Sergent

Sergent ((fransk), omdannet fra (latin):serviens for 'tjenende') er en befalingsmand af sergentgruppen på mellemlederniveau, i nogle lande betegnet som en underofficersgrad.

Rank insignia of sergent of the Royal Danish Army
Distinktion for sergent i Hæren
Rank insignia of sergent of the Royal Danish Navy
Distinktion for sergent i Søværnet.

Det danske forsvar

Hæren

I Hæren vil en sergent typisk være gruppefører for en 8-10 mand, eksempelvis en infanterigruppe, en ingeniørgruppe, en sanitetsgruppe eller kampvognskommandør. De fungerer desuden ofte som instruktører for deres underordnede soldater.

Søværnet

I Søværnet kan sergenten eksempelvis være banjermester på mindre enheder, radiostationsleder, maskin- eller dæksregnskabsfører etc.

Flyvevåbnet

I Flyvevåbnet, eksempelvis næstkommanderende i en flydok.

Hjemmeværnet

Inden for hjemmeværnet findes ligeledes graden sergent, som typisk er en funktion som befalingsmand eller stabsfunktion som f.eks kommandobefalingsmand for et kompagni.

Højere uddannelse

En uddannet (tand)læge eller -studerende, værnepligtig kan udnævnes til sergent og kaldes under(tand)læge.

Historisk

Kommandersergent var indtil 1867 i den danske hær titlen på den underofficer, der forestod de skriftlige forretninger i kompagniet — den senere kommandounderofficer. Benævnelsen fandtes allerede i hæren i det 18. århundrede. I Treårskrigen fremkom benævnelsen overkommandersergent, hvilken benævnelse ved hver bataljon tillagdes 2 ældre underofficerer, der udførte officerstjeneste. Ved Hærloven af 1867 ændredes kommandersergent til oversergent og overkommandersergent til stabssergent.[1]

Tilsvarende udenlandske grader

I NATO er rangkoden OR-4 tilknyttet sergentgraden. Denne kode tilkendegiver rangforholdet for militære ansatte imellem på tværs af medlemslandene. Rangen svarer til Petty Officer i Royal Navy og Feldwebel/Bootsmann i Bundeswehr/Bundesmarine.

Berømte sergenter og sergenter i litteraturen

Virkelige personer

Fiktive personer

  • S'janten alias oversergent Orville Bulder fra tegneserien "Basserne" af Mort Walker.
  • Sergent Cornelius Chesterfield fra tegneserien "Blåfrakkerne" af Raoul Cauvin.

Kilder

  1. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIV, s. 353
MilitærStub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
1885

Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906

Se også 1885 (tal)

Center for Sergent- og Maritim Uddannelse

Center for Sergent- og Maritim Uddannelse (SMC) er en af de seks kompetencecentre underlagt Søværnets Skole, og er indgangspunktet for alle værnepligtige, konstabler og kadetaspiranter der starter i Søværnet. Alle skal igennem Søværnets Basisuddannelse (SBU) for at lære de grundlæggende principper, holdninger og færdigheder der er nødvendige for at kunne bestride en stilling i Søværnet. Skolen er desuden uddannelsessted for samtlige sergenter i Søværnet.

Skolen hed oprindeligt Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole (SSR) og fungerede udelukkende, som navnet antyder, med at uddanne sergenter og reserveofficerer. Skolen er placeret i det naturrige Bangsbostrand i det sydlige Frederikshavn. Skolen blev den 1. januar 2008 slået sammen med Søværnets Grundskole (SGS) der var placeret i Auderød og aktiviteterne blev samlet i Frederikshavn under navnet Søværnets Sergent- og Grundskole (SSG) frem til 1. januar 2014 hvor skolen fik sit nuværende navn. Omkring 800 elever kommer årligt igennem skolen på de forskellige uddannelser og skolen håndterer op til 350 elever af gangen.

Foruden SBU varetages flere andre uddannelser også af skolen, blandt andet:

Uddannelse af sergenter samt videreuddannelse af disse til over- og seniorsergenter.

Grund- og sergentuddannelse for kadetaspiranter.

Obligatorisk uddannelse i redningsmidler for alle søværnets ansatte foregår i skolens svømmehal.

Efteruddannelser inden for redningsmidler, fartøjstjeneste, sanitet, håndvåben og maritime force protection.

