Venstre

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)
Venstre
Venstre, Danmarks Liberale Parti
 
Partileder Lars Løkke Rasmussen
Næstformand Kristian Jensen
Partisekretær Claus Richter
Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen
Gruppeformand i Folketinget Karen Ellemann
 
Grundlagt 1870 (1910)
Partiavis Liberalt Overblik
Hovedkontor Søllerødvej 30
2840 Holte
Antal medlemmer 34.484 (31. december 2017)[1]
Ungdomsorganisation Venstres Ungdom
Studenterorganisation Danmarks Liberale Studerende
Pladser i Folketinget
43 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
3 / 13
Pladser i byrådene:
688 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
54 / 205
 
Politisk ideologi Liberalisme
Konservativ liberalisme
Oprindeligt et agrarparti.
Politisk placering Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan Liberal International
Europæisk samarbejdsorgan European Liberal Democrat and Reform Party
Partigruppe i Europaparlamentet Alliance of Liberals and Democrats for Europe
Partifarve(r) Blå
Partibogstav V
 
Website www.venstre.dk

Venstre, Danmarks Liberale Parti, oftest blot Venstre, er et dansk politisk parti. Partiet har partibogstavet V på stemmesedlen og er Danmarks ældste stadigt eksisterende parti.

Navnet Venstre kommer af, at det ved sin oprettelse i 1870 befandt sig på venstrefløjen: Det kæmpede for lighed mellem de forskellige klasser i samfundet, for skolegang til alle børn og for lige ret til lægehjælp. I dag er Venstre det dominerende parti i højre side af Folketinget.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU). Desuden er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Venstres historie

Venstres ledere
Venstres ledere før 1900. Med uret: Frede Bojsen, Christen Berg (i midten), Sofus Høgsbro, Viggo Hørup og Ludvig Holstein-Ledreborg

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det Forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).[2]

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard var den første Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.[3] Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter at I.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Venstre har haft statsministerposten i det meste af det 21. århundrede - først med Anders Fogh Rasmussen 2001-09, og siden med Lars Løkke Rasmussen 2009-11 og igen fra 2015. I juni 2019 måtte Løkke Rasmussen trods en fremgang på 9 mandater for Venstre ved Folketingsvalget 2019 indgive sin regerings afskedsbegæring.

Venstre i dag

Venstre har i dag :[4]

Statsministre

Anders Fogh Rasmussen in Saint Petersburg
Anders Fogh Rasmussen i 2003

Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre siden Systemskiftet i 1901, der bragte den første Venstreregering til magten.[5]

Partiformænd

Resultater

Resultater ved folketingsvalg

Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1910 118.988 34,1 % 57 +57
1913 104.885 29,0 % 24 -33
1915 43 +19
1918 271.879 29,7 % 46 +3
26. april 1920 353.680 34,4 % 49 +3
6. juli 1920 347.044 36,2 % 52 +3
21. september 1920 411.661 34,0 % 51 -1
1924 362.682 28,3 % 44 -7
1926 378.137 28,3 % 46 +2
1929 402.121 28,8 % 43 -3
1932 381.862 24,7 % 38 -5
1935 293.393 17,9 % 26 -12
1939 309.355 18,2 % 30 +4
1943 376.850 18,7 % 28 -2
1945 479.158 23,4 % 38 +10
1947 529.140 26,1 % 49 +11
1950 438.188 21,3 % 32 -17
21. april 1953 456.896 22,1 % 33 +1
22. september 1953 499.656 23,1 % 42 +9
1957 578.932 25,1 % 45 +3
1960 512.041 21,1 % 38 -7
1964 547.770 20,8 % 38 ±0
1966 539.027 19,3 % 35 -3
1968 530.167 18,6 % 34 -1
1971 450.904 15,6 % 30 -4
1973 374.283 12,3 % 22 -8
1975 711.298 23,3 % 42 +20
1977 371.728 12,0 % 21 -21
1979 396.484 12,5 % 22 +1
1981 353.280 11,3 % 20 -2
1984 405.737 12,1 % 22 +2
1987 354.291 10,5 % 19 -3
1988 394.190 11,8 % 22 +3
1990 511.643 15,8 % 29 +7
1994 775.176 23,3 % 42 +13
1998 817.894 24,0 % 42 ±0
2001 1.077.858 31,2 % 56 +14
2005 974.637 29,0 % 52 -4
2007 908.472 26,2 % 46 -6
2011 947.726 26,7 % 47 +1
2015 685.188 19,5 % 34 -13
2019 825.486 23,4 % 43 +9

