Viceadmiral

DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Viceadmiral er en officersgrad i Søværnet over kontreadmiral og under admiral. Svarer til generalløjtnant i Hæren og Flyvevåbnet.

På linjeskibenes tid havde viceadmiralen ansvaret for den forreste del af en flåde, mens admiralen var i midten. Tidligere var "Chefen for Søværnet" den eneste viceadmiral i Danmark, men stillingen findes ikke længere. Den tidligere forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen, var som chef for forsvarsstaben viceadmiral. Der er p.t. ingen danske viceadmiraler (2009).

Lord Nelson deltog som viceadmiral under admiral Hyde Parker i Slaget på Reden (1801).[1]

Generic-Navy-O10

Viceadmiral

Noter

  1. ^ "Slaget på Reden, 1801" (på dansk). danmarkshistorien.dk. 2011. Hentet 2015-12-23.
MarineStub
Denne artikel om sømilitære emner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Militær
1536

Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559

Se også 1536 (tal)

1540

Konge i Danmark: Christian 3. 1534 – 1559

Se også 1540 (tal)

1596

Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648

Se også 1596 (tal)

1894

Året 1894 startede på en mandag.

Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906

Se også 1894 (tal)

A.H. Vedel

Aage Helgesen Vedel (født 1. september 1894 i København, død 9. februar 1981 i Hellerup) var en dansk søofficer, far til professor Helge Vedel. Som chef for Søværnskommandoen under besættelsen var det Vedel, der tog beslutningen om at sænke flådens skibe, så de ikke faldt uskadte i hænderne på værnemagten. Siden var han en habil geograf og blev udnævnt til æresdoktor.

Som søn af underdirektør ved Orlogsværftet Helge Vedel og hustru Charlotte f. Braern var A.H. Vedel født ind i en familie, der var tilknyttet Søværnet. Han blev kadet 1912, sekondløjtnant 1916 (modtog samtidig Henrik Gerner Medaljen), premierløjtnant 1917, kaptajnløjtnant 1923 og orlogskaptajn 1932. Han avancerede videre til kommandørkaptajn 1939, kontreadmiral 1941 og viceadmiral samme år, hvor han også blev chef for Søværnskommandoen og direktør for Marineministeriet, hvilket han var indtil 1950. Han var chef for Søværnet fra 1950 indtil 1958, hvor han tog afsked. Han blev gift 18. december 1921 med Kirsten Lützen (10. august 1899 i Thorshavn – ), datter af købmand, konsul Jacob Lützen (død 1920) og hustru f. Restorff (død 1922).

Under besættelsen kom Vedel til at spille en fremtrædende rolle. Efter augustoprøret brød samarbejdspolitikken sammen, og Forsvarets ledelse var udmærket klar over, at tyskerne kunne finde på at angribe de danske militærinstallationer. Om eftermiddagen lørdag den 28. august havde forsvarsminister Søren Brorsen og viceadmiral A.H. Vedel et samråd. Resultatet af samrådet blev, at Søværnskommandoen udsendte ministerens nye ordre til enhederne på Holmen. Den lød: "Besættelse af Skibene paa Holmen maa efter Regeringens Bestemmelser ikke imødegaas med Magt." Men Søværnskommandoen, dvs. reelt Vedel som chef, valgte at handle på egen hånd og tilføjede følgende til ministerens befaling: "Skibene kan efter Omstændighederne sænkes." Tidligt om morgenen dagen efter iværksatte tyskerne den forventede aktion, Operation Safari, mod det danske militær, og Vedels ordre blev fulgt. På Flådestation Holmen lykkedes det mandskabet at sænke eller ødelægge 30 fartøjer, således at tyskerne ikke kunne drage nytte af disse. Det lykkedes at sejle 13 skibe til havne i det neutrale Sverige. Billederne af de sænkede skibe på Holmen viste de allierede, at Danmark var på deres side. Vedels ordre til sænkning blev sendt til alle enheder, for eftersom tyskerne havde anbragt kanoner langs bl.a. Langelinie, var det umuligt for de danske skibe at undslippe fra Holmen. Af flådens 52 fartøjer befandt to sig på Grønland, mens 32 blev sænket af egen besætning. 4 nåede svensk territorium, og 14 blev erobret uskadte af tyskerne. Tyskerne hævede efterfølgende hovedparten af de sænkede enheder, og femten af disse kom i en eller anden form for aktiv tjeneste i den tyske flåde.

