Protestantisme

Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som omfatter bl.a. den evangelisk-lutherske, den evangelisk-reformerte kirke, anabaptisterne foruden utallige andre grupperinger.

Protestantismen regnes ofte sammen med katolicismen og de ortodokse kirker for en af de tre hovedstrømninger inden for kristendommen.

Den danske Folkekirke er protestantisk, mere specifikt evangelisk-luthersk.

Lucas Cranach (I) workshop - Martin Luther (Uffizi)
Martin Luther

Eksterne henvisninger

Se også

ReligionStub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Adventisme

Ordet adventist refererer til nogen, som tror på Jesu genkomst, og som hører til et af de samfund, som har sin oprindelse i Advent-bevægelsen fra den først halvdel af 1800-tallet. Adventist-familien af kirker bliver i dag anset for at være konservative protestantiske.

Den adventistiske teologi har mange ligheder med generel protestantisme. Der er nogle variationer i doktriner, f.eks. sjælens udødelighed, hvor mange ikke anerkender, at mennesker har en udødelig sjæl. Andre forskelle er, hvorvidt helligdommen, som der er refereret til i Daniel 8, refererer til en jordisk helligdom eller en himmelsk lignende. Spørgsmålet om den syvende dag som sabbat er som sådan ikke en del af begrebet adventisme, men blev hurtigt en del af bevægelsens lære.

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område. Biskoppen virker også som den ledende præst ved stiftets domkirke.

Paven er biskop af Rom. Ved opgøret med Paven blev de katolske biskopper i de protestantiske områder afløst af superintendenter med lidt andre beføjelser. Betegnelsen biskop genindførtes dog hurtigt. Som territorialfyrste betegnes bispen fyrstbiskop. Nogle biskopper bærer en mitra.

Calvinisme

Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre. De mest kendte elementer i læren er prædestinationslæren og billedforbuddet; i calvinistiske kirker har man ikke billeder, kun skriftsteder er tilladt som dekoration. Calvinismen kaldes også ind imellem augustinianismen, da centrale dele af frelseslæren blev formuleret af Augustin af Hippo i hans disput med Pelagius. I modsætning til læren om den frie vilje lægger calvinismen vægt på skabelsens vedvarende godhed sat op mod menneskets absolutte fald. Frelsen anses som en ny skabelse iværksat af Gud, ikke noget den enkelte frelste ved egen kraft har opnået.

Der er flere retninger indenfor de reformerte kirker. De kontinentalsk reformerte kirker fik ved Reformationen særligt fodfæste i Schweiz, den vestlige del af Tyskland, Nederlandene og til dels Frankrig (Hugenotter). Skotland blev reformert (Presbyteriansk) med John Knox som sin centrale reformator. Den puritanske bevægelse i England i 1600-tallet var også reformert og blev grundlaget for mange nye reformerte kirkeretninger. Mange var presbyterianere, nogle var kongregationalister, og nogle var patikulære (reformerte) baptister.

Den reformerte tro i dens forskellige afskygninger blev således også udbredt til USA og siden til resten af verden. Eksempelvis blev Sierra Leone koloniseret af calvinister fra Nova Scotia. Der er også betydelige menigheder i Nigeria og Korea. I Danmark er der fra gammel tid en reformert menighed i Fredericia, og i København huser den reformerte kirke i Gothersgade både en tysk og en fransk menighed. Desuden er der blevet grundlagt nye reformerte baptistkirker.

Folkekirken

Folkekirken eller Den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke, der som det største kirkesamfund i Danmark indtager en grundlovsfæstet særstilling i den danske stat.

