Spurvefugle

Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.

Til spurvefuglene hører eksempelvis sangere, kragefugle, lærker og svaler. De varierer i størrelse fra 4-5 gram hos fuglekongen til omkring 1000 gram hos ravnen. Spurvefuglene findes på alle kontinenter. Hovedparten af arterne lever i skove og krat. Eksempelvis er 44 procent af ynglefuglene i Danmark spurvefugle, men i skovene dominerer de med 69 % af alle arter.

Spurvefugle
Blåmejse (foto: Sławomir Staszczuk)
Blåmejse (foto: Sławomir Staszczuk)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Videnskabeligt artsnavn
Passeriformes
Linnaeus 1758
Underordner
Hjælp til læsning af taksobokse
Petroica boodang orford
Flammesangfluesnapper Petroica phoenicea fra Australien

Fællestræk

Alle spurvefugle har fire tæer på foden, hvor den ene tå er rettet bagud, så den kan bøjes ind mod de tre andre tæer. På den måde har spurvefuglene let ved at gribe om f.eks. træernes grene, og således bevæge sig rundt i vegetationen. Et andet fællestræk er, at ungerne klækkes blinde og nøgne og derfor helt afhængige af forældrefuglenes pasning. Derfor bygges en rede, der er mere kunstfærdigt udformet end hos de fleste andre fuglegrupper. Langt de fleste spurvefugle er på størrelse med en gråspurv og vejer 15-20 gram. Alle europæiske spurvefugle tilhører undergruppen sangfugle, der globalt omfatter omkring 4000 arter. De har et meget kompliceret arrangement af muskler omkring stemmeorganet, syrinx, nederst i luftrøret. Det gør dem i stand til at frembringe mange varierede lyde, kendt som bl.a. fuglesang.

Årsag til succes

Grunden til at spurvefuglene udgør en så stor del af alle fuglearter, skyldes især at de ved hjælp af deres mindre størrelse, har været i stand til at udnytte fødegrundlaget i vegetationen. Eksempelvis har de været adrætte nok til at fange insekter.

En forudsætning for den mindre størrelse har været en ændret ynglebiologi, hvor ungerne klækkes uudviklede og ude af stand til at klare sig selv. Man mener at fugle oprindelig lagde store æg, hvor de nyklækkede unger hurtigt kunne klare sig selv. Dette bestyrkes af fossilfund i Kina af æg, der indeholdt fostre, der allerede havde fuldt udviklede vinger, så de var klar til at "flyve fra reden". For at kunne lægge store æg kræver det, at der er et stort fødegrundlag, der er nemt at få fat i for hunnen og siden hen for de uerfarne unger. Kun på jorden og langs f.eks søbredder, har der været et sådant stort fødegrundlag i form af næringsrig plantemateriale eller smådyr, der var nemme at fange.

Ved at investere mindre energi i selve æglægningen (der resulterer i hjælpeløse unger) og sprede fødebehovet til opfostringen af ungerne over en længere periode, har det været muligt for spurvefuglene at leve af mindre byttedyr, der var vanskeligere at fange. Dette åbnede op for ,at spurvefuglene kunne specialisere sig i de mange forskellige fødeemner, der f.eks. findes i trækronerne.

Variationen mellem de mange arter af spurvefulge ligger især i næbbets udformning. Det er f.eks. spidst og tyndt hos fugle, der snapper insekter fra vegetationen, mens det er bredt og fladt hos fugle, der fanger insekter i luften, og kraftigt kegleformet hos fugle, der æder frø.

Ravnen hører til de største spurvefugle i verden. Her to fugle fra Arizona, USA
Ravnen hører til de største spurvefugle i verden. Her to fugle fra Arizona, USA  
Gærdesmutten, Danmarks næstmindste fugl, har ligesom mange andre spurvefugle en veludviklet sang. Her en fugl fra England.
Gærdesmutten, Danmarks næstmindste fugl, har ligesom mange andre spurvefugle en veludviklet sang. Her en fugl fra England.  

Klassifikation

Spurvefuglene deles i tre grupper (underordner). Tidligere blev de kun delt i sangfugle (også kaldet osciner) og subosciner. Sammenligninger af fuglenes arvemateriale, DNA har betydet at man har måttet oprette endnu en underorden. Den omfatter kun en enkelt familie (newzealandske smutter) med bare to arter fra New Zealand, nemlig klippesmutte og klatresmutte. Man mener, at disse to arter tilhører den ældste udviklingslinje blandt spurvefuglene.