Vedel blev kortvarigt interneret, og bagefter blev han i sin egenskab af direktør for Marineministeriet medlem af departementschefstyret. Samtidig var han imidlertid i nær kontakt med modstandsbevægelsens ledelse og de øverste ledere af Søværnets illegale virksomhed og koordinerede den illegale overførsel af våben fra Sverige.

Efter krigen var han i juli 1945 på tjenesterejse til London for i Admiralitetet at forhandle om overtagelse af britisk flådemateriel til påbegyndelse af personeluddannelse og af flådens genopbygning. Vedel var optaget af geografisk forskning og præsterede en væsentlig indsats i udforskningen af de arktiske farvande.

Vedel var formand for Søe-Lieutenant-Selskabet 1926-28, medlem af bestyrelsen for Det krigsvidenskabelige Selskab 1929-34 og for stiftelsen Georg Stages Minde 1929-70, formand 1959-70, vicepræsident i Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1946-74, formand for den danske delegation af den skandinaviske forsvarskomité 1948, formand for dansk Pearyland-ekspedition 1946-51 og for Dansk Ekspeditionsfond, formand for Major Anders Lassens Mindefond, medlem af komitéen for Galatheaekspeditionen og af komitéen for undersøgelse af spørgsmål vedr. nordisk samarbejde på dybhavsforskningens område og formand for thai-Danske botaniske på arkæologiske ekspeditioner.

Desuden medlem af tilsynsrådet for Bikuben fra 1947 og af bestyrelsen for A/S Det Østasiatiske Kompagni 1955-72, præsident for Arktisk Instituts råd fra 1955, formand for Orlogsmuseets komité 1956-70, medlem af bestyrelsen for Dansk Sømandskirke i fremmede Havne og for foreningen Dansk Samvirke 1956-70, dr.phil. h.c. ved Københavns Universitet 1956, æresmedlem af Søe-Lieutenant-Selskabet og Søofficers-Foreningen 1958, af Det Grønlandske Selskab 1966, formand for udvalget vedr. besejlingen af Grønland 1959, præsident for The Intergovernmental Conference on Oceanographic Research, København 1960 og medlem af Dansk Nationalråd for Geografi 1946-74.

Han blev tildelt Galathea Medaillen og Vitus Bering Medaillen 1974 og bar Fortjenstmedaljen i sølv. 1949 blev han Storkorsridder af Dannebrog, og han var Dannebrogsmand og ridder af flere udenlandske ordener. 1976 modtog han fra Ebbe Muncks mindefond og H.M. Dronningen Ebbe Munck-plaketten for sin indsats 29. august 1943 samt for sit årelange organisatoriske arbejde for geografisk udforskning. I 1993 blev der i 40-året for begivenhederne i 1943 på Orlogsmuseet indviet et mindesmærke over A.H. Vedel, udført af Knud Nellemose. Han er begravet på Hørsholm Kirkegård.

Admiral

For alternative betydninger, se Admiral (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Admiral)Admiral er en søofficersgrad. Ordet admiral stammer fra arabisk: أمير البحر (tr. amir al-bahr) "havets behersker", men gik efterhånden over til at betegne en anfører for en flådestyrke, i middelhavsmarinerne fra slutningen af middelalderen, i Danmark fra begyndelsen af 16. århundrede. Admiralsklassen inddeltes senere i forskellige grader.

Som tegn på sin kommando fører en admiral sit flag (kommandotegn) på stortoppen; et admiralsflag er berettiget til at få salut.Royal Navy har 3-5 Sea Lords og Kriegsmarine havde under 2. verdenskrig en Storadmiral som øverste flådeofficer.

