Smykke

Et smykke er en mindre pyntegenstand, der bæres som dekoration direkte på kroppen, såsom fingerring, halskæde eller øreringe. Smykker er en af de ældste former for personlig kropsdekoration siden stenalderen.[1] Typisk laves smykker af metaller, ofte med indfattede smykkesten, eller som kæder af perler af træ, rav, skaller og andet materiale. Smykker bruges af følgende årsager:

  • dekorationsmykke (kropspynt)
  • funktionel smykke (holder tøjet eller håret på plads)
  • betalingsmiddel eller valuta-reserve
  • tegn på social status, velhavenhed eller magt (krone, diadem, kronjuveler)
  • tegn på personlig status eller succes, som vielsesring sportsmedalje, hip-hop-halskæde
  • tegn på tilhørsforhold - etnisk, religiøs, eller social tilhørsforhold
  • tegn på proffesion eller laug (dommer-halskæde, medalje, signetring for laug)
  • som symbol for ens personlige følelser eller værdier (kærlighed, sorg)
  • kunstnerisk udtryk
  • overtro og religion (talismaner, amuletter, lykkebringere)[2]

Smykker er forskellige i størrelse, oftest små i forhold til den bærendes krop. Antallet, størrelse samt vægt af smykkerne er kun begrænset af den smykke-bærendes egen kropstørrelse og bærestyrke.

Funktionelle smykker er historisk opstået som del af beklædning - typisk nåle eller knapper, der holdt tøjet eller håret på plads (slipsenåle, hattenåle, brocher, manchetknapper ol.). Nogle funktionelle smykker sættes derfor på tøjet i stedet for direkte på kroppen. I moderne beklædning er funktionerne ikke længere nødvendige og smykkerne bruges nu kun til pynt (såsom broche eller pyntenål).[3]

Ravkæde, a necklace made out of amber
Smykkekæde med perler af rav
Kenyan man
Mand fra Kenya bærende forskellige smykker på hovedet, halsen og ørerne
Parure della regina maria amelia, parigi, 1800-15 poi 1850-75 ca
Franske kronjuveler, 19 årh.

Materialer til smykkefremstilling

Siden stenalderen har mennesket brugt alverdens tilgængelige organiske materialer og stenarter til smykker. Typisk ville man samle eller lave perleformer, bore huller igennem perlerne, sætte dem på snor eller træstykke og bære dem. Metal blev først brugt til smykker, da mennesket opfandt metalsmeltning i bronzealderens start, hvor det første metal var kobber. Rent kobber var så blødt, at det kunne kun bruges til smykker og dekoration, herfor også de første metalvåben som små kobberøkser og daggere blev båret som pynt.

Historie

Smykker var brugt allerede af neandertalere og ældste homo sapiens, derfor er smykker noget af det ældste gravgods fundet af ærkeologer. I Europa fandt man neandertaler-smykker fra 115.000 år siden i den spanske grotte Cueva de los Aviones, bestående af perlekæder lavet af små muslingeskaller. Andre smykker lavet af muslingeskaller for 100.000 år siden er også blevet fundet.[4] I Kenya blev der i Enkapune Ya Muto fundet perler af udskårne strudse-æggeskaller lavet for 40.000 år siden. I Denisova-grotten i de siberiske Altai-bjerge fandt man i 2008 blandt andet et armbånd af sten og en fingerring af marmor også fra 40.000 år siden.[5]

Liste over de mest almindelige smykker

Eksterne henvisninger

Kildehenvisninger

  1. ^ Study reveals 'oldest jewellery', BBC News, June 22, 2006.
  2. ^ Kunz, PhD, DSc, George Frederick (1917). Magic of Jewels and Charms. John Lippincott Co.. URL: Magic Of jewels: Chapter VII Amulets
  3. ^ Holland, J. 1999. The Kingfisher History Encyclopedia. Kingfisher books.
  4. ^ Forscher entdecken 100.000 Jahre alte Muschelanhänger/Wissenschaft.de.
  5. ^ Stone Bracelet May Have Been Made by Denisovans. 2015.
Amulet

En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke. En amulet kan være et smykke eller et erobret trofæ, eksempelvis kløer og tænder fra vilde dyr, sten eller mineraler.