Resultater ved Europa-Parlamentsvalg

Europa-

Parlamentsvalg

Stemmer Mandater Valgte kandidater
Antal Procent[6] Ændring i

procentpoint[7]

Antal Ændring[7]
1979 252.767 14,4 +14,4 3 +3 Tove Nielsen, Niels Haagerup, Jørgen Nielsen
1984 248.397 12,4 -2,0 2 -1 Tove Nielsen, Jørgen Nielsen
1989 297.565 16,6 +4,2 3 +1 Klaus Riskær Pedersen, Tove Nielsen, Niels Anker Kofoed
1994 394.362 19,0 +2,4 4 +1 Karin Riis-Jørgensen, Bertel Haarder, Niels Anker Kofoed, Eva Kjer Hansen
1999 460.834 23,4 +4,3 5 +1 Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen, Bertel Haarder, Ole Andreasen
2004 366.735 19,4 −4,0 3 -2 Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen
2009 474.041 20,2 +0,8 3 0 Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen
2014 379.840 16,7 -3,5 2 -1 Ulla Tørnæs, Jens Rohde
2019 647.893 23,5 +6,8 4 +2 Søren Gade, Morten Løkkegaard, Asger Christensen

Økonomi

Frivillige bidrag

Venstre har i sit 2015-regnskab[8] opgivet at have modtaget bidrag (herunder fået stillet konferencefaciliteter til rådighed) for over 20.000 kroner fra i alt 25 virksomheder, organisationer og nogle få enkeltpersoner, herunder:

Kontroverser

I marts 2019 blev partiets afdeling i Region Midtjylland idømt en bøde på 10.000 kr. for at have modtaget på partistøtte på over 20.000 uden at oplyse dette til myndighederne i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Dette var sket i mindst 16 tilfælde. Penge var bl.a. gået til Kristian Jensen, Inger Støjberg, Thomas Danielsen og Kristian Pihl Lorentzen.[9]

Referencer

  1. ^ Venstre i tal
  2. ^ Venstres hjemmeside om partiets stiftelse
  3. ^ Venstres hjemmeside om stiftelsen af Det Radikale Venstre
  4. ^ Venstre i tal. Venstre. Hentet 4. november 2017.
  5. ^ Danske statsministre siden 1848. Artikel i Politiken 5. april 2009.]
  6. ^ I forhold til antallet af gyldige stemmer.
  7. ^ a b I forhold til forrrige Europa-Parlamentsvalg
  8. ^ Venstres Landsorganisation. Årsregnskab 2015. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 4. november 2017.
  9. ^ Ulovlig partistøtte: Venstre straffes for at skjule pengedonationer. DR. Hentet 11/3-2019

Eksterne kilder/henvisninger

Arabisk (sprog)

For alternative betydninger, se Arabisk. (Se også artikler, som begynder med Arabisk)Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på. Arabiske dialekter tales i Nordafrika (Maghreb fra Marokko til Egypten) og i Mellemøsten (fra Palæstina/Israel til Irak, og fra Syrien til Yemen). Maltesisk er også en arabisk dialekt (men skrives med latinske bogstaver).

Arabisk er et semitisk sprog ligesom hebraisk. Det arabiske alfabet har 28 bogstaver og skrives fra højre mod venstre. De korte vokaler a, i og u noteres ikke i normal skrift. De lange vokaler a, i og u noteres. Glidevokalerne w og j noteres med de samme tegn som langt u og i. De korte vokaler kan eventuelt angives ved hjælp af diakritiske tegn over og under konsonanterne.

