Skånelandene

Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658, samt Bornholm (se kort). Betegnelsen bygger på det latinske Terra Scaniae ("Skånes land") fra middelalderen. Skåneland er identisk med det område, hvor Skånske Lov var gældende og Lunds stift. Det er imidlertid omstridt, om regionen havde en fælles betegnelse og en fælles identitet før 1658. Navnet Skåneland er i kilder fra middelalderen brugt som et andet ord for Skåne og kan i en enkelt kilde fra 1300-tallet have dækket et større område. Men det er først fra slutningen af 1800-tallet, at den skånske historiker Martin Weibull lancerer begrebet Skåneland som samlebetegnelse for de tre tidligere østdanske landsdele og Bornholm.

Skåneland
Halland vapen.svgSkåne vapen.svgBlekinge vapen.svgCoat of arms of Bornholm.png
Halland  Skåne  Blekinge  Bornholm
Map skåneland updated
Sverige og en del af Danmark, med den historiske region Skåneland markeret med brunt, bestående af de nuværende svenske provinser Skåne, Halland og Blekinge samt den danske ø Bornholm.
Skånska flaggan
Skånelands flag er registreret hos Skandinavisk Vapenrulla som et kulturelt symbol for regionen og har siden 1999 været brugt officielt af Skåne lens landsting. Skånelands flag fejres hvert år den tredje søndag i juli.
SkånelandSvDa
Kort over Skåneland (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige samt Bornholm i Danmark).

Skånelandenes grænser

Ifølge den mest almidelige tolkning af en kilde fra 1200-tallet fastsattes Skånelandenes grænse mod Sverige i 1060'erne ved hjælp af fem sten langs Hallands grænse, en langs Skånes og en langs Blekinges. Disse sten står der stadig i dag.

I vikingetiden havde Danmark overhøjhed over områderne på den nuværende svenske vestkyst (der kaldtes Danmark, fordi de var danernes "mark", det vil sige grænseområde) og landskabet Viken i Norge, der omfattede området omkring Oslofjorden. Mens Blekinges tilknytning til Danmark er mere usikker, men i dansk historieskrivning typisk sættes til slaget ved Helge Å i 1026. I den tidlige middelalder gik Norge (Bohuslen) til Elven (nu Göta älv), som dannede grænse mellem Danmark og Norge. Mellem 1220 og 1260 fik Sverige kontrol over området ved Göta-elvens munding, hvor storbyen Göteborg siden er vokset frem.

Heraldisk myte

National Coat of arms of Denmark
Danmarks rigsvåben.

Kulturhistorikeren Jonny Ambrius anser det for sandsynligt, at de tre blå løver i det danske rigsvåben repræsenter Skåneland, Sjælland og Jylland. Der er dog intet bevis for denne heraldiske myte.

Historie

Skåne nævnes i de ældste skriftlige kilder som en del af Danmark. Skånske Lov, der gjaldt i hele Skånelands-området, er den ældste af landskabslovene i Danmark og blev nedskrevet i 1200-tallet.

Området var i flere hundrede år skueplads for den blodige rivalisering mellem Sverige og Danmark. I tiden fra 1276 og til 1710 blev området invaderet 39 gange. Skåningestrofen fortæller om, hvor hårdføre folk er i Skåne.

Ved Roskildefreden blev det fastlagt, at områderne ikke måtte forsvenskes, men skulle bevare deres danske love og levevis. Tilsagnet blev gentaget i senere fredstraktater i København, Fontainebleau og Lund, men blev ikke holdt. Skåne og vekslende dele af det øvrige Skåneland var organiseret som et særskilt generalguvernement frem til 1719, hvorefter hele området blev administrativt integreret i Sverige.

Identitet

Skånelandsbevægelsen er en folkelig strømning bestående af flere foreninger, som arbejder for at fremme den skånske eller skånsk-danske historie, identitet og/eller det regionale selvstyre. En organisation fra Skåneland var på basis af områdets specifikke baggrund 1993-2011 optaget som medlem i UNPO, der er en verdensorganisation for nationale og etniske mindretal, og i FUEN (Federal Union of European Nationalities), som har rådgivende status ved Europarådet.

Se også

Eksterne henvisninger

Blekinge

Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen. Navnet kommer måske fra ordet "bleke", som på dialekt betyder roligt vand. Blekinge er det mindste af de svenske landskaber på fastlandet, og udgøres af Blekinge län rent administrativt, dvs. landskabet og länet er geografisk identiske.