Per 1. juli 2019 var 74,55 pct. af befolkningen registreret som medlem af Folkekirken, og andelen har længe været faldende. Endvidere er et ikke opgjort antal danskere bosiddende i udlandet også medlem af folkekirken.Folkekirken styres lokalt af menighedsråd valgt af medlemmerne i et sogn, underlagt provstier, stifter og kirkeministeriet. Der er 10 stifter i Danmark og ét for Grønland. Stifterne ledes af biskopper. Rammerne er fastlagt af Folketinget via lovene. Forholdet til staten er fastlagt i grundloven, men der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken er en egentlig statskirke. Folkekirken har ingen egne centrale organer, som bestemmer kirkens holdninger, hvorfor mange retninger inden for luthersk kristendom er repræsenteret, men i sidste ende er Folketinget kirkens øverste myndighed. Biskoppen kan dog lave retningslinjer for det enkelte stift. Biskopperne mødes til uformelle bispemøder men udgør ikke et samlet organ.

Folkekirken bygger på den evangelisk-lutherske lære, som blev indført i kirken i Danmark ved reformationen i 1536. Indtil da var Danmark officielt romersk-katolsk. De lutherske kirker er fremherskende i Norden, Nordtyskland, Estland, Letland, dele af USA og Namibia. Folkekirken indgik i 2010 i Porvoo-fællesskabet sammen med andre lutherske og anglikanske kirker. Luthersk kristendom regnes med til protestantismen.

Gendøber

Anabaptister (græsk for gendøbere) eller døberbevægelserne er protestantiske kristne, som har deres rod i 1500-årenes reformationsbevægelser. De gik/går ind for en bevidst bekendelse til troen og dermed for voksendåb (troendedåb); og nogle af dem modsatte sig at bære våben og at sværge eden, hvormed de kom i opposition til den bestående samfundsorden. Betegnelserne anabaptister eller gendøbere, som deres modstandere på reformationstiden anvendte, er polemiske. Selv kaldte de sig døbere eller brødre i Kristus. Nuværende anabaptistiske/døberiske kirkesamfund er mennonitter, amish og hutteritter. Senere frikirker som baptisterne er i konfessionel forstand ikke anabaptisk, men betragter sig delvis som teologiske efterkommere af reformationsperiodens døbere.

Bekendelsesdåb eller voksendåb, som i Bibelen var en af grundpillerne i den anabaptistiske tro, blev betragtet som kætteri og en trussel mod samfundsordenen af 'hoved'-reformatorerne og de gammeltroende ('katolikker') under Reformationen. Derfor var døberne eller anabaptisterne (i den engelsk-sprogede verden anvender man begrebet 'anabaptist') meget forfulgte i det 16. århundrede og dele af det 17. århundrede.

Jan Hus

Jan Hus (1369 i den lille by Husinec i det sydlige Böhmen − 6. juli 1415 i Konstanz) var en af de første reformatorer inspireret af englænderen John Wycliffe. Hans tilhængere blev kaldt hussitter, og de iværksatte flere religiøse, sociale og politiske opstande. Den katolske kirke reagerede kraftigt mod hussitterne og bandlyste Jan Hus i 1411. I 1415 blev han dømt som kætter og brændt på bålet.

Han gik på Karlsuniversitetet i Prag og blev præsteviet og dekan her. Universitetet var specielt ved, at den katolske kirke ikke deltog i ledelsen. Universitetet ligger i forbindelse med Bethlehemskapellet, og her prædikede Jan Hus. Han prædikede på tjekkisk og mod sædvane ikke på latin. Det vakte stor interesse, og hans prædikener blev populære og spredte reformationstankerne langt ud over det akademiske miljø. Reformationstankerne var skabt sammen med kollegerne på universitetet.

Jomfru Maria

Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus. Jomfru Maria er den græske form af det aramæiske navn Mirjam, som hun delte med Moses' søster.

Ifølge kristendommen i Det Nye Testamente modtog den unge kvinde Mirjam/Maria af en engel budskabet om, at hun ved Helligånden skulle undfange en søn. Jomfru Maria kaldte sønnen for Jesus, og han blev født i en stald og lagt i en krybbe i byen Bethlehem. Derefter måtte Maria med sin mand Josef flygte med barnet til Egypten, men efter nogle år vendte de hjem til Nazareth. Jomfru Maria var senere til stede under korsfæstelsen og overgik derefter til Johannes' varetægt (Joh 19,27). Marias lovsang er gengivet i Lukasevangeliet.