Kladogram med spurvefuglenes overordnede inddeling[1]

Spurvefugle (Passeriformes

 Newzealandske smutter (Acanthisitti)


  

Subosciner (Tyranni)



Sangfugle (Passeri)




Familier

Nedenfor ses en inddeling af spurvefuglene i 123 familier med nulevende arter. [2]

  • Underorden Acanthisitti
    • Familie Acanthisittidae (Newzealandske smutter)
  • Underorden Tyranni
    • Familie Eurylaimidae (Brednæb)
    • Familie Pittidae (Pittaer)
    • Familie Furnariidae (Ovnfugle)
    • Familie Thamnophilidae (Myrefugle)
    • Familie Formicariidae (Myredrosler)
    • Familie Grallariidae (Grallariidae)
    • Familie Conopophagidae (Myggesnappere)
    • Familie Rhinocryptidae (Tapaculoer)
    • Familie Melanopareiidae
    • Familie Tyrannidae (Tyranfluesnappere)
    • Familie Cotingidae (Kotingaer)
    • Familie Pipridae (Manakiner)
    • Familie Tityridae
  • Underorden Passeri
    • Familie Menuridae (Lyrehaler)
    • Familie Atrichornithidae (Kratfugle)
    • Familie Ptilonorhynchidae (Løvhyttefugle)
    • Familie Climacteridae (Barkløbere)
    • Familie Maluridae (alfesmutter og græssmutter)
    • Familie Meliphagidae (Honningædere)
    • Familie Dasyornithidae (Børstesangere)
    • Familie Pardalotidae (Panterfugle)
    • Familie Acanthizidae (Australasiatiske sangere)
    • Familie Pomatostomidae (Australasiatiske segltimalier)
    • Familie Orthonychidae (Tømmerløbere)
    • Familie Cnemophilidae (Silkefugle)
    • Familie Melanocharitidae (Bærpikkere)
    • Familie Paramythiidae
    • Familie Callaeidae (Lappekrager)
    • Familie Notiomystidae (Skæghonningæder)
    • Familie Psophodidae
    • Familie Platysteiridae (lapøjer og batiser)
    • Familie Tephrodornithidae
    • Familie Prionopidae (Hjelmtornskader)
    • Familie Malaconotidae (Busktornskader)
    • Familie Machaerirhynchidae (Fladnæb)
    • Familie Vangidae (Vangaer)
    • Familie Cracticidae (Slagterfugle)
    • Familie Pityriaseidae
    • Familie Artamidae (Svalestære)
    • Familie Aegithinidae (Ioraer)
    • Familie Campephagidae (Larveædere)
    • Familie Mohouidae (Mohouaer)
    • Familie Neosittidae (Sitellaer)
    • Familie Pachycephalidae (Fløjtere)
    • Familie Laniidae (Tornskader)
    • Familie Vireonidae (Vireoer)
    • Familie Oriolidae (Piroler)
    • Familie Dicruridae (Drongoer)
    • Familie Rhipiduridae (Viftehaler)
    • Familie Monarchidae (Monarker)
    • Familie Corvidae (Kragefugle)
    • Familie Corcoracidae (Pottefugle)
    • Familie Paradisaeidae (Paradisfugle)
    • Familie Petroicidae (Sangfluesnappere)
    • Familie Picathartidae (Kragedrosler)
    • Familie Chaetopidae (Klippehoppere)
    • Familie Eupetidae (Riksetimalier)
    • Familie Bombycillidae (Silkehaler)
    • Familie Ptiliogonatidae (Silkemonarker)
    • Familie Hypocoliidae
    • Familie Dulidae (Palmedrosler)
    • Familie Hylocitreidae
    • Familie Stenostiridae
    • Familie Paridae (Mejser)
    • Familie Remizidae (Pungmejser)
    • Familie Nicatoridae (Nicatorer)
    • Familie Panuridae (Skægmejser)
    • Familie Alaudidae (Lærker)
    • Familie Pycnonotidae (Bulbul'er)
    • Familie Hirundinidae (Svaler)
    • Familie Pnoepygidae (Skæltimalier)
    • Familie Macrosphenidae
    • Familie Cettiidae
    • Familie Scotocercidae
    • Familie Erythrocercidae
    • Familie Aegithalidae (Halemejser)
    • Familie Phylloscopidae (Løvsangere)
    • Familie Acrocephalidae
    • Familie Locustellidae
    • Familie Donacobiidae
    • Familie Bernieridae
    • Familie Cisticolidae (Cistussangere)
    • Familie Timaliidae (Timalier)
    • Familie Pellorneidae
    • Familie Leiothrichidae
    • Familie Sylviidae
    • Familie Zosteropidae (Brillefugle)
    • Familie Arcanatoridae
    • Familie Promeropidae (Sukkerfugle)
    • Familie Irenidae (Blåfugle)
    • Familie Regulidae (Fuglekonger)
    • Familie Hyliotidae (Hyliotaer)
    • Familie Troglodytidae (Smutter)
    • Familie Polioptilidae (Myresnappere)
    • Familie Sittidae (Spætmejser)
    • Familie Tichodromidae (Murløbere)
    • Familie Certhiidae (Træløbere)
    • Familie Mimidae (Spottedrosler)
    • Familie Sturnidae (Stære)
    • Familie Buphagidae (Oksehakkere)
    • Familie Turdidae (Drosler)
    • Familie Muscicapidae (jordsangere og fluesnappere)
    • Familie Cinclidae (Vandstære)
    • Familie Chloropseidae (Bladfugle)
    • Familie Dicaeidae (Blomsterpikkere)
    • Familie Nectariniidae (Solfugle)
    • Familie Passeridae (spurve og snefinker)
    • Familie Ploceidae (Væverfugle)
    • Familie Estrildidae (Astrilder)
    • Familie Viduidae (atlaskfinker og paradisenker)
    • Familie Peucedramidae (Sangerfinker)
    • Familie Prunellidae (Jernspurve)
    • Familie Motacillidae (vipstjerte og pibere)
    • Familie Urocynchramidae
    • Familie Fringillidae (Finker)
    • Familie Parulidae (Amerikanske sangere)
    • Familie Icteridae (Trupialer)
    • Familie Coerebidae (Banansmutter)
    • Familie Emberizidae (Værlinger)
    • Familie Thraupidae (tangarer og tangarfinker)
    • Familie Calcariidae (Sporeværlinger)
    • Familie Cardinalidae (Kardinaler)