Som værnepligtig vil man blandt andet komme til at gennemgå træning i grundlæggende militæruddannelse, (vagttjeneste, håndvåben, førstehjælp, brandbekæmpelse, redningshjælp, speedbådscertifikat og røgdykkeruddannelse).

Deutsche Marine

Deutsche Marine er siden 1990 den tyske marines officielle navn. Deutsche Marine er den sømilitære gren af Bundeswehr og bygger videre på Kaiserliche Marine (1871-1918), Reichsmarine (1919-1935), Kriegsmarine (1935-1945), Bundesmarine (uofficielt navn 1955-1990) og Volksmarine (østtysk 1956-1990).

Enola Gay

Enola Gay er et Boeing B-29 Superfortress bombefly tilhørende det amerikanske luftvåben. Enola Gay var flyet, som kastede atombomben Little Boy over den japanske by Hiroshima, den 6. august 1945. Little Boy var den første af de kun 2 atombomber, der nogensinde er anvendt i krig. Den anden, Fat Man blev ligeledes kastet over Japan (nærmere bestemt Nagasaki), 3 dage senere den 9. august. Fat Man blev kastet af Bockscar, et fly af samme type som Enola Gay.

Enola Gay er blevet berømt for dets rolle i bombningen af Japan, der førte til landets overgivelse og dermed slutningen på 2. verdenskrig. I dag kan flyet ses ved en stor flyudstilling i Steven F. Udvar-Hazy Center i Dulles International Airport, Washington D.C..

Enola Gay var et af kun 15 specialombyggede B-29 fly, der var i stand til at fremføre atombomber. Flyet blev overdraget til USAAF's (United States Army Air Forces) 509th Composite Group under ledelse af oberst Paul Tibbets. Flyet blev døbt Enola Gay efter Paul Tibbets mor, Enola Gay Tibbets. Paul Tibbets valgte selv at flyve det specielle bombetogt. Den 6. august lettede Enola Gay fra dets base på øen Tinian, ca. 6 timers flyvning fra Hiroshima. Little Boy blev kastet 08:15 lokal tid.

Enola Gays besætning den 6. august, 1945:

Oberst Paul W. Tibbets, Jr. – kaptajn (23. feb. 1915 – 1. nov. 2007)

Kaptajn Robert Lewis – andenpilot

Major Thomas Ferebee – bombekaster

Kaptajn Theodore Van Kirk – navigatør

Løjtnant Jacob Beser – (elektronisk krigsførelse) og eneste besætningsmedlem på begge a-bombetogter

Kommandør William Sterling Parsons – våbentekniker

Sekondløjtnant Morris R. Jeppson – assisterende våbentekniker

Sergent Joe Stiborik – radarnavigatør

Oversergent George Caron – agterskytte

Sergent Robert Shumard – andentekniker

Menig Richard Nelson – radiotelegrafist

Oversergent Wayne Duzenberry – flyvemaskinist

Fændrik

Fændrik (tysk: Fähn(d)rich, 'fanekonge') er en gammel militærgrad mellem løjtnant og sergent – en fændrik fører altså kommando over soldater i krig. I dag særlig kendt fra Peter Fabers sang Højt fra træets grønne top. Fændrik betyder egentlig "fanebærer" men er over tid anvendt som militær grad.

Gruppe (militær)

For alternative betydninger, se Gruppe. (Se også artikler, som begynder med Gruppe)En gruppe er den mindste militære enhed som inden for infanteriet består af mellem 6-10 mand. Et antal grupper, typisk tre, udgør en deling. Inden for pansertropper og artilleri vil man typisk ikke tale om grupper, men om en enkelt kampvogn eller en enkelt pjece og dens besætning.

Gruppen ledes normalt af en sergent kaldet en gruppefører – i en infanterigruppe er en korporal eller menig næstkommanderende.

Hæren

Hæren udgør det danske forsvars landmilitære del. Hærens oprindelige opgave var at forhindre konflikter og krig samt forsvare dansk suverænitet og interesser. Med tiden er disse opgaver blevet udviklet til også at omfatte beskyttelse af fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

Oprindeligt førte de danske konger personligt hæren i kamp og kæmpede med sine tropper. I 1808 oprettedes generalstaben og førte sidenhen til oprettelsen af fire generalkommandoer med kongen som øverstbefalende.

