Reventlow

Slægten Reventlow er en gammel tysk og dansk adelsslægt. Slægten har været kendt i Ditmarsken fra 1223, hvor dens medlemmer var fogeder. Den var desuden kendt i Mecklenburg fra 1236 og i Danmark fra 1333.

Coatofarms-Reventlow
Slægten Reventlows våben tegnet 1893 af Anders Thiset

Navnets oprindelse

Slægten Reventlow har formentlig taget navn efter sit ældste bosæde, som man mener lå nær ved Windbergen i Ditmarsken, hvor der også skal have ligget et kapel der var kendt som valfartssted. Navnet på denne nu ukendte lokalitet er sandsynligvis en afledning af 'Reve', en flod eller flodmunding (andre sammensætninger er Revenow ved Camin og Revensdorf i Slesvig), og 'Lue', 'Lo', en skov eller en lund, der kendes fra stedsbetegnelser som Oldesloe og Alvensloe og slægtsnavnet: Loe, van der Lo. Altså en lund ved en flod. Navnet staves også undertiden Revetlo, Reventlo, Reventlau, Reventlou, Reventlow, Refendtlof og Reffentloff).

Sagnet om Röwerlöwe

Et gammelt nordtysk sagn giver denne forklaring på familien Reventlows navn: Folket i Ditmarsken havde til alle tider elsket og forsvaret sin frihed. Der havde fra tidernes morgen været store og blodig slag, med skiftende resultat, men til sidst overvandtes også folket i Ditmarsken af Karl den Store, som længe havde måtte kæmpe med Ditmarsker-folket. På den tid levede ved Windbergen en stærk og tapper krigshelt, som kaldtes Röwerlöwe, og han trådte i kejserens tjeneste. Karl den Store gjorde ham til foged over Ditmarsken og dets folk, og han fik på den måde til opgave at tøjle befolkningen og omvende den til kristendommen. Folket lod sig dog ikke undertvinge, og gjorde derfor oprør mod Röwerlöwe, tog ham til fange, henrettede ham og satte ham på hjul og stejle. Fra denne Röwerlöwe skal slægten Reventlow nedstamme, og hans efterkommere levede længe i Ditmarsken, men i befolkningen ulmede et gammelt had mod familien, og den flyttede til sidst fra Ditmarsken og slog sig ned i Holsten, Mecklenburg, Slesvig og Danmark.[1]

Slægtens historie

Som sagnet om Röwerlöwe også antyder, skal slægten Reventlow, ifølge Neocorus, som skrev Ditmarskens krønike, være udgået fra de såkaldte fogedmandsslægter i Ditmarsken. De regnedes for den mest fremstående af alle landets familier på grund af sin magtstilling og talrighed. Embedet som foged (vocatus), der antagelig har været arveligt, svarede i den tid nærmest til en statholder. Endnu bevarede fogedmandssegl fra 1384 og 1434 viser et tværdelt Skjold, hvis nederste felt har en murtinde svarende til Reventlowernes skjoldmærke.

Livet i slægtens oprindelige, trange og overbefolkede hjemstavn afstedkom familiefejder. I et forlig fra 1323 mellem grev Gerhard af Holsten og Ditmarskerne hedder det, at alle stridigheder skal bilægges undtagen dog 'det gamle drab' (antiquum homicidium), som havde fundet sted mellem slægten Reventlow på den ene side, og slægterne Wolderiksman og Meyman på den anden side. Dog skulle det være forbudt for begge parter at forulempe hinanden med rov, tilfangetagelse og brandstiftelse. Det pågældende drab må havde fundet sted langt tilbage i tiden, men hævntørsten var endnu så sent levende.

Slægten havde fra gammel tid besiddelser i Ditmarskens fede marskegne langs Elben, Stör og deres bifloder og åer, primært i egne, hvor der fandtes gammelsachsisk bebyggelse. Meget taler for, at slægtens senere udvandring og bosættelse i de frugtbare egne af Østholsten (Wagrien) startede i forbindelse med Henrik Løves erobring af Ditmarsken og Reventlowernes nye tjenesteforhold til grev Adolf 2. af Schauenburg og Holsten, hvem de havde fulgt på hans togter mod venderne og det obotritiske Mecklenburg.

Den holstenske linje

Den første kendte mand af slægten, Gotskalk Reventlow, som nævnes 1223 var vasal af grev Albrecht 2. af Orlamünde, og var stamfader til den holstenske linje. I 1272 skænkede 2 af hans sønner, Hartvig og Henrik Reventlow, som boede på Dransau i Østholsten, jord ved Osterrade i Ditmarsken, hvor der tidligere havde været et familiekapel indviet til St. Peter, til de fattige og klosteret i Itzehoe. Jorden var efter familiens fraflytning Ditmarsken ikke længere så betydningsfuld.

En nevø til de to brødre, der også bar navnet Hartvig Reventlow, skulle ifølge flere overleveringer have myrdet grev Adolf 6. af Schauenburg i 1315 som boede på bjergslottet Segeberg i det nuværende Bad Segeberg. Grev Adolf skulle havde skændet hans datter eller søster – om det var voldtægt, eller blot et gensidigt forhold, der ikke, som forventet, endte i ægteskab, står ikke helt klart. Under alle omstændigheder sneg Hartvig sig op på slottet, og myrdede grev Adolf i hans seng, og myrdede desuden uforvarende sin egen søn, som stod i grev Adolfs tjeneste som væbner. Hartvig Reventlow foretog på den baggrund en pilgrimsrejse, hvor han af Pave Johannes 22. fik syndsforladelse på det vilkår at han skænkede al sin rigdom til klosteret i Itzehoe.

