Stenalder

Stenalderen er en forhistorisk periode der forekommer i de fleste områder af verden, kendetegnet ved at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand. Desuden lavedes redskaber også af en lang række mindre hårde materialer som f.eks. træ. Man kan også sige at redskaber aldrig blev fremstillet ved at smelte metal. Stenalderen efterfølges de fleste steder af enten bronzealder, f.eks. i Danmark, eller kobberalder. Menneskets historie før stenalderen behandler man indenfor (palæo)antropologien. Kendetegnende for stenalderen er også at mennesket i løbet af denne periode udviklede en lang række metoder og teknologier, herunder

  • Brug af ild (ca. 300.000 f.Kr.) og siden at kunne "gøre" ild. Ild blev brugt til madlavning, stegning og kogning, for at holde varmen, for at give lys og for at holde dyr væk (f.eks. fra hulen eller maden)
  • Brug af redskaber og siden hen at kunne fremstille redskaber, først af sten, tak, ben, træ og tand - sidenhen af forskellige metaller, kobber, bronze, jern og tin
  • Brug af beholdere og siden hen at kunne fremstille beholdere, først af træ, fletværk, horn eller sten - sidenhen af keramik
  • Flytbare boliger som f.eks. telte og i det hele taget at kunne "opføre" en bolig hvor der ikke lige er en passende hule
  • Husdyr og afgrøder
  • Udvidet kommunikation, som f.eks. signalering med trommer, afmærkninger, billeder og siden skrift
  • Større former for samfund ud over gruppe og stamme

Internationalt dækker stenalderen hele den geologiske epoke Pleistocæn, men starter i Pliocæn og slutter i Holocæn. Stenalderen er således den eneste (for)historiske periode der strækker sig ind i den tidligere geologiske periode Neogen. Pleistocæn er som geologisk epoke især kendte for sin lange række af vekslende istider, der også dækkede store dele af Danmark, og som nok var medvirkende til at mennesket først indvandrede efter den sidste istid - selvom klimaet i næsten alle mellemistiderne var mildt nok - og der kendes da også enkelte spor af mennesker fra tidligere mellemistider.

I Denmark ligger det meste af stenalderen, på nær de første 3-4.000 år, i Holocæn.

Älgfigur i bränd lera, Nordisk familjebok
Elgfigur i brændt ler.

Hvornår stenalderen varede fra og til varierer, specielt for starten, stærkt fra verdensdel til verdensdel.

Afrika Asien Europa Danmark Amerika
Fra 3,4 mio. år siden[1] 2,4 mio. år siden[2] 1,6 mio. år siden 12.800 f.Kr. 15.000 f.Kr.[3]
Til 4.000 f.Kr. 6.000 f.Kr. 1.800 f.Kr. 1.800 f.Kr. 200 f.Kr.[4]
Kommentar Starter med Oldowan og Acheulean Forgænger for Homo heidelbergensis
Geol. epoke Pliocæn, Pleistocæn, Holocæn Pleistocæn, Holocæn
Geol. periode Neogen, Kvartær Kvartær

I Danmark og de fleste andre lande opdeles stenalderen i en yngre del, ofte kaldet bondestenalder eller neolitikum, og en ældre del, ofte kaldet jægerstenalder. Jægerstenalderen opdeles oftest igen i 2 dele, kaldet ældste stenalder eller palæolitikum og ældre stenalder eller mesolitikum. Alternativt ses betegnelserne ældre, mellemste og yngre stenalder brugt om de 3 perioder.

For Danmark varede perioderne således

  • Jægerstenalder: 12.800 f.Kr. – 3.900 f.Kr.
    • Ældste stenalder: 12.800 f.Kr. – 8.900 f.Kr.
    • Ældre stenalder: 8.900 f.Kr. - 3.900 f.Kr.
  • Bondestenalder: 3.900 f.Kr. - 1.800 f.Kr.

Se også Stenalder i Danmark

World 2000 BCE
Verdenens kulturelle stade omkring 2000 f.Kr..     jæger-samler      nomade Pastoralisme      Simpelt landbrug      landbrug      statsamfund      ubeboet Lyserød indikerer områder med bronze-arbejde.
Canto tallado 2-Guelmim-Es Semara
Primitivt Oldowan redskab fra det vestlige Sahara.

Jægerstenalderen

Båtformig skafthålsyxa, Nordisk familjebok
Bådformet stridsøksehoved.

Jægerstenalderen begyndte på Afrikas savanne for ca. 3,4 millioner år siden, hvor menneskets forfædre, Homo habilis, skabte de første redskaber af sten. I Danmark er der ingen helt sikre fund fra tiden før den seneste istid, Weichsel-istiden, se dog Vejstrup Skov, Hollerup, Fænø og Seest. Først fra slutningen af istiden, der ophørte ca. 9.500 år f.Kr., har vi et mere detaljeret billede af kulturerne.

