Sangdrossel

Sangdrossel (Turdus philomelos) er en spurvefugl i familien drosselfugle. Den er udbredt over det meste af Europa og i dele af Asien samt indført visse steder i Australasien. I Danmark er den almindelig i nåleskove eller blandskove,[kilde mangler] især i den østlige del af landet.[kilde mangler] Den er i løbet af 1900-tallet indvandret til byernes haver og parker, hvor den dog lever temmelig skjult, da den stadig er ret sky.[kilde mangler] Den opdages oftest på sin kraftige sang.[kilde mangler]

Sangdrossel
Song Thrush Turdus philomelos
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes
(Spurvefugle)
Familie Turdidae
(Drosselfugle)
Slægt Turdus (Drossel)
Art T. philomelos
Videnskabeligt artsnavn
Turdus philomelos
Brehm, 1831
Kort
Sangdroslens udbredelse ::::     Yngletid ::::     Helårligt ::::     Vinterkvarter
Sangdroslens udbredelse
     Yngletid
     Helårligt
     Vinterkvarter
Hjælp til læsning af taksobokse

Udseende og stemme

Song Thrush (Turdus philomelos) in flight
Flyvende sangdrossel

Sangdroslen er omkring 23 centimeter eller lidt mindre end en solsort. Kønnene er ens i fjerdragten. Oversiden er brun, dog med gulbrune spidser på de store dækfjer.[1] Undersiden er gullig med mange mørke pletter i rækker. I den hurtige, retlinede flugt ses på vingens underside lysebrune (rustgule [2]) vingedækfjer.[1] Benene er hudfarvede. Unge fugle ligner adulte, men har gulplettet overside.[2]

Stemme

Sangdroslens sang

Sangen er vidtlydende og melodiøs med klare fløjtetoner. Den kan minde om solsortens, men består af korte motiver som gentages flere gange og kan f.eks. gengives som "du-it, du-it, du-it! bit bit bit bit! be-di-u be-di-u...!" eller i en engelsk udgave: "Kiss me, kiss me!, Do it, do it, do it, Be quick, be quick,...!". De enkelte motiver varierer meget og hver han har sit eget repertoire med i gennemsnit 130 forskellige passager. Ofte findes imitationer af andre fugle.[3]

Hannen fremfører oftest sangen fra toppen af et træ eller et andet højt sted. I Danmark synger den fra sin ankomst i marts indtil juli og er en af de fugle, der begynder tidligst at synge, ofte mere end en time før solopgang, og slutter sidst om aftenen.[3] I en britisk undersøgelse blev arten sammenlignet med 17 andre sangfugle og af dem havde sangdroslen den kraftigste stemme i forhold til sin vægt.[4]

Kaldet er et skarpt, lyst tsip. Fra flyvende fugle høres også et meget kort sip. Advarselskaldet er bl.a. et duk-duk eller en hurtig serie: tjitjitji...!.[3]

Levested og udbredelse

Sangdroslen yngler sædvanligvis i skove med meget undervegetation og med mere åbne områder, som lysninger, i nærheden. Den anvender i Vesteuropa også haver og parker. Den yngler op til trægrænsen og når fx 2200 meter over havet i Schweiz. I den østlige del af artens udbredelsesområde findes den kun i udkanten af de tætte nåleskove.[5]

Udbredelse

Song Thrush

Arten forekommer i det vestlige og centrale Palæarktis, hvor den yngler i den tempererede og boreale zone.[6] Den findes i hele Europa på nær Island og det sydlige middelhavsområde. I øst strækker dens forekomst sig til Bajkalsøen.[2]

Den blev i midten af 1800-tallet indført til det sydøstlige Australien og New Zealand.[7] I Australien er den i dag kun udbredt i omegnen af Melbourne.[8]

I Danmark er sangdroslen en almindelig yngletrækfugl, der overvintrer i det sydvestlige Europa og Nordafrika. Den trækker om natten, hvor man især i april og oktober kan høre dens korte, skarpe "tsip"-kald fra de fugle, der passerer landet til eller fra den skandinaviske halvø og Finland.[2]

Ynglebiologi

Turdus philomelos -New Zealand -nest-8 (4)

Sangdroslen ankommer til Danmark fra slutningen af februar til begyndelsen af april.[9] Den skålformede rede placeres lavt i et træ eller en busk og bygges af sammenflettede strå og kviste, der holdes sammen af ler. Den er let genkendelig ved, at bunden er en fast skal af sammenklinet trøsket træ og spyt.[10]