Til linjen hørte Dr. Lyder Reventlow der tjente ved fremmede hoffer som læge og astrolog – han beskyldtes endda af nogle for at kunne den sorte kunst. Han fulgte i 1515 hertugen af Gottorp til kong Christian 2.s bryllup, og fremkom her med den spådom, at hertugen skulle blive konge i Danmark, hvilket også senere skete. Han dræbte i 1535 en mand i nærheden af Altona, og var hofastrolog omkring 1535 hos kong Christian 3. Han rejste siden til kejser Karl 5.s hof hvor han skal have spået om udfaldet af den schmalkaldiske krig i 1547. Han skal i forbindelse med sin hjemrejse fra kejserens hof være blevet udplyndret og myrdet i nærheden af Ingolstadt.

Dr. jur. Ditlev Reventlow (1484-1536), fungerede i en periode som hertug Frederik’s kansler, og blev i 1535 biskop i Lübeck, hvor han gennemførte reformationen og dermed blev byens første lutherske biskop.

Den holstenske linje uddøde i 1783.

Den ældre mecklenburgske linje

Den mecklenburgske linje kendes tilbage fra 1236, hvor Ditlev Reventlow nævnes som ridder.

En efterkommer, Henning Reventlow til Ziesendorf (15511624), kom i dansk tjeneste som kammerjunker hos Frederik 2., der benyttede ham i flere udenlandske sendelser, og bl.a. forlenede ham med Silkeborg.

Hans søn, Ditlev Reventlow, til Futterkamp (1600-1664), blev 1632 gehejmeråd og tysk kansler, og i 1642 amtmand i Haderslev, fra hvilken post han blev afsat 1648, idet han, der ikke var indfødt, havde vakt misfornøjelse hos det slesvig-holstenske ridderskab.

Blandt hans sønner skal nævnes amtmand i Flensborg, gehejmeråd og hvid ridder Henning Reventlow (16401705), hvis efterkommere blev adlet i 1767, storkansler, hvid & blå ridder Conrad Reventlow (16441708), der blev adlet som lensgreve i 1673, og gehejmeråd og hvid ridder Ditlev Reventlow (1654-1701).

Henning Reventlow var fader til gehejmeråd og hvid ridder Ditlev Reventlow (1666-1733) og sekondløjtnant Cay Friedrich Reventlow til Altenhof (1685-1762), som var fader til gehejmeråd, overkammerherre, hvid & blå ridder Ditlev Reventlow til Altenhof (1712-1783), der i 1767 blev ophøjet til dansk lensgreve (se separat afsnit nedenfor).

Ditlev Reventlow var fader til provst Heinrich Reventlow (1678-1732), som 1724 blev ophøjet til rigsgreve, og konferensråd, hvid ridder og provst Ditlev Reventlow (1680-1755), som var fader til gehejmeråd og hvid ridder Ditlev Conrad Reventlow (1708-1794).

Efterkommerne af storkansler Conrad Reventlow omtales i det følgende afsnit.

Den danske adelige linje af 1673

Coatofarms-Reventlow-1673
Greve af Reventlow af 1673

De nulevende danske Reventlow'er, en tysk og en svensk gren nedstammer alle fra storkansler Conrad Reventlow, som i 1673 blev dansk greve, i 1685 oprettede i grevskabet Reventlow af godset Sandbjerg ved Sønderborg og i 1692 fik tillagt al sin mandlige descendens grevetitel.

Conrad Reventlow ejede desuden bl.a. Futterkamp, Clausholm, Frisenvold, Løjstrup og Kalø. Han gjorde både militær og politisk karriere, og var fader til Anna Sophie Reventlow, der i 1712 blev viet til Frederik 4. Dronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist til sit barndomshjem Clausholm ved Randers.

Dronning Anna Sophies halvbror, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) deltog som general i Den Store Nordiske Krig. Han fik i 1722 af kongen tildelt baroniet BrahetrolleborgFyn, og oprettede grevskabet ChristianssædeLolland, samt stamhusene Frisenvold og Krenkerup. Christian Ditlev Reventlow giftede sig med Jørgen Skeels kun 17-årige enke Benedicte Margrethe Brockdorff der havde en betydelig formue, og et talent for at forøge den yderligere. Ægteparret efterlod ved deres død store rigdomme i gods og rede midler, som i alt udgjorde en værdi af 744.000 Rdl. Dertil kom grevskabet Reventlow, et palæ i København, samt baroniet Brahetrolleborg, som gik direkte videre til den ældste søn, geheimekonferensråd og hvid ridder, Conrad Ditlev Reventlow (1704-1750), præsident i Højesteret og stiftamtmand over Sjællands Stift. Han giftede sig med Vilhelmine Augusta, prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749), og fik sønnen Christian Ditlev Reventlow. Sønnen døde imidlertid tidligt, og efterlod sig kun en enkelt datter, Juliane Frederikke Christiane Reventlow, der omtaltes som nordens rigeste arving. Hun giftede sig som 15-årig med Carl August von Hardenberg og fik en søn, men ægteskabet endte senere i skilsmisse, da hun i 1787 havde en affære med Prinsen af Wales, den senere George 4. Sønnen Christian Heinrich Hardenberg-Reventlow blev dansk greve 1814.

Grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg fulgte dog ikke ind ægteskabet med Hardenberg, men overgik i stedet til Juliane Frederikke Christiane Reventlows farfars yngre bror, Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), som var assessor i Højesteret, gehejmekonferensråd og blå ridder, og som allerede besad grevskabet Christianssæde. Han blev fader til de to måske mest kendte Reventlower: Statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) − der særligt huskes for landboreformerne, stavnsbåndets ophævelse, fredskovsforordningen samt sin generelle politiske indflydelse i Danmark fra 1780'erne frem til statsbankerotten − og kammerherre Johan Ludvig Reventlow (1751-1801). En tredje bror var kommandør Conrad Georg Reventlow (1749-1815), som blev lensgreve til grevskabet Reventlow.

Johan Ludvig Reventlow var i et par år i statstjeneste, men trak sig 1788 tilbage til privatlivet for helt at hellige sig styrelsen af Brahetrolleborg, som han havde tiltrådt efter faderens død. Han havde, ligesom sin bror, en levende interesse for at forbedre sine bønders vilkår og dannede et råd på otte bønder, med hvem han forhandlede om alle godsets anliggender. Han ophævede hoveriet på sit gods, og arbejdede for reformer af skolevæsenet. Hans eneste voksne søn, kammerherre, Ditlev Christian Ernst Reventlow (1782–1854) der arvede Brahetrolleborg, var barnløs. Broderen, Christian Ditlev Frederik Reventlow, har derimod efterladt en talrig efterslægt.

Her skal først nævnes dennes ældste søn, kammerherre, Christian Ditlev Reventlow til grevskaberne Reventlow og Christianssæde (1775-1851), der som reformvenlig godsejer trådte i sin fars fodspor, og som, i egenskab af stænderdeputeret tog ordet for fuldstændig ophævelse af hoveriet, ligesom han slog til lyd for højnelsen af husmændenes kår.

Hans sønnesøn, kammerherre, hofjægermester, Christian Einar Reventlow (1864-1929), måtte lade begge grevskaber og baroniet overgå til fri ejendom som følge af lensafløsningen. Alle ejendommene under grevskaberne Reventlow og Christianssæde blev efterfølgende gradvist solgt fra, mens Brahetrolleborg, som siden sidste halvdel af 19. århundrede havde været familiens primære opholdssted, søgtes videreført. Christian Einar Reventlow døde få år efter lensafløsningen og efterlod sig ingen mandlige efterkommere.

En fætter til Christian Einar Reventlow var hofjægermester Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow til Agerupgård og fideikommisgodserne Coppel og Varste-Polle ved Hannover (1845-1922). Han blev fader til Eduard Reventlow (1883-1963), der var gesandt i London under 2. verdenskrig, og som i 1941 brød endeligt med den danske regering, som følge af Danmarks undertegning af antikominternpagten.

Statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow var endvidere far til Einar Carl Ditlev greve Reventlow (1788-1867) til Pugerup, Trulstorp og Ugerup, Ilrestorp, Frugården og Vänersnäs i Skåne mm., som i 1861 blev introduceret på det svenske Ridderhus som nummer 2335, og til gehejmekonferensråd Frederik Ditlev Reventlow (1792-1851), som i 1841 blev dansk gesandt i London, hvor han under forhandlingerne i anledning af det slesvig-holstenske oprør 1848 arbejdede med varm og fuld overbevisning om Danmarks ret.

Også i Tyskland har Christian Ditlev Frederik Reventlow efterkommere. En søn, kammerherre og oberstløjtnant Ludvig Detlev Reventlow (1780-1857), var far til kammerherre og amtmand Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow (1817-1878) og til Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow (1824-1893), som var amtmand i Husum Amt, og som blev far til Fanny "Franziska" Liane Wilhelmine Sophie Auguste Adrienne Gräfin zu Reventlow (1871-1918), som var en tysk forfatterinde, maler og oversætter. Hun blev kendt som Bohème-Grevinden af Schwabingen, og vakte opsigt i samtiden med sit syn på kvinders stilling i samfundet. Hun gik bl.a. ikke ind for ægteskabet, men advokerede i stedet for fri kærlighed og en fri sexualmoral. Hendes broder Ernst zu Reventlow var tysk officer, forfatter, journalist og nationalsocialist. Han var medlem af den tyske rigsdag, men uden central politisk indflydelse, da Hitler ignorerede ham fuldstændig. Hans eneste søn døde på østfronten i sovjetisk krigsfangelejr.

Den danske adelige linje af 1767

Coatofarms-Reventlow-1767
Greve af Reventlow af 1767

Overkammerherre og blå ridder, Ditlev Reventlow til Altenhof (1712-83) var overpræsident i Altona og gesandt i Paris. Han blev i 1755 ansat som hofmester, senere overhofmester hos kronprins Christian. Han var, trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed uegnet til denne stilling, idet han ved urimelig hårdhed og barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sindslidende barn. Han trådte 1763 ind i statstjeneste som geheimeråd i Konseillet og blev efterhånden 1. deputeret for finanserne, direktør for Fonden ad usus publicos og kurator for Universitetet i Kiel. Sammen med J.H.E. Bernstorff og Otto Thott deltog han i de forhandlinger med Rusland, som drejede sig om afståelsen af den hertugelige del af hertugdømmerne, og som afsluttedes med traktaten af 1773, og blev belønnet herfor, idet han ved patent af 14. december 1767 optoges i dansk lensgrevelig stand. Hans efterkommere har dog kun ført titel af greve, ikke lensgreve.