Blekinge var en del af de gamle danske Skånelandene (Skåne, Halland, Bornholm og Blekinge). Siden Roskildefreden i 1658 har Blekinge været under skiftende svenske konger. De gamle danske byer i Blekinge er Sölvesborg, Ronneby (Rønneby) og Christian 4.s fæstningsby Kristianopel (Christianopel).

Den største by er Karlskrona.

Borgeby slot

Borgeby (dansk: Borgeby slot) er et slot, ligger i Lomma kommun mellem Lund og Landskrona, Skåne, Sverige. Øst for slottet ligger Borgeby kirke. Landsbyen Borgeby ligger et par kilometer syd for slottet.

Slottet har sine rødder i en trelleborg bygget Harald Blåtands tid. I løbet af middelalderen indtil reformationen 1536 var Borgeby en af ærkebiskoppen af Lunds slotte. Efter reformationen kom slottet på private hænder. I dag ejes slottet og dets park af en fond oprettet af de sidste private ejere: Hanna og Ernst Norlind. Der er indrettet museum for Larsdotter Hanna (Hanna Norlind) og hendes mand, kunstneren og forfatteren Ernst Norlind på slottet.

Bornholm

For alternative betydninger, se Bornholm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bornholm)

Bornholm er en ø beliggende i den allerøstligste ende af Danmark, i Østersøen. Bornholm kaldes også for klippeøen eller solskinsøen. Bornholm har en særdeles stor del af Danmarks rundkirker. Bornholm har et areal på 588,36 km² (2016) og der var 39.572 indbyggere 1. januar 2019.Mandag morgen den 22. september 2014 kunne kommunens folkeregister dokumentere, at en milepæl var nået, nemlig at folketallet i kommunen nu var faldet til under 40.000, nemlig præcis 39.922, det laveste i over 100 år.Administrativt sorterer Bornholm fra 1. januar 2003 under Bornholms Regionskommune som siden 1. januar 2007 hører under Region Hovedstaden. Folkeafstemningen om sammenlægning blev afholdt 29. maj 2001.

Bornholm er sammen med Ertholmene mod nordøst det eneste område af det gamle danske kerneland Skånelandene, som stadig er dansk. Sammen med Bornholm udgør Ertholmene ifølge Danmarks Statistik Landsdel Bornholm under Region Hovedstaden.

Bornholm har form omtrent som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten, som er nogenlunde parallelle med hinanden, er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten, også nogenlunde parallelle, er ca. 30 km; omkredsen er 141,4 km. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er udlagt som cykelstier og snor sig gennem terrænet med svage stigninger. Den snoede linjeføring skyldes, at jernbanen skulle passere de enkelte bestyrelsesmedlemmers gårde.

Den Store Nordiske Krig

Den Store Nordiske Krig (også Store Nordiske Krig) var en krig i Nordeuropa, der startede som en reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme, ved at Rusland, ledet af Peter den Store, Sachsen-Polen under August den stærke og Frederik 4.s Danmark indgik en alliance for at reducere svenskernes magt omkring Østersøen. I begyndelsen havde svenskerne store fremgange, men krigen trak ud og endte med at betyde enden på den svenske stormagtstid.

Erik Emune

Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.

Freden i Roskilde

Freden i Roskilde blev forhandlet i Høje Tåstrup præstegård og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde domkirke. Fra dansk side var indgåelsen af fredsaftalen et forsøg på at forhindre et totalt nederlag til Sverige i Første Karl Gustav-krig, og dermed det danske riges udslettelse. Fra svensk side var ambitionen at tage gevinsterne fra lynkrigen hjem uden at risikere et feltslag mod de relativt stærke danske styrker i København.

Den danske delegation blev ledet af rigshofmester Joakim Gersdorff og rigsråd Christen Skeel, mens svenskerne var repræsenteret af rigsråd Sten Nilsson Bielke og den danske overløber Corfitz Ulfeldt. Som mæglere fungerede englænderen Philip Meadowe og franskmanden Hugues de Terlon. Den svenske konge havde derimod afvist at lade en repræsentant for Danmarks allierede Nederlandene deltage.

Gyllebo slot

Gyllebo var et dansk slot i nærheden af Simrishamn i Skåne i Sverige. Den tidligst kendte ejer var Verner Brahe i 1280, stamfar til den danske Braheslægt. Hans søn Niels Brahe og sønnesønner Torkild og Peder Brahe var siden herrer på Gyllebo, hvorefter gården i en periode fungerede som kloster. Efter at dronning Margrete 1. flyttede klosteret, blev Niels Gylle ejer.