Tidligere er udtrykkene lønværge og trylleværn også blevet brugt om en amulet. Sejrssten var eftertragtede amuletter; i folketroen rugede ravnen sine æg ud med en sejrssten, der ville give sin ejermand lykke, og dertil var til hjælp ved svære fødsler. I Didrik af Berns saga berettes om kong Nidungs bekymring for at tabe et slag, fordi han ikke havde sin sejrssten hos sig. Han lovede sin datter og tredjedelen af riget til den mand, der kunne bringe ham stenen inden den følgende dag, da slaget skulle stå. Det klarede smeden Velent, ved at låne den rappe hest Skemming. I den samme saga berettes også om Sigurd, der vil gå til ro efter at være blevet såret i kamp; desuden var han kommet i tanker om, at han havde "glemt sin Sejrssten hjemme". I viking- og merovingertiden var torshammere særlig udbredt i hele Nordeuropa.

Brisingernes smykke

Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke. Det blev smedet af fire dværge (Alfrigg, Berling, Dvalin og Grerr) kaldet "brisingerne" . Freja ville købe smykket, men dværgene ville ikke have penge som betaling. I stedet skulle Freja ligge en nat med hver af dem.

Man ved ikke hvad navnet betyder etymologisk. Endelsen "men" antyder at det drejer sig om et halssmykke frem for et bælte. Der omtales noget lignende i Beovulfkvadet. Brisingr er et sjældent forekommende ord for ild. Modergudinder har haft halssmykker siden oldtiden. Der er fundet statuetter med halskæder i middelhavsområdet tilbage til 3000 f. Kr. og små kvindeskikkelser med halssmykker er kendt fra bronzealderen i Danmark.

þrymskviða.

Reið varð þa Freyia

oc fnasaþi,

allr ása salr

vndir bifðiz,

sta/cc þat iþ micla

men Brisinga

Mic veiztv verþa

vergiarnasta,

ef ec ek meþ þer

i iotvnheima.

Her en en oversættelse til norsk

Frøya raste,

fnyste av sinne,

salen skaket

og skalv under henne,

av spratt det breie

Brisingesmykket:

"Gal etter mannfolk

måtte jeg være

om jeg dro med deg

til jotunheimen."

og en omtrentlig ordret oversættelse til dansk

Rasende var da Freyia

og fnyste,

hele ása-salen

under [hende] bævede,

sådan at det fik store

skader Brising[amen]

mig vidste at være

mandegal,

hvis agede jeg med dig

til Jotunheim.

(at age: at køre i vogn)

Hrægl ond hringas, heals-beaga mæst

þara þe ic on foldan gefrægen hæbbe,

Nænigne ic under swegle Selran hyrde

Hord-maððum hæleþa syþðan Hama ætwæg

to þære byrthan byrig BROSINGA MENE

Beowulf 1195-1199

Harnisk og ringe, blandt halssmykker det smykkeste

jeg nogen tid har hørt nævne på jord.

Aldrig under himlen har jeg hørt om et bedre

helteklenodie, siden Hama bortførte

Brisingemen til den mægtige borg

Andreas Haarders oversættelse

Cartier

Société Cartier er en fransk konglomerat der designer, fremstiller, distribuere og sælger luksus[[smykke]r og -ure.

Virksomheden blev grundlagt i Paris, Frankrig i 1847 af Louis-François Cartier, og det forblev i familiens eje frem til 1964. Hovedkvarteret ligger fortsat i Paris, men det er siden blev et datterselskab af Compagnie Financière Richemont SA i Schweiz.