Den oprindelige korantekst på arabisk opfattes af muslimer som guddommelig, hvorved Koranens sprog har en særlig status. Dette er grunden til, at Koranen i mange lande ikke er blevet trykt på nationalsproget. Eventuelt kan man trykke en tosproget udgave, hvor den arabiske tekst er den indiskutable originale og oversættelsen kun er at opfatte som en fortolkning.

Danmarks regeringer

Danmarks regeringer navngives efter regeringslederen, premierministeren (1848-1855), konseilspræsidenten (1855-1918) og statsministeren (fra 1918). 1848-1941 kaldtes de ministerier, mens de siden 1942 betegnes regeringer.

Når regeringerne benævnes med partibogstaver (Se kolonnen Kaldenavn), er det i reglen statsministerpartiet, der nævnes først.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti, KF, oftest blot de Konservative (K), er et konservativt politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1915, men kan føre dets historie tilbage til etableringen af partiet Højre i 1848. De konservative havde deres storhedstid under 2. verdenskrig samt sidst i 1960'erne og endelig (og især) i 1980'erne, hvor partiet blev ledet af Poul Schlüter, partiets eneste statsminister. Ved et enkelt valg i 1980'erne, nemlig Europa-Parlamentsvalget 1984, formåede partiet endog at blive landets største parti. Politisk ligger partiet tæt på sine skandinaviske søsterpartier, det norske Høyre og det svenske Moderaterna, men har en mere traditionsbundet indstilling til institutioner som nationen, familien og kirken. Segmenter af partiet regnes som henholdsvis social- og nationalkonservative.

På stemmesedlerne benytter partiet bogstavet "C". Med 12 mandater er de konservative Folketingets 7. største parti, mens Pernille Weiss er valgt til Europa-Parlamentet. Mellem 2001 og 2011 var Det Konservative Folkeparti og Venstre regeringspartnere med støtte fra Dansk Folkeparti. Fra 2016 til 2019 var Det Konservative Folkeparti en del af en koalitionsregering med Venstre og Liberal Alliance.

Søren Pape Poulsen har siden 2014 været politisk leder og formand i partiorganisationen.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet (uofficielt også EU-parlamentet) er EU's folkevalgte parlament. Det kaldtes i årene 1971-1993 også EF-parlamentet. Europa-Parlamentet træder sammen i både Bruxelles og Strasbourg. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 28 EU-lande. Parlamentet har 751 medlemmer, heraf 13 danske.

Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) danner EU-parlamentet den lovgivende magt i EU. Europa-Parlamentet og Rådet udgør det højeste lovgivende organ i EU.

Der har været afholdt direkte valg hvert femte år siden 1979. Selv om Europa-Parlamentet har den lovgivende magt, har det ikke lovgivningsinitiativet, som de fleste statslige parlamenter i EU har.

Fløjspiller

En fløjspiller er i håndbold en spiller, der primært spiller tættest på sidelinierne i såvel angreb som forsvar.

I det etablerede angrebsspil (når såvel forsvar som angreb har nået deres normale positioner) er fløjspillerne ind imellem lidt passive, idet meget af spillet foregår blandt bagspillerne (backs og playmaker), men for at skabe variation kommer der af og til afleveringer til fløjspillerne. Hvis en fløjspiller mener, at forsvaret er blevet trukket lidt væk fra hans/hendes fløj, kan han/hun forsøge at bryde forbi sin direkte modspiller og komme ind over 6 meter stregen i et scoringsforsøg. En anden mulighed i det etablerede angrebsspil er, at fløjspilleren foretager et indløb, dvs. løber ind mod midten med henblik på at fungere som en ekstra stregspiller, der kan give bagspillerne nye muligheder.

En anden vigtig funktion for fløjspillerne er hurtige opløb: Når modstanderne har haft et scoringsforsøg, starter én eller begge fløjspillerne ofte et løb op mod modstandernes mål for at præsentere en afleveringsmulighed for målmand eller en forsvarsspiller, der eventuelt får fat i bolden. Hvis dette lykkes, opnår fløjspilleren ofte en én-mod-én situation mod modstandernes målmand, hvilket i mange tilfælde resulterer i et let mål. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver en meget præcis aflevering og en god spurt for at lykkes.