Ruinerne stammer fra den borg, som blev bygget 1538-1544 af Laurids Lauridsen Knob. Den bestod af en firkant omgivet af Gyllebosjøen og en voldgrav. Den var opført i gråsten med en indre borggård og var en af de største borge i Skåne. Den brændte flere gange, senest i 1700-tallet. Efter krigen mellem Danmark og Sverige i 1658-60, blev Gyllebo en af de 18 skånske adelsgodser, som danskerne måtte give som vederlag for at få Bornholm tilbage. Det nuværende slot blev bygget i nyklassicistisk stil 1813-18 og er i privat eje.

Halland

Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län. Mod syd danner Hallandsåsen grænse mod Skåne, i øst grænser Halland op til Småland, i nord til Västergötland og mod vest ligger Kattegat.

Harald Skrænk

Harald Skrænk var en dansk tronkandidat.

Harald Skrænk var af kongelig byrd. I 1182 blev han hidkaldt af de skånske bønder efter efter Valdemar den stores død. Harald kom med en af Knut Eriksson og Birger Brosa udrustet hær, og han blev derpå valgt af skåningene til deres høvding. Han blev dog besejret af en skånsk stormand ved Lomma Å og han vendte derefter tilbage til Sverige

Johan af Holsten

Johan af Holsten (død 27. september 1359), også kendt under navnene Johan af Plön og Johan den Milde, var holstensk greve og pantherre i Skånelandene samt på Sjælland og Lolland. Han var søn af Gerhard den Blinde og Erik Klippings enke Agnes af Brandenburg, og således halvbror til kong Erik Menved og Christoffer 2.

Kalmarkrigen

Kalmarkrigen var en krig udkæmpet mellem Danmark og Sverige i årene 1611–13 på grund af Sveriges forsøg på at bryde Danmarks monopol på handelen med Rusland og uenigheder om Finmarks fremtidige statslige tilhørsforhold. Den var sidste gang Danmark forsøgte at underlægge sig Sverige og dermed genetablere Kalmarunionen. I løbet af krigen forsøgte Christian 4. både at erobre Småland og gennemførte det sidste danske forsøg på at erobre Stockholm, men krigen endte trods et generelt dansk overtag uden svenske territoriale afståelser.

Karl 10. Gustav af Sverige

Karl X Gustav (født 8. november 1622, død 13. februar 1660) var konge af Sverige 1654-1660.

Karl X Gustav var trods sin korte regeringstid én af de mest betydningsfulde konger, Sverige har haft. Han tilbragte den største del af sin regentperiode som hærfører for den svenske hær i Polen, Tyskland og Danmark. Hæren havde stor succes, og overgangen over Storebælt, som førte til erobringen af en stor del af Danmark ved fredsslutningen i Roskilde, omtales som én af de største krigsbedrifter i Sveriges historie.

Han blev født i 1622 som søn af pfalzgreven Johan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken og prinsesse Katarina Vasa, Carl IX's datter. Han blev gift i 1654 med Hedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp. Deres søn blev konge af Sverige under navnet Karl XI af Sverige.

Han døde i 1660 i Göteborg. Huset kongen døde i, kan stadig ses.

Karl 11. af Sverige

Karl XI (24. november 1655 – 5. april 1697) var konge af Sverige fra 1660 til 1697. Han var søn af Kong Karl 10. Gustav og Hedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp.

Karl XI var med sin indgriben medvirkende til det danske nederlag ved Lund i 1676. Han indførte enevælden i 1680 og reducerede adelens indflydelse kraftigt. Adelens ressourcer blev anvendt til en kraftig udbygning af en civil og militær organisation under Karl XI's ledelse. Den svækkede adel gjorde, at bønderne igen blev en jordejende klasse.

Han er berygtet for at have beordret massakren på Ørkened i Skåne. Alle mænd mellem 15 og 60 år skulle dræbes, alle huse og gårde nedbrændes.

Gift med Ulrikke Eleonora – datter af Frederik 3.

