Warner Bros. Records

Warner Bros. Records er et amerikansk pladeselskab baseret i Burbank, Californien. Warner Bros. Records blev grundlagt den 19. marts 1958 og indgår i dag som et datterselskab i datterselskab i Warner Music Group.

Warner Bros. Records har haft en række forskellige ejere gennem årene. Den nuværende ejer, Warner Music Group købte selskabet ud af Time Warner i 2003 og var en overgang børsnoteret. Warner Music Group er siden blevet opkøbt af Access Industries.

Warner Bros. Records har udgivet plader med blandt andet: Cher, Madonna, Lukas Graham og R.E.M..

Warner Bros. Records
Warner Bros. Records Logo 2002
Grundlagt 1958
Grundlægger Jack Warner
Distributør distribueret selvstændigt i USA,
WEA International Inc.
(internationalt)
Genre Diverse
Land USA
Webside warnerbrosrecords.com

Eksterne henvisninger

Pladeselskaber og musikstudierStub
Denne artikel om pladeselskaber og musikstudier er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Musik
Automatic for the People

Automatic for the People er det ottende studiealbum fra det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev udgivet af Warner Bros. Records i 1992, hvor det nåede #2 på de amerikanske albumhitlister og affødte seks singler, hvoraf flere er blandt bandets mest populære sange. Albummet har solgt over 18 millioner eksemplarer på verdensplan og bliver betragtet som et af de bedste albums, der blev udgivet i 1990'erne.

Drive (R.E.M.-sang)

"Drive" er en sang af det alternative rockband R.E.M.. Den udkom som førstesinglen fra gruppens ottende studiealbum Automatic for the People i 1992. Selvom den ikke var lige så kommercielt succesfuld som de tidligere førstesingler "Losing My Religion," "Stand" og "The One I Love" i USA, så blev det R.E.M.'s næststørste hit på UK Singles Charts på dette tidspunkt, hvor den toppede som nummer 11. Den toppede som nummer 28 på Billboard Hot 100. Sangen nåede nummer 1 på Modern Rock Tracks og nummer 2 på Mainstream Rock Tracks.

På trods af sangens succesen og popularitet, var den ikke med på gruppens opsamlingsalbum In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 fra Warner Bros. Records. En liveversion af sangen var dog inkluderet på dobbelt CD specialudgaven af In Time, som indeholdt sjældne sange, liveversioner og B-sider. Denne version var en "funk"-version, der aldrig er blevet optaget i et studie.

Det er den første sang, som Michael Stipe har skrevet på en computer.Sangen er inkluderet på live DVD'en Perfect Square fra 203, live CD/DVD R.E.M. Live fra 2007 og livealbummet Live at The Olympia (og den medfølgende DVD This Is Not a Show). Sangen blev også samplet til Eminems sang "Space Bound", på hans album Recovery fra 2010.

B-siden, "Winged Mammal Theme", er omarbejdelse af "Batman Theme", der oprindeligt skulle have optrådt i Batman Returns; sangen blev ikke brugt i den endelige version af filmen.

Green (R.E.M.-album)

For alternative betydninger, se Green. (Se også artikler, som begynder med Green)Green er det sjette studiealbum fra det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev udgivet i 1988, og var gruppens første udgivelse på Warner Bros. Records. For at promovere albummet udført R.E.M. en turne på 11 måneder og udgav singlerne "Orange Crush", "Stand", "Pop Song 89" og "Get Up".

Humanz

Humanz er det femte album fra det britiske band Gorillaz. Det blev udgivet 28. april 2017 via Parlophone og Warner Bros. Records. Der er mange samarbejdspartnere og gæster på albummet; bl.a. Vince Staples, Popcaan, D.R.A.M., Grace Jones, Anthony Hamilton, De La Soul, Danny Brown, Kelela, Mavis Staples, Pusha T og Benjamin Clementine.

In Time - The Best of R.E.M. 1988-2003

In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 er et opsamlingsalbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet 27. oktober 2003. De inkluderer sange, som bandet har inspillet hos Warner Bros. Records fra albummet Green fra 1988 til Reveal i 2001 og yderligere to nye sange; "Bad Day" og "Animal".

