Tin

Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system. Symbol Sn.

Stanniol har navn efter det latinske navn for tin, men i dag er stanniol lavet af aluminium. Tin smelter ved 232 °C[1].

Metallet udvindes af kassiterit (SnO2), og bliver renset for kobber, jern og bly, som findes i malmen. Efter guld, kobber og sølv er tin det tidligst kendte metal. I Egypten er der fundet tingenstande, som er næsten 6000 år gamle.

Man kan tjekke, om tin er rent ved at holde det ind til øret og bøje lidt på det. Da skal man høre en knitren som følge af, at krystallerne gnider mod hinanden.

5-15 % tin indgår sammen med kobber i legeringen bronze[1]. Loddetin bestod tidligere af en tin/bly legering, som oftest 63 % tin og 37 % bly. Da denne har et lavt smeltepunkt (183 °C), har man i særlige tilfælde tilsat andre metaller (sølv, bismut) i mindre mængder.

Fra 1. juli 2006 har EU's Waste Electrical and Electronic Equipment Directive (WEEE-direktivet) og Restriction of Hazardous Substances Directive (RoHS-direktivet) forbudt brug af bly i elektronik. Derfor anvendes nu andre blandinger som eksempelvis Sn-Ag-Cu (tin-sølv-kobber).

Ved skarringsopgaver i forbindelse med karrosseriskader på biler kan man lukke samlingerne med karrosseritin, der består af 1 % antimon, 29 % tin og 70 % bly. Dette sikrer, at eventuelt indefra kommende korrosion bremses. Under dette arbejde skal der anvendes punktudsugning og arbejdshandsker.

Egenskaber
Udseende
Sn,50

Generelt
Kemisk symbol: Sn
Atomnummer: 50
Atommasse: 118,69 g/mol
Gruppe: 14
Periode: 5
Blok: p
Elektronkonfiguration: [Kr] 4d10 5s² 5p²
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 18, 4
Oxidationstrin: +2, +4
Elektronegativitet: 1,8 (Paulings skala)
Tilstandsform: Fast
Massefylde (fast stof): 7,3 g/cm3
Smeltepunkt: 232 °C
Kogepunkt: 2602 °C
Elektrisk resistivitet: 0,11 10-6 Ωm

Kilder

  1. ^ a b Henning Henriksen & Erik Pawlik: Bogen om Grundstofferne, 2010, Gyldendal, ISBN 978-87-02-03685-5, side 110-111
Absolute Dance opus 15

Absolute Dance opus 15, kompilation i serien Absolute Dance udgivet i 1997.

Blikfløjte

En blikfløjte eller tinfløjte (eng. tinwhistle) er en lille diatonisk fløjte lavet af blik, som bruges meget i den irske og skotske folkemusik. Blev på engelsk kaldt en pennywhistle, fordi den kunne købes for en britisk penny før i tiden.

Der er intet tommefingerhul, men det er meget let at overblæse på fløjten. Typemæssigt svarer dette til fx fløjter fra Rumænien og middelalderens fløjter.

Oprindeligt var fløjten af tin, med en indsat blok af træ (clarke), denne model kan ikke stemmes. Siden kom en model med et hoved af plastik og et krop af tin eller messing (Generation) messingkroppen har en blødere klang, nogle fabrikanter bruger også aluminium og legeringer af flere metaller. Plastikhovedet er limet fast, men man kan fjerne limen, så hovedet kan forskydes og man kan stemme fløjten.

Clarkes blikfløjter er omvendt koniske, mens andre er cylindriske.

Britisk Malaya

Britisk Malaya var fællesbetegnelsen på en række mindre stater på Malayahalvøen, som blev koloniserede af Storbritannien i det 18. og 19. århundrede. Områderne, som dannede Britisk Malaya, indgik senere i Malaysia.

Bronze

Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin. Der tilsættes nogle gange også en anelse bly, da det får den smeltede masse til at flyde bedre ved støbning. Andre kobberlegeringer er gryde- og klokkemalm, gunmetal samt messing. Bronze har givet navn til en arkæologisk tid: Bronzealderen.

Bronze blev brugt til statuer i den antikke verden, til kirkeklokker fra middelalderen og til kanoner i renæssancen. Da bronze er umagnetisk, erstatter det jern på minestrygere. Bly-bronze bruges i "friktionsfri" lejer. Mange skibsskruer er af aluminiumbronze pga. korrosionsbestandigheden.

Nummer tre i de Olympiske Lege og ved andre mesterskaber får bronzemedaljer.

