Polen

Polen (polsk: Polska), officielt Republikken Polen (polsk: Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen deler søgrænser med Danmark og Sverige. Med et samlet areal på 312 696 km²[5][6][7] er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38,5 millioner indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.[8]

Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen en socialistisk republik (et "østblokland"). Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".

I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten voivodskaber og er det sjette mest befolkede medlemsland i EU. Landet er desuden medlem af NATO, FN, OECD, WTO, Visegrádgruppen og flere andre internationale organisationer.

Republikken Polen
Rzeczpospolita Polska
MottoZa wolność Waszą i Naszą
NationalmelodiMazurek Dąbrowskiego ("Jeszcze Polska nie zginęła")
Placering af Polen (mørkegrøn) - I Europa (grøn & mørkegrå) - I Den Europæiske Union (grøn)
Placering af Polen (mørkegrøn)
- I Europa (grøn & mørkegrå)
- I Den Europæiske Union (grøn)
Hovedstad
og største by
Warszawa
52°13′N 21°02′Ø / 52.217°N 21.033°Ø
Officielle sprog Polsk
Etnicitet (2011) 93.52% Polakker
1.09% Schlesiere
0.13% Tyskere
0.10% Hviderussere
0.09% Ukrainere
0.04% Kasjubere
0.03% Romaer
0.02% Lemkere
4.86% andre
Demonym Polakker
Regeringsform Parlamentarisk republik
Andrzej Duda
- Premierminister
Mateusz Morawiecki
Lovgivende forsamling Polens nationalforsamling
Republikken Polens senat
Republikken Polens sejm
Oprettelse
- Kristningen af Polen
14. april 966
- Kongeriget Polen
18. april 1025
1. juli 1569
24. oktober 1795
22 juli 1807
9. juni 1815
- Genoprettelse af Polen
11. november 1918
Invasionen af Polen, 2. verdenskrig
1. september 1939
Folkerepublikken Polen
Republikken Polen
Optaget i Den Europæiske Union
8. april 1945

13. september 1989
1. maj 2004
Areal
- Total
312.696 km2  (nr. 70)
Vand (%)
2,6
Indbyggertal
- Anslået 2014
38.483.957[1] (nr. 34)
- Folketælling 2011
38.511.800
123/km2  (nr. 83)
BNP (KKP) Anslået 2018
- Total
1,193 bio. USD[2] (nr. 21)
- Pr. indbygger
31,430 USD[2]
BNP (nominelt) Anslået 2018
- Total
614,190 mia. USD[2] (nr. 23)
- Pr. indbygger
16.179 USD[2]
Gini (2013) Stigning 32.73[3] (medium)
HDI (2017) 0,865[4] (meget høj) (nr. 33)
Valuta Złoty (PLN)
Tidszone CST (UTC+1)
- Sommer (DST)
CEST (UTC+2)
Kendings-
bogstaver (bil)
PL
Luftfartøjs-
registreringskode
SP
Internetdomæne .pl
Telefonkode +48
ISO 3166-kode PL, POL, 616

Historie

Polens historie indledes i 900-tallet, da Piast-slægten, der regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I 966 kristnedes Polen af missionærer fra Tjekkiet.

I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede Den polsk-litauiske realunion.

"Realunionen" bestod af det nuværende Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, dele af Ukraine, dele af Rumænien og dele af Rusland. Det blev delt mellem nabolandene, Kongeriget Preussen, det Russiske Kejserrige og De Habsburgske Arvelande (Østrig) i 1772, 1793 og endeligt i 1795, hvor Polen forsvandt fra europakortet som selvstændig stat.

Polen genopstod som stat den 11. november 1918. I perioden efter 1. verdenskrig og den russiske revolution søgte Polen med held at ekspandere øst for de nu gældende grænser (Polsk-sovjetiske krig 1919-1921). Ved fredsslutningen fik Polen en del af Hviderusland og Ukraine. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og indførte diktatur. Den 1. september 1939 angreb Tyskland landet. De sovjetiske tropper rykkede ind fra øst den 17. september 1939 (som følge af Ribbentrop-Molotov pagten, underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939).