En god fløjspiller er kendetegnet ved at være en god sprinter, en god tekniker, idet målets åbning ved afslutning i det etablerede angrebsspil som regel bliver lille på grund af, at spilleren starter sin skud fra en ret spids vinkel. Gode fløjspillere træner f.eks. i at skrue bolden, så den kan komme forbi målmanden, og den gode teknik gør derfor også mange fløjspillere til fremragende straffekastskytter. Nogle af de mindste håndboldspillere er ofte fløjspillere.

Folketingsvalget 2007

Folketingsvalget tirsdag den 13. november 2007 blev udskrevet fra Folketingets talerstol af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen onsdag den 24. oktober 2007. Det var det 66. folketingsvalg. Ved valget opstillede 795 kandidater for ni partier samt 13 kandidater uden for partierne.

Valgets resultat blev, at de hidtidige regeringspartier Venstre og Det Konservative Folkeparti sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti samt det færøske Sambandsparti i alt lige nøjagtig opnåede det snævrest mulige flertal på 90 mandater. Dermed kunne Anders Fogh Rasmussens danne sin tredje VK-regering.

Begrundelsen for at udskrive valget over et år før den hidtidige valgperiodes udløb var med statsministerens ord "at rense luften". Der forestod flere store forhandlinger, som ville blive besværliggjorte af valgrygter, der kunne foranledige de potentielle forligspartier til at stille for mange og reelt uopfyldelige krav med henblik på en eventuel valgkamp.

Folketingsvalget 2011

Folketingsvalget i 2011, der blev det 67., fandt sted torsdag den 15. september 2011 – næsten fire år efter valget i 2007, der blev afholdt d. 13. november 2007. Ved valget skulle der vælges 179 medlemmer til Folketinget.

Traditionen tro var der forud gået flere måneder med valgrygter. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtalte ganske vist til P1 i juli 2010, at han ikke planlagde at udskrive valg før efteråret 2011. Siden denne udtalelse var der dog flere gange i medierne været spekulationer om et valg før tid: i januar 2011 efter statsministerens nytårstale, ved forhandlingerne om 2020-planen i maj 2011, samt i august 2011 før fremlæggelsen af finansloven, men først 26. august 2011 offentliggjorde statsministeren på et pressemøde ved Marienborg udskrivelsen af valget.Venstre forblev Folketingets største parti efter valget, men en markant fremgang til Enhedslisten og Det Radikale Venstre betød at Helle Thorning-Schmidt (S) efter valget kunne samle et flertal bag sig som ny statsminister og danne regering sammen med R og SF.

Franske postnumre

Franske postnumre er en række cifre, der placeres i starten (til venstre) af den sidste adresselinie på et brev.

Herning Kommune

For alternative betydninger, se Herning Kommune (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Herning Kommune)

Herning Kommune er en kommune i Region Midtjylland efter Kommunalreformen i 2007.

Herning Kommune opstod ved sammenlægning af flg.:

Aulum-Haderup Kommune

Herning Kommune (1970-2006)

Trehøje Kommune

Aaskov KommuneOpmanden blev sat til at vurdere, om Ikast kunne inkluderes i denne kommune efter voldsomme protester fra borgergrupper, der ønskede en sammenlægning af Ikast Kommune med Herning Kommune; den 21. april 2005 rapporterede han imidlertid, at problemerne med denne løsning var større end fordelene.

Ved kommunalvalget 15. november 2005 fik kommunalbestyrelsen absolut Venstre-flertal med 19 ud af 31 mandater.

Sammenlægningsudvalget konstituerede sig med Lars Krarup fra Venstre som formand og kommende borgmester. 1. viceborgmester blev Birgit Jonassen (Dansk Folkeparti) og 2. viceborgmester Finn Stengel Petersen fra Socialdemokratiet.

Himation

Himation var hos oldtidens grækere

betegnelsen for overklædningen, der som en løs

kappe blev båret over chitonen og var ens for

begge køn. Den bestod af et temmelig stort,

aflangt firkantet stykke tøj, der i den ældste tid

blev båret som en slags sjal, idet det

væsentlig dækkede ryggen, medens snipperne kastedes frem over

skuldrene og hang løst ned foran legemet (jf. chlamys).

