Salmonsens Konversationsleksikon

Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.

Salmonsens
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af Salmonsens Konversationsleksikon. Indbindingen på 2. udgaven er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder.

Første udgave

Baggrunden for tilblivelsen af Salmonsens Konversationsleksikon var at ejeren af J.H. Schultz Bogtrykkeri, Frederik Hostrup Schultz, i slutningen af 1880'erne fattede den plan at udgive en oversat udgave af det tyske Meyers Konversationslexikon. For at finansiere foretagendet slog han sig sammen med den tidligere murermester arkitekt J.W. Frohne, som garanterede halvdelen af finansieringen, og de enedes om at deles om finansieringen. Den da 34-årige premierløjtnant og militærhistoriker Christian Blangstrup blev ansat som redaktør og indgik 9. maj 1891 en kontrakt om at levere et hæfte af oversættelsen på 48 sider hver 14. dag, med begyndelse marts 1892. Man havde beregnet, at leksikonet ville komme til at fylde 240 hæfter (i 16 bind), og prisen skulle være 50 øre pr. hæfte, dvs. 120 kr., og at værket skulle være færdigudgivet inden år 1900. Boghandleren og forlæggeren Isaac Salmonsen blev af Schultz hyret til at stå for salget og reklamering af værket.

Kort efter at Blangstrup og medarbejderen litteraten Stange var begyndt på arbejdet, ændrede disse planer og fik i stedet den idé, at den nye leksikon skulle skrives fra bunden, og at de ville hyre et hold af danske eksperter til at udarbejde opslagene. Det lykkedes dem at samle nogle af tidens førende videnskabsmænd som medarbejdere, og første hæfte blev udsendt marts 1893. Leksikonet med navnet Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon, opkaldt efter Isaac Salmonsen, blev en stor succes, og det oprindeligt planlagte oplag på 5000 blev fordoblet. Det udkom i 18 bind (samt et supplementsbind) i perioden 1893 til 1911 med angivelsen Brødrene Salmonsens Forlag, på trods af at det i virkeligheden blev trykt og forlagt af Schultz.

Anden udgave

Salmonsens titel
Titelbladet til første bind af Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave.

Allerede i 1912 besluttede Blangstrup at begynde arbejdet på en 2. udgave af leksikonet. Planen var at der skulle udkomme 20 bind på 60 ark (dvs 960 sider). Første bind skulle have været udgivet i 1914, men samme år skete udbruddet af 1. verdenskrig, så det blev udskudt til året efter hvor første bind udkom med titlen Salmonsens Konversationsleksikon. Udgivelsen fortsattes til 1928, og da omfattede værket 25 bind, de sidste endda på ca. 70 ark hver. I 1930 udkom desuden et supplementsbind. Christian Blangstrup var værkets redaktør på de første 21 bind, hvorimod bind 22-26 havde Johannes Brøndum-Nielsen og Palle Raunkjær som redaktører.

Mange af medarbejderne fra første udgave arbejdede også på anden udgaven. Desuden var flere nye trådt til. Der var i alt 760 på listen over bidragsydere. Foruden Blangstrup (som bidrog med militærhistoriske artikler), Frohn (som bidrog med artikler om porcelæn) og Salmonsen (som skrev artiklen om "boghandel" og flere biografier om forlæggere og bogtrykkere), kan nævnes Sophus Bauditz, Camillus Nyrop, Kristian Erslev, Karl Verner, Troels-Lund, Mouritz Mackeprang, Carl S. Petersen, Harald Høffding, Vilhelm Thomsen, Holger Pedersen, Kristoffer Nyrop, Verner Dahlerup, Otto Jespersen, Valdemar Vedel, Sophus Michaëlis, Robert Neiiendam, August Krogh, Wilhelm Johannsen, Johannes Schmidt, P.O. Pedersen og Carl Brummer.

Landegrænserne ændredes så dramatisk efter første verdenskrig, at da Salmonsen i 1918 udgav bindet med "Europa", var der kun sat plads af til et kort, som køberne senere kunne klæbe ind, når man så, hvor de nye grænser kom til at løbe.[1]

Andenudgaven blev endnu mere populær end førsteudgaven, og oplaget var på omkring 30.000. Det havde 127.000 opslag, de 99.000 egentlige artikler, mens resten var henvisninger.[2] En stor del af eksemplarerne blev solgt i Norge, hvorfor norske emner også er rigt repræsenteret.

Efterfølgende udgaver

I 1937-40 udkom en koncentreret udgave af leksikonnet med titlen Den Lille Salmonsen redigeret af Palle Raunkjær og Axel Waldbuhm Marke. Den bestod af 12 bind med 80.000 artikler og 10.000 henvisninger, men den gennemsnitlige artikelstørrelse var også betydelig kortere end originaludgavens.