Arter

Eksempler på nogle af de omkring 6300 arter af spurvefugle:

Noter

  1. ^ John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik.
  2. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org Fuglenes inddeling i ordner og familier, og deres antal

Kilder

Blåfugle (fugle)

For alternative betydninger, se Blåfugle. (Se også artikler, som begynder med Blåfugle)Blåfugle (Irenidae) er en familie af spurvefugle.

Drosler

Drosler (Turdidae) er en stor familie af spurvefugle. Den omfatter 21 slægter med i alt 168 arter, der er udbredt over hele verden bortset fra Australien og de fjerneste dele af Polynesien. Arterne indenfor drosselfamilien er oftest skovfugle, der opholder sig på jorden. De såkaldte smådrosler (jordsangere) er taksonomisk flyttet til fluesnapperfamilien.

Drosselfamiliens arter har ti håndsvingfjer, hvoraf den første er meget kort, og der er som regel tolv halefjer. Næbbet er svagt bøjet nær spidsen, hvor der desuden findes et lille hak. Forsiden af fodens tarse er beklædt med en enkelt lang hornskinne, ikke en række af skæl.

Drossel

En drossel er en fugl indenfor slægten Turdus i ordenen af spurvefugle. Slægten har cirka 79 arter, der findes udbredt over næsten hele verden. Droslerne hører til de næststørste spurvefugle efter kragefuglene. I Danmark yngler fire arter regelmæssigt, der alle i større eller mindre grad er trækfugle. Danmarks almindeligste ynglefugl er en drossel, nemlig solsorten, Turdus merula.Drosler er kraftigt byggede fugle, der bevæger sig i hop på jorden. Deres næb er kraftigt med let bøjet overnæb. Reden er dyb og skålformet. Æggene er plettede.