Kvinderne drog ofte overklædningen helt op over baghovedet.

I tiden før perserkrigene forandres i

væsentlig grad den måde, hvorpå

kappen bæres, og i den klassiske tid anlægger

manden himation således, at det ene hjørne

bagfra lægges over venstre skulder og

dér fastholdes af venstre hånd,

medens højre hånd fører tøjet over

ryggen og derefter over eller under højre arm;

endelig kastes et hjørne tilbage over

venstre skulder eller venstre arm.

Der fremkom herved ejendommelige foldekast, hvis rette fald

yderligere fremmedes ved små metalvægte syet ind i hjørnerne.

God tone krævede, at man i det offentlige liv og i det hele taget

uden for huset ikke færdedes uden himation, der

helst skulle bæres så begge arme var

dækkede og knæene skjulte.

I Sparta bar man dog en kortere kappe.

Den dannede mand kendtes på den smag, hvormed

han bar sin himation. Unge mennesker

(efeber) og ryttere bar som

overklædning sædvanligvis den lettere chlamys.

Kvindernes himation var væsentlig kun i stof- og farvevalg forskellig fra

mændenes, men måden den blev båret på

varieredes stærkt, oftest sådan at hele

hovedet (undtagen ansigtet) var dækket af den.

Klassisk tidHimation var i den klassiske tid altid af uld, dog at

man til sommer- og vinterbrug havde den af

lettere eller sværere stoffer. Farven var oftest

hvid. Tidligt vandt dog brogede farver indpas navnlig hos

kvinderne, især den blålige purpurfarve.

Indvævede og broderede prydelser blev ret almindelige,

og ofte var himation udstyret med en broget bort.

Ishockey

Ishockey er en holdsport, der spilles på is. Det er en af verdens hurtigste sportsgrene, og spilles på enten naturlig is eller kunstig is i haller. Der er 6 spillere på banen fra hvert hold – 1 målmand, 2 backer, højre og venstre back, og 3 forwards, fordelt på 1 højre wing, 1 center og 1 venstre wing. Formålet med spillet er at score mål med en hård gummiskive kaldet en puck. Spillet afvikles over 3 perioder af 20 min, effektiv spilletid, hvis kampen ikke er afgjort efter disse er der forlænget spilletid der kan variere afhængig af reglerne i den enkelte liga.

Holdspil, hvor man slår til et objekt med en bøjet pind/stav har været kendt i mange hundrede år, men ordet hockey optrådte første gang i den 16. århundrede, og ses afbildet på hollandske malerier.

Ordet Ishockey er sammensat af is og hockey, der er lånt fra det engelske hockey, som igen menes at stamme fra det oldfranske ord hoquet (hyrdestav), eller fra det hollandske ord hokkie, der er et slagudtryk for ordet hok (betyder skur eller hundehus, men i daglig tale var et mål).

Der findes en række danske klubber, der er organiseret under Dansk Ishockey Union. I MetalLigaen spiller: Frederikshavn, Aalborg, Herning, Esbjerg, Sønderjyske, Odense, Rungsted, Rødovre og Herlev.

De mest dominerende lande inden for de sidste år har været: Canada, Rusland, USA, Sverige med sit Tre Kronor, Finland, Tjekkiet og Slovakiet. Danmark spiller nu (2018) i den bedste gruppe, gruppe A, men har tidligere spillet i gruppe B og C.

Landstinget

Denne artikel omhandler Rigsdagens førstekammer 1849-1953. Opslagsordet har også en anden betydning, se Landsting.

Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget. Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen i 1953.

Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen (født 15. maj 1964 i Vejle) er en dansk politiker, der i perioderne 5. april 2009 til 3. oktober 2011 og 28. juni 2015 til 27. juni 2019 var Danmarks statsminister (i regeringerne Lars Løkke Rasmussen I, II og III). Fra 17. maj 2009 har han tillige været formand for partiet Venstre.