Konventikelplakat

Konventikelplakaten var et dekret udstedt af Christian den 6. den 13. januar 1741. Det forbød religiøse sammenkomster (en konventikel) i hjemmene uden sognepræstens samtykke og tilstedeværelse.

Pietismen lagde store vægt på den individuelle tro, og derfor kunne dette udgøre en fare for enheden i Danmarks statskirke. Den danske stat tog i 1700-tallet brodden af pietismen ved at gøre den til statsreligion. Den gren af pietismen, som man antog, var den hallensiske pietisme, der havde et positivt forhold til stat og kirke.

Det viste sig dog, at der skulle en mere stram lovgivning til for at holde styr på de mere radikale pietister, og det førte derfor til dette dekret i 1741.

Dekretet slog fast, at kun sognepræsten måtte holde disse møder og også tale ved dem. Naturligvis måtte man gerne i familien holde morgen- og aftenandagt uden præstens medvirken, men der måtte ikke inviteres folk til for at holde denne andagt. En undtagelse var dog små møder for en snæver flok, hvor man kortfattet talte om Bibelen. Disse møder skulle naturligvis være godkendt af den lokale sognepræst.

Dekretet i praksis blev ophævet af den senere Christian den 8. i 1839 under indtryk af de gudelige vækkelser

Liberalteologi

Liberalteologi – eller liberal teologi –

er en samlebetegnelse for mange forskellige teologiske bestræbelser i tidsrummet ca. 1800 til ca. 1920 på at gøre kristendom kulturelt acceptabel og forståelig, og omkring 1900 var det den mest indflydelsesrige og nærmest enerådende teologiske retning. Liberalteologi eller kulturteologi stod i opposition til en konservativ og kirkelig teologi.

Det er en bred teologisk strømning inden for den evangeliske kristendom med det udgangspunkt at bedrive teologi på et humanistisk og samfundsvidenskabeligt grundlag, hvilket i denne sammenhæng vil sige uafhængigt af dogmer, kirkelige traditioner og trosindhold. Sekulariseringen af oprindeligt religøse forhold og opløsning af "Kirke" i "Verden" og "Kultur" blev hilst velkommen af størstedelen af de såkaldte liberale teologer som værende i overensstemmelse med Jesus, jesusgemäß Den liberale teologi kaldes også Jesu-liv-forskning eller "Den religionshistoriske skole", fordi historisk metode og teknik anvendt på især det ældste evangelium, Markus, skulle bringe forskningen i kontakt med den historiske Jesus, hvis helt anderledes forkyndelse skulle erstatte Kristi apokalyptiske forkyndelse i evangelierne.Der kan anføres en række kendetegn på liberal teologi:

Man har et historisk-kritisk bibelsyn.

Bibelen opfattes ikke som "verbalinspireret"

Viljen til at kombinere teologi med andre videnskaber, for eksempel psykologi, arkæologi, historie.

En pluralistisk-teologisk holdning, det vil sige at Bibelens kanon ikke begrunder kirkens enhed – derfor findes der mange kirkesamfund.

Liberalteologi sættes i forbindelse med protestantisme med betegnelser som "Kulturprotestantisme" og "Nyprotestantisme", også "Nykantianisme".

Man vil gøre kristendom gældende som religion der opfattes som en menneskelig aktivitet og erfaring på linje med moral og kunst.

Ved en såkaldt kristologisk reduktion forskydes vægten fra Kristus til Jesus som morallærer og moralsk forbillede – se artiklen om kerygma

En forståelse af kirken som religiøst-sædeligt fællesskab er modstillet kirken som institutionel og retslig instans.

Lutheranisme

Lutheranisme er en kristen tradition, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi. I den evangelisk-lutherske kirke er Bibelen den eneste autoritet for tro og lære, samtidig med at læren om retfærdiggørelse ved tro alene er central og afgørende.

