Vrede

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vrede (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vrede)
Anger Controlls Him
Vred mand

Vrede er en følelsesmæssig tilstand, som kan variere fra mindre irritation til intens vrede. De fysiske effekter af vrede er øget hjertefrekvens, højere blodtryk og eleverede niveauer af adrenalin og noradrenalin.

Hos en person som føler vrede vil følelsen i øjeblikket være altoverskyggende. Vrede kommer til udtryk gennem ansigtsudtryk, kropssprog, psykologiske reaktioner og til tider gennem vold. Dyr og mennesker laver for eksempel lyde, forsøger at virke større, stirrer og blotter deres tandsæt. Vrede er et psykologisk reaktionsmønster ment til at skræmme en modpart fra at true den pågældende. De fleste mennesker forklarer vrede med, hvad der blev gjort imod dem i den givne situation, mens en objektiv vurdering af sagen i mange tilfælde vil vurdere, at de har taget fejl, da vreden har fået dem til at miste selvbeherskelsen og deres objektive vurderingssans.

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
1896

Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906

Se også 1896 (tal)

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336). Hans tilhængere kaldtes arianere. Arianerne hævdede at Sønnen var skabt af Faderen og derfor hverken lige med Ham, evig eller guddommelig af væsen. Arianismen blev fordømt af det økumeniske koncil i Nikæa (325), men det varede længe før den forsvandt. En central modspiller i kampen mod arianismen var den alexandrinske biskop Athanasius, der fastholdt, at Sønnen, Kristus, var en del af Guds væsen og dermed ikke skabt.

Den 27. november 326 blev Arius indkaldt til Konstantinopel, hvorfra lejesoldater spredte arianismen ud i Europa til den katolske kirkes vrede, fordi det var kætteri at benægte Jesu Kristi guddom. Blandt mange af de germanske folkeslag som goterne i Spanien og vandalerne i Nordafrika og longobarderne i Italien levede arianismen videre i adskillige århundreder. Også af magtpolitiske årsager.

Cēsis

Cēsis er med sine 18.384 indbyggere den 12. største by i Letland. Byen producerer sin egen øl Cēsu Alus (Cesis' øl). Middelalderborgen Cēsis Borg (lettisk: Cēsu pils) er beliggende midt i byen. Endvidere er der en tog- og busstation i byen.

Den uheldige danske kongesøn Magnus af Øsel blev i 1577 valgt til konge af Livland og sad i den forbindelse i en kort periode på slottet i Cēsis. Lykken var imidlertid kort, og allerede i 1578 var han flygtet til Polen fra den russiske zars vrede. Han opnåede imidlertid, at blive den eneste lettiske konge i landets historie, selvom det altså kun varede nogle måneder.

Den trojanske krig

Den trojanske krig var en hellensk belejring og erobring af byen Troja, som er skildret i Homers digte Iliaden og Odysseen.

Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for sagn og opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.

Erinye

Erinyer (græsk: Ἐρῑνύες "de mørke") var i græsk mytologi de arrige, hævnlystne jordgudinder, der tog grusom hævn på mennesker, hvis de begik uret eller svor falsk ed.En besværgelse i Illiaden tiltaler dem som "Erinyer, som under jorden hævner sig på dem, der svor en falsk ed".De var ældre end de olympiske guder og boede i underverdenen Erebos. De piskede deres ofre, der led en smertefuld død. De kunne også slå offeret med vanvid. Deres antal varierede; den romerske digter Vergil beskrev tre af dem med navne i sit epos Æneiden:

Alekto ("uophørlig, aldrig hvilende"),

Megære ("jaloux vrede"),

og Tisifone eller Tilfousia ("hævngerrig ødelæggelse").De havde vinger og afbildes ofte med slange-hår og helt omviklet af slanger. Forfattere beskrev dem med hundehoveder, flagermusvinger og udspilede øjne. Hesiod mente, at de blev skabt af Uranos' bloddråber, da han blev kastreret af Kronos, mens ældre myter opgav deres mor som nattens gudinde Nyx, eller deres forældre som jordgudinden Gaia i forening med luftguden Æter.I Orestien vækkes de af Klytaimnestra for at jage og dræbe Orestes, der myrdede sin egen mor for at have dræbt hans far Agamemnon. Orestes undslap dem dog takket være gudinden Athenes indgriben, og erynierne blev arrige. Athene beroligede dem ved at tilbyde dem at blive byens Athens beskyttere, så de i stedet for at udøve blodig hævn, kunne udøve retfærdighed. Hun ændrede også deres navn til eumeniderne (= de venlige). Athene bestemte også, at fra da af skulle alle forbrydelser for en domstol i stedet for at overlades til blodhævn.I romersk mytologi svarer de til dirae'rne og furierne. Den romerske digter Marius Servius Honoratus skrev, at de kaldes eumenider i helvede, furier på Jorden, og dirae i himmelen.

Frustration

Frustration kommer af latin frustra: forgæves.

Frustration har flere bibetydninger.

I daglig tale menes ofte, at man er irriteret eller bekymret og den frustrerede føler typisk en blanding af sorg og vrede.

Den dybere psykologiske forklaring peger på den psykiske tilstand – den følelse – man kommer i, når et ønske ikke bliver opfyldt, en plan ikke realiseret eller et behov ikke tilfredsstillet, samtidig med at grundene til at det går således ikke forstås.

Det kan for eksempel være et ægtepars uønskede barnløshed samtidig med manglende viden om årsagerne hertil.

Det kan være frustration over kuldsejlede økonomiske planer, hvor man ikke kan gennemskue, hvorfor man mangler adgang til de økonomiske midler.

Det kan også være af mere kollektiv art, for eksempel: En forventet bedring af de generelle leveforhold for borgerne i et land slås ned af uigennemskuelige politiske magtforskydninger.Frustration skal ses i modsætning til sorg, hvor baggrunden er klarlagt.

Frustration er forskellig fra vrede, som har et mål og hvortil energien retter sig. Man forsøger at forandre verden væk fra det, man er vred over.

Følelse (emotion)

For alternative betydninger, se følelse. (Se også artikler, som begynder med følelse)Følelser (emotioner) omhandler oplevede affektive tilstande for eksempel vrede eller frygt. Det psykologiske begreb "emotion" er ofte brugt til at adskille denne type følelse fra den type, som omhandler følesansen. Følelser er komplekse og kan ifølge nogle teorier føre til psykologiske og fysiologiske forandringer, der påvirker personers adfærd. Det relaterer sig til en intens mental aktivitet, ofte med en høj grad af glæde eller sorg involveret. Den videnskabelige diskurs har imidlertid ikke kunnet skabe konsensus om en entydig definition. Følelser anses dog ofte som associeret med begreber som humør, temperament, personlighed, disposition og motivation. I nogle teoribygninger er erkendelse et væsentligt aspekt af følelsesmæssig emotion.

Følelseshistorie

Følelseshistorie er et forholdsvist nyt forskningsområde inden for historiefaget, som er i stor vækst. Følelseshistorie sporer og analyserer ændringer af normer og regler for følelser i tidligere tiders samfund. Dokumenter som private breve, journaler, selvbiografier og erindringer er oplagte historiske kilder i følelseshistorie. Eksempler på forskellige emner som kan indgå i følelseshistorie er kærlighed, vrede, misundelse, melankoli og skam.

Groundskeeper Willie

Groundskeeper Willie er en gennemgående figur fra tegnefilmserien "The Simpsons". Han er født i Skotland og arbejder som pedel på Springfield Elementary School. Han er muligvis blevet ansat af rektor Seymour Skinner, da han har arbejdet på skolen omtrent lige så længe som Skinner. Man mener, at Willies nationalitet er årsagen til hans fjendtlige natur, som illustreret her:

Willie: "Brothers and sisters are natural enemies! Like Englishmen and Scots! Or Welshmen and Scots! Or Japanese and Scots! Or Scots and other Scots! Damn Scots! They ruined Scotland!"