Hunnen lægger 5-6 blålige æg med mørke pletter og ruger dem i to uger. Ungerne bliver først fodret i reden af forældrene i to uger, hvorefter de forlader reden. De er først flyvefærdige et par dage senere, og fodres fortsat i to-tre uger.[11] Det er almindeligt med to kuld på en sommer, med andet kuld i juni måned.[2]

Føde

Som solsorten finder sangdroslen sin føde på jorden. Når den søger føde, bevæger den sig først hurtigt fremad for derpå pludseligt at stoppe op og se sig omkring.[5] Den ernærer sig især ved regnorme, insekter og bær. Desuden er snegle en vigtig næringskilde, hvor den foretrækker arter som havesnegl og lundsnegl, hvis sneglehus knuses mod en sten.[12]

Galleri

Un nid et ses oeufs

En sangdrosselrede

Three Song Thrush (Turdus philomelos) eggs

Æg af sangdrossel

Turdus philomelos -New Zealand -juvenile-8

Juvenil sangdrossel

Noter

  1. ^ a b M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.
  2. ^ a b c d e Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
  3. ^ a b c Jon Bjørn Andersen, Skovens fuglestemmer - året rundt, side 25, 95, 113 og 145. Holkenfeldt, 1992. ISBN 87-7720-338-0
  4. ^ Brackenbury, J. H. (1979). Power capabilities of the avian sound-producing system. J. Exp. Biology. 78 (1): 163–166
  5. ^ a b Clement, Peter; Hathway, Ren; Wilczur, Jan (2000). Thrushes (Helm Identification Guides). Christopher Helm Publishers Ltd. sid. 392–395. ISBN 0-7136-3940-7
  6. ^ Bernt Løppenthin: Danske ynglefugle i fortid og nutid. Odense 1967
  7. ^ A. H. McLintock (red.): BIRDS, An Encyclopaedia of New Zealand, oprindelig udgivet i 1966.
  8. ^ BirdLife International (2014) Species factsheet: Turdus philomelos. Hentet 9. februar 2014.
  9. ^ Tommy Dybbro, Oversigt over Danmarks fugle 1978, Dansk Ornithologisk Forening, 1978. ISBN 87-87604-02-7.
  10. ^ Anders Holm Joensen, Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side . ISBN 87-423-0076-2.
  11. ^ oiseaux.net: Grive musicienne (Turdus philomelos). Hentet 10. februar 2014.
  12. ^ Snow, David; Perrins, Christopher M (editors) (1998). The Birds of the Western Palearctic concise edition (2 volumes). Oxford: Oxford University Press. ISBN 0-19-854099-X, 1225–1228

Kilder/Eksterne henvisninger

Arnkil

Arnkil er et natur og historisk område nord for Sønderborg beliggende på den nordligste del af Kær Halvø på øen Als ved Als Sund overfor Sottrupskov på Sundeved.

Ingen ved hvor navnet "Arnkil" stammer fra, men "Arn" er afledt af det gammeldanske "Arnar" som betyder "ørn". Kil kan betyde en smal vig eller bugt der skar sig dybt ind i landet, og det passer godt på Augustenborg Fjord og Alssund.

Enden forklaring er at Arnkil ifølge et sagn have fået navn efter Arno der boede på Sundeved. Arno blev forelsket i pigen på Rønhave da han var til fest på Nordborg slot. De aftalte at han skulle komme og besøge hende. Han roede over Alssund i en efterårs storm, men han druknede. Først flere dage efter fandt man ham.

Yderst på Kær Halvø ligger det ca. 30 ha store offentlig tilgængelige engområde Arnkilsøre. Området blev fredet i 1924 og har været anvendt som militært øvelsesterræn og som fælles areal for lokale landmænd til høslet og græsning. Øst for engområdet

ligger den 75 ha store Arnkil Skov.

Arnkil Skov

Arnkil Skov eller Arnkil Fredskov er en statsskov på 75 ha ved Arnkil på den yderste del af Kær Halvø mellem Augustenborg Fjord og Alssund på øen Als. Skoven drives på en naturvenlig måde med selvforyngelse. Almindelig Bøg er den dominerende træart, særlig den østlige del af skoven har mange store ege og bøgetræer. En del af de store træer blev for nogle år siden skovet og det førte til at en hejrekoloni blev ødelagt. Cirka 5 ha af skoven henligger nu som urørt skov.

Der er nogle få gravhøje, tuegrave, en skålsten samt et anlæg af ukendt oprindelse i skoven. Der er 3 parkeringspladser til området og fri teltning i skoven, dvs. man må overnatte overalt, bortset fra indhegninger, på fortidsminder og på stranden. Det vest for skoven, yderst på Arnkilsøre, statsejede overdrevslignende slettearealer er på ca. 25 ha.