I U.S. Navy er de tilsvarende grader Rear Admiral (Lower half), Rear Admiral (Upper half), Vice Admiral og Admiral (i stigende rangorden). Den allerøverste, 5-stjernede grad, Fleet Admiral eksisterer ikke mere. Det blev godkendt af Den amerikanske Kongres for at hædre 4 admiraler i US Navy for deres indsats under den 2. verdenskrig. Den første der blev udnævnt, var Ernest J. King, chef for US Navy under 2. verdenskrig, den 7. december 1944. Derefter blev William D. Leahy udnævnt den 15. december 1944 og den 19. december blev Chester W. Nimitz, sejrherren ved Slaget om Midway, forfremmet til de 5 stjerner. Den sidste udnævnte var William F. Halsey, der blev udnævnt den 11. december 1945.

Under Den amerikanske borgerkrig hed admiraler i US Navy, og i Sydstaternes Flåde, Flag Officer.

I fiskerflåderne i Nordsøen benævntes undertiden særlig erfarne førere af fiskerfartøjer admiral, hvorved der i deres virksomhed tillagdes dem en vis myndighed over førerne i samme fiskeriselskab.

Angrebene på Gilbert- og Marshalløerne

Angrebene på Gilbert- og Marshalløerne var taktiske luft- og flådeartilleriangreb udført af den amerikanske flådes hangarskibe og andre krigsskibe mod den kejserlige japanske flådes garnisoner på Gilbert- og Marshalløerne den 1. februar 1942. De japanske garnisoner var under den overordnede kommando af viceadmiral Shigeyoshi Inoue, der var chef for den 4. flåde. Japanske fly på øerne tilhørte den japanske flådes 24. luftflotille under kontreadmiral Eiji Goto. De amerikanske krigsskib styrker var under den overordnede kommando af viceadmiral William Halsey, Jr.

David G. Farragut

David Glasgow Farragut (5. juli 1801 – 14. august 1870) var en amerikansk søofficer og højstrangende Admiral i den Amerikanske borgerkrig.

Han var den første kontreadmiral, viceadmiral og admiral i flåden. Han huskes i almindelighed for sin ordre i slaget ved Mobile Bay, som ofte formuleres: "Til helvede med torpedoerne, fuld fart fremad!"

Ernst Schirlitz

Ernst Schirlitz (født 7. september 1893 i Christburg, Preussen, død 27. november 1978 i Lyksborg) var en tysk marineofficer med en lang karrierre under begge verdenskrige.

Under 1. verdenskrig var han bl.a. stationeret på luftskibsbasen i Tønder som 1. officer på luftskibene L 7 og L 20 og overlevede nødlanding og internering i både Norge og England.

I mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig gjorde han karriere som stabschef for til slut med rang af viceadmiral, at være fæstningskommandant i la Rochelle ved den franske Atlanterhavskyst.

Generalløjtnant

Generalløjtnant er en tre-stjernet general og en militær rang i hære og luftvåben mellem generalmajor og general. Den er bredt brugt i flere lande og svarer til viceadmiral i marinen.

Generalløjtnanten bestrider i det danske forsvar en høj administrativ stilling. Stabschefen i forsvarskommandoen har altid rang af generalløjtnant/viceadmiral. Generalløjtnanter i Hæren bærer tre A-stjerner på hver skulder. I andre lande har en generalløjtnant kommandoen over et armékorps (2-4 divisioner ca. 50.000 mand).

Lederen af Forsvarets Materieltjeneste (FMT) er en generalløjtnant.

Svarer til Air Marshal i RAF.

Danske gradstegn for generalløjtnant

Henry Kellett

Sir Henry Kellet (født 2. november 1806 i Clonabody på Irland, død 1. marts 1875 sammesteds) var en engelsk admiral.

Kellet blev søofficer i 1828. I 1840 foretog han en eventyrlig rejse tværs over Stillehavet med en lille kutter og spillede som lodskommandør en meget vigtig rolle i de kinesiske farvande, hvor englænderne førte krig. 1845—51 ledede han en videnskabelig ekspedition i Stillehavet med fregatten Herald, hvilken rejse er bleven beskreven i 2 bind. I 1852 gik han med kaptajn Edward Belcher til polaregnene for at søge efter sir John Franklin; ekspeditionen, der var resultatløs, varede i to år og endte med, at besætningen forlod skibet og gik over isen til et andet skib. Førstnævnte drev dog senere fri af isen, blev taget op og bragtes senere velbeholden til England igen i 1856. Kellet var 1855—59 eskadrechef ved Jamaica og blev 1862 kontreadmiral. 1864—67 beklædte han stillingen som chef for værftet i Malta. I 1868 forfremmedes han til viceadmiral og var 1869—71 højestkommanderende i kinesiske farvande.