Magnus Eriksson af Sverige

Magnus Eriksson Smek (1316- 1. december 1374) Svensk/norsk/skånelandsk konge. Tilnavnet "Smek" fik han af den hellige Birgitta, som beskrev ham som homoseksuel. Da han var kun tre år gammel blev han valgt til konge af Norge og Sverige. I 1332 døde Christoffer 2., Valdemar Atterdags far, som "konge uden land", efter at han havde pantsat Danmark stykke for stykke, og den nu myndige kong Magnus benyttede sig af naboens nødsituation og udkøbte pantet i Skånelandene med 34.000 mark sølv (6 432 kg) og lod sig hylde som konge af Skånelandene. Samtidig begyndte Valdemar Atterdag at befri og samle det pantsatte og splittede Danmark, hvoraf Skånelandene var en vigtig del. Ved freden i Varbjerg 1343 måtte Valdemar anerkende kong Magnus besiddelse af Skånelandene. Magnus var dog ikke i stand til at holde fast på Skånelandene, da han i 1357 måtte anerkende sin søn Erik som konge af Skåne og en række andre dele af det svenske rige. Sønnen Erik døde dog i 1359, men i 1360 lykkedes det Valdemar efter intrigespil og med våbenmagt at få tilbageleveret de tabte landsdele til Danmark. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke med kong Magnus. I 1364 blev han fordrevet fra Sverige, men han kom tilbage og gjorde et forsøg på at generobre riget. Det mislykkedes imidlertid, og i perioden 1365-71 sad han i fængsel i Stockholm. Han døde 1374 i Norge efter et skibbrud. Man ved ikke, hvor han blev begravet.

Magnus Eriksson var far til Håkon 6. af Norge, Erik Magnusson af Sverige samt et antal døtre.

Oluf Haraldsen

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Oluf Haraldsen (død 1143) var søn af Harald Kesja og dennes ægtefælle Ragnhild. Han blev udråbt til skånelandsk konge i 1140 som han regerede til sin død 1143. Han vandt ikke kontrol over resten af Danmark og medtages ikke i kongerækken i den Store Danske Encyklopædi eller kongehusets hjemmeside.Da Erik Emune i 1135 overrumplede Harald Kesja i Skiping uden for Vejle var Oluf den eneste af Haralds sønner, der undslap med livet i behold. Da Oluf i 1137 forlangte sin ret til Danmarks trone blev han afvist som søn af en landsforræder. Han gjorde et forsøg på hævn ved at overfalde Erik, da han befandt sig i en kongsgård i det sydøstlige Skåne. Det mislykkedes imidlertid, og Oluf måtte flygte til Sverige, hvorfra han siden kom tilbage og indledte en blodig borgerkrig, der pågik i fire år og blev udkæmpet først på Sjælland og siden i Skåne.

På det nordlige Sjælland vandt Roskildebiskoppen Rike et slag over Oluf ved Bydinge å, men Oluf vandt senere 1139 i et slag i Ramløse ved Arresø, hvor biskoppen blev slået ihjel. Det gjorde, at Oluf blev bandlyst af paven, og da Oluf siden gjorde et indfald i Skåne, forsøgte ærkebiskop Eskil at hindre ham med våbenmagt, men blev besejret og måtte overlade Lund til Oluf. Eskil flygtede til Erik Lam og forsøgte siden i spidsen for den kongelige hær at gøre landgang i Skåne, men måtte endnu en gang se sig besejret. Ved det tidspunkt havde Oluf, som i 1140 var blevet hyldet på Sankt Libers høj som konge og nu regerede et selvstændigt Skåneland fra Lund, vundet skåningernes hjerter for sin sag, og beruset af sin succes lod han på egen hånd udnævne en ny ærkebiskop og opføre et kongepalads ved Dalby. Erik Lam havde dog ikke opgivet kampen, og ved Glumstrup (Glumstorp) øst for Lund lykkedes det ham endelig at vinde over Oluf. Krigen kulminerede i slaget ved Tudebro (Tjutebro) 1143 hvor Oluf faldt, og der blev fred over "hele det danske land". I Roskildekrøniken er Oluf betegnet som "et uhyre med mange hoveder", men i det østensundske Danmark så man helt anderledes på ham.

Det antages almindeligvis, at Harald Skrænk, der forsøgte at blive skånelandsk konge i 1182, var en søn af Oluf.