Ditlev Reventlow var fader til overkammerjunker, gehejmekonferensråd og blå ridder, Cay Friedrich Reventlow[2] til Altenhof (1753-1834), en mand med betydelige menneskelige egenskaber, hvem Andreas Peter Bernstorff overøste med embeder og tillidshverv, som bl.a. 1797-1802 var statsminister og chef for tyske kancelli og senere guvernør i Lauenburg.

Andre sønner var kurator ved Universitetet i Kiel, gesandt ved det preussiske hof, gehejmekonferensråd og hvid ridder, Friedrich "Fritz" Karl Reventlow til Emkendorf (1755-1828), der skildredes som ualmindelig elskværdig, kundskabsrig og talentfuld, den ugifte generalmajor, kammerherre, Christian Reventlow til Wittenberg (1759-1816) og endelig generalmajor, kammerherre, Heinrich Reventlow til Wittenberg (1763-1848), som var fader til amtmand og kammerherre Heinrich Reventlow (1796-1841), statholder Friedrich Reventlou (1797-1874), politikeren Ernst Christian Reventlow til Wittenberg (1799-1873) og amtmanden Christian Andreas Julius Reventlow (1807-1845).

Nævnte statsminister Cay Friedrich Reventlows ældste søn, gehejmekonferensråd, Eugen Reventlow til Altenhof (1798-1885), blev 1828 gesandt i Berlin og beklædte denne post til 1846, idet han, som hørte til det slesvig-holstenske parti, begærede sin afsked efter udstedelsen af det såkaldte åbne brev. Senere blev han preussisk undersåt og fik sæde i Herrehuset.

En yngre søn, Theodor Reventlow til Jersbeck (1801-1873), sad i den rådgivende slesvigske og holstenske stænderforsamling. Efter de første kampe i den 1. slesvigske krig trådte han, som et kompromis mellem Danmark og Preussen, i spidsen for den såkaldte fællesregering. Danmark så dog denne fællesregering som udpræget tysk-venlig, og krigen blussede igen op, hvorefter Theodor Reventlow siden blev preussisk undersåt.

En fætter, ovennævnte Friedrich Reventlou (1797-1874), arbejdede med stor iver for hertugdømmernes løsrivelse fra Danmark, og tilslutning til det tyske forbund. Han anså ikke den nye demokratiske regering for at være lovlig i hertugdømmerne. Han blev efter fællesregeringens sammenbrud indsat af det tyske forbund som medlem af statholderskabet og den provisoriske regering af hertugdømmerne indtil 1851, hvor Danmark vandt krigen. Herefter måtte han forlade hertugdømmerne, blev preussisk undersåt og medlem af Herrehuset.

Amtmanden Heinrich Reventlow til Wittenberg var fader til preussisk gehejmeråd Adolf Ludwig Christian Reventlow til Wittenberg (1835-1906), som var fader til ritmester og amtsdommer Heinrich Ernst Emil Kurt greve Reventlow til Wittenberg (1868-1938).

Den grevelige linje af 1767 er nu udelukkende knyttet til Tyskland.

Den yngre mecklenburgske linje af Gallentin

Gotskalk Reventlow til Gallentin ved Schwerin nævnes 1393, og er den ældste mand af den yngre mecklenburgske linje. Linjen uddøde i mandslinjen i 1773.

Den fynske linje

Den fynske linje, som formentlig er en gren af den holstenske linje, var navnlig knyttet til Søbo. Linjens ældste kendte stamfader er Henrik Jensen Reventlow som nævnes 1358.

Til den fynske linje hørte Henrik Tagesen Reventlow til Bjørnholm i Jylland, som 1441 var anfører i det nørrejyske bondeoprør, hvorfor han blev halshugget og stejlet i Aalborg. Linjen uddøde med Knud Reventlow, der druknede 1566 ved Gotland som chef for Papegøjen.

Andre reventlowske linjer

Revenfeld

Coatofarms-Revenfeldt
Revenfelds våben tegnet 1911 af Anders Thiset

Storkansler Conrad Reventlow havde med Anne Cathrine Hagensen tre naturlige børn, Ditlev (1684-1746), Conrad og Conradine, der ved patent af 7. september 1695 blev ophøjede i adelstanden med navnet Revenfeld. Datteren ægtede gehejmearkivar Frederik Rostgaard til Krogerup. Den første af sønnerne blev generalløjtnant og hvid ridder og døde som kommandant i Rendsburg. Hans ældste søn, landråd, kammerherre Christian Ditlev Revenfeld til Nienhof (1725-1794), var fader til generalmajor, kammerherre Conrad Ludvig Revenfeld (1757-1844). Forstkandidat Conrad Ludvig Revenfeld (død 1867) var vistnok denne slægts sidste mand.

Hardenberg-Reventlow

Coatofarms-Hardenberg-Reventlow
Greve Hardenberg-Reventlow

Hardenberg-Reventlow er en separat linje også knyttet til slægten Hardenberg. 13. december 1815 blev Grevskabet Hardenberg-Reventlow oprettet. Gennem ægteskab har navnet fået variationer som D'Almaforte-Hardenberg-Reventlow, Gersdorff-Hardenberg-Reventlow, Holck-Hardenberg-Reventlow og Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Mest udbredt er dog Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Den amerikanske playboy og racerbilfører Lance Reventlow (1936-1972), var søn af Woolworth-arvingen Barbara Hutton (1912-1979) og Curt Haugwitz-Hardenberg-Reventlow.