Kontreadmiral

Kontreadmiral ((fransk): contre for 'modsat' (havde ansvaret for den agterste del af en flåde, 'modsat' admiralen)) er en søofficersgrad over flotilleadmiral og under viceadmiral. Svarer til generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet. Kontreadmiral er den højeste tjenstgørende grad indenfor Søværnet og vil typisk være chef for en kommando, fx Søværnets Operative Kommando (SOK).

Ny Adelgade

Ny Adelgade er en gade i Indre By i København, der går fra Kongens Nytorv i øst til Grønnegade i vest.

Ny Adelgade blev anlagt, efter at Københavns Østervold blev flyttet fra dets oprindelige forløb langs nuværende Gothersgade til nuværende Øster Voldgade i 1640'erne. Den tidligere viceadmiral og guvenør af Norge, Niels Trolle, måtte afgive noget af sin ejendom på stedet i 1668, for at gaden kunne anlægges. I 1681 blev gaden kaldt Lille Adelgade ved Corps de Guarden (Hovedvagten) og i 1701 Bag Corps de Guarden.I 1700-tallet var gaden et stykke tid kendt som Lille Grønnegade. I 1721 fik den franske skuespiller og restauratør Etienne Capion tilladelse til at åbne et teater. Lille Grønnegadeteatrets bygning blev fuldført i 1722, og den første forestilling, Molières Gnieren, havde premiere i september samme år. Efterfølgende opførtes en række af Ludvig Holbergs komedier, heriblandt Den politiske kandestøber, der var det første teaterstykke på dansk. Teatret lukkede i 1728.I dag består gaden blandt andet af nr. 3 og nr. 5 der er opført i 1970'erne efter tegninger af Ludvig Fenger. Det seks fag store hus i nr. 6 er fra før 1738 og er fredet. Nr. 9 (Ny Adelgade 9/Grønnegade 32) er fra 1802-1803 og er også fredet. Blomsterdekoratøren Tage Andersen holder til i nr. 12.

Hos nummer 6 findes den første restaurant i kæden Wokshop.

Olfert Fischers Gade

Olfert Fischers Gade er en gade i Nyboder i Indre By i København, der ligger mellem Store Kongensgade og Rigensgade. Gaden er opkaldt efter viceadmiral Olfert Fischer (1747-1829), der udmærkede sig som dansk øverstkommanderende under Slaget på Reden i 1801.

Peter Wessel Tordenskiold

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. Stykket om duellen er alt for langt i forhold til artiklens samlede længde.Peter Jansen Wessel (født 28. oktober 1690 i Trondhjem, død 12. november 1720 i Gleidingen, Laatzen) var en søhelt i den dansk-norske flåde. Han er adlet Tordenskiold. Han var bror til søofficeren Caspar von Wessel.

Han var som 16-årig skibsdreng på rejse på trekantsruten: Guinea (nuværende Ghana), Vestindien og Danmark. Han blev optaget på Søkadetakademiet i 1709 og fik i 1712 kommando over den nybyggede Fregat Løvendals Galej på 20 små kanoner. Med den erobrede han snart efter et svensk kaperfartøj.

Han blev adlet i 1716 under navnet Tordenskiold, og samme år vandt han en opsigtsvækkende sejr ved Dynekilen, hvor en svensk forsyningsflåde blev ødelagt. Det var stærkt medvirkende til, at Karl XII måtte opgive sit forsøg på at erobre Norge.

Han blev øverstkommanderende for Kattegat-eskadren, og i 1719 erobrede han Marstrand og ødelagde kort efter resten af den svenske flåde i Göteborg. Herefter blev han udnævnt til viceadmiral, men det var afslutningen på krigen og Tordenskiolds bedrifter.

Prins Valdemar

Prins Valdemar af Danmark (27. oktober 1858 – 14. januar 1939) var en dansk prins, der var søn af kong Christian 9. og dronning Louise.