Skinner: "You Scots sure are a contentious people."

Willie: "You just made an enemy for life!"

I et afsnit prøver Lisa Simpson at lære Willie bedre manerer. Det lykkes, og Willie forvandles til en velfriseret og fredselskende gentleman. Han siger derefter op som pedel og får arbejde som tjener på en restaurant. Til sidst bliver han dog træt af den måde, kunderne behandler ham på, og han bliver altter sit gamle vrede og krigeriske jeg. Han får sit gamle arbejde til tilbage og flytter ind i sit gamle skur igen. Lisa giver ham en gave i form af et "hjem, kære hjem"-skilt som hun hænger op på en væg. Willie lader, som om han er glad for skiltet, men da Lisa er gået, flår han skiltet ned og tramper på det, imens han råber: "Jeg kan bedre lide mit skur, som det var før!"

Willie bliver kun omtalt som "Groundskeeper Willie", som betyder "Pedel Willie". Han efternavn er "MacMoran", men det navn høres aldrig i tv-serien. Det optræder dog i tegneseriebladet "Simpsons Comics" fra Februar 2005.

Helvede

Helvede er i flere religioner som den kristne tro det sted, hvor man ender efter døden, hvis man ikke er blevet frelst.

Helvede omtales kun seks steder i Biblen og endda diffust. Først fra 1100-tallet til 1400-tallet blev det af kirken beskrevet som et sted, hvor den evige pine og straf skulle overgå hekse og andre ikke-troende.

Denne opfattelse var især udbredt i middelalderens Europa. Den kristne kirke tilbød i en årrække aflad, en frikøbsordning. Det blev forkastet som vranglære af bl.a. Martin Luther. Læren om helvede er dog stadig meget udbredt i konservative dele af den kristne kirke; særligt i USA, Afrika og Latinamerika.

Helvede beskrives ofte som Djævelens rige, der er et varmt og ubehageligt sted. Moderne kristendom taler mere om helvede som den tilstand af tomhed og frustration, som man er i, hvis man lever et liv uden Gud. I moderne konservative kristne sammenhænge beskrives helvede som at være under Guds vrede.

Helvede svarer omtrent til det nordiske Hel og det græske Hades. Dantes beskrivelse i Den Guddommelige Komedie (Dantes Inferno) svarer til manges forestilling.

I Det Nye Testamente:

hades: Matthæusevangeliet 11:23 16:18. Lukasevangeliet 10:15. Apostlenes Gerninger 2:27,31. 1 Kor 15:55. Åbenbaring 1:18 6:8 20:13,14.

gehenna: Matthæusevangeliet 5:22,29,30, 10:28, 18:9, 23:15,33. Markusevangeliet 9:43,45,47, Lukasevangeliet 12:5, Jakobsbrevet 3:6.

Jalousi (følelse)

For alternative betydninger, se Jalousi. (Se også artikler, som begynder med Jalousi)

Jalousi er en følelse, der refererer til de negative tanker og følelser af usikkerhed, frygt og ængtelse for et forventet tab af noget, personen værdsætter, såsom et forhold, venskab eller kærlighed. Jalousi består ofte af en kombination af følelser som vrede, sørgmodighed og afsky.

Jalousi er en kendt oplevelse i menneskelige relationer. Det har været observeret hos spædbørn på fem måneder og ældre. Nogen hævder, at jalousien er set i alle kulturer, hvorimod andre hævder, at jalousi er et kulturspecifikt fænomen.