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) var en dansk skriver og historiker fra middelalderen. Man ved så godt som intet om hans liv, men der findes et par oplysninger i hans eget værk, Gesta Danorum (Danernes bedrifter). Her nævner han selv, at både hans far og hans farfar havde tjent som krigere under kong Valdemar 1. den Store, og at han kunne ønske sig at tjene Valdemar 2. Sejr, men helst på en mere åndelig måde. Desuden ved vi fra biskop Absalons testamente, at skriveren Saxo fik eftergivet et lån. Endelig nævnes det i den ældre del af Chronica Sialandie, at han var "Saxo, cognomine Longus" (= "Saxo med tilnavnet den Lange"). Derimod er tilnavnet "grammaticus" en benævnelse, der først dukker op i Chronica Jutensis omkring år 1342, hvor også et sammendrag af Gesta Danorum, kaldet Compendium Saxonis, er inkluderet.

Han arbejdede for Absalon, selv om vi ikke kender hans præcise beskæftigelse. Men han må have været skriver. Hans elegante og klassiske latin kunne tyde på, at han har fået sin uddannelse uden for Danmark, måske i en fransk klosterskole.

Skåne

Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af den Fennoskandiske halvø. Skåne udgør (sammen med cirka 2.324(2014) indbyggere i Halland) ét svensk län med 1.303.627(2014) indbyggere og indgår i Øresundsregionen. Skåne er Sveriges vigtigste landbrugsområde og en af landets tættest befolkede regioner. De største byer er Malmø, Lund og Helsingborg.

Skåne var indtil 1997 delt i Malmöhus län og Kristianstads län, men styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Skåne var dansk (tillige med Halland og Blekinge) indtil 1658. Halland blev dog kontrolleret af Sverige allerede fra 1645. Bornholm udgør sammen med Skåne, Halland og Blekinge det historiske Østdanmark, også kendt som Skånelandene. Siden 1660, da Bornholm atter blev dansk, er Skånelandene/Østdanmark dermed delt op i en dansk og en svenskstyret skånsk landsdel.

Skånske Krig

Skånske Krig 1675–79 blev indledt i september 1675, da Danmark og Brandenburg angreb svenske tropper i Pommern. Foråret 1676 indledtes angrebet på Skåne. Det skulle bringe Skånelandene hjem til Danmark. Den danske hær var i almindelighed bedre uddannet, bevæbnet og udrustet end den svenske.

Krigen fik ingen bestemt sejrherre; den svenske flåde tabte til søs, og den danske hær besejredes i Skåne af svenskerne, som selv blev besejrede af Brandenburg. Krigen og kampene standsede, da Danmarks allierede Nederlandene indgik fred med Sveriges allierede Frankrig, og Karl 11. giftede sig med den danske prinsesse Ulrika Eleonora, søster til Christian 5. Freden blev indgået efter pres fra Frankrig med aftalerne i Fontainebleau og Lund (mellem Sverige og Danmark) og Saint-Germain (mellem Sverige og Brandenburg), hvor man enedes om at tilbagegive det meste af de erobrede territorier til Sverige.

Ystad

Ystad (gl. dansk Ysted) er en by ved Skånes sydkyst med 18.350 indbyggere(2010) og kommunesæde i Ystads kommun i Skåne län, Sverige.

Byen er velkendt for den middelalderlige bebyggelse. Med sine omkring 300 bindingsværkshuse er den Skånes bedst bevarede middelalderby. Mariakirken samt dele af byens Gråbrødrekloster er fra 1100-tallet. Klosteret er det bedst bevarede oprindeligt danske franciskanerkloster sammen med det i Slesvig.

Byen opstod i middelalderen omkring havnen og sildefiskeriet. Ystad nævnes første gang ved sit tidligere danske navn Ysted i skriftlige dokumenter i 1244 i de såkaldte Lund-annaler.

Ystad ramtes hårdt i krigene i 1563-70 og i 1644-45, hvor byen blev erobret og plyndret af svenske styrker. Ved freden i Roskilde i 1658 blev Ystad sammen med resten af Skånelandene afstået til Sverige.

Der er færgeforbindelse fra Ystad til Rønne på Bornholm samt til Świnoujście i Polen. Den korteste rejserute fra København til Bornholm går via Ystad, og der er forbindelse med bus fra færgeterminalen til København.

Henning Mankells kriminalromaner med politimanden Wallander som hovedperson foregår i og omkring Ystad.

Øst for byen ligger spahotellet Ystad Saltsjöbad.

Skånelandenes len i dansketiden indtil 1658
Skåne
Halland
Blekinge
Øer
Vikingeimperiet
Det nordatlantiske imperium
Skånelandene
Hertugdømmerne
Nordtyske besiddelser
Østersøbesiddelser
Handelskompagnier
Tidligere kolonier
Slavehandel

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.