Cartier har en lang historie med salg til kongelige. Eksempelvis har Catherine, hertuginde af Cambridge båret et Cartier Ballon Bleu-ur. Kong Edvard 7. af Storbritannien omtalte Cartier som "guldsmed for konger og kongen blandt guldsmede." F´Ved hans kroning i 1902 bestilte Edvard 7. 27 tiaraer, og i 1904 tildelte han virksomheden royal warrant. Snart efter blev Cartier også gjort til kongelig hofleverandør for kongefamilierne i Spanien, [[Portugal, Rusland, Siam, Grækenland, Serbien, Belgien, Rumænien, Egypten, Albanien, Monaco og Huset Orleans.

Fenja og Menja

Fenja og Menja var to søstre i den nordiske mytologi.

Frejas smykke

Frejas smykke er et tegneseriealbum af Peter Madsen. Det er nummer otte i serien om Valhalla og blev udgivet i 1992.

Albummet modtog Norsk Tegneserieforums pris, Sproing-prisen, for bedste udenlandske album 1992.

Frise

Frise (ital. fregio, lat. Phrygius, o: fra Frygien eller Lilleasien) kaldes i den antikke bygningskunst den del af hovedgesimsen, som findes mellem arkitraven og krongesimsen (kransen); i den doriske orden dannes den af metoper og triglyffer, i den joniske og korintiske orden dekoreres den med relieffremstillinger og kaldes zoforos, billedbæreren. Også i cellens indre fandtes frise som et bælte langs loftet. I den romerske kejsertid blev det almindeligt at smykke frise med indskrifter, trofæer, guirlander eller andre planteornamenter (palmetter, akanthus). I den seneste oldtid, da man direkte sammenstillede søjler og buer, blev frise sjældnere; i den romanske stil forekommer den kun enkelte gange, og i gotikken slet ikke. Men da renæssancen genoptog de klassiske søjleordener, vandt antikkens frise på ny frem og smykkedes efter romerske forbilleder. I senere barok og nyklassicisme gjordes frise gerne glat og enkelt, men, renæssancens ornamentsmykkede frise har dog vundet en sådan indpas, at ordet er gået fra arkitekturen over til prydværket. Ethvert vandret ornamentbælte kaldes en frise (f.eks. i bogtryk øverst på siden). Man kan endogså tale om den romanske stils ”bue-frise”, og ethvert langt, friseagtigt relief, som Thorvaldsens Alexanderfrise. og Freunds Ragnarokfrise eller anden friseagtigt udsmykning som for eksempel Jørgen Sonnes billedrække på det ydre af Thorvaldsens Museum betegnes med dette ord, uden at det behøver at indtage frisens rette arkitektoniske plads.

Giorgio Cavazzano

Giorgio Cavazzano (født 19. oktober 1947) er mest kendt som tegner af Anders And og Mickey Mouse.

Cavazzanos karriere indenfor tegneserier startede da han som ung blev rentegner (inker) for sin fætter Luciano Capitano. Senere arbejdede han bl.a. for 2 andre tegnere ligeledes bosiddende i Venedig, nemlig Luciano Gatto og Romano Scarpa. 1967 kunne han selv smykke sig med samme titel som de to sidstnævnte; nemlig Disney-tegner. Hans forbindelser til bl.a. Scarpa havde muliggjort hans egen debut som Anders And-tegner. Cavazzanos første Disneyhistorie ”Paperino e il singhiozzo a martello” blev publiceret i ”Topolino” nr. 611 og havde manuskript af Osvaldo Pavese.

Cavazzano begyndte samtidigt med sin voksende produktion af Paperino og Topolino-historier at tegne en mængde andre serier udenfor Disney-universet i samarbejde med forskellige manusforfattere og idemænd. Serienavne som ”Smalto & Johnny”, ”Altai & Johnson”, ”Slim Norton”, ”Capitan Rogers”, ”Silas Finn”, ”Big Bazoom”, ”Timothèe Titan”, “Walkie e Talkie” og “Oscar e Tango” er nogle eksempler på hans alsidighed og store produktion gennem årene. Ingen af serierne har dog opnået den brede opmærksomhed udenfor hjemlandet som Cavazzanos Andeby-seriestriber har fået.

