Weiße Rose

Weiße Rose (dansk: "Hvide rose") er navnet på en modstandsgruppe, der i 1942 og 1943 var aktiv på universitetet i München

Hans og Sophie Scholl kom i 1942 i kontakt med andre af de studerende, der tog afstand fra nazismen. De besluttede sig til illegal offentlig kritik og dannede studentermodstandsgruppen Weiße Rose, der spredte seks flyveblade.

I de første flyveblade citerede de Bibelen, Laozi, Aristoteles, Novalis og Goethe. Mens hvert af de fire første flyveblade kun blev trykt i ca. hundrede eksemplarer og sendt til udvalgte akademikere med post, blev de to næste trykt i ca. ti tusinde eksemplarer og sendt til modtagere i hele landet, deriblandt Hitler og Joseph Goebbels, [1] men af det første flyveblad, som blev sendt ud i ca. hundrede eksemplarer, blev de 35 indleveret til Gestapo. [2]

Den 18. februar blev Sophie Scholl og Christoph Probst arresteret af Gestapo og den 22. februar efter tre dages forhør fremstillet for folkedomstolen, der lededes af den fra Berlin tilrejste, berygtede Roland Freisler, der senere ledede Folkedomstolen mod hovedmændene bag 20. juli-attentatetHitler.

Hans og Sophie Scholl og Christoph Probst blev dømt til døden. Vagterne gav dem efter dommen mulighed for at være alene i kort tid, inden de blev sendt til guillotinen i fængslet i München-Stadelheim.

Andre medlemmer af gruppen var Traute Lafrenz, Willi Graf, Alexander Schmorell, Jürgen Wittenstein og professor Kurt Huber.

Willi Graf blev sammen med sin søster Anneliesse arresteret 18. februar 1943 og af Roland Freisler dømt til døden den 19. april 1943. Dommen blev først eksekveret 12. oktober efter måneders forhør hos Gestapo, der forsøgte at få navnene på andre af gruppens medlemmer.

Scholl-Denkmal, München
Mindesmærke for Sophie og Hans Scholl og Weiße Rose, foran universitet i München

Henvisninger

  1. ^ Peter Normann Waage: Traute Lafrenz og Den hvite rose (s. 144-5), forlaget Schibsted, Oslo 2010, ISBN 978-82-516-2746-7
  2. ^ Peter Normann Waage: Traute Lafrenz og Den hvite rose (s. 105)

Ekstern henvisning

22. februar

22. februar er dag 53 i året, i den gregorianske kalender. Der er 312 dage tilbage af året (313 i skudår). Findes ikke i år 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.

Dagens navn: Peters stol. I den katolske kirke har man fejret pavestolen med Peters stolfest siden 300-tallet for at fortrænge en hedensk dødefest. Apostlen Peter var den første biskop af Rom og dermed den første pave.

I spejderverdenen er dagen Thinking Day.

Alexander Schmorell

Alexander Schmorell (16. september 1917 i Orenburg, Rusland – 13. juli 1943 i München) var en af de fem studenter ved München Universitet, som dannede modstandsgruppen Weiße Rose som var aktiv fra juni 1942 til februar 1943 mod det nazistiske regime. Efter arrestationen af Christoph Probst, Hans Scholl og Sophie Scholl forsøgte Schmorell at flygte til Schweitz, men blev arresteret den 24. februar 1943 samme dag, som hans venner blev begravet.

Antifascisme

Antifascisme er modstanden mod fascistiske ideologier, grupper eller individer. Historisk set er den blevet associeret med den anarkistiske bevægelse, selvom mange individer som ikke tilhører denne bevægelse deler de antifascistiske meninger. Dog er mange antifascistiske organisationer og den aktive kamp mod fascismen beslægtede med den socialistiske og anarkistiske bevægelse. I den anarkistiske bevægelse indbefatter antifascisme altid antimilitarisme da de to oftest betragtes som meget nært beslægtede. I en bredere forstand indbefatter begrebet også modstand mod homofobi, sexisme, racisme og indskrænkninger af civile friheder, for eksempel når et land er i undtagelsestilstand. I den allerbredeste forstand er en antifascist enhver som modsætter sig fascisme og/eller deltager i antifascistiske direkt aktioner.

Christoph Probst

Christoph Probst (6. november 1919 – 22. februar 1943) var tidligt medlem af den tyske modstandsgruppe Weiße Rose i München.

Han blev anholdt af Gestapo den 18. februar 1943 sammen med søskendeparret Hans og Sophie Scholl. Den 22. februar blev alle tre dømt til guillotinen. Dommen blev eksekveret samme dag.

Christoph Probst var gift og havde tre børn, den ene nyfødt. Hans kone lå med barselfeber, da han blev halshugget.

Hans Scholl

Hans Fritz Scholl (født 22. september 1918, død 22. februar 1943) var sammen med søsteren Sophie Scholl medlem af den tyske modstandsgruppe Weiße Rose.

Han blev tillige med søsteren og Christoph Probst dødsdømt i München den 22. februar 1943. Samme dag blev alle tre halshugget med guillotinen.