Hæren har historisk været en stor del af det danske forsvar og har derfor været involveret i adskillige krige, slag og sammenstød med fremmede magter for at beskytte landets interesser. De største krige har været territoriale krige med Sverige, Rusland, Preussen, England og 2. verdenskrig hvor hæren på grund af kommunikationsvanskeligheder i fire timer ydede modstand mod den tyske invasion til trods for regeringen, der havde beordret en øjeblikkelig overgivelse. I nyere tid har Hæren stået for størstedelen af de danske internationale engagementer som blandt andet det tidligere Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

Jørgen Münter

Jørgen Theodor Balthazar Münter (19. november 1904 i København – 25. april 1977 i Ordrup) var en dansk søofficer, far til Jens Münter.

Han var søn af kaptajn i flåden Hermann Munter (1874-1915) og hustru Ellen født von Hedemann (1879-1953), blev søløjtnant II 1926, søløjtnant I 1927 og marineflyver 1929. Münter deltog i Lauge Kochs treårsekspedition til Nordøstgrønland 1932, i første danske marineflyvning København-Færøerne retur 1934, blev kaptajnløjtnant 1936 og udførte luftopmåling på Grønland 1937 og 1938.

I 1940 blev Münter orlogskaptajn og var under krigen chef for forskellige minestrygere. Efter krigen blev han chef for Thetis på fiskeriinspektion i 1946 og 1947 og var på tjenesterejse til USA for hjemsejling af inspektionsskibet Vitus Bering 1948 og chef for samme samme år. Han gjorde tjeneste ved Folk og værn 1949-51, blev kommandørkaptajn 1950 og var chef for fregatten Niels Ebbesen 1951 og 1952. Münter var marineattaché ved den danske ambassade i London 1953 og marine- og flyveattaché i London og forsvarsattaché ved ambassaden i Haag 1955.

Han blev kommandør 1956 og chef for Søværnets sergent- og korporalskole samt Søværnets mathskole samme år, for Nordsøens og Kattegats marinekommando 1958, for Kattegats marinedistrikt 1961, blev chef for Grønlands Kommando og midlertidig kontreadmiral 1962 og blev stillet til rådighed for Søværnskommandoen 1965 og fik afsked samme år. Münter var Kommandør af Dannebrogordenen, bar Fortjenstmedaljen i sølv og Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten.

Han blev gift 4. marts 1932 med Aase Nissen (15. oktober 1910 på Frederiksberg - 2. juni 1993 i Zürich), datter af godsejer, kaptajn Axel Nissen og hustru Paula født Larsen.

Kornet (titel)

For alternative betydninger, se Kornet. (Se også artikler, som begynder med Kornet)Kornet er den laveste officersgrad i kavaleriet, tilsvarende fændrik eller sekondløjtnant i infanteriet. Titlen kommer af kornet, en ældre betegnelse på standarten som denne officer havde ansvar for at bære. Graden benyttes ikke i Danmark nu, men har været i brug indtil 1951, hvor den afskaffedes. Graden (der udtales med tryk på sidste stavelse) var en værnepligtig grad mellem korporal og sergent. Kornetter var ofte værnepligtige med en længere skolegang, der skønnedes egnede som officerer. De kunne forvente udnævnelse til sekondløjtnant ved genindkaldelse. Værnepligtige kunne også blive uddannet til korporaler. Kornettens gradstegn var 2 korporalsvinkler med en roset over, eller på andre uniformer en lille stjerne.

Pr. januar 2007 er prins Harry af Wales kornet i regimentet The Blues and Royals.

Militær rang

En militær rang er et rangtrin i en militær organisation. Der skelnes mellem officerer, underofficerer og menige (hvervede eller værnepligtige) soldater.

Inden for militære organisationer er anvendelsen af rang nærmest universel. Kinas Folkets Befrielseshær (1965-1988), den albanske hær (1966-1991) og den sovjetiske Røde Hær (1918-1935) er sjældne eksempler på militære organisationer, som har gjort sig erfaring med at afskaffe militære grader. I alle tre tilfælde valgte man at genindføre graderne efter at have oplevet operationelle vanskeligheder ved kommando og kontrol.

Officer

En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).

Officerer kan traditionelt tildeles retten til at føre selvstændig kommando; dette sker i praksis kun for højerestående officerer.

