Vest (retning)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vest. (Se også artikler, som begynder med Vest)
Brosen windrose no
Kompasrose: V markerer vest

Vest er en af de fire kompasretninger. Den modsatte kompasretning er øst. Ordet er beslægtet med ordet vesper (latinsk for "aften"), en reference til solnedgangen, og kan forkortes med bogstavet V (eventuelt W for west på engelsk). Vest står vinkelret på nord og syd. På et kompas er vest 270 grader.

Vest er modsat af den retning Jorden følger ved sin rotation om sin egen akse. Derfor er det også i denne retning, man ser solnedgangen på et af jævndøgnene (forårsjævndøgn eller efterårsjævndøgn), eller hele året, hvis man betragter solnedgangen ved ækvator.

Traditionelt har man brugt ordet "Vesten" om de dele af verden, der ikke er "Østen", dvs. Europa og Amerika, specielt Nordamerika. Under Den kolde krig fik begrebet en ny mening, hvor Vesten stod for "den frie verden" med frivarehandel og ytringsfrihed, mens Østbloklandene blev betragtet som ufrie lande under kommunistisk åg.

I det tidligere Kina stod vest for Buddhas hjemland (nutidens Nepal) og stedet, som de hellige buddhistiske skrifter kom fra.

I Europa har "Vesten" først og fremmest været brugt om Nordamerika, og i Nordamerika igen har "Vesten" været den vestlige del af kontinentet.

I Europa har Vesteuropa ofte betegnet de lande, der ikke lå bag jerntæppet.

I USA bliver Midtvesten ofte brugt om de stater, der ligger midt i landet. Før de europæiske immigranter opnåede kontrol over de vestlige stater, blev områderne ofte kaldt "Det vilde vesten". Vestkysten er et navn for de stater, der ligger langs den vestlige kyst.

I Mellemøsten bliver Vestbredden brugt som betegnelse for et område på vestsiden af floden Jordan.

Geografi/geologiStub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Diophantus (månekrater)

Diophantus er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside i den sydvestlige del af Mare Imbrium og er opkaldt efter den græske matematiker Diofant (2. århundrede).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.

Gradmåling

Gradmåling er en geodætisk metode til bestemmelse af jordklodens størrelse og form, til brug ved fremstilling af landkort. Både de gamle grækere og senere Mellemøstens arabere foretog gradmålinger, men det var først med indførelsen af triangulation og måleinstrumenter med kikkertsigte i Europa i 1600-tallet, at målingerne blev rimeligt præcise. I løbet af 1700-tallet efterviste man ved gradmålinger, at jorden ikke er perfekt kugleformet, men fladtrykt ved polerne, som en omdrejningsellipsoide. I slutningen af 1800-tallet måtte også denne forestilling opgives, og i dag ved man, at jordens form, geoiden, kan sammenlignes med en bulet appelsin, hvor afstanden fra havniveau til jordens centrum kan variere med op mod 200 m.

Gradmåling er i dag afløst af opmåling vha satellitter, men udgjorde frem til midten af 1900-tallet et vigtigt grundlag for topografisk opmåling og kortlægning af jordens overflade.

Gölsen

Gölsen er en biflod til Traisen i Østrig i delstaten Niederösterreich og danner den sydlige grænse af Wienerwald.

Gölsen dannes i Hainfeld ved sammenløbet af de to kilder Fliederbach og Ramsaubach. Den flyder gennem byerne Hainfeld, Rohrbach ad der Gölsen, St. Veit an der Gölsen og udmunder i floden Traisen ved byen Traisen. Den kun 15 km lange flod flyder i øst-vest retning og overvinder på denne strækning en højdeforskel på kun 80 meter. Floden fører ofte højvande med sig, og der er derfor bygget flere små dæmninger langs floden. På grund af flodens bredde dannes ofte stenbanker ved lav vandstand.

Parallelt med floden er anlagt den asfalterede cykelrute Gölsentalradweg. Endvidere forløber jernbanen Leobersdorfer Bahn langs dele af floden og forbinder byerne Traisen og Hainfeld.

