 (7070): 900–901. Bibcode:2005Natur.438..900G. PMID 16355180. doi:10.1038/438900a.Skabelon:Subscription required Note: The study was cited in several news articles; e.g.:
  17. ^ Reagle, pp. 165–166.
  18. ^ Orlowski, Andrew (December 16, 2005). "Wikipedia science 31% more cronky than Britannica's Excellent for Klingon science, though". The Register. Hentet February 25, 2019.
  19. ^ "The 2006 Time 100". Time. May 8, 2006. Hentet November 11, 2017.
  20. ^ Black, Edwin (April 19, 2010) Wikipedia – The Dumbing Down of World Knowledge Arkiveret September 9, 2016, hos Wayback Machine., History News Network Retrieved October 21, 2014
  21. ^ J. Petrilli, Michael (Spring 2008/Vol. 8, No. 2) Wikipedia or Wickedpedia? Arkiveret November 21, 2016, hos Wayback Machine., Education Next Retrieved October 22, 2014
  22. ^ Cohen, Noam (April 7, 2018). "Conspiracy videos? Fake news? Enter Wikipedia, the ‘good cop’ of the Internet". The Washington Post.
  23. ^ alexa.com: Top Sites. Sites in this category and its subcategories ordered by popularity. Top > World > Dansk (august 2009 lå da.wikipedia.org med mere end 183.000 artikler på en 20. plads)
  24. ^ stats.wikimedia.org
  25. ^ alexa.com: Top Sites in Denmark. The top 100 sites in Denmark (I december 2013 lå wikipedia.org på en 6. plads)
  26. ^ fdim.dk: Toplisten

Eksterne henvisninger

Asien

Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Kontinentet grænser mod nord, øst og syd til verdenshavet: Det Arktiske hav, Stillehavet og Det Indiske Ocean.

Afgrænsningen mellem Europa og Asien er ikke fast defineret, men angives typisk at gå gennem Uralbjergene, Uralfloden, det Kaspiske Hav, Kaukasus, Sortehavet, Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne (øst for Det Ægæiske Hav) og Det Røde Hav.

Man kan også sige det er superkontinentet Afrika-Eurasien uden Europa og Afrika.

Betegnelsen 'Asien' har været brugt siden oldtiden. Oprindelsen tilskrives det hittitiske assu (=solopgang, øst).

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Dvs. en person, der dyrker læren om universet og himmellegemerne.

Autoritetsdata

Information om autoritetsdata for Wikipedia-skribenter: Wikipedia:Autoritetsdata.Autoritetsdata er en metode der anvendes inden for Biblioteks- og informationsvidenskab for at organisere bibliotekskataloger og bibliografier på en ensartet måde. Hvert emne (f.eks. en forfatter, en bog eller en organisation) bliver tildelt en unik identifikator, og denne benyttes derefter til at beskrive alle referencer til det samme emne (selv om der er variationer i stavning osv). Ved hjælp af identifikatoren kan brugerne finde alt relevant (herunder relateret) information om emnet.

BBC

For alternative betydninger, se BBC (flertydig). (Se også artikler, som begynder med BBC)

British Broadcasting Corporation (BBC) er Storbritanniens nationale public service-udbyder af radio og tv, der desuden har en række internationale kanaler – deriblandt nyhedskanalen BBC World News og BBC Prime, der er en eksportkanal, der kun kan modtages uden for Storbritannien.

Kanalerne BBC1/BBC2 mfl. sendes ukodet fra satellitten Astra 2D på positionen 28,5 grader Øst. Selv om signalet er søgt snævert rettet mod de britiske øer, er det muligt at modtage i Danmark med en parabolantenne i størrelsen fra cirka 80 cm – 1,5 meters diameter.

Bibliothèque nationale de France

Bibliothèque nationale de France i Paris er et af verden største biblioteker og Frankrigs nationalbibliotek. Det blev grundlagt af Karl 5. og voksede fra 1537, da Frans 1. udstedte en pligtafleveringslov, som bestemte at et eksemplar af alle bøger trykt i Frankrig skulle leveres til hans bibliotek. Biblioteket fik sit nuværende navn under den Franske Revolution i 1795.