Finker

Denne artikel omhandler fuglefamilien. Opslagsordet har også en anden betydning, se Finke (madret).Finker (Fringillidae) er en fuglefamilie inden for ordenen af spurvefugle. Familien omfatter cirka 200 arter af små, frøædende fugle med et ofte kort og kraftigt næb. Nogle seglfugle har dog et langt buet næb og lever af insekter eller nektar. De er udbredt over hele verden, bortset fra Australasien og områder nær polerne. I Europa findes 18 regelmæssige ynglefugle, hvoraf 11 også yngler i Danmark.

Græssangere

Locustellidae er en familie af mindre spurvefugle, der er udbredt i Afrika, Eurasien og Oceanien. Familien hører til blandt sangerne og arterne lever næsten udelukkende af insekter og edderkopper.

I Danmark optræder kun arter fra slægten Locustella, f.eks. græshoppesanger (Locustella naevia).

Hjejle

Hjejlen eller Hedehjejlen (Pluvialis apricaria) er en 27 cm stor vadefugl med rundt hoved, lille næb og kort hals, som typisk kan kendes på sine hvide "armhuler" i flugten. I Danmark var den tidligere vidt udbredt på hederne, men nu er der næsten ingen tilbage. Som trækgæst (efterår/forår) er den dog mere almindelig herhjemme. Hjejlen kan bedst ses i store flokke sammen med bl.a. hættemåger, viber og diverse spurvefugle på tørre marker nær kystområder. Den genkendes lettest, når den flyver tæt i flok sammen med andre artsfæller.

Jernspurve

Jernspurve (Prunellidae) er en familie af spurvefugle, med kun en slægt.

Løvsanger

Løvsangeren (latin: Phylloscopus trochilus) er en sanger af spurvefugle. Den når en længde på 10-11 cm. Den yngler i det nordlige og tempererede Europa og Asien. Hele bestanden trækker til Afrika syd for Sahara.

Løvsangere

Phylloscopidae (løvsangere) er en familie af mindre spurvefugle, hvor de fleste arter er udbredt i Afrika og Eurasien. De to slægter i denne familie var tidligere end del af Sylviidae, der da omfattede alle sangere.

I Danmark findes kun repræsentanter fra slægten Phylloscopus.

Pirol

Pirol (latin: Oriolus oriolus) er en 24 centimeter stor spurvefugl, der yngler i store dele af Europa og Mellemøsten og overvintrer i Afrika.

Sangere

For alternative betydninger, se Sanger (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sanger)

Sangere er indenfor fuglene navnet på en stor gruppe af mindre fugle, der for de flestes vedkommende er udbredt i den gamle verden. De har et spinkelt næb og lever næsten udelukkende af insekter. Fjerdragtens farver er som regel afdæmpede med grå, brune og gule nuancer. Sangerne er især knyttet til krat og skov. Mange arter ligner hinanden meget og adskilles bedst på deres sang.

De blev tidligere opfattet taksonomisk som en enkelt familie (Sylviidae) med flere hundrede arter, heraf 40 europæiske og 11 danske. Studier af fuglenes DNA har siden 1980'erne ført til en forståelse af, at sangerne i virkeligheden ikke alle er nært beslægtede med hinanden, men tilhører vidt forskellige familier. Mange nye fuglefamilier er derfor oprettet, men der er stadig stor tvivl om mange arters indbyrdes slægtskab.

Spurve

Spurve og snefinker (Passeridae) er en fuglefamilie inden for ordenen af små, frøædende spurvefugle. Familien har tidligere været opfattet som en del af væverfuglene, men står nu alene og omfatter 50 arter fordelt på 12 slægter. De fleste arter findes i Afrika, Asien og Europa, men enkelte har fulgt mennesket og derved bredt sig til hele verden. I Danmark findes arterne gråspurv og skovspurv.

Spætmejse

Spætmejsen (latin: Sitta europaea), 15 cm, er en almindelig ynglefugl i Danmark i ældre løvskove og parker. Uden for Danmark findes spætmejsen i størstedelen af Europa og østpå gennem Asien helt til Stillehavets kyst.

Træløber

Træløberen (Certhia familiaris) er 12,5 cm lang spurvefugl, der er almindelig i skove og parker i Danmark. Den findes desuden i det meste af Europa og Asien.