Jalousi som en følelse eller effekten af jalousi har været et tema i utallige romaner, sange, digte, film og andre kunstneriske værker. Det har også været et tema af interesse for forskere, kunstnere og teologer. Psykologer har foreslået flere modeller af jalousiens processer og har identificeret faktorer, som fører til jalousi. Sociologer har påvist, at kulturelle opfattelser og værdier spiller en rolle i forhold til, hvad der udløser jalousi og hvad der er et socialt accepteret udtryk for jalousi. Biologer har identificeret forhold, der ubevidst kan påvirke udtryk for jalousi.

Menoitios

Menoitios er Titanen for voldsom vrede og menneskets dødelighed. Zeus skød ham med en tordenkile og sendte ham til Erebos (underverden) pga. hans grove opførsel. Han var søn af Iapetus og Clymene eller Asia.

Navnet Menoitios stammer fra det oldgræske ord, µενοίτιος (menos), som betyder måske, kraft, ånd, lidenskab og batterage.

Nemesis

For alternative betydninger, se Nemesis (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nemesis)

Nemesis (gr. Νέμεσις) er i den græske mytologi gudinden for både retfærdighed og hævn. Hendes vrede er rettet mod menneskernes overtrædelse af den naturlige orden og den arrogance, der er skyld i det.

Nemesis forfølger den hovmodige og den onde med ubrydelig hævn. Hybris (synd og hovmod) straffes med nemesis (undergang). Der, hvor jordisk lov ikke kan ske fyldest, træder en guddommelig mekanisme i funktion.

Nisse

Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde. Han minder om de romerske lares. I Sverige kaldes han Tomte. Navnet er afledt af ordet tomt – en have eller grund.

Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels, Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge. Nissen er kendt fra nordiske folkefortællinger og eventyr og har i dag en rød spids hue på. I dag er nissen primært symbol på julen, men tidligere fandtes både skovnisser, kirkenisser og gårdnisser.

I sin latinsk-dansk ordbog fra 1622 oversætter Poul Jensen Kolding lares (ental: lar) med "husguder, nisser". Den ældste afbildning af en nisse og nissekone, der sammen kommer med julegaver stammer fra 1858.Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af praktisk arbejde og husdyrene specielt hestene . Han bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt, kunne han tage en frygtelig hævn og i værste fald tage livet af mennesker.

Han kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det, tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin husnisse. Han kræver blot en skål grød med en stor smørklat til højtider. Så gjorde han sig umage for at hjælpe gården. Det kunne komme så vidt, at han stjal ting og sager fra nabogårdene. Når det skete, blev der tvist mellem de forskellige gårdnisser, og det kunne ligefrem komme til slagsmål mellem dem. Ud over mindre venligt stemte fremmede gårdnisser havde nissen kun besvær med gårdhunden, som han yndede at drille, så den gøede – tilsyneladende ad ingenting, da nisser har evnen til at gøre sig usynlige, eller forvandle sig til dyr som ged, gås eller hest.

I sin menneskeskikkelse er nissen på størrelse med et ti-års barn. Han ligner en gammel mand med hvidt skæg, og han går i gråt tøj og en rød hue – samme påklædning som bonden i gamle dage. Ud over sine pligter på gården og drillerierne beskæftiger nissen sig gerne med kortspil og han ryger pibe. På grund af nissens venlighed brugte Haddon Sundblom ham som model, da han tegnende julemanden for coca-cola.

Polyfem

Polyfem el. Polyfemos er en kyklop i græsk mytologi, der mest er kendt for sin rolle i Odysseen, hvor Odysseus og hans skib kommer forbi.

Da Odysseus (der over for Polyfem præsenterede sig som "Ingen") og hans mænd gik ind i Polyfems hule, spærrede han dem inde og spiste langsomt mændene. Det fik Odysseus til at udtænke en plan, der gik ud på at drikke kyklopen fuld i vin og derefter at blinde ham med en glødende kæp. Det lykkedes, men selvom Polyfem intet kunne se, spærrede han udgangen til hulen, og Odysseus slap kun ud ved at binde sig fast under Polyfems får, da de skulle ud på græs.