Løkke Rasmussen var indenrigs- og sundhedsminister i regeringerne Anders Fogh Rasmussen I (27. november 2001 – 18. februar 2005) og Anders Fogh Rasmussen II (18. februar 2005 – 23. november 2007). Den 23. november 2007 blev Løkke Rasmussen udnævnt til finansminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen III. Den 5. april 2009 blev han statsminister, som følge af at Anders Fogh Rasmussen var blevet udnævnt til generalsekretær for NATO.

Løkke Rasmussen har været medlem af Folketinget siden den 21. september 1994. Fra 1998 til 2001 var han desuden amtsborgmester i Frederiksborg Amt. Selvom han ligesom sine to forgængere Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen hedder Rasmussen til efternavn, er han ikke i familie med nogen af dem.

Udover at være politiker er han en aktiv motionist og har flere gange cyklet med Team Rynkeby.

Lolland-Falsters Folketidende

Lolland-Falsters Folketidende, grundlagt 1873, er et dansk dagblad, der redaktionelt dækker Guldborgsund og Lolland kommuner. Hovedsædet ligger i Nykøbing Falster, mens de to andre redaktioner ligger i henholdsvis Maribo og Nakskov. Chefredaktør er Lars Hovgaard.Avisen udkommer mandag-lørdag i 21.061 eksemplarer. I 2. halvår 2012 udkom avisen i 15.473 eksemplarer.Avisen blev grundlagt af politikeren Rasmus Claussen (1835-1905), og var tilknyttet partiet Venstre. Partitilknytningen ophørte i 1980, og bladet betegner sig nu blot som liberalt. I begyndelsen af det 20. århundrede blev avisen førende på Falster og Østlolland, men den hårde konkurrencesituation gjorde, at fremgangen skete langsomt. Den konservative Vestlollands Avis gik ind i 1960, og Folketidende overtog en af de andre konkurrenter, Venstre-avisen Lollands Tidende, i 1971, mens den sidste, Ny Dag med hovedsæde i Nakskov, lukkede i 1994. Siden da har Lolland-Falsters Folketidende haft monopol på hele Lolland-Falster.

Lolland-Falsters Folketidende har siden 1986 drevet Radio SydhavsØerne, ligesom selskabet også udgiver ugeaviserne Saxkjøbing Avis, Extra Posten og Ugeavisen Nykøbing F.

I 2006 omsatte konceren for 155 mio. kr. Seks år senere i 2012 måtte konceren dog nedlægge 20 stillinger, fordi der skulle spares mellem syv og otte millioner kr.Af bedre kendte journalister, der har arbejdet for Lolland-Falsters Folketidende, kan journalist og typograf Julius Rasmussen samt forfatter og DR-journalist Leif Davidsen nævnes.I 1991 tildelte avisen Middelaldercentret deres initiativpris som "belønning for ekstraordinære indsatser og ekstraordinære initiativer, som kan være til gavn for landsdelen Lolland-Falster".

Margrethe Vestager

Margrethe Vestager Hansen (født 13. april 1968 i Glostrup) er konkurrencekommissær i EU. Hun var i perioden 2007-2014 politisk leder for Det Radikale Venstre samt økonomi- og indenrigsminister 2011-2014 og Danmarks vicestatsminister i løbet af sin ministertid under Regeringen Helle Thorning-Schmidt II i 2014. Hun har desuden tidligere været undervisnings- og kirkeminister. Hun overtog posten som politisk leder fra Marianne Jelved den 15. juni 2007. Formand for folketingsgruppen 2007 til 2011.

Midtbanespiller

En midtbanespiller er en position i fodbold. Midtbanespilleren befinder sig på midten af fodboldbanen mellem forsvarsspillerne og angrebsspillerne. Midtbanespillerne skal både forsvare og angribe, hvilket kræver at midtbanespillerne har en stor række færdigheder, bl.a. tackling, dribling, og aflevering.

Der findes 4 slags midtbanespillere: centrale midtbanespillere, defensive midtbanespillere, offensive midtbanespillere og fløjspillere. Normalt benyttes der 3-5 spillere på midtbanen, hvilket kan variere i løbet af en fodboldkamp.