Træløberen var tidligere den eneste træløberart i Danmark, men i de sidste 50 år er også den korttåede træløber begyndt at yngle i det sydvestlige Danmark. Den ligner træløberen meget og adskilles bedst på stemmen.

Træløbere

Træløbere (Certhiidae) er en familie af små spurvefugle, der er tilknyttet skove på især den nordlige halvkugle. Familien består af to slægter, hvor Certhia er den største med ni arter, der for de flestes vedkommende er udbredt i Asien. Kun to arter findes i Europa (begge i Danmark).

Træløbere er små fugle med brunlig, camouflagefarvet overside og hvidlig underside. De har stive halefjer som spætter, men har et tyndt, spidst og krumt næb. Fuglene bevæger sig op ad træernes stammer med rykvise bevægelser. Flere arter adskilles bedst på deres stemme, da deres fjerdragt kan være meget lig hinanden.

Om vinteren ses de ofte i blandede flokke sammen med mejser.

Uddøde fugle

Uddøde fugle er arter eller underarter af fugle, der ikke længere eksisterer. Fugle kan være uddøde globalt eller regionalt. For eksempel blev urfuglen erklæret som uddød i Danmark i 2001, men er ikke truet internationalt. Gejrfuglen uddøde globalt i 1844, hvor de sidste to individer blev dræbt.

Ifølge IUCNs rødliste over truede dyrearter er 130 fuglearter med sikkerhed uddøde siden 1500-tallet, de fleste på grund af menneskets indvirkning. Muligvis er det sande antal mere end 200 arter. Der kan ofte være tvivl om en fugl stadig findes og om den skal regnes for en art eller underart. Det er flere gange sket, at en art er blevet erklæret globalt uddød, men alligevel er genfundet senere.Udover de uddøde fuglearter menes, ifølge nogle opgørelser, omkring 60 underarter også at være forsvundet siden 1500-tallet.De arter, der indtil nu er uddøde, har ofte levet på isolerede øer, hvor en del af dem med tiden har mistet flyvefærdigheden. Dette gjorde dem meget sårbare overfor jagt fra mennesker eller nyligt introducerede rovdyr.

Vandstær

Vandstær (Cinclus cinclus) er en 18 centimeter stor spurvefugl, der yngler ved stærkt strømmende floder og vandløb i store dele af Europa og Centralasien. I Danmark er arten en meget sjælden ynglefugl og træffes oftest som gæst fra Sverige og Norge. Oftest ses fuglen sidde på sten i vandløb.

Vipstjerter og pibere

Motacillidae (vipstjerter og pibere) er en familie af spurvefugle bestående af cirka seks slægter med i alt 69 arter, der er udbredt over næsten hele verden, men især i den palæarktiske zone. Fra Danmark kendes f.eks. arterne hvid vipstjert og engpiber.

Piberne har en plettet fjerdragt ligesom lærkerne, mens vipstjerternes er uplettede. De hører til den gruppe af spurvefugle, der har ni synlige håndsvingfjer. Armsvingfjerne er forlængede og ofte lige så lange som håndsvingfjerene. Halen har 12 styrefjer og er forholdsvis lang.

Værlinger

Værlinger (latin: Emberizidae) er en familie af spurvefugle. De er frøædende og har næb, der minder meget om finkernes. Værlinger er udbredt i alle verdensdele bortset fra Oceanien og Antarktis. Af de omkring 29 slægter i familien findes kun Emberiza repræsenteret i Danmark, da slægterne Calcarius og Plectrophenax med arterne lapværling og snespurv nu regnes til familien sporeværlinger.

Værlingerne stammer sandsynligvis fra Sydamerika, hvorfra de udbredte sig til Nordamerika, inden de krydsede over til det østlige Asien. Herfra fortsatte de med at udbrede sig vestpå, hvilket forklarer den noget mindre udbredelse i Europa og Afrika i forhold til Amerika.

Som det gælder for flere andre spurvefugle, sker der for tiden en del rokeringer af arter mellem familierne. Mange slægter i Syd- og Mellemamerika er egentlig tættere beslægtet med tangarer, og mindst en tangarslægt (Chlorospingus) tilhører muligvis værlingerne.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.