Prins Valdemar var søofficer og gjorde karriere i flåden, hvor han blev udnævnt til viceadmiral i 1911 og admiral i 1918.

I 1887 blev han valgt til fyrste af Bulgarien men afslog valget.

Steen Andersen Bille (viceadmiral)

Steen Andersen Bille (født 5. december 1797 i København, død 2. maj 1883 smst) var dansk viceadmiral og marineminister, søn af admiral Steen Andersen Bille, far til Frantz Bille.

Allerede som barn vaktes hans levende interesse for marinen ved den fremragende rolle, faderen som chef for sødefensionen 1807 spillede, og ved de mange ledende søofficerers besøg i hans forældres Hus; som 12-årig dreng blev han kadet, 7 år senere sekondløjtnant, året efter udnævnt til kammerjunker og 6 år dernæst (1823) forfremmet til premierløjtnant.

Steen Bille

Steen Bille er navnet på flere personer:

Steen Tobernsen Bille (omkring 1446-1519) til Søholm, Allinde og Lyngsgård – dansk rigsråd

Steen Clausen Bille (1527-1586) – skånsk lensmand, landsdommer m.v.

Steen Jensen Bille (1565-1629) – skånsk lensmand m.v.

Steen Andersen Bille (officer) (1624-1698) – oberst og kommandant i København

Steen Andersen Bille (statsminister) (1751-1833) – dansk gehejmestatsminister og admiral

Steen Andersen Bille (diplomat) (1781-1860) – dansk diplomat

Steen Andersen Bille (viceadmiral) (1797-1883) – dansk viceadmiral

Steen Andersen Bille (kaptajn) (1830-1905) – dansk kaptajn og kammerherre

Steen Andersen Bille (revisionschef) (1862-1922) – dansk revisionschef

Steen Bille (maler) (1890-1953) – dansk marinemaler

Steen Bille (filmkonsulent) (født 1953) – dansk filmkonsulent og forfatter

Suensonsgade

Suensonsgade er en gade i kvarteret Nyboder i Indre By i København, der ligger mellem Store Kongensgade og Øster Voldgade. Gaden er opkaldt efter viceadmiral Edouard Suenson (1805-1887), der udmærkede sig som dansk øverstkommanderende under Slaget ved Helgoland i 1864.Gaden er belagt med brosten og er for en stor dels vedkommende omgivet af klassiske gule toetages Nyboder-huse på begge sider. De blev opført efter tegninger af Philip de Lange, da Nyboder blev udvidet nordpå i 1750'erne. Mellem Kronprinsessegade og Rigensgade ligger plejehjemmet Nybodergaarden dog på den sydlige side. Det blev opført i 1974-1977 efter tegninger af Ib Rasmussen og Jørgen Rasmussen, der tilpassede det byggestilen i Nyboder. Ved enden mod Øster Voldgade og Rigensgade ligger der en plads, der uofficielt kaldes for Grønland efter områdets oprindeligt grønne bevoksning. I den modsatte ende mod Store Kongensgade ligger en trekantet plads mellem de to gader og Borgergade med et monument for Edouard Suenson udført af Th. Stein og opsat i 1889. Indimellem de to ligger Nyboder Plads mellem Suensonsgade, Kronprinsessegade og Hjertensfrydsgade.

Oprindeligt hed gaden Leopartlængde mellem Store Kongensgade og Borgergade, Ellephandt Gade mellem Borgergade og nuværende Kronprinsessegade og Tulipan Gade på det sidste stykke til Øster Voldgade. De to første navne var en del af en gruppe med dyrenavne og den sidste af en del med blomsternavne, begge principper stammende fra da kong Christian 4. opførte de første dele af Nyboder i 1630'erne og 1640'erne. Fra 1860'erne ønskede Københavns Magistrat og postvæsenet imidlertid at rydde op i de mange navne på korte gader ved, at gader i forlængelse af hinanden fik samme navn. I dette tilfælde blev de tre gader slået sammen til Suensonsgade i 1897. Viceadmiralen den blev opkaldt efter havde i øvrigt selv boet nærved i Borgergade.

Hær
Marine
Luftvåben

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.