Cavazzanos tegnestil har gennem årene udviklet sig fra en Scarpa-inspireret løs stil til en meget klar og teknisk perfektioneret stil, uden dog at være kedelig.

Især mestrer han at gengive teknologi, elektronik og mekanik i miljøet omkring personerne på en måde, så man aldrig er i tvivl om, at man befinder sig på f.eks. et rumcenter eller i et tv-studie, hvor visse andre tegnere kan få den slags steder til at ligne en skrothandel. Det kan måske lyde ligegyldigt, men det er uden tvivl med til at give især de spændende krimi- eller science fiction-agtige historier netop det anstrøg af realisme og troværdighed, som gør at man lever sig helt ind i historien, og bider negle lige til det sidste som var det en velproduceret film, man sad i biografens mørke og fulgte med i.

Gennem årene har Cavazzano bidraget flittigt til Jumbobøgerne, ofte i samarbejde med manuskriptforfatterne Giorgio Pezzin og Rodolfo Cimino. Cavazzano har tegnet den første historie med rum-anden Quack, skrevet af Carlo Chendi, men en af de ting, han nok er mest kendt for, er en tegneserieversion af filmen Casablanca med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman. I den sort/hvide (!) tegneserie, som han selv har skrevet manuskriptet til, er Rick (spillet af Mickey) blevet til ”Mick”, og Captain Renault spilles naturligvis af Striks. Også her skinner Disneys mærkelige modstand mod alt hvad der minder om krig og ulykkelige slutninger imidlertid igennem, idet filmens Nazityskland her er blevet til landet ”Zabellan”, og desuden ender det hele lykkeligt og uden skudepisoder, hvilket man vel ikke ligefrem kan sige om filmen.

Der er ingen tvivl om, at Cavazzanos flotte og perfektionistiske stil også har inspireret andre tegnere, bl.a. skulle Cavazzanos kollega udi Disneytegning Massimo de Vita have været påvirket af stilen, hvilket man da også gerne tror på når man ser De Vitas moderne, strømlinede streg.

Siden 1998 har Giorgio Cavazzano haft en overordnet stilling på det berømte franske blad ”Pif”, men skulle angiveligt stadig være tilknyttet ”Topolino”, og hans tegninger kan også engang imellem ses i Jumbobøgerne endnu.

Grill (smykke)

Grills er et slags smykke, som man kan pynte tænder med og bruges især i hiphopkulturen i USA. Nelly har også sammen med Paul Wall, Big Gipp og Ali lavet en sang kaldet Grillz.

Halskæde

For alternative betydninger, se Kæde.

En halskæde er et smykke der bæres om halsen.

Halskæder kan være lavet af mange forskellige materialer – f.eks. perler, sølv eller guld.

Lei (smykke)

For alternative betydninger, se Lei. (Se også artikler, som begynder med Lei)En lei er et smykke, der stammer fra Hawaii.

En lei er principielt blot et hals- eller hovedsmykke, som er fabrikeret ved at sætte smukke ting fundet i naturen på en snor, typisk blomster.

Manchetknap

Manchetknapper er en type knapper, der bruges til at fastgøre manchetter på skjorteærmer og bruges også som et smykke for mænd. I deres simpleste form er de dobbelte farvede silkeknuder med en elastisk bånd imellem, ofte af gummi. Manchetknapper produceres i en lang række forskellige materialer som glas, sten, læder, metal, ædelmetaller eller kombinationer af disse. Forsiden af manchetknappen kan være dekoreret med ædelmetaller som guld eller sølv, ædelstene, emalje eller mønstre og motiver. Manchetknapper er designet til skjorte, som har knaphuller på begge side i manchetten.

Medaljon (smykke)

For alternative betydninger, se Medaljon. (Se også artikler, som begynder med Medaljon)

En medaljon er et stykke metal, der typisk er rund (som en mønt) og tilskåret eller graveret. Medaljoner bruges ofte som kunst, souvenirer, medaljer eller som hængesmykke om halsen.