Videre havde Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow (1775-1840) sandsynligvis en uægte søn, Christian Heinrich Carl August Reventberg (1818-1857), der har efterslægt i Sverige. Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow var søn af Karl August von Hardenberg (1750-1822) og Juliane Frederikke Christiane Reventlow (1759-1793), datter af Christian Ditlev Reventlow (1735-1759).

Reventlow-Criminil

Linjen Reventlow-Criminil, med dansk adelspatent 1815, hører til mandsstammen af marquis Le Merchier de Criminil. Under den franske revolution udvandrede en oberst de Criminil til Hamborg (død 1829); i sit ægteskab med en grevinde Schimmelmann fik han to sønner, der senere adopteredes af Friederich von Reventlow (gift med hans hustrus faster), og som 1815 optoges i den danske adel som grever af Reventlow-Criminil. Disse to sønner var greverne Joseph Carl (1797-1850) og Heinrich Anna Reventlow-Criminil, der begge spillede en rolle i dansk politik. Victor greve Reventlow-Criminil var i årene 1946 til 1948 dansksindet borgmester i Glücksborg i Sydslesvig og landdagsmedlem i Kiel i årene 1946 til 1950.

Ikke-adelige Reventlow'er

Mens alle de oprindelige men ikke adlede linjer af slægten Reventlow alle er uddøde, lever der i Danmark en del ikke-adelige, som bærer navnet Reventlow. De er for størstedelens vedkommende efterkommere af kommandør Conrad Georg Reventlow (1749-1815) til grevskabet Reventlow, som var en bror til Christian Ditlev Frederik Reventlow og Johan Ludvig Reventlow. Han fik tre børn med sin "concubine" Marie Sophie Brag (1771-1850), men han havde ikke held til at få sin øvrige slægt til at anerkende disse: Christian Detlev Reventlow (1796-1798), Sophie Cathrine Reventlow (1799-1835) og Christian Detlev Reventlow (1803-1848). Den sidstnævnte var fader til godsekspeditør ved DSB Martin Sten Georg Reventlow (1838-1883), skoleinspektør, Ridder af Dannebrog Helanius Conrad Reventlow (1841-1897) og skibsfører Mathæus Elesius Reventlow (1844-1894).

Helanius Conrad Reventlow var fader til politikeren, chefredaktøren og forfatteren Peter Christian Reventlow (1867-1954), som var fader til eventyreren Christian Ditlev Frederik Reventlow (1898-1958). Mathæus Elesius Reventlow var fader til købmand Boye Sophus Reventlow (1873-1951), som var fader til direktør i Zoo Axel Christian Reventlow (1894-1954).

Af andre ikke-adelige Reventlow'er, som dog har nærmere tilknytning til den grevelige linje af 1673, findes grenen Reventlow-Mourier, som blandt andet ejer Brahetrolleborg, og Reventlow-Grinling, der ejer Krenkerup samt andre tilhørende godser. Navnet bæres også af andre, ikke-adelige efterkommere af den svenske gren. Den svenske slægtsgrens hovedmand, den eneste med svensk adelig status, er dog siden begyndelsen af 1900-tallet bosat i Tyskland.

Standsforfremmelser

Reventlow-Wappen
Slægten Reventlows våbenskjold

Våbenskjold

Slægten Reventlows våbenmærke, der tidligst forekommer i Nikolaus og Iven Reventlows segl (1320) viser et skrådelt skjold med et rødt tre- eller firetindet snit (tindesnit); Hjelmtegnet er almindeligvis en vifteformet opslået påfuglehale. Det ældste segl, der lader både hjelmtegn og skjoldemærke se, er Johan Walstorps fra 1336, hvor hjelmtegnet fremtræder som 9 fjer stillet i et hjul.

I det 15.-16. århundrede forvanskes påfuglehalen til en rose, et møllehjul, et skjold eller et spejl, livagtigt anbragt på en skrådelt søjle af rødt og sølv. Afvigelserne i hjelmtegnet gav anledning til, at medlemmer af de forskellige linjer af slægten med mellemrum var uenige om deres fælles ophav.

Den fynske linje på Søbo, førte Reventlowernes murtinde i våbnet, men et helt andet hjelmtegn (to tidselstilke besatte med blomster).

Det grevelige våben af 1673 er ikke beskrevet, men kun afbildet i erektionspatentet, og fremtræder således: Skjoldet firdelt med grevekroner hjerteskjold, tværdelt ved et vandret tindesnit af sølv og rødt (slægtsmærket); i 1. felt: 3 sølv spurve i blåt (Sperling); 2. felt delt af sølv og rødt: i 3. felt en kronet, guldbevæbnet, sort dobbeltørn i sølv; i 4. felt en skråbjælke af sølv på blåt, belagt med 3 røde roser. På skjoldet 3 grevekronede hjelme: 1: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn stukne gennem en krone; 2: to jernklædte arme holdende dobbeltørnen; 3: 6 påfuglefjer belagt med med skråbjælken, bag 2 røde vesselhorn; Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd; Under skjoldet rager 2 jernklædte arme frem, som bærer to sværd der krydser hinanden.