Ved Arnkil satte preusserne den 29. juni 1864 over Als Sund, og indledte Slaget om Als. Det var det sidste store slag, Danmark har deltaget i på dansk jord. I skoven ligger der flere soldatergrave.

Særlig skovens forårsflora er interessant med ramsløg, dansk ingefær, anemone, lærkespore og lungeurt.

Skoven har et rigt fugleliv med blandt andet: munk, dompap, gransanger, bogfinke, musvit, blåmejse, jernspurv, gulspurv, spætmejse, træløber, gærdesmutte, rødhals, hvid vipstjert, ringdue, skovskade, stor flagspætte, fiskehejre, natugle, sangdrossel, krage, stær, skarv og musvåge. Langs med kysten kan man om vinteren se toppet skallesluger, hvinand, gravand og gråand

I det sydvestlige del af overdrevsarealet er der indrettet en primitiv overnatningsplads med adgang til toilet. Fra parkeringspladsen er der en afmærket vandrerute på 4 km som går gennem skoven til Augustenborg Fjord, hvor den fortsætter mod øst til Arnkilsøre og parallelt med Als Sund tilbage til udgangspunktet.

Fra Jylland køre man over Alssundbroen og drejer af ved første rundkørsel mod Sønderborg Lufthavn og følger vejen Nørremark mod nord. Der er skiltet til Arnkil ved vejens slutning.

Bærmoseskov

Bærmoseskov ved Trige, er én af de nye Aarhus Skove i Aarhus Kommune. Skoven på ca. 80 ha, blev hovedsageligt plantet og rejst i 1992, men der er skov fra 1987 og den udvides stadig med nye tilplantninger. Initiativet til skoven kom med Aarhus Kommunes 1988 plan, men den er dog en statsskov plantet af den forhenværende Skov- og Naturstyrelse (nu blot Naturstyrelsen) og Bærmoseskov drives af Den Danske Stat i det daglige.

Bærmoseskov ligger i forlængelse af den næsten dobbelt så store Himmerigskov, der blev rejst i årene 1993-95. Skovene ses indimellem benævnt som Bærmose-Himmerig Skov.

Der er en hundeskov i den sydlige del af Bærmoseskov.

Donssøerne

Donssøerne er et delvist privatejet søområde ved Dons nordvest for Kolding. Søområdet udgør et areal på ca. 100 hektar, hvortil kommer ca. 50 hektar mose.Donssøerne opstod, da man i forbindelse med opførelsen af vandkraftværket Harteværket i årene 1918-1920 etablerede dæmninger i området for at få vand nok til at drive turbinerne. De lavvandede søer har et rigt fugleliv og her findes bl.a. krikand, gravand, skeand og toppet lappedykker. På øen midt i Nørresø findes en større hættemågekoloni. Søerne bruges også af lystfiskere og vandere. De tre største søer i området er Dons Nørresø, Dons Søndersø og Stallerup Sø. I de omkringliggende løv- og granskove vil man kunne høre flere af de danske sangfugle, f.eks. løvsanger, gulspurv, sanglærke, sangdrossel, bogfinke, fuglekonge og diverse mejser.

Drossel

En drossel er en fugl indenfor slægten Turdus i ordenen af spurvefugle. Slægten har cirka 79 arter, der findes udbredt over næsten hele verden. Droslerne hører til de næststørste spurvefugle efter kragefuglene. I Danmark yngler fire arter regelmæssigt, der alle i større eller mindre grad er trækfugle. Danmarks almindeligste ynglefugl er en drossel, nemlig solsorten, Turdus merula.Drosler er kraftigt byggede fugle, der bevæger sig i hop på jorden. Deres næb er kraftigt med let bøjet overnæb. Reden er dyb og skålformet. Æggene er plettede.

Fuglesang

Fuglesang er i daglig tale fuglestemmer. Ornitologisk set deles fuglestemmer i sang og kald, hvor sangen er de lyde, der anvendes ved forsvaret af et territorium eller for at tiltrække en mage, mens de ofte simplere kald fx anvendes som kontaktlyd mellem individer i flokke. Fuglesang udføres oftest af hannen i yngletiden og er specifik for den enkelte fugleart. Visse fugle er i stand til at efterligne andre fuglestemmer. Eksempler på dette er stæren og papegøjen, der endda kan efterligne mennesker.

Fuglesangen udføres oftest fra en høj sangpost, hvor sangen kan høres langt omkring. Sangen kan også udføres flyvende i såkaldt sangflugt, hvilket fx ses hos sanglærken, der lever i åbent land og er i besiddelse af en langvarig sang, der foredrages højt over jorden på svirrende vinger.