Også emaljeplader og indfattede stene kan anvendes til medaljon, og med samme ord betegnes små kapsler til portrætter, hårlokker og lignende, bårne i halskæder eller ved urkæder.

Pforzheim

Pforzheim er en by i Tyskland i delstaten Baden-Württemberg med omkring 120.000 indbyggere. Byen ligger ved Schwarzwald og er kendt for smykke- og klokkeindustrien. Derfor har den fået kaldenavnet «Goldstadt» eller «Guldbyen». Byen ligger mellem byerne Stuttgart og Karlsruhe dér, hvor de tre floder Enz, Nagold og Würm løber sammen , og markerer grænsen mellem Baden og Württemberg; Pforzheim ligger i området Baden.

Pforzheim er en kreisfri by, men er samtidig administrativt sæde for landkreisen Enz, som ligger rundt om byen.

Under anden verdenskrig blev byen bombarderet flere gange. Det kraftigste bombetogt, og et af de mest ødelæggende under hele krigen, blev udført af Royal Air Force (RAF) om aftenen 23. februar 1945. Omkring en fjerdedel af indbyggerne, mere end 17.000 mennesker, mistede livet, og omkring 83 % af bygningerne blev ødelagt. De allierede mente, at byen producerede præcisionsinstrumenter for tyskerne og var et transportcenter for tyske tropper.

Efter krigen blev al sten og beton fra de ødelagte bygninger samlet sammen i en stor høj udenfor byen, som som man også havde gjort i Stuttgart og München. En bygning kaldet Wallberg blev opført som et betonlåg over højen, som efterhånden blev dækket af jord og vegetation. I løbet af tyve år efter krigen blev Pforzheim gradvis genopbygget, og den har fået et mere moderne udseende.

Historisk går byen tilbage til Romerriget, og der er fundet en bosætning fra omkring år 90 e.Kr. I 1080 fik den byrettigheder (tysk Marktrecht).

I 1888 var Pforzheim målet for den første biltur på en landevej, da Bertha Benz (uden ægtemanden Carl Benz) tog en tur dertil med sine to sønner fra Mannheim – en mere end 60 km lang tur, hver vej.

Ring

Ring kan henvise til flere artikler:

BebyggelserRing (Horsens Kommune) – en bebyggelse beliggende ca. 3 km sydvest for Brædstrup i Brædstrup Sogn.

Ring (Næstved Kommune) – en bebyggelse beliggende ca. 9 km syd for Næstved i Hammer Sogn (Næstved Kommune).

Ring (Norddjurs Kommune) – en bebyggelse beliggende ca. 3 km syd for Auning, Djursland i Øster Alling SognPersonerL.A. Ring – en dansk maler fra Ring (Næstved Kommune) syd for Næstved.VidenskabRing (matematik) – en algebraisk struktur med egenskaber inspireret af de hele tal.TitlerRing Magazine – et amerikansk magasin om boksning.

The Ring – en amerikansk gyserfilm fra 2002.ObjekterRing (smykke).

Ørering.

Boksering – kamppladsen i boksning.

Ring (smykke)

For alternative betydninger, se Ring. (Se også artikler, som begynder med Ring)En ring er et smykke, der ofte har et dekorativt ornament, som bæres på fingrene, tæerne (en såkaldt tåring), omkring armen (en armring) eller omkring halsen (en halsring).

Fingerringe bruges ofte til at vise at en person er forlovet eller gift, sidstnævnte kaldes en vielsesring. Andre typer ringe kan have en funktion som eksempelvis tommelfingerringe, der bruges til bueskydning og signetringe, der bruges som segl.

Bestemte ringe er tegn på en værdighed som f.eks. de katolske biskoppers bisperinge eller doktorringen, der er tegn på værdigheden som doktor. Pavens fiskerring fungerer også som signet. Ringe har også været brugt som diskret tegn på medlemskab af en gruppe. Således anvendte J.J. Dampes forening til indførelse af en fri forfatning jernringe.