Det grevelige våben af 1767: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtsvåbenet; 1. og 4. felt tværdelt af sølv og rødt, hvori et kronet sort vildsvinehoved (Buchwald); 2. og 3. felt delt af blåt, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt Vinge, fast på delingen, og sølv, hvori 2 røde bjælker (Ahlefeldt-Rumohr); 3 grevekronede hjelme med 11 traller; 1: en af et rødt bånd omvundet sølv søjle, besat med en firbladet rød rose; 2: Vildsvinehovedet; 3: en på en rød pude med guldfrynser siddende sølv hund med guldhalsbånd (Ahlefeldt). Skjoldholdere: 2 vildmænd. Fra skjoldet nedhænger en purpurkappe, ikke det sædvanlige våbentelt.

Personer af slægten

Den danske linje:

Andre:

Linjen Reventlow-Criminil

Steder knyttet til slægten

Eksterne kilder/henvisninger

Noter

  1. ^ Johann Georg Theodor Grässe: Sagenbuch des Preußischen Staates 1–2, Band 2, Glogau 1868/71, S. 1026.
  2. ^ Cay Reventlows side i Slægtstræ
  3. ^ Reventlow-Criminil, greve Victor, 1916-, landdagsmand for SSW

Kilder

Anna Sophie Reventlow

Anna Sophie, dronning af Danmark-Norge, født komtesse Reventlow (16. april 1693 – 7. januar 1743) var dronning af Danmark-Norge fra 1721 til 1730 som ægtefælle til Frederik 4. Hun var i modsætning til alle hidtidige danske dronninger ikke af kongelig byrd, men datter af den adelige storkansler greve Conrad Reventlow til Clausholm.

Brahetrolleborg

Brahetrolleborg er et cistercienserkloster, som er kendt fra 1172 som Holmekloster. Det blev kaldt Rantzausholm i 1568 og Brahetrolleborg fra 1667. Gården ligger i Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Faaborg-Midtfyn Kommune. Hovedbygningen er opført i 1400-tallet, om- og tilbygget i 1585, 1620, 1768, 1868, 1871, 1919 og 1921.

I 1970'erne var der adgang til parken, men nu er alt utilgængeligt, bortset fra ved det årlige hesteskue i juli. Hovedbygningen blev skadet ved misforstået restaurering/ombygning i 1860'erne og er siden forsøgt reddet. Dog er bygningen nu i fremskredet forfald.

Brahetrolleborg Gods er på 2607 hektar med Brændegård.

Christian Ditlev Frederik Reventlow

Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow (født 11. marts 1748 i København, død 11. oktober 1827 på Christianssæde, Maribo) var en dansk godsejer, gehejmestatsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær. Han var bror til Johan Ludvig og Conrad Georg Reventlow og Louise Stolberg.

C.D.F. Reventlow var en af hovedmændene bag ophævelsen af stavnsbåndet. I 1788 opløstes stavnsbåndet endeligt, hvilket i høj grad tilskrives Reventlow og hans to gode venner Andreas Peter Bernstorff (1735–1797) og Christian Colbiørnsen. Fra 1789 var Reventlow ledende medlem af den skolekommission, der forberedte 1814-skoleloven, og medvirkede aktivt i oprettelsen af lærerseminarier. Indenfor skovdrift var Reventlow foregangsmand og initiativtager til fredskovsforordningen af 1805. På sine egne godser praktiserede Reventlow sine politiske ideer længe før de blev til love – han oprettede skoler, afløste hoveri og indførte moderne driftsmetoder. Den 5. juli 1797 blev han udnævnt til gehejmestatsminister.

Reventlows kritiske holdning til Frederik VI's udenrigspolitik og økonomiske politik, der førte til krigen mod England og efterfølgende statsbankerot, bragte ham i stigende modsætning til kongen, hvis kabinetsstyre han misbilligede. I 1813 forlod Reventlow statstjenesten i protest mod forordningen om statsbankerotten, men forblev formelt medlem af Konseillet – dog uden at deltage i møderne.

Senere trak Reventlow sig tilbage til sine godser på Lolland, hvor han lod opføre herregården Pederstrups hovedbygning. Da den gamle politiker døde, blev han hædret for at kæmpe for folkets frihed, og for at sætte landboreformerne i gang.

Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)

Christian Ditlev lensgreve Reventlow (født 21. juni 1671 i Haderslev, død 1. oktober 1738 på Tølløsegård) var en dansk officer, gehejmeråd og overpræsident i Altona.

Christian Ditlev Reventlow var søn af storkansler, greve Conrad Reventlow og Anna Margrethe Gabel.

Conrad Reventlow

Conrad lensgreve Reventlow (21. april 1644 i København – 21. juli 1708 på Clausholm) var dansk storkansler, søn af tysk kansler Ditlev Reventlow (1660–1664) og bror til Henning Reventlow (1640-1705) og Ditlev Reventlow (1654-1701).

Conrad Reventlow grundlagde den danske grevelige linje af 1673 af sin slægt.

Flensborg Amt

Flensborg Amt var et amt i Hertugdømmet Slesvig (≈ Sønderjylland) før 1864.

Flensborg Amt bestod af fem herreder

Vis Herred (Wiesharde)

Ugle Herred (Uggelharde)

Husby Herred (Husbyharde)

Ny Herred (Nieharde)

Munkbrarup Herred med flækken Lyksborg (Munkbrarupharde)Købstaden Flensborg stod indtil 1850 uden for amtets myndighed. Også godsdistriktet i det østlige Angel (Angler Godsdistrikt) lå før 1853 uden for amtets myndighedsområde. Dele af godsdistriktet blev i 1853 omdannet til Kappel Herred.