Bondestenalderen

Bondestenalderen indledtes med udviklingen af det første landbrug i den frugtbare halvmåne (som lå i det nuværende Libanon, Syrien, det sydøstlige Tyrkiet, det nordlige Irak og det nordvestlige Iran) for 10.000 år siden. Siden bredte landbruget sig (eller blev opfundet lokalt) til de store flodkulturer; Egypten ved Nilen, Mesopotamien mellem Eufrat og Tigris, Indus i Nordindien og Huang-Ho (den gule flod) i Nordkina. Landbruget nåede til Danmark ca. 4000. år f.Kr.

Da bronzen nåede til Danmark ca 1700 f.Kr., ophørte stenalderen. Mange kulturtræk fortsatte imidlertid langt op i bronzealderen, såsom jordfæstelse i gravhøje. Stenredskaberne fortsatte, fordi de var billige, frem til den ældste jernalder.

Bondestenalderen er perioden, hvor gravmonumenter med kæmpesten blev almindelige i Vesteuropa. Man taler da om megalit-kulturen.

Kilder

  1. ^ http://www.nhm.ac.uk/about-us/news/2010/august/oldest-tool-use-and-meat-eating-revealed75831.html
  2. ^ Barham & Mitchell 2008, s. 106–107
  3. ^ Adovasio, J. M, J. Donahue, and R. Stuckenrath (1990). "The Meadowcroft Rockshelter Radiocarbon Chronology 1975–1990". American Antiquity. 55: 348–54. doi:10.2307/281652. line feed character i |title= på position 51 (hjælp)
  4. ^ G. Horz, M.K. (2000). "The treasure of gold and silver artifacts from the Royal Tombs of Sipan, Peru - a study on the Moche metalworking techniques". Materials Characterization. 45: 391–420. doi:10.1016/s1044-5803(00)00093-0.
Forhistorisk tid

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

"Oldtiden" omdirigeres hertil. For den klassiske oldtid, se Antikken.

Forhistorisk tid (præhistorisk tid eller urhistorisk tid) er den ældste periode i menneskehedens historie. Den strækker sig fra de ældste stenredskaber for 2,5 millioner år siden til forekomsten af skrift. Udforskningen hører under arkæologi med antropologi mm. Betegnelsen protohistorie bruges specielt Europa og Nærøsten om tiden omkring skriftens opståen.Forhistorisk tid betegner forskellige globale perioder. Fra forhistorisk tid udforskes i dag flora, fauna, klima og geologi.

Fredede fortidsminder i Allerød Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Allerød Kommune viser alle fredede fortidsminder i Allerød Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Faaborg-Midtfyn Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Faaborg-Midtfyn Kommune viser alle fredede fortidsminder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Holbæk Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Holbæk Kommune viser alle fredede fortidsminder i Holbæk Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Kalundborg Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Kalundborg Kommune viser alle fredede fortidsminder i Kalundborg Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Langeland Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Langeland Kommune viser alle fredede fortidsminder i Langeland Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Samsø Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Samsø Kommune viser alle fredede fortidsminder i Samsø Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Slagelse Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Slagelse Kommune viser alle fredede fortidsminder i Slagelse Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Sorø Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Sorø Kommune viser alle fredede fortidsminder i Sorø Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Syddjurs Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Syddjurs Kommune viser alle fredede fortidsminder i Syddjurs Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Fredede fortidsminder i Ærø Kommune

Denne liste over fredede fortidsminder i Ærø Kommune viser alle fredede fortidsminder i Ærø Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen.

Gravhøj

En gravhøj er et fortidsminde og som regel fredet. Gravhøjene er begravelsespladser fra den tidligste bondestenalder til overgangen til kristen tid i slutningen af vikingetiden.

En gravhøj er som regel bygget af jord, tørv og sten over et gravsted. Gravstedet kan indeholde flere grave. Det er almindeligt med en primærgrav i centrum af højen, og der kan derudover være flere sekundærgrave længere oppe i højen. Højenes størrelse og udformning varierer betydeligt. Det kan hænge sammen med den dødes status. Oftest er en gravhøj rund i grundplanen, og kaldes en rundhøj. Aflange høje kaldes langdysser.

Gravhøje er kendt fra forskellige tider over store dele af verden. De tidligste stammer fra de ældste jordbrugskulturer i Europa og den vestlige del af Asien. I Danmark er der registreret spor efter ca. 85.000 gravhøje, mens der i dag er godt 22.000 fredede gravhøje spredt over hele landet.Ikke alle byggede høje er grave. Nogle er tomme og har måske været mindesmærker. Mange har religiøs betydning, og der kan have foregået kultiske handlinger af forskellig art. Høje, der er flade på toppen, kan have være bebygget, eller kan have været brugt til ritualer som dans eller til møder jf. "tinghøje".

Göbekli Tepe

Göbekli Tepe [udtale: ɡøbe̞kli te̞pɛ]

("Potbelly Hill"

)

er en helligdom fra yngre stenalder, beliggende på toppen af en bjergkam i det sydøstlige Anatolien, 15 km nordøst fra byen Şanlıurfa (tidligere Urfa/Edessa). Göbekli Tepe er den ældste kendte, menneskeskabte, religiøse struktur.