Albummet var en stor succes i Storbritannien og det tiende bedst sælgende album i 2003 og det 49'ende bedste sælgende album i 2000'erne.Sangen "Shiny Happy People" blev med vilje udeladt fra albummet, selv om det har været et af bandets største hits. Sangen "Drive" blev også udeladt til fordel for "The Sidewinder Sleeps Tonite" fra Automatic for the People. "Bang and Blame" og "Bittersweet Me", der også være hits for bandet blev udeladt af uvisse årsager.

Lukas Graham (2015-album)

Lukas Graham (også kendt som Lukas Graham (Blue Album)) er det andet studiealbum af den danske soul-popgruppe Lukas Graham. Det udkom den 16. juni 2015 på Copenhagen Records. Albummet blev udgivet uden forvarsel, og bærer både samme titel som debutalbummet fra 2012, samt samme coverbillede af Lars Helwegs maleri "Damen med flaskerne", nu blot i blå toner. Om albummet har forsanger Lukas Graham Forchhammer udtalt: "Målet med dette album er at få folk til at grine, danse og græde - alt sammen inden for én time. Men frem for alt håber jeg, at det skinner igennem, hvor dybt vi elsker det, vi gør, og hvorfor vi gør det".Albummet er produceret bandmedlemmerne Stefan Forrest og Morten Ristorp under navnet Future Animals, Morten "Pilo" Pilegaard, og amerikanske Brody Brown. Det indeholder 12 sange, heriblandt en ny version af "Happy Home", som blev udgivet sammen med dj'en Rasmus Hedegaard i 2014.Lukas Graham (Blue Album) har affødt singlerne "Mama Said", "Strip No More" og "7 Years", der alle har ligget nummer ét på hitlisten i Danmark. Albummet blev udgivet i resten af Europa den 23. oktober 2015.I slutningen af 2013 skrev bandet kontrakt med det amerikanske selskab Warner Bros. Records. Albummet udkom internationaly den 1. april 2016 på Warner Bros. Records. Albummet var oprindeligt planlagt til at udkomme den 25. marts 2016. Albummet indeholder ni sange fra det oprindelig album, samt singlerne "Drunk in the Morning" og "Better Than Yourself" fra det selv-betitlede debutalbum fra 2012.

New Adventures in Hi-Fi

New Adventures in Hi-Fi er det tiende studiealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev udgivet i 1996 som deres femte større udgivelse på Warner Bros. Records d. 9. september 1996. New Adventures in Hi-Fi var det sidste album, hvor medstifter og trommeslager Bill Berry medvirkede, idet han forlod bandet året efter. Det var også det sidste album for deres oprindelige manager Jefferson Holt og producer Scott Litt, som de havde samarbejdet med over en længere periode.

No Fuel Left for the Pilgrims

No Fuel Left for the Pilgrims er det tredje studiealbum fra den danske rockgruppe D-A-D, der udkom den den 3. marts 1989, på gruppens 5-års fødselsdag, i Danmark. Bandet var på denne plade blevet mere seriøse og rockprægede, dog stadig med den originale D.A.D.-humor. Albummet var produceret af D-A-D og Nick Foss, og co-produceret af Lars Overgaard.

I september 1989 skrev D-A-D under på en international pladekontrakt på én million dollar med amerikanske Warner Bros. Records. På grund af Disney blev bandet nødt til at ændre navn fra Disneyland After Dark til D.A.D. No Fuel Left for the Pilgrims blev udgivet i efteråret 1989 i USA, og gik ind som nummer 116 på den amerikanske album-hitliste, Billboard 200. På under ét år havde albummet solgte over 100.000 eksemplarer i USA. No Fuel Left for the Pilgrims solgte omkring 600.000 på verdensplan.

One-Trick Pony (album)

One-Trick Pony er et album udgivet af Paul Simon i 1980 af Warner Bros. Records Inc.