Fra 1941 til 1956 udkom Salmonsens Leksikon-Tidsskrift. Det var meningen at det skulle være en løbende opdatering af Den Lille Salmonsen. Men interessen for projektet svandt ind i løbet af 1950'erne.

Umiddelbart efter 2. verdenskrig var der planer om at udgive et nyt stort leksikon på Schultz Forlag, men der var ikke midler til projektet. I stedet kom en udgave i ét bind, Den nye Salmonsen i 1949. Redaktører var Paula Strelitz, Gottlieb Japsen, Mikal Rode og Erik Lund. Det indeholdt 70.000 artikler skrevet i meget mere koncentreret end de tidligere udgivelser.

I 1960'erne var der igen planer om at udgive en ny stor udgave. Schultz Forlag måtte dog indse, at det ikke havde midler til et så stort projekt og solgte i 1967 rettighederne til Gyldendal, som ansatte en redaktion under ledelse af Jørgen Bang. Gyldendal var langt fremme med forarbejdet; det var bl.a. planlagt at værket, som skulle udgives under titlen Den Store Salmonsen, skulle bestå af 24 bind og særskilte kortbind og bibliografibind. Men i mellemtiden oplevede Danmark en begyndende økonomisk krise, og den 23. februar 1971 måtte Gyldendal meddele, at projektet var stillet i bero. Det fuldførte arbejde med bl.a. bibliografierne blev udgivet særskilt i 1972 under titlen Faglitteratur – Systematisk bibliografi, mens det færdige arbejde i nogle af emnerne blev anvendt i fagspecifikke opslagsværker som Eurolex – Leksikon om europæisk samarbejde (1972) og Psykologisk Leksikon (1974) og i det kortere men generelle Gyldendals Leksikon (2 bind, 1973).

Digitale udgaver

Projekt Runeberg i Sverige har scannet samtlige 26 bind af 2. udgave, og en lille gruppe frivillige har læst korrektur. Korrekturlæsningen blev færdig 4. oktober 2011. Indekseringen blev allerede færdig 7. oktober 2011[3]. Tilbage står arbejdet med indsættelse af illustrationer og anden færdiggørelse.

Den nye Salmonsen fra 1949 findes scannet af LFL's Bladfond 2007. Førsteudgaven er på vej.

Henvisninger

  1. ^ Henning Poulsen: Hitlers krig (s. 11), Gyldendal, 1990, ISBN 87-00-32462-0
  2. ^ Danske opslagsværker, (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 4), [Kapitel 1-3], ISBN 8712 16633 2, side 12
  3. ^ Pressemeddelelse fra Lars Aronsson som startede Projekt Runeberg 1992

Litteratur

  • Andre Nicolet, Encyklopædier og Konversationslexika gennem tiderne, J.H. Schultz, 1946.
  • Axel Andersen, Danske opslagsværker, kap. 1-3, Gad, 1970-74. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 4). ISBN 87-12-16633-2. Samt Supplement i 2. udgaven af Danske Opslagsværker, 10-18, 1977.
  • Maria Simonsen: Den skandinaviske encyklopædi. Udgivelse og udforming af Nordisk familjebok og Salmonsens Konversationsleksikon. Centrum för Öresundsstudier 37 2016. Makadam förlag. ISBN 97-89-170661228-2.

Eksterne henvisninger

Adjudant

Adjudant eller adjutant (lat., fr. aide de camp) er en officer, der forretter personlig tjeneste hos en højerestillet militærperson eller er ansat ved en højere militær myndighed eller troppechef for at bistå denne ved arbejderne i bureauet og under tjenesten i marken. I den franske hær anvendes benævnelsen adjutant for den højeste underofficersgrad.

Advokat

Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) betegner en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivningsvirksomhed og har eneret til at føre retssager for andre.

Auskultant

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Auskultant (fra latin auscullare, lytte) kaldes (i Danmark) en person, som ifølge særlig autorisation bisidder retten sammen med dommeren, ikke for at deltage i sagens behandling eller pådømmelse, men derimod for at uddanne sig selv til dommervirksomheden. I ældre tid var auskultanter ikke ualmindelig forekommende i de kollegiale retter, men vil nutildags sjældnere træffes.

Uden for Danmark anvendes betegnelsen auskultant undertiden på samme måde som i Danmark, men kan også være benævnelsen for visse under retten ansatte assisterende embedsmænd.