Sølvtyper til smykker

Sølvtyper til smykker er mange og der hersker ofte stor usikkerhed om finheden af de mange forskellige nationale og internationale sølv legeringer som benyttes af sølvsmede. Det er heller ikke alle nævnte legeringer, der faktisk indeholder sølv. Nogle har kun sølv i navnet på grund af ligheden med sølv. Således indeholder nysølv ikke sølv.

Den mest kendte er sterlingsølv (925), men der findes mange andre standarder og benævnelser som benyttes til smykke fremstilling.

De mest kendte er:

Finsølv (999)

Britanniasølv (958)

Fransk sølv

Mexikansk sølv

Argentium-sterlingsølv

Portugisisk sølv

Coin silver

Russisk sølv

Skandinavisk sølv (830)

Provinssølv

Underlødigt sølv

Tysk sølv

Egyptisk sølv

Pletsølv

Totårnet sølv

Tretårnet sølv

Nysølv

Alpaca sølv

Nikkel sølv

Tibetansk sølv

Valhalla (tegneserie)

For alternative betydninger, se Valhalla. (Se også artikler, som begynder med Valhalla)

Valhalla er en dansk tegneserie, skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, med Søren Håkansson som farvelægger. Serien er opkaldt efter Odins bolig Valhal i Asgård fra den nordiske mytologi. I serien genfortælles mange af de gamle gudesagn fra den nordiske mytologi, samtidig med at guderne har fået et såre menneskeligt præg. Specielt tordenguden Thor og hans familie følges igennem serien. Fra andet bind har Per Vadmand og Peter Madsen været en del af forfatterteamet, mens det fra tiende til tolvte bind er Jesper Ejsing, der står for farvelægning, og det fjortende og femtende er farvelagt af Jonas P. Sonne.

Det første bind, Ulven er løs, udkom i 1979 i et oplag på 100.000 eksemplarer, som hurtigt blev udsolgt, og der blev derfor trykt flere oplag. Den er oversat til 10 sprog. Serien er blevet kaldt "blandt de bedste danske tegneserier nogensinde".Den komplette Valhalla-serie består af 15 album. Peter Madsen har ikke planer om at lave flere album efter Vølvens syner, som udkom i 2009 og genfortæller myten om Ragnarok, verdens undergang. Tidligere har der været planlagt 18 bind i serien.

Warshavi

Warshavi (kinesisk traditionelt: 生活發現) er betegnelsen for et gammelt individuelt kinesisk smykke, som blev båret i en kæde om halsen i 1300-tallet og som indeholdt fremtiden for personen som ejede smykket. Desuden troede man at smykket gav bæreren visdom, lykke og beskyttelse til bæreren og dem bæreren holdt af. Informationen om fremtiden som lå i smykket kunne kun blive læst af de kinesiske spåkoner, som var i tæt kontakt med de afdøde gamle kineseres ånde.

Ørering

En ørenring eller ørering er et smykke, der bæres i øret. Ørenringe er ofte fremstillet af metal, men findes også i ben, plastic eller andre materialer. Ørenringe er ikke nødvendigvis ring-formede, men kan også være clips, der klemmer omkring øreflippen eller stickere, der monteres med en skrue/møtrik, eller blot en simpel krog, der stikkes gennem et hul i øret. Ørenringe bruges oftest af kvinder.

Omkring år 1910 var ørenringe og huller i ørene udbredt i

Afrika:

Europa: undtagen Skandinavien. I Storbritannien et overklassefænomen og kun små øreringe. Det kom først efter hår, kyser og hatte til år 1900 havde dækket ørene i Nord- og Mellemeuropa.

Asien: Indien, bagindien og Centralasien, men ikke Japan.

Amerika hos hvide kvinder (små øreringe) og mange indianerne, men ikke almindelig i Argentina.

Smykker
Smykketyper
Fremstilling
Materialer
Relaterede artikler

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.