Oversergent

En oversergent er en M221-stilling i Forsvaret. En oversergent vil typisk have været sergent i 3-4 år før man kan uddannes til oversergent.Uddannelsen til oversergent er benævnt Videreuddannelsestrin 1/Mellemleder (VUT-I/ML). Uddannelsen tager mellem 14-19 uger afhængigt af værnet.I Hæren kan en oversergent være næstkommanderende i en deling, oftest som den eneste professionelle i en værnepligtsdeling.

I Søværnet kan en oversergent være vagtholdsleder i operationsrummet og i Flyvevåbnet kan en oversergent være 2. tekniker/flyredder i en redningshelikopter.

I Hærhjemmeværnet er en oversergent næstkommanderende i en deling, i Flyverhjemmeværnet næstkommanderende i en sektion og i Marinehjemmeværnet næstkommanderende skibsfører. En oversergent kan i Hjemmeværnet også være kommandobefalingsmand eller forsyningsbefalingsmand på kompagniniveau. Oversergenter i Hjemmeværnet er ulønnede.

Royal Navy

Royal Navy var oprindeligt den kongelige engelske flåde og blev senere Storbritanniens flåde.

Sektion (militær enhed)

For alternative betydninger, se Sektion. (Se også artikler, som begynder med Sektion)En sektion er en mindre militær enhed som inden for infanteriet består af enkelte grupper, eller som betegner en reduceret deling. Enheden ledes normalt af en oversergent eller sergent, der betegnes sektionsfører, og som gerne samtidig er gruppefører for den ene af sektionens grupper. Der er typisk en sergent som næstkommanderende; denne virker som gruppefører for den anden af de to grupper, sektionen almindeligvis består af.

Stykjunker

Stykjunker, er en forældet betegnelse for de yngste officerer i artilleriet svarende til sergent. Navnet stammer fra det tyske "Stück", som både var en betegnelse for ammunitionen og for artilleriet, og fra junker, der var en officeraspirant.

Søværnet

Søværnet (også Søetaten, Flåden, Marinen eller Kongelige danske marine) er den maritime del af det danske forsvar. Søværnet har ansvaret for det maritime forsvar af de danske, grønlandske og færøske områder samt for deltagelse med maritime enheder i internationale opgaver. Desuden har Søværnet ansvar for farvandsovervågning, søredning, isbrydning, forureningsbekæmpelse på havet m.m.

Danmark har i dag en meget moderne flåde, hvor størstedelen af enhederne er taget i brug efter den kolde krigs afslutning. Søværnet har relativt store skibe, set i forhold til Søværnets størrelse og Danmarks geografiske udseende og har bevæget sig fra at være den strategiske partner i NATO, der kontrollerede adgangen til Østersøen, til at være en udfarende maritim styrke.

Danske skibe bærer præfikset KDM for Kongelige Danske Marine, men oftest bruges det engelske præfiks HDMS for Her/His Danish Majesty's Ship.

Søværnets Skole

Søværnets Skole (SSK) er den eneste tilbageværende skole i Søværnet. Tidligere var der tre overordende uddannelsesinstitutioner i Søværnet: Søværnets Officersskole, Søværnets Sergent- og Grundskole og Søværnets Specialskole. Søværnets Officersskole er overflyttet til Forsvarsakademiet (FAK). Søværnets Sergent- og Grundskole og Søværnets Specialskole er sammenlagt og blevet til Søværnets Skole. Skolen er ansvarlig for grund-, videre- og efteruddannelse af personel af alle personelgrupper indenfor sømilitære fagområder. Skolen fungerer som en paraplyorganisation for seks underliggende centre (skoler) der hver især er ansvarlig for uddannelsen af personel indenfor deres speciale som dækker alle Søværnets behov:

Center for Dykning (DYC), placeret på Holmen i København

På DYC bliver dykkere til Søværnets skibe, minedykkere og brandvæsenets pionerer uddannet og videreuddannet.

Center for Skibssikkerhed (SIC), placeret ved Hvims lige udenfor Aalbæk (se Nordjysk Brand- og Redningsskole)

På SIC uddannes eleverne indenfor FOST principper i brandslukning, røgdykning, havari og forureningsbekæmpelse.

Center for Taktik (TAC), placeret på Flådestation Frederikshavn

TAC uddanner kursisterne i taktiske fag som kommunikation, navigation og søkrig.

Center for Sømilitær Teknologi (CST), placeret på Holmen i København

På CST uddannes personalet i størstedelen af de tekniske og elektroniske systemer i Søværnet således det er muligt at betjene og reparere disse.