Biblioteket er spredt på flere steder med forskellige opgaver i Paris og Frankrig. En ny afdeling blev opført i François Mitterrands præsidentperiode med adresse Quai François-Mauriac i 13. arrondissement i Paris. Den består af en lav og nedsænket afdeling omgivet af fire bogformede højhuse og er opkaldt efter ham, (fransk: Site François Mitterrand).

Bygning

En bygning er en menneskeskabt, fritstående og fast placeret konstruktion af tilvirkede materialer og anvendt til beboelses-, erhvervsvirksomheds-, betjenings-, opbevarings- eller tidsbegrænset opholdsformål.

Byggeteknisk er en bygning konstrueret til at bære sin egen vægt ud fra sit fundament.

Strukturelt set muliggør forskellige byggetekniske principper etageinddelinger ved brug af bærende stål-, træ- eller betonelementer, som fordeler bygningens vægt vertikalt ned i fundamentet og modstår horisontale påvirkninger som vind.

Creative Commons

Creative Commons (som direkte oversat betyder "kreativ fælled", men i overført betydning er en betegnelse for kreative fælles ressourcer) er en organisation, hvis mål er at udvide spektret af fri kultur ved at gøre flere kreative værker legalt tilgængelige til deling og modifikation.

Creative Commons har blandt andet stillet en række copyleft-licenser til rådighed, der forsøger at definere spektret mellem traditionel ophavsret og public domain (fri benyttelse).

Det Internationale Roforbund

Fédération Internationale des Sociétés d'Aviron (FISA) er det Det Internationale Roforbund der er det organiserende forbund for international roning. Dets nuværende præsident er Jean-Christophe Rolland, der efterfulgte Denis Oswald ved en ceremoni i Luzern i juli 2014.

Organisationen står bag konkurrencer som World Cup i Roning og Verdensmesterskaberne i roning og lignende konkurrencer.

Digter

En digter, lyriker eller poet er en forfatter der skriver digte.

Det særlige ved den poetiske udtryksform er, at den er intens. Digterens lyst til sproglig eksperimenteren oplyser digtets budskab.

Diplomat

Diplomat var oprindelig en betegnelse for en person, der affattede diplomer, og blev derefter betegnelsen for den, der i det internationale statssamkvem har til opgave at føre forhandlinger med fremmede stater, diplomati.

Diplomat defineres i dag som de medarbejdere ved en ambassade eller en diplomatisk mission, som har diplomatisk rang, dvs. er udstyret med diplomatpas. Diplomater skal principielt være statsborgere i udsenderstaten, og der må ikke gives diplomatstatus til personer, der er statsborgere i modtagerstaten, medmindre denne stat har givet sit samtykke, der til enhver tid kan trækkes tilbage. Modtagerstaten kan forebeholde sig den samme ret med hensyn til tredjelands statsborgere, der ikke samtidig er statsborgere i udsenderstaten.

Diplomater fører titler som ambassadør, ministerråd, ambassaderåd, 1. ambassadesekretær, ambassadesekretær og attaché.

Også medarbejdere i et lands udenrigsministerium betegnes som diplomater.

Istituto Centrale per il Catalogo Unico

Istituto Centrale per il Catalogo Unico (ICCU) (italiensk: Istituto centrale per il catalogo unico delle biblioteche italiane e per le informazioni bibliografiche) eller på dansk med den samlede betegnelse Centralinstituttet for Unionskataloget for Italienske Biblioteker og for Bibliografisk Information er et statsligt italiensk biblioteksinstitution til systematisering af bibliografiske registreringer, der blev etableret i 1975.

Da Istituto Centrale per il Catalogo Unico blev etableret i 1975 afløste institutionen Centro nazionale per il catalogo unico (National Single Directory Center), der var oprettet i 1951 med det formål at etablere et ensartet systematiseret katalog for alle biblioteker inden for den italienske nation.

Biblioteksinstituttet har hovedcenter i Rom på Biblioteca Nazionale Centrale di Roma, det ene af Italiens to nationalbiblioteker.

Komedie

Komedie er en betegnelse for morsomme teaterstykker og film. Genren stammer fra antikkens Grækenland, hvor den opstod samtidigt med tragedien. I modsætning til den har komedien en lykkelig slutning. Et eksempel er Dantes Den guddommelige Komedie, der ender godt: i himlen.