Helligdommen blev sandsynligvis anlagt af jæger-samlere i det 10. årtusinde f.Kr. (ca. 12.000 år siden) og har været under udgravning siden 1994 af tyske og tyrkiske arkæologer.

Sammen med Nevalı Çori har lokaliteten revolutioneret forståelsen af den eurasiske yngre stenalder.

I 2018 blev stedet optaget på UNESCOs liste over verdensarven.

Jægerstenalder

Jægerstenalder omfatter både ældste stenalder og ældre stenalder. Jægerstenalder i Danmark spænder fra ca. 12.800 f.Kr. til år 3.900 f.Kr. Navnet markerer de økonomisk-sociale forhold, som datidens mennesker havde.

Betegnelsen jæger-stenalder markerer modsætningen til senere tiders landbrugs-orienterede kulturer. Betegnelsen blev indført i dansk i 1972 af arkæologen og redaktøren Harald Andersen, da tidsskriftet "Skalk" lavede en fornyelse af den tidstavle, tidsskriftet indplacere artiklerne i i bladet, i stedet for den tidligere benævnelse "ældre stenalder" i modsætning til bondestenalder (tidligere: "yngre stenalder").

I ældste stenalder var Danmark stadig i den sidste del af Weichsel-istiden – den senglaciale fase. Danmark var dækket af tundra eller parktundra, og de forskellige jægerkulturer var afhængige af at kunne jage rensdyr. Fra den første del af ældste stenalder (ældste dryas, bøllingtid og ældre dryas) kendes hovedsageligt kulturer med meget få efterladenskaber i Danmark – kulturer der af samme grund er opkaldt efter tyske lokaliteter, f.eks. hamburgkultur.

Fra den senere del af ældste stenalder (allerødtiden) kendes den danske brommekultur, der også var rensdyrjægere.

Starten på ældre stenalder svarer nogenlunde til at Danmark langsomt blev dækket af skov i præboreal tid og boreal tid. Herfra kendes de danske skovjægerkulturer: maglemosekultur og kongemosekultur

I slutningen af ældre stenalder steg temperaturen og havet, og Danmark blev dækket af tæt skov – herfra kendes ertebøllekulturen kendt fra en rækkekystbopladser.

Rensdyrjægerkulturerne antages at have haft en livsform, der minder om nutidige rensdyrjægere – med faste vinterbopladser syd for Danmark, men rejsende med telte om sommeren for at kunne følge rensdyrflokkene. Senere kulturer antages at have været mere bofaste – men dog stadig meget mobile; dels kender man ikke rigtigt spor af bygninger fra perioden, dels havde skovjægerkulturerne formentlig også behov for at kunne flytte bopladserne, når klimaet og dermed vegetationen og byttedyrenes placering ændrede sig. Alligevel ser man i perioden en tendens mod stadig mere omfattende bopladser, hvilket man har tolket som større bofasthed.

Kobberalder

Kobberalderen eller æneolitikum er en periode mellem stenalder og bronzealder i bl.a. Egypten og store dele af Europa, men ikke i Danmark.

Narvakultur

Narvakulturen eller østlige Østersø (ca. 5.300 til 1.750 f.Kr.) var en tidlig neolitisk jæger- og samlerkultur i det nuværende Estland, Letland, Litauen, Kaliningrad Oblast samt tilstødende dele af Polen og Rusland. Narvakulturen efterfulgte af den mesolitiske Kundakultur og blev efterfulgt af bronzealderen. Kulturen blev opkaldt efter Narvafloden i Estland.

Yngre stenalder

Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr. til 1800 f.Kr.

Ældre stenalder

Ældre stenalder er en del af jægerstenalderen. Ældre stenalder kaldes også Mesolitikum (faglig international betegnelse), mesolitisk tid eller mellemstenalder og spænder i Danmark ca. over 8.900 f.Kr. – 3.900 f.Kr. Ældre stenalder er en tid mellem den ældste stenalder (palæolitikum) og yngre stenalder (neolitikum).

Ældste stenalder

Ældste stenalder er en del af jægerstenalderen. Ældste stenalder kaldes også palæolitikum, palæolitisk tid eller oldstenalderen og spænder i Danmark ca. over 12.800 f.Kr. – 8.900 f.Kr.. Internationalt er perioden fra omkring 2,5-2,6 millioner år før vor tid (de ældste forarbejdede stenredskaber fra Gona) til ca. 10.000 før vor tid.

Urhistorie og forhistorie
Ældre palæolitikum
Mellem palæolitikum
Yngre palæolitikum
(Ældre stenalder, Jægerstenalder)
Mesolitikum
Neolitikum
(Yngre stenalder, Bondestenalder)
Kobberalder og Bronzealder
Jernalder og vikingetid

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.