På verdensplan er ca. 70 mio. af verdens 2 mia. kristne lutheranere.

Luthers teologiske idéer regnes normalt som afgørende for reformationen og den protestantiske bevægelse, men lutheranismen udgør nu om dage blot en mindre del af protestantismen.

Münster-oprøret

Münster-oprøret var de radikale anabatisters forsøg på at oprette et teokrati i den tyske by Münster. Byen var 1534-1535 et centrum for anabaptisterne, der regerede byen i 18 måneder – fra februar 1534, da anabaptisterne fik majoritet i byrådet og Bernhard Knipperdolling blev indsat som borgester, til juni 1535, hvor byen faldt. Det var Melchior Hoffman, der begyndte med voksendåb i Strasbourg i 1530, og hans eskatologiske form for anabaptisme, som var med til at danne grundlag for hændelserne i Münster 1534-1535.

Neologi

Neologi er en betegnelse der kan bruges om en retning inden for oplysningstidens protestantiske teologi; den blomstrede 1740-1780 og fik blivende betydning gennem sin konfessionsløse udforskning af Bibelen og af den tidlige kristendoms historie. I et afsnit om den tyske oplysningsteologi skriver Leif Grane om Johann Salomo Semler (1725-91) og hans ligesindede:

I tysk teologihistorie har man vænnet sig til at skelne mellem gammel- og nyprotestantisme. Efter denne skelnen må man nok sige, at nyprotestantismens fader ikke er Schleiermacher, men snarere en mand som Semler. Overgangen mellem de to sker i det øjeblik, da dogmatikkens sætninger ikke længere direkte er udsagn om Gud, som han er åbenbaret i Skriften. Med andre ord når man opgiver at forstå teologi som "Gudsvidenskab", som guddommelig lære i modsætning til naturvidenskaber og humanvidenskaber.

Overgangen sker, da man er parat til at erkende, at teologi er en menneskelig-historisk affære og derfor undergivet den forgængelighed og forandring som er givet dermed.

Semler og hans ligesindede indlod sig med tidsånden, og de kom til resultater, der afveg så kraftigt fra deres forgængeres, at det ikke er uberettiget at betragte dem som stående på den anden side af et markant skel i den protestantiske teologis historie.

Man kan spørge, om opdagerglæden bedrog dem, så de ikke fuldt ud så konsekvenserne af, hvad de gjorde. Men inden man dadler dem for det, bør man huske, at de ikke blot var glade for nye opdagelser, men at de også var dybt præget af den forståelse af personlig redelighed og respekt for det, man tvinges til at indse som sandhed, der hører til oplysningens bedste egenskaber, men som i øvrigt også er en umistelig del af den reformatoriske tradition. Man kommer dog ikke uden om, at det ikke var teologerne, der først og fremmest og mest dybtgående indså betydningen af den historiske kritik for kristendommen.

Pietisme

Pietisme (fra det latinske ord pietas, fromhed) er en kristen bevægelse med vægt på fromhed og levende, personlig tro.

Bevægelsen opstod i slutningen af 1600-tallet i tysktalende områder. Mod slutningen af Frederik 4.s regeringsperiode kom bevægelsen til Danmark-Norge, hvor den vandt størst udbredelse under Christian 6., der selv var blevet pietistisk opdraget.

I dansk sammenhæng er pietismen i særlig grad forbundet med personer som Hans Egede, Erik Pontoppidan og Hans Adolph Brorson.

Reformator

De protestantiske reformatorer, eller blot kaldet reformatorer, er de teologer, præster og statsmænd hvis karrierer, indflydelser og handlinger medvirkede til Den Protestantiske Reformation i det sekstende århundrede. Historisk set, var "Protestant" den betegnelse der blev givet de teologer m.m. der var til stede til et møde i det romerske kejserlige parlament i Speyer i 1529, der protesterede mod tilbagekaldelsen af den lov, der tillod Martin Luther og hans følgere at dyrke deres tro.