Genren komedie kan bruges sammen med andre genrer – f.eks. krimikomedie.

I tv findes komedien som sitcom eller dramady.

Kunstmaler

En kunstmaler er en kunstner, der med kunstsans laver malerier ved at påføre farve (for eksempel oliemaling eller pastelfarve) på en overflade. Typisk påført med en pensel på et lærred udspændt på en ramme af træ placeret på et staffeli.

Manuskript

Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer. Der er en række specielle betydninger:

I biblioteksvæsenet og anden arkiveringssammenhæng er det et dokument, som er skrevet med håndskrift.

I boghandelen er det et originaleksemplar.

I film, radio, teater og lignende er det forfatterens optegnelser af replikker og beskrivelser af scener.En manuskriptforfatter er uddannet i at skrive manuskripter

National Library of Australia

The National Library of Australia er den største reference bibliotek i Australien, det er ansvarlig i henhold til National Library Act for "at bevare og udvikle en national samling af bibliotekets materiale, herunder en omfattende samling af bibliotekets materiale vedrørende Australien og det australske folk." I 2012-2013, bestod National Library kollektionen af 6.496.772 genstande, og yderligere 15.506 meter manuskript materiale.

Nationale parlamentsbibliotek

Nationale parlamentsbibliotek (på japansk: 国立国会図書館, Kokuritsu Kokkai Toshokan, på engelsk National Diet Library) er Japans eneste nationalbibliotek. Biblioteket er primært et forskningsbibliotek. Det fungerer også som et pligtbibliotek og opbevarer således også alle eksemplarer af bøger og tryksager, der er udgivet i Japan i moderne tid. Det er et af verden største biblioteker.

Biblioteket åbnede i juni 1948 med en samling på 100.000 eksemplarer. Kokuritsu Kokkai Toshokan blev i 1949 slået sammen med nationalbiblioteket (tidigere det kejserlige bibliotek) og blev derved det eneste nationalbibliotek i Japan. På det tidspunkt blev samlingerne udvidet med en million eksemplarer.

Det Nationale parlamentsbibliotek flyttede i 1961 til sine nuværende lokaler ved parlamentsbygningen. Et anneks stod klart i 1986 med kapacitet for tolv millioner bøger og tidskrifter. Kokuritsu Kokkai Toshokan åbnede et nyt bibliotek i maj 2002, Det Internationale Børnebogsbibliotek, i det tidligere kejserlige bibliotek i Ueno. Det indeholder 400.000 eksemplarer af børnelitteratur fra hele verden.

Romerskkatolske kirke

Den romerskkatolske kirke (også kaldet Den katolske kirke) er den største af de kristne kirker og verdens største trossamfund med i alt 1,196 mia. troende (pr. 2010.) Om læren eller livsholdningen bag den katolske kirke bruges ordet katolicisme.

Skribent

Skribent er et mere uformelt ord for forfatter.

Inden for journalistik bruges begrebet "skribent" ofte om de bidragydere til et blad, der ikke er uddannede journalister.

Spaniens nationalbibliotek

Spaniens nationalbibliotek (spansk: Biblioteca Nacional de España) er et spansk: Biblioteca Nacional de España folkebibliotek beliggende på Paseo de Recoletos i Madrid. Det er Spaniens største bibliotek og et af de største biblioteker i verden. Biblioteket oprettes i 1712 af Filip V under navnet Biblioteca Real og fik sit nuværende navn i 1836. Den nuværende bygningen er tegnet af Francisco Jareño og opførtes mellem 1866 og 1892.

Sydamerika

Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca. 17,8 mio. km² hvoraf det meste af arealet ligger syd for ækvator. Sydamerika ligger mellem Stillehavet og Atlanterhavet og er forbundet med Nordamerika ved Panamatangen i Mellemamerika.

Historisk har de såkaldte ABC-stater (Argentina, Brasilien og Chile) forsøgt at samarbejde, blandt andet for at mindske USA's indflydelse på kontinentet.

Skærmbillede
Wikipedia

Wikipedia
Projekter fra Wikimedia Foundation
Sprogversioner af Wikipedia efter antal artikler
5.000.000+
3.000.000+
2.000.000+
1.000.000+
500.000+
200.000+
100.000+
50.000+
(ikke komplet)
Andre

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.