Danske 10- og 20-kronesmønter er fremstillet af det guldlignende aluminiumbronze (92 % kobber, 6 % aluminium og 2 % nikkel), mens 50-øresmønter er af tinbronze (97 % kobber, 2,5 % zink og 0,5 % tin).

Bronzealder

Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Bronzealderen har sit navn efter bronze, der var det mest avancerede materiale til redskaber, våben og smykker. Bronze er en legering af ca. 90% kobber og 10% tin. Stenredskaber var forsat i brug frem til romersk jernalder.

Bronzealderen indtræffer på forskellige tidspunkter i forskellige områder: de tidligst kendte bronzegenstande stammer fra Mellemøsten (Egypten og Mesopotamien) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder bronzen sig til Grækenland 3200 f.Kr., Østeuropa 2500 f.Kr., Vesteuropa 2200 f.Kr. og Skandinavien 1800 f.Kr. I Kina kendes bronze fra 2000 f.Kr..

I Fjernøsten bruges en anden teknik til støbning end i Mellemøsten og Europa.

I den første tid er bronze kun til ornamenter i sparsom mængde, da tin var svært tilgængeligt. Først omkring 2000 f.Kr. blomstrer den internationale samhandel, fordi tin udvindes i England, og det bliver nu muligt at lave våben og redskaber i større mængder.

Fra omkring år 1800 f.Kr. var der en selvstændig nordisk bronzealderkultur. Kobber og tin til bronzen blev byttet for rav og skind. Det blev byttet mod flint i Nordnorge.

Fra Danmark sejledes flint langs Norges kyst. Skindene blev sejlet op ad Elben, hvor de og ravet blev solgt for kobber, og kobber og skind blev solgt i England for tin. Rav har næppe været så stor en handelsvare, som tidligere antaget, hvorimod uld og især uldklæder angiveligt var en eftertragtet eksport og handelsvare, hvor et enkelt klædestykke kunne omsættes for bronze til adskillige sværd .

Støbningen krævede stor kunnen, og kun de førende slægter ejede våben og prydgenstande af det nye metal.

Det nye og eksotiske materiales udbredelse til Sydskandinavien skyldes antagelig en organiseret handel styret af en magtfuld overklasse. Det var dyrt at udruste de lange handelsrejser.

Der findes ingen skriftlige kilder fra den nordiske bronzealder, hvorfor forståelsen af den periode er baseret på de mange prægtige våben, smykker og gravfund (fx Egtvedpigen), samt mere rituelle sager som lur-instrumenter og den unikke Solvogn.

Bronzealderen i Danmark inddeles i:

Ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: I, II og III

Yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: IV, V og VI.Forskellen på ældre og yngre bronzealder er især skiftet fra jordfæstegrave til ligbrænding og ændringer i stil, smykker og andre genstande.

Inddelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev udtænkt af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen.

Et af de bedst kendte danske fund fra bronzealderen er Egtvedpigen fra ca. år 1300 f. Kr.

David Bowie

David Bowie (født David Robert Jones den 8. januar 1947 i Brixton, død 10. januar 2016 i New York) var en engelsk rockmusiker og skuespiller.

Germanium

Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge. Det er et skinnende, hårdt, gråhvidt halvmetal som står i gruppe 14, og har en del ligheder med dets to gruppenaboer tin og silicium. Germanium har fem naturligt forekommende isotoper med atommasser fra 70 til 76. Germanium indgår i et stort antal organometaliske forbindelser, bl.a. tetraethylgerman og isobutylgerman.

Germanium er relativt udbredt i jordens skorpe, men i forhold til udbredelsen blev germanium opdaget sent, hvilket skyldes, at der kun findes få mineraler hvor det indgår i større koncentrationer. Dmitrij Mendelejev postulerede i 1869 germaniums eksistens, samt nogen af dets egenskaber, baseret på positionen i Mendelejevs periodiske system. Han kaldte grundstoffet eka-silicium. Næsten to årtier senere, i 1886, fandt tyskeren Clemens Winkler germanium i mineralet argyrodit (germanium(IV)octasølv(I)sulfid, Ag8GeS6). Winklers eksperimentielle undersøgelser af det nye grundstof var i overenstemmelse med Mendelejevs forudsigelser. Winkler opkaldte det nye grundstof efter sit hjemland, Tyskland.

Germanium er et vigtigt halvledermateriale som bruges i transistorer og andet elektronik. Dets største brug er til optiske fibre og infrarød optik, og har også fundet anvendelsen til katalysatorer til polymerisering. Germanium udvindes primært fra sphalerit-malme (zink(II)sulfid, ZnS), men fås også fra sølv-, bly, og kobbermalme. Visse germaniumforbindelser kan irritere øjnene, huden, lungerne og halsen.