Dermed var Polen delt mellem Tyskland og Sovjetunionen. Det polske territorium var besat af Sovjetunionen og Tyskland til 1941, da Tyskland angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede hele det polske territorium fra Sovjetunionen. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet blev Warszawa jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelses- og arbejdslejre, som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning; massemordet på polske officerer og andre i Katynmassakren er et eksempel. Sovjetunionen sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i Sibirien og Kasakhstan. Den polske republik blev genoprettet efter krigen, men som følge af de allieredes aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest. Polen blev efter krigen en socialistisk republik og medlem af Warszawa-pagten. I 1980'erne tilkæmpede polakkerne politiske forandringer via den første frie fagforening Solidaritet under ledelse af Lech Wałęsa. Det førte til, at Polen som første medlem af Warszawa-pagten indførte frie valg og brød med det socialistiske styre i 1989. Polen fik NATO-medlemskab i 1999 og EU-medlemskab i 2004.

Den 10. april 2010 styrtede den polske pendant til Air Force One ned med blandt andet Polens præsident, Lech Kaczyński og hans kone, Maria Kaczyńska, under et mislykket 2. landingsforsøg i Smolensk, Rusland. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, den polske hærchef, Franciszek Gagor, samt den polske centralbankchef, Slawomir Skrzypek.[9] Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en massakre på 20.000 polakker under 2. verdenskrig.[10]

Politik

20070111 obrady sala plenarna2
Den polske Sejmen. Sejmen har en historie tilbage til 1182, og har siden 1989 haft funktionen som underhus i Polen
Foto: Piotr Waglowski

Polen er en demokratisk republik, med præsidenten, som vælges ved frie valg for en periode på fem år, som statsoverhoved. Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerrådet ledet af statsministeren. Nuværende statsminister er Mateusz Morawiecki. Præsidenten udnævner kabinettet efter statsministerens forslag, normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen. Sammen med ministerrådet udgør præsidenten landets udøvende magt. Nuværende præsident er Andrzej Duda.

Polen har et tokammerparlament, som består af Sejmen (som vælges gennem proportionale valg og har 460 repræsentanter) og Senatet (som vælges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer). Sejmen har en spærregrænse på fem %, som imidlertid ikke gælder for etniske partier. Grundloven blev skrevet i 1997. (Polens første grundlov af 1791 er verdens næstældste. Det var den, der var grundlaget for polsk rigsdag: et veto på rigsdagen forkastede samtlige forslag). Når Sejmen og Senatet afholder fællessession danner de Nationalforsamlingen (Zgromadzenie Narodowe). Tokammerparlamentet udgør den lovgivende magt i landet.

Den dømmende magt udøves af domstolene Højesteret (Sąd Najwyższy), Den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny), Konstitutionsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) og Statsdomstolen (Trybunał Stanu). Efter godkending af Senatet udpeger også Sejmen Ombudsmanden (Rzecznik Praw Obywatelskich) for en periode på fem år.

Efter valget i 2007 er partiet Platforma Obywatelska i regeringsposition, men har ikke flertal og er derfor gået i koalition med Polskie Stronnictwo Ludowe. Blandt de øvrige partier i parlamentet findes Prawo i Sprawiedliwość og Lewica i Demokraci.

Administrativ inddeling

Polen er inddelt i 16 voivodskaber (provinser; polsk województwo). Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 powiater (distrikt: 65 bydistrikter og 314 landdistrikter) og 2 478 gminaer (kommuner; 307 bykommuner, 582 blandede kommuner og 1 589 landkommuner).

POLSKA mapa woj z powiatami
Voivodskab Hovedby Areal (km²) Folketal(1)
1 dolnośląskie (Nederschlesiske voivodskab) Wrocław 19 947 2 882 317
2 kujawsko-pomorskie (Kujaviskpommerske voivodskab) Bydgoszcz/Toruń(2) 17 972 2 066 371
3 lubelskie (Lublin voivodskab) Lublin 25 122 2 172 766
4 lubuskie (Lubusz voivodskab) Gorzów Wielkopolski/Zielona Góra(3) 13 988 1 008 520
5 łódzkie (Łódź voivodskab) Łódź 18 219 2 566 198
6 małopolskie (Lillepolske voivodskab) Kraków 15 183 3 271 206
7 mazowieckie (Masoviske voivodskab) Warszawa 35 558 5 171 702
8 opolskie (Opole voivodskab) Opole 9 412 1 041 941
9 podkarpackie (Subkarpatiske voivodskab) Rzeszów 17 845 2 097 564
10 podlaskie (Podlasie voivodskab) Białystok 20 187 1 196 101
11 pomorskie (Pommerske voivodskab) Gdańsk 18 310 2 203 595
12 śląskie (Schlesiske voivodskab) Katowice 12 334 4 669 137
13 świętokrzyskie (Święty Krzyż voivodskab) Kielce 11 710 1 279 838
14 warmińsko-mazurskie (Ermelandskmasuriske voivodskab) Olsztyn 24 173 1 426 883
15 wielkopolskie (Storpolske voivodskab) Poznań 29 827 3 378 502
16 zachodniopomorskie (Vestpommerske voivodskab) Szczecin 22 892 1 692 838