Japsand

Japsand (nordfrisisk Japsöön) er et nordfrisisk højsand (en sandbanke), beliggende cirka 2 kilometer vest for halligen Hoge og 5,6 km sydvest for haliggen Langenæs. Sandbanken måler 3 km i nord-syd retning og 2 km i øst-vest retning. Dens højeste punkt ligger kun 1 meter over havet. Japsand bevæger sig som andre sandbanke langsomt hen imod kysten. Ifølge computermodeller er sandbanken om cirka 50 år smeltet sammen med Nørreogsand.

Japsand er en del af Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer og største del af sandbanken ligger i nationalparkens beskyttelseszone 1 og må ikke betrædes. Kun sandbankens nordspids er åben for besøgende, som deltager i en vadevandring fra Hoge.

Melungtse

Melungtse, (tibetansk Jobo Garu, kinesisk 乔格茹峰, pinyin Qiáogérú Fēng), er det højeste bjerg i bjergkæden Rolwaling Himal, i Himalaya, i Tibet. Toppen ligger på 7.181 meter over havet.

Toppen har en lang bjergryg i øst-vest retning, med hovedtoppen i øst og en vestlig top, som kun er lidt lavere. Den går under navnet Melungtse II og er 7.023 meter høj.

Nysted franciskanerkloster

Nysted franciskanerkloster var et franciskanerkloster der lå i Nysted på Lolland.

Ordenen vvar en missionsmunkeorden,´og alle dens klostre i Danmark lå i byer af en vis betydning. Derfor må man antage, at når klostret i Nysted kunne overleve fra 1286 til 1538, må forholdene have været gunstige der på egnen.[kilde mangler]

Tumby

Tumby (dansk) eller Thumby (tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Rendsborg-Egernførde Kreds i delstaten Slesvig-Holsten.

Byen ligger cirka 8 km syd for Kappel og 12 km nord for Egernførde i den nordlige del af halvøen Svans.

Kommunen omfatter landsbyerne og bebyggelser Bogsryd (også Bogsryde, Bocksrüde), Borntved (Börentwedt), Bredemose (Bredemaas), Hakelmark, Hymark (Hümark), Sønsby (Sensby) og Siseby (Sieseby), bebyggelserne Hestemade (Hestemaas), Hymark (Hümark), Knuppelbæk (Knüppelbek), Maaslev Mølle (Maaslebener Mühle), Oksehave (Ochsenhagen), Snurom (Schnurrum), Stavnhytte (Staunerhütten) og en del af Fuglesang (Vogelsang) og godserne Binebæk (Bienebek), Guggelsby (også Gugelsby, Guckelsby), Marienhof og Stavn (Staun).

Vest

Vest har flere betydninger:

Vest (tøj) – en beklædningsgenstand uden ærmer som bæres på overkroppen

Vest (retning) – hvor vest er en af de fire geografiske hovedkompasretninger

Vesten – en række lande der kulturelt og ideologisk minder om hinandenSe også

Nordsøen – Vesterhavet

Sydvest – flertydig

Zhengzhou

Zhengzhou (kinesisk: 郑州; pinyin: Zhèngzhōu; Wade-Giles: Chengchow) er en kinesisk by på præfekturniveau som er hovedstad i provinsen Henan i det centrale Kina. Præfekturet har et areal på 7,446.2 km2, hvoraf selve byen udgør 1,010.3 km2. (2007)

Det har en befolkning på 7.356.000 mennesker, hvilket giver en tæthed på 987.9 indb./km2 , hvoraf de 4.508.000 bor i selve byen med en tæthed på 4.462 indb./km2. Centrum ligger 20 km syd for Den gule flod.

Byen har meget industri (bl.a. bomuld, aluminium, maskinfabrikker). Zhengzhou er også et af Kina vigtigste jernbaneknudepunkter, hvor hovedaksene øst-vest (Long-hai, linjen Shanghai-Xian-Urumqi) og nord-syd (Jing-guang, linjen Beijing-Guangzhou) krydser hinanden. Nordbanegården i Zhengzhou er Asiens største gods- og ranger-station.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.