By

En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur". Byer har generelt komplekse systemer til sanitering, forsyning, arealanvendelse, boliger og transport. Den store koncentration af udvikling faciliterer interaktion mellem mennesker og forretninger, ofte til begge parters fordel, men giver også udfordringer i forbindelse med at håndtere den gradvise vækst.En stor by, eller metropol, har normalt associerede forstader og sovebyer. Disse typer byer har normalt byområder og storbyområder, hvor mange pendler til arbejde i byområderne. Når først en by vokser sig stor nok til at nå en anden by, kan denne region betegnes en konurbation eller megalopol. Damaskus er sandsynligvis verdens ældste by. Hvad angår befolkningsmængde er verdens største egentlige by sandsynligvis Shanghai, mens den hurtigst voksende er Dubai.

Dag (nordisk mytologi)

For alternative betydninger, se Dag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dag)I nordisk mytologi er Dag søn af Nat og Delling. Halvt as, halvt jætte. Han ridder på hesten Skinfaxe.

Danske måleenheder

Denne artikel er en liste over gamle danske måleenheder. Før indførelse af metersystemet anvendtes blandt andre disse måleenheder. Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907 og med ikrafttrædelsesdato 1. april 1912. (Gælder dog ikke mængdeangivelser).

Enkelte af de 'gamle' enheder anvendes dog stadig som f.eks. tommer, hvormed oftest menes den såkaldte internationale inch, der bruges af USA og til dels i enkelte andre lande.

Gehejmeråd

Gehejmeråd (af tysk Geheimrat, egentlig rådgiver, der er indviet i hemmeligheder) var på Christian 4.s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste rådgivere uden for rigsrådet. Fra 1670-1770 blev det titlen for medlemmerne af gehejmekonseilet. Fra 1770-1808 var det en ærestitel, der gav rang i 1. klasse og gav ret til at kalde sig excellence.

Kancelliråd

Kancelliråd var i Danmark efter 1660 benævnelsen for medlemmerne af Kancellikollegiet, men blev efterhånden på lignende måde som kammerråd en blot titel, som gav sin indehaver rang i 6. rangklasse nr 1 (hvis inehaveren i bestallingen betegnes "virkelig kancelliråd") eller nr. 7 (ellers).

I Sverige brugtes kancelliråd også oprindeligt om visse medlemmer af Kancellikollegiet, men det er ikke der blevet til en titel, men er nu benævnelsen på bureaucheferne i de fleste svenske regeringsdepartementer.

Konferensråd

Konferensråd var en dansk titel, der blev brugt fra slutningen af det 17. århundrede til omkring år 1900, oprindelig om kongens rådgivere i vigtige sager, senere blot som titel, der gav indehaveren rang i Rangfølgens klasse 2.

Kontorchef

Kontorchef er den gængse betegnelse for lederen af et kontor og forekommer som sådan inden for mangfoldige forskellige virksomheder. I embedssproget forekommer kontorchefer her i landet først i det 19. århundrede og stammer vistnok fra Danske Kancelli, som med århundredets begyndelse undergik en omorganisation, der delte Kancelliet i forskellige departementer, hvilket atter gav stødet til, at Kancelliets deputerede, som før havde varetaget den daglige kontorledelse, blev fritaget for disse forretninger og fik beskikket særlige ledere af de enkelte kontorer. Derefter vandt posten som kontorchef efterhånden fast hævd i den administrative ordning.

En kontorchef i centraladministrationen er indplaceret i lønramme 37 og vil typisk med tiden få tilbudt Ridderkorset.

Korskirke

Korskirke kaldes enhver kirke, som er bygget i korsform, altså forsynet med tværskibe. Ofte kan korsformen være fremkommet ved senere tilbygninger til den oprindelige kirke. Det bygningsafsnit eller hvælvingsfag, hvori alle fire korsarme mødes, kaldes korsskæringen.

Krigskommissær

Krigskommissær (også generalkrigskommissær) var oprindeligt, således i det 17. århundrede, betegnelsen for personer, der i krigstid beskikkedes til at lede forskellige sider af den militære forvaltning (udskrivning, indkvartering, proviantering mm.), ofte således, at hver enkelt virkede inden for en bestemt landsdel. I senere tid var krigskommissær (land-krigskommissær eller sø-krigskommissær, efter 1802 land- og sø-krigskommissær) navnet på de embedsmænd, der forestod udskrivningsvæsenet, nærmest svarende til de nuværende udskrivningschefer. I denne betydning forsvandt ordet ved lov af 23. marts 1851. Krigskommissær anvendtes også i ældre tid som blot titel.

Mansardtag

Mansardtag er et brudt tag bestående af to i vinkel mod hinanden stillede tagflader, hvoraf den nederste er den stejleste.