I 2014 blev det rapporteret at det er muligt at lave et-atomige lag af germanium kaldet germanen, der har nogle af de samme egenskaber som grafen.

Hongkong

Hongkong (香港) er en særlig administrativ region ved det Østkinesiske Hav i det sydlige Kina med grænse til den kinesiske provins Guangdong. Hongkong, der var britisk, bestod oprindeligt udelukkende af øen Hongkong og den over for liggende halvø Kowloon samt en enkelt mindre ø. Efter en periode viste området sig at være for begrænset, og Storbritannien indgik en lejeaftale med Kina om et større landområde nord for Kowloon samt en række omkringliggende øer. Disse lejede områder blev betegnet New Territories. Byen Hongkong ligger på Hongkongøens nordside, hvor det smalle stræde mellem Hongkongøen og Kowloon udgør de ideelle naturmæssige betingelser for havnen Victoria Harbour.

Hongkong, som fra 26. januar 1841 var britisk kronkoloni, blev overdraget til Kina i 1997, og har i dag begrænset selvstyre under den kinesiske regering. Hongkongs indbyggertal ligger på omkring syv millioner, og landarealet er cirka 1.100 kvadratkilometer. Verdens tættest befolkede lokalitet, Mong Kok, ligger i Hongkong.

Imnos is tin Eleftherian

Sangen Hymnen til friheden (Ύμνος εις την Ελευθερίαν Ýmnos is tin Eleftherían) er den græske nationalsang. Den består af de to første vers af et digt skrevet af Dionysius Solomos i 1823. Med musik af Nikolaos Mantzaros komponeret i 1828 blev den i 1864 officielt nationalsangen for Grækenland, senere også for republikken Cypern.

Istanbul

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by og større end nogen by i Europa, hvor en del af byen befinder sig. Var tidligere kendt under navnet Konstantinopolis (græsk: Konstantins by) (dansk: Konstantinopel) og før det, Byzantion (dansk: Byzans). Tyrkerne indtog Konstantinopel i 1453 med det daværende Osmanniske rige med Fatih Sultan Mehmet som Sultan og gjorde den til hovedstad for det osmanniske imperium. Byen blev kaldt Miklagård af især de svenske vikinger. Det var først i 1931, at byen skiftede navn til Istanbul.

Byen ligger på begge sider af Bosporusstrædet og dermed i både Europa og Asien (Anatolien). Den ældste del af byen, på tyrkisk kaldet Stamboul, ligger på den europæiske side, og den anatolske side blev først bebygget i starten af 1900-tallet. Et mindre stræde, Det gyldne Horn, skiller denne fra det mere moderne erhvervs- og velhaverkvarter Taksim. Størstedelen af byens indbyggere (65%, mere end otte millioner) bor på den europæiske side, og det er også her de nye finanskvarterer holder til i Levant og Maslak.

Klokke (instrument)

For alternative betydninger, se Klokke. (Se også artikler, som begynder med Klokke)En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal. Klokken er et kuppelformet perkussioninstrument, der virker ved, at enten en indvendig påsat tunge, der hedder en knebel, eller en udvendig hammer slår på klokken, der får kuplen til at danne vibrationer og dermed lyd. I mindre klokker, kendt som bjælder, er der en hul metalkugle lukket inde i klokken, der danner lyden.De fleste klokker er lavet af legeringen klokkebronze, der består af 78% kobber og 22% tin, men de kan også godt være lavet af andre ting, såsom keramik eller glas. Der er fundet primitive klokker lavet af frugtskaller og træ.

Medalje

En medalje (ital.: medaglia, af lat.: metallum, metal) er en møntlignende genstand, der anvendes til ære for en person eller organisation for en handling eller en gerning. Den er ikke et betalingsmiddel, selv om den har stor pengemæssig værdi.

Medaljer præges i blødt metal som guld og sølv, kobber (med efterfølgende bronzering), eller endda i platin, tin eller bly. Den præges flere gange og glødes imellem hver prægning. Forsiden kaldes advers og bagsiden revers som med mønter.

Metal

For alternative betydninger, se Metal (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Metal)

Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles jern fra metallerne. Man taler eksempelvis om 'jern og metal'.

De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf som stål, messing og bronze.

De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, fx platin, sølv og guld.

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Legeringer designes normalt til at have egenskaber som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.