Fægtningen ved Torsebro

Fægtningen ved Torsebro fandt sted den 23. januar 1710 under Store nordiske krig. Det var det største sammenstød mellem danske og svenske styrker i perioden mellem landgangen ved Raa og slaget ved Helsingborg. Fortroppen af den danske hær under General Christian Ditlev Reventlow forcerede broen over Helgeå, hvorunder Marineregimentet (senere Bornholms Værn) særligt udmærkede sig. Derefter slog det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tog en bataljon fodfolk til fange.

Gram Slot

Gram Slot i Gram i Haderslev Kommune, Gram Sogn, Frøs Herred, er et tidligere kongeslot, hvis historie går tilbage til 1232, hvor det nævnes i Kong Valdemar Sejrs Jordebog, hvor den hørte under kronen. Det var dengang en borg, der lå ca. 3 km nordvest for det nuværende slot. I 1314 tilhørte det hertug Erik 2. af Sønderjyllands slægt. Det vides ikke, hvor hovedbygningen lå på det tidspunkt, men der er flere voldsteder i omegnen.

Ved slutningen af 1300-tallet overgik Gram til Henneke Limbek, som var en søn af Claus Limbek. Omkring 1467 overtog Ditlev Reventlow godset.

Det var under Reventlow-slægtens ejerskab, at bygningerne omkring 1500 blev flyttet til den nuværende placering, og dele af den nuværende østfløj er fra den tid.

Hovedbygningen, der er fredet, er et trefløjet anlæg omgivet af voldgrave, der ligger ved slotssøen i den nordøstlige udkant af Gram. Hovedfløjen er opført omkring 1670 af feltmarskal Hans Schack, der også i 1673 færdigbyggede og åbnede Gram Slotskro.

Østfløjen bruges i dag til privat beboelse, mens syd- og vestfløjen ofte anvendes i forbindelse med diverse offentlige arrangementer.

I 2014 lavede TV Syd strikkekonkurrencen Den Store Strikkedyst på slottet. Programmet blev sendt over 12 uger.Godsejer og direktør Svend Brodersen oplyste i 2016, at den norske lavpriskæde Rema 1000 i dag ejer 46 procent af 'Gram og Nybøl Godser A/S', i daglig tale Gram Slot.

Hofjægermester

Hofjægermester var titlen for udvalgte godsejere, der ved enevældens hof bistod ved de kongelige jagter. I dag er det en ærestitel, der ikke indebærer hoftjeneste. Den gives af monarken til udvalgte godsejere og den kgl. jægermester. Uniformen er grøn med sølvtrækkeri.

I 1800-tallet blev jægermester en ærestitel placeret under hofjægermester i rangfølgen (4. klasse nr. 4, mens hofjægermester gav placering i 2. klasse nr. 7).

Horslunde

Horslunde er en by på det nordvestlige Lolland med 636 indbyggere (2019), beliggende 11 km nordøst for Nakskov og 29 km nordvest for kommunesædet Maribo. Byen hører til Lolland Kommune og ligger i Region Sjælland.

Horslunde hører til Horslunde Sogn. Horslunde Kirke ligger i byen, og i sognet findes desuden Nøbbet Kirke 5 km mod nordøst. I nabosognet Vesterborg findes herregården Pederstrup med Reventlow-Museet 4 km mod sydøst.

Horslunde Kirke

Horslunde Kirke ligger på det vestlige Lolland og er opført i flere etaper. Den ældste del er fra omkring år 1200, bygget i romansk stil, mens tårn og våbenhus er opført i 1400-tallet. Den hvidkalkede kirke med rødt tegltag har en halvrund apsis der hviler på en profileret sokkel. På apsissen findes en præsteindgang, der oprindelig var det midterste af tre romanske vinduer, hvoraf de to andre fortsat eksisterer.

Det sengotiske våbenhus blev i 1750´erne ombygget til Reventlow-familiens gravkapel, hvor bl.a. lensgreve Christian Detlef Reventlow (1710-1775) og hans to hustruer ligger begravet i kister bag et trægitterværk.

Nord for kirken ligger en anden Reventlow, Christian Ditlev Frederik Reventlow, begravet. Han var idémanden bag store landboreformer i Danmark.

Kalø Slotsruin

Kalø Slotsruin er resterne af et kongeligt slot, beliggende i Kalø Vig ved Djurslands sydkyst, ca. 2 km. fra Rønde og 20 km fra Aarhus i (Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt). Kongeborgen Kalø Slot blev grundlagt af kong Erik Menved omkring 1313 som én af mindst fire borge i Jylland for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Borgen blev anlagt på en ø ude i Kalø Vig, som blev forbundet med fastlandet via en dæmning. De nye borges formål var at tvinge den omkringboende befolkning til lydighed, hvorfor disse "tvangsborge" selvsagt var forhadte. Christoffer 2. måtte i sin håndfæstning i 1320 acceptere, at de nye borge skulle nedrives. Kalø blev nedbrudt allerede et årti efter opførelsen, men ret betydelige rester stod tilbage. Om det var kong Christoffer eller sønnen Valdemar Atterdag, der påbegyndte genopførelsen af borgen, er ikke klarlagt.

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster er sammenslutning af flere museer på Lolland og Falster.

Museet blev skabt 1. januar 2009 ved sammenlægning af Lolland-Falsters Stiftsmuseum med Guldborgsund Museum.