På vej væk fra Polyfems ø, besluttede den selvglade Odysseus, at afsløre sin identitet for kyklopen, så han råbte sit navn tilbage til Polyfem, der forbandede ham. Således nedkaldte Odysseus sig Poseidons vrede, da Poseidon var far til Polyfem.

I Æneiden lægger også Æneas vejen forbi Polyfems ø, hvor han redder en af Odysseus mænd, der blev glemt på øen.

Hos Theokrit, Pholixenos og Ovid skildres Polyfem ikke som den barbariske kæmpe, men derimod hans forelskelse i nymfen Galatea.

Psykoanalyse

Psykoanalysen er en psykologisk teori grundlagt af den østrigske læge Sigmund Freud i slutningen af 1800 tallet. Ofte skelnes der mellem tre indfaldsvinkler på psykoanalysen: 1) Det er en teori om personlighedsdannelsen. 2) En analyse hvor det ubevidste indhold fremvises ved hjælp af handlinger, udsagn og drømme. 3) En terapiform hvor man arbejder med at få afdækket en del af det ubevidste.Psykoanalysen er en videnskab, der hele tiden er i forandring, og Freud selv lavede flere revisioner af sin teori, mens han var i live.

Historisk set kan den deles op i fire trin: Driftpsykologien som var en meget biologisk orienteret psykologi, jegpsykologien (egopsykologien) hvor de psykologiske elementer blev tydeligere, og man gik fra fokus på drifterne til jeget, objektrelationsteorien som delvis kom til at erstatte egopsykologien, her fokuserer man på hvordan relationerne til de tidligste og vigtigste personer, (objekter) integreres i barnets personlighed og hjælper til dens udformning. I de seneste år er der sket en fremtoning af selvpsykologien som bygger på reguleringen af selvfølelsen og selvkærligheden.Freud introducerede (1901) det ubevidste, altså fænomener i vor personlighed, som vi ikke er klar over eller har fortrængt.

Uhyre

For alternative betydninger, se Monster (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Monster)

Uhyre er et begreb som oftest sættes i forbindelse med ondskab og grusomhed.

Et andet ord for uhyre er "monster", som kommer fra det vulgærlatinske ord monstrare (i fortid monstrum), fra monere (= at advare/mane, der viser til opfattelsen af, at vanskabninger varsler gudernes vrede). Personer som foretager sig grusomme handlinger, eksempelvis tortur, mishandling, mord og andre psykopatiske gerninger, bliver ofte karaktiseret som uhyrer.

Ægir

For alternative betydninger, se Ægir (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ægir)

Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne. De to andre er Loke (der repræsenterer ild) og Kari (der repræsenterer luft)

Navnet Ægir knytter sig til ordet for vand, og han er personificeringen af havet. Hans kræfter kan bruges både til godt og ondt, men har hele tiden med vandet og havet at gøre. Floden Ejderen kaldtes også "Ægirs dør", og "Ægirs kæber" var de tidevandsbølger og virvelstrømme som opslugte skibe til havs. Hans kolleger er græske Poseidon og den romerske gud Neptun. Ægir bliver ofte præsenteret som en gammel mand med et hvidt skæg og klo-lignende fingre. Hvis man så ham på havets overflade, var det oftest et ildevarslende tegn. Han kommer for det meste op til overfladen med den hensigt at trække skibe og mænd med sig ned på havets bund og han var derfor naturligvis frygtet af sømænd.

Ægir besidder også et stort kar kaldet Ægor, skænket til ham af Thor og Tyr. I dette kar brygger han livets mjød af Balders blod. Mjøden er synonym med det livgivende hav. Livet begyndte i det salte hav, og efter Ragnarok vil en ny verden opstå igen fra havet.

Ægir (Hler) var i den nordiske mytologi en magtfuld jætte, og bror til Loke. Ifølge den danske overlevering bor han på Læsø med jættekvinden Ran, som er en barsk kvinde, der forårsager storme og forlis.