Nye højentropi-legeringer består af 5-6 udvalgte metalatomer hvor ingen udgør en dominerende del. Hvorledes de placerer sig og hvilke der er nabo atomer er derimod en tilfældighed. De er overlegne i styrke, har god formbarhed og tåler højere temperaturer end konventionelle legeringer. Fem udvalgte metalatomer kan kombineres på 14 mill. måder, seks på 156 mill. måder. De har også vist sig at være dobbelt så aktive katalysatorer end ren platin.

Eksempler på legeringer:

Amalgam – legering der indeholder kviksølv.

Bronze – kobber og tin f.eks. 83 % kobber og 17 % tin.

Duraluminium – 90 % aluminium, endvidere kobber, magnesium og mangan.

Easy bend metal – smelter ved 96 °C.

Elektron - magnesium, aluminium, zink

Elektrum – guld og sølv.

Hvidmetal – tin (88%), antimon og kobber.

Loddetin – tin, bly og mellem 0–4% sølv.

Messing, tombak – kobber og zink.

Mu-metal

Nysølv, alpaka – kobber, nikkel (8–20%) og zink (op til 45%).

Rustfrit stål – jern med mindst 12% krom og ofte molybdæn.

Skriftmetal – bly, antimon og tin.

Smykkeguld – guld, sølv og kobber

Sterlingsølv – sølv (92,5%) og andre metaller, som regel kobber

Stål – jern med op til 2,1% carbon.

Woodsmetal – bismuth, tin, bly og cadmium

Zeolit – vandholdigt aluminiumsilikat

https://www.msn.com/da-dk/nyheder/videnskab/nye-legeringers-gode-egenskaber-skyldes-tilfældighed/ar-BBUqxwE#page=2

Runaway (sang af The Corrs)

"Runaway" er debutsinglen for det irske familieband The Corrs. Den blev udgivet i september 1995 og havde en middelmådig succes bortset fra i Irland og Australien, hvor den opnåede #10. På UK Singles Chart nåede den #49.

Stenalder

Stenalderen er en forhistorisk periode der forekommer i de fleste områder af verden, kendetegnet ved at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand. Desuden lavedes redskaber også af en lang række mindre hårde materialer som f.eks. træ. Man kan også sige at redskaber aldrig blev fremstillet ved at smelte metal. Stenalderen efterfølges de fleste steder af enten bronzealder, f.eks. i Danmark, eller kobberalder. Menneskets historie før stenalderen behandler man indenfor (palæo)antropologien.

Kendetegnende for stenalderen er også at mennesket i løbet af denne periode udviklede en lang række metoder og teknologier, herunder

Brug af ild (ca. 300.000 f.Kr.) og siden at kunne "gøre" ild. Ild blev brugt til madlavning, stegning og kogning, for at holde varmen, for at give lys og for at holde dyr væk (f.eks. fra hulen eller maden)

Brug af redskaber og siden hen at kunne fremstille redskaber, først af sten, tak, ben, træ og tand - sidenhen af forskellige metaller, kobber, bronze, jern og tin

Brug af beholdere og siden hen at kunne fremstille beholdere, først af træ, fletværk, horn eller sten - sidenhen af keramik

Flytbare boliger som f.eks. telte og i det hele taget at kunne "opføre" en bolig hvor der ikke lige er en passende hule

Husdyr og afgrøder

Udvidet kommunikation, som f.eks. signalering med trommer, afmærkninger, billeder og siden skrift

Større former for samfund ud over gruppe og stammeInternationalt dækker stenalderen hele den geologiske epoke Pleistocæn, men starter i Pliocæn og slutter i Holocæn. Stenalderen er således den eneste (for)historiske periode der strækker sig ind i den tidligere geologiske periode Neogen. Pleistocæn er som geologisk epoke især kendte for sin lange række af vekslende istider, der også dækkede store dele af Danmark, og som nok var medvirkende til at mennesket først indvandrede efter den sidste istid - selvom klimaet i næsten alle mellemistiderne var mildt nok - og der kendes da også enkelte spor af mennesker fra tidligere mellemistider.

I Denmark ligger det meste af stenalderen, på nær de første 3-4.000 år, i Holocæn.

Hvornår stenalderen varede fra og til varierer, specielt for starten, stærkt fra verdensdel til verdensdel.

I Danmark og de fleste andre lande opdeles stenalderen i en yngre del, ofte kaldet bondestenalder eller neolitikum, og en ældre del, ofte kaldet jægerstenalder. Jægerstenalderen opdeles oftest igen i 2 dele, kaldet ældste stenalder eller palæolitikum og ældre stenalder eller mesolitikum. Alternativt ses betegnelserne ældre, mellemste og yngre stenalder brugt om de 3 perioder.