(1) pr. 31.12.06
(2) Bydgoszcz er sæde for voivoden, mens Toruń er sæde for den lokale sejmik
(3) Gorzów Wielkopolski er sæde for voivoden, mens Zielona Góra er sæde for den lokale sejmik

De polske navne på voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med województwo, for eksempel województwo wielkopolskie (storpolske voivodskaber).

Økonomi

Mk Stettin Hafen2
Havnen i Szczecin

Polens økonomi er stabil, og siden kommunismens fald er landet gået ind for en liberalisering af økonomien. Polen var et af de socialistiske lande, som havde stærkest økonomi. Polen blev det første land i Central- og Østeuropa, som gik fra planøkonomi til markedsøkonomi. Privatiseringen af små og større statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har ført til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder. Landets mange kulminer er basis for energisektoren.

Brosen remontowa floating docks
Skibsværftet i Gdańsk

Restruktureringen og privatiseringen af kul-, stål-, jernbane- og energisektoren er pågået siden 1990. Mellem 2007 og 2010 planlagde den polske regering at indføre 20 offentlige selskaber på det polske aktiemarked, inklusive dele af kulindustrien. Frem til (2007) har de største privatiseringer været salget af det nationale telekommunikationsfirma Telekomunikacja Polska til France Telecom i 2000 og indføringen af 30 % af andelene til Polens største bank – PKO Bank Polski – på det polske aktiemarked i 2004. Statssektoren bidrager i dag til 25 % af landets BNP.

I 2002 arbejdede 16,1 % af befolkningen i landbrugssektoren, 29 % i industrien og 54,9 % i servicesektoren. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugsektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj CO2-udledning.[kilde mangler]

Økonomiske nøgletal Værdi % af BNP År, kilde
BNP 338,7 mia. US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) 6,4% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Industriproduktion 5,2% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Forbrugspriser 2006 1,3 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Forbrugspriser 2007 2,3% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Renter 3 mrd. 2006 4,21 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Renter 3 mrd. 2007 5,21% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Arbejdsløshed 11,6% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Handelsbalance 12 mrd. -10,5 mia. $ Q2 2007, The Econimist nov 2007
Betalingsbalance 12 mrd. -14,6 mia. $ -4,3% Q2 2007, The Econimist nov 2007
Budgetbalance -2,0% 2007, The Econimist nov 2007
Udviklingshjælp - 0,01 mia. US$ 2005, UNDP Database
BNP pr. indb. 7.527 US$ 2005, UNDP Database

Landets hovedstad og økonomiske centrum Warszawa ligger på førsteplads i Centraleuropa med hensyn til udenlandske investeringer. BNP-væksten har været stor og holdt sig stødig fra 1993 til 2000 med en kort nedgangsperiode fra 2001 til 2002. Integrationen med EU har givet et positivt udslag på økonomien, med en årlig vækst på 3,7 % i 2003, i forhold til 1,4 % i 2002. I 2004 lå BNP-væksten på 5,4 %, i 2005 3,3 % og i 2006 5,8 %. Den polske regering har sat som mål at øge BNP til 6,5-7,0 % i 2007.

Elektrownia J. III
Varmekraftværk i Jaworzno

I dag er Polen EU's sjetestørste økonomi og den 23. største i verden. Landet er blevet et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden. Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering, en indre socialøkonomisk stabilitet og EU-medlemskabet. Samlet udgjorde udenlandske investeringer i årene 1990-2006 over 87 milliarder dollar. Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar. Polens største importpartnere er Tyskland, Italien, Rusland, Frankrig, Kina og Holland, mens de største eksportpartnere er Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Rusland.[11]

Den største udfordring den polske økonomi står ovenfor i dag er overgangen til eurozonen, og dermed valutabyttet fra złoty til euro. Polen er forpligtet til at indføre euroen, men det forventes ikke at ske i den nærmeste fremtid.[12] Efter Polens medlemskab i EU har der været arbejdskraftsudvandring til andre EU-lande (særlig Irland og Storbritannien) på grund af en høj arbejdsløshed (11,8 % i februar 2007).