Politiken

Dagbladet Politiken er en dansk avis, der udgives af JP/Politikens Hus.

Avisen udkommer i 97.820 eksemplarer mandag-lørdag og 120.411 på søndage (første halvår 2012). Læsertallet er 375.000 på hverdage og 479.000 på søndage (første halvår 2012).Avisen driver også en netavis, www.politiken.dk, der har omkring 50 millioner sidevisninger om måneden fordelt på cirka 870.000 brugere.Politiken har en socialliberal tradition og en læserskare, hvor flertallet ligger til venstre på den politiske højre-venstre akse, hvilket adskiller den fra de to øvrige landsdækkende morgenaviser Berlingske og Morgenavisen Jyllands-Posten, der begge er partipolitisk uafhængige borgerlige aviser med en overvægt af borgerlige læsere. Avisen har hovedsæde i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Radikale Venstre

Denne artikel omhandler det nuværende parti Radikale Venstre. Opslagsordet har også en anden betydning, se Radikale Venstre (1878).Radikale Venstre (tidligere Det Radikale Venstre, i pressen oftest blot De Radikale, forkortelse RV, R eller B) er et socialliberalt dansk politisk parti, der ofte har indtaget en nøglerolle i Folketinget. Partiets politiske leder har siden september 2014 været Morten Østergaard, der var økonomi- og indenrigsminister i Regeringen Helle Thorning-Schmidt II.

Socialistisk Folkeparti

SF – Socialistisk Folkeparti er et dansk venstreorienteret politisk parti, hvis ideologiske udgangspunkt, som navnet antyder, er opbygget omkring socialisme eller mere specifikt folkesocialisme, inspireret af demokratisk socialisme og grøn politik.Partiet blev dannet i 1959 af det DKP-ekskluderede medlem, Aksel Larsen, som mente, at man skulle indføre socialisme via den demokratiske vej og uden diktater fra Sovjetunionen. I starten var fokus i høj grad på økonomi og nedrustning, men ad åre fik partiet flere mærkesager som f.eks. miljø, uddannelse, ligestilling og menneskerettigheder.

Partiet har været støtteparti for forskellige socialdemokratisk ledede regeringer i tidens løb, startende med "Det røde Kabinet" i 1966-67. Vælgermæssigt har det haft tre højdepunkter, hvor partiet opnåede mere end 10 % af stemmerne, efterfulgt af bølgedale: Første gang ved folketingsvalget 1966 under Aksel Larsen, anden gang i en årrække i 1980'erne med Gert Petersen som formand, og tredje gang ved folketingsvalget 2007 under den relativt nyvalgte formand Villy Søvndal.

Villy Søvndal arbejdede målbevidst for at gøre SF til et regeringsparti og fik opfyldt sit ønske, da SF sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i Regeringen Helle Thorning-Schmidt I 2011-14. Regeringsperioden blev dog ingen succes for SF, hvor mange medlemmer og vælgere mente, at partiet havde svigtet sin traditionelle politik. Villy Søvndal gik af som formand i 2012, hvorefter det relativt ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen vandt et kampvalg om formandsposten mod partiledelsens kandidat, sundhedsminister Astrid Krag. SF trådte ud af regeringen i januar 2014 efter intern uenighed om statens salg af en del af DONG Energy, og Annette Vilhelmsen fratrådte samtidig som formand og blev afløst af Pia Olsen Dyhr. Som følge af konflikterne i regeringstiden mistede partiet en række vælgere og medlemmer, herunder en række prominente folketingsmedlemmer og ministre, der skiftede til Socialdemokratiet, og ved folketingsvalget 2015 blev partiet reduceret til 7 mandater - en tangering af det hidtil dårligste valgresultat nogensinde (i 1977).

SF's ungdomsorganisation er Socialistisk Folkepartis Ungdom, normalt forkortet SFU, der er Danmarks sjettestørste ungdomsparti.

Partier repræsenteret i Folketinget
Tidligere repræsenteret i Folketinget
Andre partier og lister (udvalgte)

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.