Ordet kommer af det franske ord mansarde, som har sit navn efter den franske arkitekt François Mansart, og egentlig med urette, idet Pierre Lescot allerede havde

anvendt den ved opførelsen af Louvre.

Den nederste etage i et mansardtag egner sig med sine kvistvinduer og sine næsten lodrette sidevægge udmærket til beboelse og anvendes lige såvel i den senere franske renæssance som i nyere bygninger. I Danmark blev mansardtage særligt benyttede i det 18. århundrede og i perioden omkring 1900.

Nordisk familjebok

Nordisk familjebok er et klassisk svensk leksikon. Den første udgave kom i 20 oplag i årene 1876-1899. Den anden udgave, i almindelighed kaldt Uggleupplagan (ugleudgaven), eftersom dekorationen på bogryggen af en af indbindningsvarianterne var prydet af en ugle, udkom i 38 oplag 1904-1926. Værket indeholder ca. 182.000 opslagsord og anses for at være Sveriges mest komplette encyklopædi i bogform.

Tekster i et århundredegammelt opslagsværk kan af let forståelige grunde være forældede og utidssvarende, selv om en del gamle tekster stadig kan have en vis relevans. Andre artikler er interessante som kuriosa, f.eks. indledningerne/definitionerne i stykkene om kys og vej, som på grund af deres udformning kan ses som et forsøg på formelt at definere, hvad af mange anses for selvfølgeligheder.

Tredje udgave (20 + 3 bind), der blev udgivet mellem 1923 og 1937, var en stærkt koncentreret udgave. I 1942 overtog Svensk uppslagsbok AB (senere Förlagshuset Norden AB), samme forlag, som udgav det konkurrerende værk Svensk uppslagsbok, retten til Nordisk familjebok og udsendte imellem 1951 og 1957 den fjerde udgave i 22 bind.

Peplos

Peplos eller peplon var et kvindeligt

rituelt klædningsstykke i den antikke gudstjeneste.

Stoffet var af fin kvalitet så det kunne falde

i rige og tætte folder over underdragten, der kunne være en chiton, og

det var overdådigt broderet på borterne.

Med den klædtes Pallas Athenes billedstøtte ved

panathenæernes fest, Panathenaia, og det samme var

tilfældet i Troja. Samme peplos tillagdes også Venus.

Senere blev peplos optaget som herskerattribut, peplos imperatorium,

og blev navnet for ethvert pragtklædebon.

I en enklere udførelse blev den til daglig brug båret af kvinder som overklædning.

Schultz Forlag

Schultz Forlag blev grundlagt i 1661 og er dermed Danmarks ældste forlagsvirksomhed.

Schultz har historisk udgivet bøger indenfor næsten alle genrer, men har dog særligt de senere år haft fokus på faglitteratur.

I midten af 1940'erne var det Danmarks næststørste forlag med bl.a. Ernest Hemingway og Salmonsens Konversationsleksikon. I 2007 solgte Schultz-koncernen forlaget til Gyldendalgruppen.

Stræbepille

Stræbepiller kaldes de forstærkningspiller, man

opførte ved de gotiske kirkebygninger for at

undgå de gennemgående svære murmasser og

koncentrere modstandskraften på de enkelte,

mest udsatte støttepunkter, hvor gjordbuer og

ribber forener sig i pillen.

Man opnåede derved at kunne gennembryde de mellemliggende

murpartier med høje og brede vinduer.

Disse stræbepiller er af forskellig form, undertiden kronede med

fialer, undertiden aftrappede opadtil, oftest

med en firkantet, undertiden med en polygon plan.

Terrorisme

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Terrorisme er en metode til at fremkalde frygt med gentagne voldsaktioner. Terrorisme kan være udført af (semi-)ulovlige individer, grupper eller statlige aktører, af idiosynkratiske, kriminelle eller politiske årsager. Imidlertid har FN endnu ingen internationalt accepteret definition på terrorisme, men der arbejdes i øjeblikket på at nå frem til en fælles definition på terror.

Triforium

Triforium (latin, egentlig tredelt muråbning, trillingbue) kaldes i større middelalderlige kirker de åbninger, som gennembryder midtskibets vægflade over arkaderne mellem midtskib og sideskibe og under vinduerne i højkirken (øverste del af det højere midtskib). Bag disse åbninger, der af og til, men dog ikke altid, er tredelte, kan der være en smal gang med passage fra korparti til kirketårn, men triforium kan også forbinde midtskibet med rummet under sideskibenes tage eller med øvre etager i sideskibene (se empore). Af denne art er de tredelte triforier i Lund, Viborg og Ribe Domkirker, medens den smalle murgang for eksempel findes i Trondhjems Domkirke.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.