Museet omfatter samlinger i:

Falsters Minder i Nykøbing Falster

Stiftsmuseet Maribo i Maribo

Frilandsmuseet i Maribo

Reventlow-Museet Pederstrup i Horslunde

Pederstrup (Vesterborg Sogn)

For alternative betydninger, se Pederstrup. (Se også artikler, som begynder med Pederstrup)Pederstrup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1340. Gården ligger i Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Lolland Kommune. Hovedbygningen er opført i 1813-1822 ved C.F. Hansen, ombygget i 1858 ved Ferdinand Meldahl og muremester Christian Peder Wienberg og ombygget igen i 1938-1940 ved Viggo Sten Møller. Hovedbygningen huser i dag Reventlow-Museet, der er under Museum Lolland-Falster, museet er oprettet i 1938 og avlsgården solgt fra i 1935.

Pederstrup hovedbygning har en park på 20 hektar mens Pederstrup avlsgård er på 204 hektar. Umiddelbart nord for ejendommen ligger Danmarks næststørste gravhøj; Kong Svends Høj.

Radsted Kirke

Radsted Kirke ligger på det østlige Lolland og er opført i flere etaper. Den ældste del omkring 1200 i senromansk stil. Koret blev revet ned i begyndelsen af 1300-tallet og genopbygget og forlænget mod øst i gotisk stil. Omkring år 1400 opførtes et kirketårn, der dog var mindre end det nuværende, som blev forhøjet med et stokværk og et højt lanternespir i 1621. Allerede 1616 var et nordkapel og et våbenhus mod syd føjet til. Tårnet og dets kobberbeklædte spir har en samlet højde på 56,5 m og ses derfor på lang afstand i det flade landskab.

Tilbygningerne i 1600-tallet skete efter, at kong Frederik 1. i 1529 havde overdraget patronatsretten til rigshofmester Mogens Gøye til Krenkerup Gods, der ligger ca. 1 km syd for kirken, og kirken indgik senere sammen med godset i Grevskabet Hardenberg-Reventlow (indtil 1973).

I 1868-70 gennemgik kirken en omfattende restaurering. Den omfattede bl.a.:

tilpasning af alle bygningsdele til gravkapellets renæssancestil.

restaurering af altertavle og prædikestol, der er fra 1610

glatpudsning af hvælvet (hvorved kalkmalerierne fra 1500-tallet gik tabt).Døbefonten er et gotlandsk arbejde. Den er af kalksten og stammer fra 1300-tallet.

Regeringen Bluhme I

Regeringen Bluhme I var Danmarks regering 27. januar 1852 – 21. april 1853. Blev også kaldt januarministeriet.

Ændring: 3. juni 1852

Den bestod af følgende ministre:

Premierminister og Udenrigsminister: C.A. Bluhme

Finansminister: W.C.E. Sponneck

Indenrigsminister: P.G. Bang

Justitsminister: A.W. Scheel

Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet:P.G. Bang til 3. juni 1852, derefter

C.F. SimonyKrigsminister: C.F. Hansen

Marineminister: St.A. Bille

Minister for Slesvig: C. Moltke

Minister for Holsten og Lauenborg: H.A. Reventlow-Criminil

Regeringen Ørsted

Regeringen Ørsted var Danmarks regering 21. april 1853 – 12. december 1854.

Ændring: 29. april 1854

Den bestod af følgende ministre:

Premierminister: A.S. Ørsted

Udenrigsminister: C.A. Bluhme

Finansminister: W.C.E. Sponneck

Indenrigsminister:A.S. Ørsted til 29. april 1854, derefter

F.F. TillischJustitsminister: A.W. Scheel (A.S. Ørsted vikarierede fra 10. maj til 12. december 1854)

Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet: A.S. Ørsted

Krigsminister: C.F. Hansen

Marineminister: St. A. Bille

Minister for Slesvig: C. Moltke

Minister for Holsten og Lauenborg: H.A. Reventlow-Criminil

Reventlow-Museet Pederstrup

Reventlow-Museet Pederstrup er et kulturhistorisk museum, der hovedsageligt beskæftiger sig med C.D.F. Reventlows liv. Museet har til huse i Pederstrup på Vestlolland og er en del af Museum Lolland-Falster.

Romsø

Romsø er en 1 km² stor ø i Storebælt ca 10 km nordøst for Kerteminde. Den 109 hektar store ø har siden 1604 hørt under Hverringe Gods, ejet af familien Iuel Reventlow. Øen er en del af Kerteminde Kommune.

Der har boet ca. 50 mennesker på øen, indtil landbruget hørte op omkring 1961. Efter at øens faste bestyrerpar gennem 19 år flyttede i 1996, har øen været ubeboet. De tilbageværende 8 huse benyttes som sommerhuse, der lejes af Reventlow familien. Romsøs beplantning, i alt 40 hektar, blev fredet i 1955, men ikke Maden, og fredningen berører ikke landskabsformerne og klinterne. Fredninges formål er at bevare de mærkværdige tjørne på nordkysten, at sikre skoven som løvskov med danske træer samt at bevare øens stengærder. I fugleområdet Maden, umiddelbart nord for anløbsbroen, er der siden vedtaget et adgangsforbud i fuglenes yngletid. Øen er en del af Natura 2000-område nr. 109 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø

I sommerperioden sejler fra 1. april til 31. august Romsøbåden, som er en hurtiggående passagerbåd, godkendt af Søfartsstyrelsen til 17 passagererer onsdag og lørdag fra Kerteminde fiskerihavn til Romsø.

Byer og landsbyer
Lokaliteter
Kirker
Vartegn
Attraktioner og seværdigheder
Geografi
Transport
Historie
Andet

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.