München

Denne artikel omhandler byen München. Opslagsordet har også en anden betydning, se München (film).

München (bayersk: Minga, engelsk: Munich) er hovedstaden og den største by i den tyske delstat Bayern beliggende ved floden Isar nord for de bayerske alper. München er Tysklands tredjestørste by efter Berlin og Hamborg med et indbyggertal på 1.464.301 (2016).

Münchens grundlæggelse går tilbage til 1158, da den saksisk-bayerske hertug Henrik Løve med magt forlagde broen over floden Isar til munkebosættelsen Munichen 'hos munkene' med det formål at lede den øst-vest-gående saltvej og dermed toldafgifterne ind på sit territorium. Byen blev centrum for tysk og europæisk kultur allerede i anden halvdel af 1500-tallet, da renæssancehertugerne tiltrak kunstnere og skabte grundlaget for de senere museers samlinger. Denne status blev yderligere underbygget, da byen i 1806 blev kongeresidens. Under Maximilian 1. Josef, Ludvig 1. og prinsregent Luitpold opførtes de klassicistiske monumentalbygninger, og der blev grundlagt vigtige institutioner for tysk kunst og videnskab.

Efter 1. verdenskrig udråbtes i München i 1919 den kortlivede socialistiske rådsrepublik. Byen blev i 1920'erne en hovedby for nationalsocialismen. I 1919 havde Adolf Hitler i München meldt sig ind i Deutsche Arbeiterpartei, forløberen for NSDAP, og i 1923 gennemførte Hitler og Erich Ludendorff her deres mislykkede Ølstuekup. Efter Hitlers løsladelse fra fængslet i 1924 nygrundlagdes NSDAP i München i 1925. Under 2. verdenskrig blev næsten halvdelen af München ødelagt. I 1972 var München værtsby for de Olympiske Lege, hvor det israelske hold blev angrebet af palæstinensiske terrorister og taget som gidsler. Dette kendes i dag som München-massakren.

München er hjemsted for mange nationale og internationale myndigheder, større universiteter, store museer og teatre. Dens mange arkitektoniske attraktioner, internationale sportsbegivenheder, udstillinger, konferencer og Oktoberfest tiltrækker årligt en betydelig turisme. Byen er et trafikknudepunkt med internationale, nationale og lokale forbindelser og er kendt for at have et hurtigt og pålideligt offentligt transportsystem. München er et center for finansiering, forlagsvirksomhed og avancerede teknologier.

München er hjemsted for mange store virksomheder, bl.a. Siemens, BMW, MAN SE, Linde AG, Allianz og Munich Re. Byen huser også mange andre hovedsæder såsom Krauss-Maffei, Infineon Technologies samt tyske og europæiske hovedsæder for mange udenlandske virksomheder som McDonald's og Microsoft. München har desuden den laveste arbejdsløshed i Tyskland. Efter London og Paris er byen den tredjevigtigste forsikringsby i Europa og efter Frankfurt Tysklands vigtigste finansby.

Mange af byens indbyggere har indvandrerbaggrund og de største befolkningsgrupper er fra Tyrkiet (40.337), Kroatien (23.998), Grækenland (24.204) og Italien (22.988). München er kendt for sit fodboldhold FC Bayern München, sit blomstrende kulturliv og ikke mindst den årlige Oktoberfest, der årligt tiltrækker mere end seks millioner mennesker.

Oppositionen i Nazityskland

Den tyske opposition i Nazityskland var en opposition der bestod af forskellige individuelle mennesker og grupper, i Tyskland under national socialismens regime fra årene 1933 til 1945. Nogle af dem var del i aktive planer om at fjerne Adolf Hitler fra magten, og nedlægge hans regime. Deres planer kulminerede efter det fejlede forsøg på at myrde Hitler, 20. juli 1944.

Udtrykket tysk opposition skal ikke forestås som at der var en fælles modstandbevægelse i Tyskland på noget tidspunkt under nazitiden, tilsvarende til de mere koordinerede (for eksempel) Den polske undergrunds stat, den Franske modstandsbevægelse og den Italienske modstandsbevægelse. Den tyske modstandsbevægelse bestod af små og ofte isolerede grupper. Det var umuligt for dem at stabilisere en politisk opposition, og deres eneste rigtige mål var at overbevise ledere i Wehrmacht at iscenesætte et kup mod regimet: mordforsøget i 1944 var planlagt at skulle starte netop et sådant kup.

Mellem 1933 til 1945, havde mere end 3,5 millioner tyskere været i koncentrationslejre af politiske grunde, og omkring 77,000 tyskere var dræbt pga. en eller anden form for modstand af Sondergerichte (retten for specialle sager), krigsretten og det civile retfærdighedssystem. Mange af tyskerne havde arbejdet indefor systemet, militæret, eller i civile positioner der gjorde det muligt for dem at være en del af undergravende virksomheder og konspirationer.

Sophie Scholl

Sophia Magdalena "Sophie" Scholl (født 9. maj 1921, død 22. februar 1943) var sammen med broderen Hans Scholl medlem af den tyske modstandsgruppe Weiße Rose.