Center for Sergent- og Maritim Uddannelse (SMC), placeret i Bangsbo i Frederikshavn

På SMC foregår Søværnets sergentuddannelser, Søværnets Basisuddannelse (SBU) samt efteruddannelser inden for redningsmidler, fartøjstjeneste, sanitet, håndvåben og maritime force protection.

Center for Våben (VBC) på Sjællands Odde

På VBC lærer man betjening, vedligeholdelse og reparation af de fleste af Søværnets våbensystemer. Derudover huser VBC Værnsfælles Dronesektion (VFD), som er leveringsdygtig i flere forskellige droner, blandt andet sødroner, minidroner og undervandsdroner.

United States Navy

USA's marine,

United States Navy (USN eller US Navy), er den maritime gren af det amerikanske forsvar og en af de 5 værn i forsvaret. U.S. Navy er verdens største flåde og dens samlede tonnage er større end de næste 13 flåders tonnage lagt sammen. U.S. Navy er også indehaver af verdens største hangarskibsflåde med 11 operative skibe, en under konstruktion (og yderligere to planlagt) samt yderligere en i reserve. Flåden havde i januar 2011 328.516 ansatte samt 101.689 i reserve. Flåden har 286 skibe og fartøjer og over 3.700 fly.Flåden kan spore sine rødder tilbage til Continental Navy, som blev etableret i 1775 under den Amerikanske revolution og blev derefter nedlagt kort efter krigens afslutning. USA's forfatning gav imidlertid det lovmæssige grundlag til at opretholde en stående militær styrke ved at lade kongressen få magten til at skaffe og vedligeholde en flåde.Piratangreb på amerikanske skibe langs Barbareskkysten i Middelhavet fik kongressen til at benytte sig af sine beføjelser ved at stemme "flådeloven af 1794" der omhandlede bygningen og bemandingen af seks amerikanske fregatter. Disse skibe blev benyttet til at bekæmpe pirateriet langs den afrikanske nordkyst. I det 20. århundrede demonstrerede USA sine flådestyrkers evne ved, i årene 1907-1909, at sejle verden rundt med den Store hvide flåde.

US Navy fastholder i det 21. århundrede en betydelig global tilstedeværelse, og er tilstede i områder som Fjernøsten, Middelhavet og Mellemøsten. Flådens størrelse er enorm og har evner til at ændre lokale politiske situationer ved sin blotte tilstedeværelse. På denne måde er US Navy et tungtvejende politisk redskab.

Viggo Larsen

Jens Viggo Larsen (14. august 1880 i København – 6. januar 1957 smst) var en dansk filminstruktør, skuespiller, manuskriptforfatter og filmproducer. En af den tidlige stumfilms pionerer.

Han var oprindeligt uddannet sergent, men blev i 1905 ansat af Ole Olsen til at bestyre dennes Biograf Theatret på Vimmelskaftet i København og da Ole Olsen så året efter i 1906 stiftede Nordisk Film i Valby flyttede Viggo Larsen med og blev som både filminstruktør og skuespiller til at være med i størstedelen af selskabets produktioner i de tidlige år mellem 1906 og 1909. Med få undtagelser var det ham der instruerede alle filmene i denne periode, i alt omkring 23 film blev det til, de fleste desuden med ham selv som hovedrolleskuespiller. I slutningen af 1909 blev Viggo Larsen opsagt fra Nordisk Film. Baggrunden var både økonomiske og kunsterniske uoverensstemmelser mellem ham og Ole Olsen, salget af film var vigende og Viggo Larsen viste ikke den krævede kunstneriske formåen eller udvikling. Efter Nordisk Film vendte han til Tyskland i 1910, hvor han i Berlin indspillede hvor han havde stor succes både som instruktør og skuespiller og arbejde for flere af de store tyske tidlige filmselskaber; Vitascope, Universum Film og i eget filmselskab: Treumann Larsen Film GmbH. Han forblev i Tyskland til efter 2. verdenskrig, men vendte tilbage til Danmark i 1945.

Han huskes af eftertiden især for hans rolle i "Løvejagten" (1907/1908), hvor han spiller den ene af de to vildtjægere.

Viggo Larsen var gift to gange, først den tyske skuespillerinden Wanda Treumann og senere med Karin Nielsen. Han døde den 6. januar 1957 og ligger begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Hær
Marine
Luftvåben

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.