Betydningen af betegnelsen "Protestant" blev større og mere vagt defineret, indtil den dækkede over alle vestlige kristne, som ikke var under den Romersk-katolske kirke (med undtagelse af Anabaptister og andre radikale reformatorer). Dette reflekteredes i den stadig større spredning af den Protestantiske Reformation i Europa.

Skabelsen af trosretninger som Lutheranisme, Anglikanisme, Calvinisme og Arminianisme.

I dag er alle andre kristlige trosretninger end den Romersk Katolske og den Den ortodokse kirke almindelig kendt som protestantisk Kristendom.

Remonstrant

Remonstranter er et protestantisk trossamfund med menigheder i Nederlandene og i Frederiksstad i Slesvig-Holsten.

Trossamfundet blev grundlagt i 1600-tallet, efter at remonstranterne havde forladt den reformerte folkekirke i Nederlandene. De tilbageviste (latin remonstrare:vise tilbage) calvinistiske forestillinger om prædestination (livets forudbestemmelse).

Deres stifter var Jacob Arminius. Derfor kaldes remonstranternes bevægelse også for arminianisme.

Note

Statskirke

En statsreligion eller statskirke er en religion eller kirke, som støttes af staten.

Superintendent

En superintendent er egentlig en "opsynshavende".

Titlen er nu betegnelsen for en embedsmand, der varetager administrative ledelsesopgaver uden at have faglig autoritet.

Ved Reformationen i Danmark (1536) blev titlen biskop erstattet med superintendent for at understrege at han skulle være tilsynsførende for sognene, men at han ikke, som i den katolske kirke, havde ret til at dømme i teologiske sager. Snart indså man at det lange ord var upraktisk, og titlen biskop blev genindført.

Titlen bruges i det britiske politikorps for en stationsleder, der ikke nødvendigvis har kompetence til at være sagsbehandler.

Svenskere

Svenskere (svensk: svenskar) er en etnisk folkegruppe, som generelt karakteriseres af svensk som modersmål, en fælles kultur og – i hvert fald historisk – protestantisme.Foruden de personer, der bor i Sverige (også kaldet rikssvenskar) er denne gruppe hovedsageligt mennesker, der bor i Finland og Estland og har svensk som modersmål. Både Finland og Estland har traditionelt haft et mindretal af svenskerne siden middelalderen. Disse bliver ofte kaldt finlandssvenskere og estlandssvenskere. Finnerne og estiske svenskerne er også kendt som en fælles betegnelse for østsvenskere. Der findes også grupper af svenske immigranter, herunder i USA, der har svensk som deres modersmål, men de fleste svenske efterkommere i USA har i dag engelsk som modersmål.

Zürich

Zürich er den største by i Schweiz med sine 415.215(2018) indbyggere (med forstæder 1,31 mio.; metropol: 1,83 mio.). Byen er hovedstad i kanton Zürich, og ligger i naturskønne omgivelser ved Zürichsøen og gennemstrømmes af floden Limmat.

Byens lufthavn, Zürich Lufthavn, er beliggende 13 km nord for byen, og ekspederede 24.802.466 passagerer i 2012.

Byen har universitet (Universität Zürich), teknisk universitet (ETH Zürich), finanscentrum og tekstil-, maskin- og grafisk industri.

Zürich var allerede en keltisk bebyggelse og havde i Romertiden et kastel og i Højmiddelalderen en borg for de tyske konger/kejsere. Byen blev i 1218 en fri rigsstad, og blev i 1351 medlem af det Schweiziske Edsforbund. Byen var i Reformationstiden et centrum for protestantisme (reformator i Zürich var Ulrich eller Huldreich Zwingli).

I slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede var Zürich et yndet tilflugtssted for politiske flytninge fra Østeuropa; blandt andre Vladimir Lenin og Rosa Luxemburg har boet i Zürich.

Verdens religioner

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.