Ifølge den islandske overlevering levede Ægir og Ran i prægtige guldbelagte sale under havet ved øen Hlésey/Hléssey/Lessö, måske Læsø eller et gammelt navn for den gudsforladte ø Jan Mayen, et navn fra før 1614.

Ægir er guderne venligt stemt og byder dem ofte til gilde. Det er ved et gilde hos Ægir at Loke i vrede fornærmer alle aserne (Lokes skænderi), så de til sidst mister tålmodigheden med ham og derefter griber ham og lænker ham i hulen, hvor han skal stå til Ragnarok.

Ægirs afkom siges at være bølgerne og hans ni døtre er vistnok de samme som de ni mødre til guden Hejmdal. Navnene på Ægirs ni døtre var Himinglæva, Dufa, Blodughadda, Hefring, Ud, Hrønn, Bølge, Drøfn og Kolga, men navnene er nok ment rent symbolsk og poetisk, de er alle forskellige ord for begrebet "bølge".

For vikingerne var havet vejen til handel, guld og land, måske derfor er Ægir knyttet til rigdom.

På Københavns Rådhus findes et kakkelmaleri i toppen af præsidenttrappen på 2. sal (magistratstrappen) der forestiller Ægir. Billedet er udført af Reistrup (Kæhler) men tegnet af Lorentz Frølich. Sidstnævnte vandt guldmedalje på den store udstilling i Chicago 1893 (i anledning af 400-års jubilæet for opdagelsen af Amerika) hvor efter, ved hjemkomsten, kakkelmaleriet blev placeret på sin faste plads på rådhuset. Billedet hedder: "Ægir siger farvel til sine døtre efter et gæstebud på Læsø" eller bare "Ægirs gæstebud". Med afsæt i billedet af Ægir bliver resten af trappens fine stukudsmykninger skabt (af rådhusets arkitekt Martin Nyrop): i trappen ser vi fire asketræer, (yggdrasil, livets træ) ved siden af fiskergarn der hænger til tørre. Øresund ligger stille i baggrunden. I loftet er himlen fyldt med måger der signalerer rigdom under havet: "her er noget at spise, her er liv". Det meget store vindue i trappen vendte oprindelig ud til Kalvebod Strand (hovedbaneområdet) og "pegede" på havet.

Det samlede billede er en sagnsforestilling om Københavns opståen hvor Ægir er den livgivende kraft, hvilket konkret udmøntede sig i sildeefiskeriet, der skabte handelspladsen og som i sidste ende gjorde byen interessant for Købmannahavns grundlægger Biskop Absalon.

Ære

Ære er et antropologisk og sociologisk begreb som bruges af mange mennesker og kulturer om en persons, families eller folkegruppes oplevede værdi. Beslægtede begreber er hæder, anseelse, respekt og værdighed.

Alle kendte samfund har en eller anden form for æresbegreb. Æren er ofte knyttet til ejendom, bedrifter, status eller position og har til formål at opretholde samfundets værdier og orden. Det modsatte af ære er skam. I den vestlige kulturkreds var æren knyttet til frihed og til sandhed. Begrebet ærlig er etymologisk knyttet til æresbegrebet. I det gamle slægtssamfund var svig at regne som æreløst. Normen for hvad der giver eller fratager ære varierer med tid og sted – for eksempel har en ugift kvindes kyskhed og en gift kvindes troskab været afgørende for hendes ære i mange kulturer.

Det er blevet sagt at der er tre ting som kan få mennesker til at dræbe: Materiel fortjeneste, had eller vrede og ære – eller snarere, frygten for at miste ære.

Hvor hæder og anseelse for en stor del er noget ydre, noget som andre kan give én, har respekt og værdighed også et tydeligt indre aspekt.

Primært interpersonelt rettede følelser
Primært intrapersonelle følelser
Primært intrapersonelle følelser (kropslig)
Ukategoriserede følelser
Tilknyttede emner

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.