Fugletræk

Som fugletræk betegner man fuglenes årlige bevægelser mellem forskellige opholdssteder. Trækket sker ofte nord-syd ad bestemte ruter mellem fuglenes yngleområde og vinterkvarter. Fugletrækket er først og fremmest drevet af tilgængeligheden af føde og foregår især på den nordlige halvkugle. Her påvirkes trækfuglenes ruter af naturlige barrierer som Middelhavet eller Østersøen. Trækket er fysisk hårdt og indebærer mange farer som predation og jagt. Fugle, der ikke trækker, kaldes standfugle, mens strejffugle foretager kortere eller længere bevægelser uden en fast trækretning. Nogle strejffugle kan optræde i meget stort tal og kaldes da invasionsfugle. Mange fuglearter er kun delvist trækfugle, da kun en del af bestanden trækker, mens en anden del bliver. Flertallet af alle verdens fuglearter er trækfugle.

Et ekstremt eksempel er havternen, der kan yngle nær Arktis og overvintre ved Antarktis. Arten foretager normalt et årligt træk på cirka 34.000 kilometer. Nogle individer kan endda tilbagelægge over 80.000 kilometer årligt, hvad der svarer til det dobbelte af jordens omkreds.Historisk set blev fugletræk omtalt for 3000 år siden af oldtidens grækere som Homer og Aristoteles samt i Jobs Bog. Det drejede sig da om arter som storke, duer og svaler. I midten af 1700-tallet noteredes arternes forskellige ankomst- og afrejsetidspunkter til og fra deres yngleområder. Ved undersøgelser af fuglenes træk anvendes i dag ringmærkning, eller der anbringes satellitsendere på fuglene.

Himmerigskov

Himmerigskov mellem Søften, Hinnerup og Trige, ligger praktisk talt i Favrskov Kommune, men regnes indimellem til én af de nye Aarhus Skove. Skoven på ca. 140 ha, blev hovedsageligt plantet og rejst i 1993-95, men den udvides stadig med nye tilplantninger, senest i 2017. Der er planlagt nye tilplantninger i 2018. Initiativet til skoven kom med Aarhus Kommunes 1988-plan, men den er dog en statsskov plantet af den forhenværende Skov- og Naturstyrelse (nu blot Naturstyrelsen), og Himmerigsskov drives af staten i det daglige.

Himmerigskov ligger vest for den Nordjyske Motorvej (E45) i forlængelse af den cirka halvt så store og også nyrejste Bærmoseskov, der ligger øst for, ved selve Trige by. Motorvejen kan krydses i en tunnel lige syd for skovene. De ses indimellem samlet benævnt som Bærmose-Himmerig Skov.

Himmerigsskov er opkaldt efter Himmeriggården, som ligger centralt i den ældste del af skoven.

Kær Halvø

Kær Halvø er en halvø på øen Als i Ulkebøl Sogn, Sønderborg Kommune, beliggende nord for Sønderborg ud til Als Sund mod vest og Augustenborg Fjord mod øst. Fra Kær Vig ved Als Sund strækker landsbyen Kær sig næsten tværs over halvøen; På den nordøstlige del ligger Sønderborg Lufthavn ud til Augustenborg Fjord.

Landsbyen Kær med ca. 300 indbyggere er beliggende tre kilometer syd for Sønderborg Lufthavn og fire kilometer nord for Sønderborg. Byen tilhører Sønderborg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Den hører til Ulkebøl Sogn. Kær er en såkaldt vejforteby, hvor de gamle gårde og huse ligger på begge sider af vejen. De mange mindesten i haverne fortæller om de voldsomme kampe den 29. Juni 1864.

Misteldrossel

Misteldrossel (Turdus viscivorus) er med sine 27 centimeter den største af de danske drosler. Den er i Danmark ret almindelig både som ynglefugl (især i Jylland) og som trækgæst. Den ligner af ydre en stor sangdrossel, men dens sang minder mest om solsortens.

Misteldroslen findes i størstedelen af Europa og desuden i Nordafrika og det vestlige Asien.

Natravn

Natravn (Caprimulgus europaeus) er en fugl i ordenen af natravne, der er udbredt i Europa, Nordafrika og dele af Asien. Den yngler f.eks. i skovlysninger eller på heder med spredt bevoksning, hvor den ligesom flagermus jager insekter i skumringen.

I Danmark er arten en fåtallig yngletrækfugl og findes især i fyrreskov på sandet bund. Natravnen har en karakteristisk spindende stemme, der kan høres ved tusmørketid. De danske fugle overvintrer i det sydlige og østlige Afrika.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.