For Danmark varede perioderne således

Jægerstenalder: 12.800 f.Kr. – 3.900 f.Kr.

Ældste stenalder: 12.800 f.Kr. – 8.900 f.Kr.

Ældre stenalder: 8.900 f.Kr. - 3.900 f.Kr.

Bondestenalder: 3.900 f.Kr. - 1.800 f.Kr.Se også Stenalder i Danmark

Talk on Corners

Talk on Corners er det andet studiealbum fra det irske folkrockband The Corrs. Det blev udgivet i 1997 og har navn efter en linje i sange "Queen of Hollywood", fra albummet:

"And her friends they talk on corners, they could never comprehend"Efter dets udgivelse blev sangene fra dette album dominerende i deres live-optrædende i lang tid fremover og det blev også perioden med størst vækst i deres popularitet.

I den lange periode, hvor albummet var populært, arbejdede de hårdt med meget lidt fritid, og fik megen dækning i form af tv-optrædender og turneer. Deres næste stuediealbum tog næsten tre år at gøre færdig. Indimellem udgav de livealbummet The Corrs Unplugged, som kun introducerede en håndfuld nye sange. Dermed fortsatte de med at afhænge af eksisterende materiale, hvoraf nogle blev omarrangeret eller remixet undervejs.

Talk on Corners blev The Corrs' gennebrud i Storbritannien, selvom det ikke skete med det samme. De første tre singler fra albummet ("Only When I Sleep", "I Never Loved You Anyway" og "What Can I Do") fejlede alle i forsøget på at komme ind på top 40. Imens havde de bidraget til albummet Legacy: A Tribute to Fleetwood Mac's Rumours med deres version af sangen "Dreams". Det havde også inkorporeret sangen i deres live-set og besluttede til sidst at udgive det på en single. Udgivelsen blev fulgt op af en livekonceert i Royal Albert Hall d. 17. marts 1998 (Skt. Patricks dag), som blev sendt på BBC, hvilket blev koblet med en daglang tv-special helliget The Corrs på musikkanalen VH1 inden koncerten. Til koncerten fik de selskab af trommeslageren fra Fleetwood Mac, Mick Fleetwood, (som også var producer på Legacy-albummet) på tre sangen inklusiv "Dreams". Arrangementet fik øget bandets popularitet betragteligt. Singlen "Dreams" blev udgivet få uger efter og Talk on Corners blev genudgivet med "Dreams" tilføjet. En remixet udgave af singlen blev deres første top 10 hit i Storbritannien, delvist hjulpet på vej af BBC Radio 1s beslutning om at inkludere dem på deres playliste for første gang (de havde tidligere anset The Corrs for at være et folkemusikband).

Albummet fik derefter flere hitsingler. Den næste var deres tidligere single "What Can I Do", remixet af Tin Tin Out og en radkal ænring med et guitarriff gennem hvert vers. Dette blev deres næste top 10-hit. I november udgav de endnu en remixet udgave af en sang fra albummet - "So Young" - som også nåede top 10. En "Special Edition"-udgave af albummet blev udgivet med en ny rækkefølge på numrene samt disse ekstra remix. Denne udgave havde også et yderligere nummer, som var et remix (af Tin Tin Out igen) af "Runaway", en populær sang fra deres første album, som blev deres næste single og som opnåede #2.

Talk on Corners blev Storbritanniens bedst sælgende album i 1998 og det niende bedst sælgende i 1999. Med 2.947.666 kopier solgt (14. juni 2009) i Storbritannien alene er det det 19.-bedst sælgende album nogensinde her.

Tin Jedvaj

Tin Jedvaj (født 28. november 1995 i Zagreb, Kroatien) er en kroatisk fodboldspiller, der spiller som central forsvarsspiller for Bayer Leverkusen.

What Can I Do? (sang af The Corrs)

"What Can I Do?" er en sang af det keltiske folkrockband The Corrs. Det er den tredje single fra deres andet album Talk on Corners, og den blev oprindeligt udgivet i januar 1998, men den blev senere genudgivet i august 1998 i en remixet udgave af Tin Tin Out remix, som fik mere opmærksomhed end originalen. Det blev et bandets mest kendte sange på verdensplan, men havde begrænset succes på hitlisterne, pga. tidspunktet for udgivelsen. Sangen fik generelt positive til blandede anmeldelser af musikkritikere, som dog følte at den ikke var lige så stærk som deres tidligere sange. En musikvideo til sangen blev udgivet, men var hurtigt produceret, da den blev filmet i New Zealand under deres verdensturne.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.