Hun var tysk student, og modstandsgruppen "Weiße Rose" var en illegal kristen gruppe, som trykte og uddelte tekster med opfordringer til det tyske folk om at gøre modstand mod det nationalsocialistiske regime.

I en alder af 21 år blev hun arresteret af Gestapo den 18. februar 1943, og den 22. februar 1943 blev hun dømt til døden i München for landsforræderisk fjendebegunstigelse, forberedelse til højforræderi og undergravelse af forsvarsviljen. Hun blev guillotineret samme dag sammen med broderen Hans Scholl og Christoph Probst i fængslet Justizvollzugsanstalt Stadelheim.

Traute Lafrenz

Traute Lafrenz-Page (født Traute Lafrenz 3. maj 1919 i Hamborg) er en tysk-amerikansk læge og antroposof, som var medlem af den antinazistiske gruppe Weiße Rose (dansk: "Hvide rose") under 2. verdenskrig.

Faderen var embedsmand og moderen var fra Wien. Traute Lafrenz gik på den progressive skole Lichtwarkschule i Hamborg, hvor hendes lærer Erna Stahl stod for en liberal reformpædagogik.

Sommeren 1939 blev hun sendt på arbejdstjeneste på en gård i Pommern. Her mødte hun Alexander Schmorell. Fra foråret 1941 studerede hun medicin ved Ludwig-Maximilians-Universität München i München. I München mødte hun Alexander Schmorell igen under en koncert, og ved siden af ham sad den medicinstuderende Hans Scholl, grundlæggeren af Weiße Rose. Denne aften opstod en gruppe af venner som udgjorde kernen i Weiße Rose. En periode i 1942 var Traute Lafrenz og Hans Scholl kærester.

Det var Traute Lafrenz som skaffede meget af det papir som blev brugt til gruppens løbesedler. Hun var også bindeledet mellem gruppens medlemmer i München og Hamborg. Traute Lafrenz var den eneste udenfor familien som mødte op til Hans og Sophie Scholls begravelse, efter at de blev henrettet de 22. februar 1943. Hun blev selv arresteret 15. marts 1943 og 19. april samme år dømt til et års fængsel. Gestapo indså ikke det fulde omfang af hendes involvering i gruppens aktiviteter. Hun blev løsladt d. 14. marts 1944, men blev allerede to uger senere arresteret igen og sad i fængsel til krigsslutningen.

1947 emigrerede Traute Lafrenz til USA, hvor hun fuldførte sin lægeuddannelse i San Francisco i Californien og giftede sig med en amerikansk lægekollega. Hun var leder for Esperanza School, en Rudolf Steiner-skole for udviklingshæmmede.

Traute Lafrenz-Page er nu bosat på Yonges Island i South Carolina.

Ulm

Ulm er en by ved Donaufloden i den tyske delstat Baden-Württemberg med 120.000 indbyggere (pr. 2006). De nærmeste storbyer er Augsburg og Stuttgart.

Volksgerichtshof

Volksgerichtshof (folkedomstolen) var en specialdomstol for høj- og landsforræderi i Nazi-Tyskland fra 1934 til 1945. Den blev etableret af den tyske kansler Adolf Hitler og ledet af Fritz Rehn, Otto Georg Thierack, Roland Freisler og Harry Haffner. Dommeren Roland Freisler var specielt fanatisk og ydmygede ofte de tiltalte.

Domstolen dømte overvejende politiske modstandere af det totalitære, nationalsocialistiske regime. Under retssagerne blev der ikke taget hensyn til de retsstatslige principper. Admiral Willi von Nordeck har danske efterkommere, og var lægdommer ved Volksgerichtshof. Han påstod efter krigen at han ikke var nazist; Han dømte sammen med Roland Freisler, der døde under et bombeangreb.

Tysk højesteret tildelte i 1956 de ansatte ved Volksgerichtshof det såkaldte dommerprivilegium, som indebar, at ingen kunne stilles til ansvar for noget som helst, så længe de havde handlet i overensstemmelse med den daværende ret. Bortset fra én, som blev retsforfulgt ved en amerikansk ret, blev ingen af de 570 dommere og statsadvokater holdt ansvarlige.

Da Percy Adlon lavede sin film Fünf letzte Tage (= Fem sidste dage) om modstandsbevægelsen Weiße Rose i 1982, blev det opdaget, at dødsdommene mod Weiße Rose-medlemmerne stadigvæk var retsgyldige i BRD. Først i 1985 afgav alle fraktioner i Forbundsdagen en erklæring om, at nazisternes folkedomstol var en terror-enhed, og ikke et retsstatsligt element. Først i 1998 havde Tyskland ophævet alle de domme, folkedomstolen afsagde.

Willi Graf

Willi Graf (2. januar 1918 i Kuchenheim ved Euskirchen – 12. oktober 1943 i München) var medlem af Weiße Rose modstandsgruppen i Nazi-Tyskland. Den 18. februar 1943 blev Willi Graf sammen med sin søster Anneliese arresteret i München. Den 19. april 1943 blev han dømt til døden af Volksgerichtshof for højforræderi. Willi Graf blev halshugget den 12. oktober 1943 i München-Stadelheim i München.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.