Out of Time (R.E.M.-album)

For alternative betydninger, se Out of Time. (Se også artikler, som begynder med Out of Time)Out of Time er det syvende studiealbum af det alternative rockband R.E.M., og blev udgivet på Warner Bros. Records i 1991. Med Out of Time voksede R.E.M.'s status fra at være et kultband til et stort internationalt navn. Albummet toppede albumhitlisterne i både USA og Storbritannien, og var den amerikanske albumchert i 109 uger i træk, og nåede to gange at toppe listen. Det tilbragte 183 uger på de britiske hitlister og havde en enkelt uge som #1. Albummet solgte mere end 4,5 mio. eksemplarer i USA alene, og over 18 mio. eksemplarer på verdensplan.. Albummet vandt tre Grammy Awards: en som Best Alternative Music Album, og to for den første single, "Losing My Religion", der også blev en af bandets mest populærer sange.

Parlophone

Parlophone Records Limited (også kendt som Parlophone Records og Parlophone) er et større tysk-britisk pladeselskab grundlagt i Tyskland i 1896 som Parlophon af selskabet Carl Lindström AG. Den britiske afdeling af selskabet blev grundlagt den 8. august 1923 som The Parlophone Co. Ltd. og opnåede i 1920'erne et ry som det førende pladeselskab for jazzmusik. Den 5. oktober 1926 købte Columbia Graphophone Company Parlophones virksomhed, navn og rettigheder og fusionede senere den 31. marts 1931 med Gramophone Company og dannede derved et nyt selskab 'Electric & Musical Industries Limited', forkortet EMI.

EMI ansatte i 1950 produceren George Martin som vicedirektør for EMI's label Parlophone, og Martin tiltrådte i 1955 som direktør for Parlophone. Martin signede i 1962 orkestret The Beatles fra Liverpool, der tre måneder forinden var blevet afvist af pladeselskabet Decca, da selskabet mente, at "guitargrupper var på vej ud". Med The Beatles senere succes på Parlophone og med andre artister signet af Martin (bl.a. Cilla Black, The Fourmost og The Hollies) blev Parlophone et af verdens mest kendte og prestigefyldte pladeselskaber. I flere år var Parlophone det selskab, der havde udgivet den bedst sælgende single i Storbritannien ("She Loves You") og det bedst sælgende album i Storbritannine (Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band, begge med The Beatles. I 1964 fik Parlophone 7 singler som nr. 1 på den britisk hitliste og selskabets udgivelser var nr. 1 på den britiske albumhitliste i 40 uger. Parlophone fortsatte som en division af EMI, indtil divisionen den 1. juli 1965 blev lagt ind under Gramophone Co. Ltd., der herefter skiftede navn til EMI Records Limited.

Da Universal Music Group i 2012 planlagde at købe EMI, var det et krav fra konkurrencemyndighederne, at en række af EMIs labels skulle udskilles, herunder Parlophone-lablet. EMI udskilte derfor en række lables til The Parlophone Label Group (PLG), der senere den 7. februar 2013 blev købt af Warner Music Group, der gjorde Parlophone til Warners tredje flagskibs-label sammen med Warner Bros. Records og Atlantic Records.

I nyere tid har Parlophone udgivet bl.a. Coldplay, Lily Allen, Kylie Minogue og Late Of The Pier.

Reprise Records

Reprise Records er et amerikansk pladeselskab, der er ejet af Warner Music Group og styret af Warner Bros. Records. Det blev startet i 1960 af Frank Sinatra for at skabe mere kunstnerisk frihed.

Reprise Records udgiver musik for bl.a. Smashing Pumpkins, Green Day, Fleetwood Mac, Neil Young, Zwan, Depeche Mode, m.m.

Riskin' It All

Riskin' It All er det fjerde studiealbum fra den danske rockgruppe D-A-D, der udkom den 14. oktober 1991. Til Dansk Grammy 1992 blev albummet kåret til Årets danske heavyrock udgivelse og videoen til "Bad Craziness", lavet af Thorleif Hoppe m.fl., blev kåret til Årets danske musikvideo. Produceren Nikolaj Foss fik desuden titlen Årets danske producer for albummet. Ved GAFFA-Prisen 1991 modtog gruppen priser for Årets album, årets band, og Årets musikvideo ("Bad Craziness").

Riskin' It All solgte 450.000 eksemplarer på verdensplan, heraf 130.000 eksemplarer i Danmark. I USA solgte albummet 60.000 eksemplarer på under ét år, og som følge af dette valgte Warner Bros. Records ikke at forlænge deres internationale kontrakt med D-A-D.

Soundtrack til Man on the Moon

Soundtracket til filmen Man on the Moon blev udgivet 22. november 1999 i USA af Warner Bros. Records i samarbejde med Jersey Records. Rockbandet R.E.M. stod for soundtracket og det var da også deres sang Man on the Moon fra 1992, der navngav filmen.

The Automatic Box

The Automatic Box er en fire-disks opsamlingsalbum fra det amerikanske alternative rockband R.E.M., de blev udgivet i Tyskland i december 1993. Det var primært en samling af B-sider fra gruppens studiealbum Automatic for the People, der blev udgivet året inden, selvom disk fire indholder B-sider fra singler udgivet omkring Green (samlet på vinyl-boks sættet Singleactiongreen). "It's a Free World Baby," "Fretless," "Mandolin Strum" og "Organ Song" stammer fra indspilningen af Out of Time, hvor de ikke kom med. Det er en del af Warner Bros. Records serien sammen med Red Hot Chili Peppers Live Rare Remix Box.

Warner Bros.

Warner Bros. Entertainment, Inc., også kendt som Warner Bros. Pictures eller blot Warner Bros. (fork. The WB) er en amerikanskbaseret multinational mediekoncern. Warner Bros. er en del af WarnerMedia, der er verdens næststørste mediekonglomerat.

Firmaet blev grundlagt af de fire jødiske brødre Harry, Albert, Sam og Jack Warner i 1918. De fik bygget studiet på gaden Sunset Boulevard, som er beliggende i Hollywood, USA.

Warner Bros. er involveret i produktion af film, tv, tegnefilm og tegneserier. Firmaet er bl.a. kendt for deres film samt for Looney Tunes-tegnefilmene om Snurre Snup, Daffy And og de mange andre figurer.

Selskabet drev tidligere også virksomhed indenfor musik og var ejer af pladeselskabet Warner Bros. Records. Musikdelen (Warner Music Group) blev imidlertid udskilt i 2003 til en selvstændig enhed, der i dag er ejet af Access Industries.

Warner Music Group

Warner Music Group er den tredjestørste koncern og familie af pladeselskaber i pladeindustrien (efter Universal og Sony Music), hvilket gør koncernen til et af de fire store pladeselskaber.

Den nuværende inkarnation af selskabet blev dannet i 2004, da den blev udskilt fra Time Warner, og som følge heraf, har Time Warner ikke længere noget ejerskab. Warner Music Group har også en musikudgivelseafdeling kaldet Warner / Chappell Music, som i øjeblikket er en af verdens største musikforlag.

Warner Music Group har hovedsæde i New York City, USA.

Warner Music Group er etableret i Danmark, hvor gruppen bl.a. har artisterne Kim Larsen, Christopher, Birthe Kjær m.fl.

Wiz Khalifa

Cameron Jibril Thomaz, (født 8. september 1987), bedre kendt under sit kunstnernavn Wiz Khalifa, er en amerikansk rapper fra Pittsburgh, Pennsylvania. Han udgav sit debut album "Show and Prove", i 2006, og underskrev en kontrakt med Warner Bros. Records i 2007. Hans eurodance-inspireret single, "Say Yeah", kom på Rhythmic Top 40 og Hot Rap Tracks hitlisterne i 2008. I 2010 brød Wiz Khalifa for alvor igennem med sangene "Black & Yellow", "Roll Up" og "Work Hard, play Hard". Wiz Khalifa skiltes med Warner Bros. Records og udkom med hans andet album, "Deal or No Deal", i november i 2009. Han underskrev så derefter konkrakt med Atlantic Records i 2010. Debut singlen "Black & Yellow" toppede som nummer 1 på Billboard Hot 100. Hans tredje album, "Rolling Papers", røg på gaden d. 29. marts, 2011.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.