Nu har Polen fjorten særlige økonomiske zoner (fx Kostrzyn - Słubice Særlig Økonomisk Zone; polsk: Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna).

De mest udviklede regioner økonomisk set er det masoviske og schlesiske voivodskap. Nederst på listen ligger derimod det subkarpatiske voivodskab samt voivodskaberne Lublin og Opole.

Demografi

Downtown Warsaw
Warszawa, Polens største by
Polens befolkning
År Befolkningstal År Befolkningstal
1846 11 107 000 1960 29 776 000
1911 22 110 000 1970 32 642 000
1921 27 177 000 1978 35 061 000
1931 32 107 000 1988 37 879 000
1938 34 849 000 1990 38 183 000
1946 23 930 000 1995 38 610 000
1950 25 008 000 2000 38 654 000
2005 38 190 608
Poland-demography
Graf over Polens befolkningstal i årene 1961-2003 (i millioner)

Polen har tidligere været et mødested for mange sprog, kulturer og religioner. Særlig fandtes der et rigt jødisk liv i Polen før nazisters holocaust, da Polens jødiske befolkning på tre millioner blev reduceret til 300 000 overlevende. Følgene af 2. verdenskrig, særlig forskydningen af Polens grænser til området mellem Curzonlinjen og Oder-Neisse-linjen og den efterfølgende afvandring af millioner af mennesker, gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensætning for første gang i landets flerkulturelle historie. En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine, Hviderusland og Litauen samt i andre lande. Der findes også en stor gruppe etniske polakker i USA.

Ifølge det statistiske centralbureau i Polen lå Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 på 38 635 144. Det gav en befolkningstæthed på 122 indbyggere per km² (i byer om lag 1 105/km², på landsbygden 50/km²). Den naturlige tilvækst var negativ og lå på -0,04 %. Gennemsnitlig levealder var 70,5 år for mænd og 78,9 år for kvinder. 61,5 % af befolkningen boede i byer de fleste i byområderne omkring Katowice (Øverschlesiske industriområde), Warszawa (Warszawa-agglomeratet), Łódź (Łódź-agglomeratet), Gdańsk (Trippelbyen) og Kraków (Kraków-agglomeratet). I indbyggertal lå Polen på 30. plads i verden (omtrent 0,7 % af verdens befolkning) og på 9. plads i Europa (omtrent 5,4 % af Europas befolkning).

Af befolkningen i 2002 anså 96,75 %[11] sig som polakker, mens 1,23 % erklærede en anden nationalitet. 2,03 % af befolkningen erklærede ikke nogen national tilhørlighed. De største minoriteter er schlesiere (173,2 tusind), tyskere (152,9 tusind), hviderussere (48,7 tusind), ukrainere (31 tusind), sigøjnere (12,9 tusind), russere (6,1 tusind), lemkere (5,9 tusind) og litauere (5,8 tusind). Der findes også mindre grupper kasjubere, slovakker, vietnamesere, franskmænd, amerikanere, grækere, italienere, bulgarere, israelere, armenere, tjekkere, engelændere, tatarer og karaitter. Det polske sprog, som tilhører den vestlige gren af de slaviske sprog, er landets officielle sprog. I 15 gminaer er desuden tysk, kasjubisk og litauisk hjælpesprog.

Demografisk udvikling

Under den første polske statsdannelse hørte landområder med et areal på over 250 000 km² med én million indbyggere. På Kasimir III den stores tid var landet (ca 270 000 km²) beboet af over 2,5 millioner mennesker. Det var først unionen med Litauen som førte en radikal demografisk og territoriel vækst med sig. Under Stefan Báthory omfattede landområderne over 1 million km², mens befolkningen mod slutningen af det 16. århundrede sandsynligvis var på ni millioner. Da Polen mistede sin selvstændighed under landets delinger talte den multietniske stat mindst 13-14 millioner indbyggere, samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk (mod slutningen af det 18. århundrede udgjorde denne gruppe omkring 60 % af befolkningen). Efter at Polen genvandt sin selvstændighed efter 1. verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke-polsk etnicitet inden for landets grænser. Før 2. verdenskrig var Polen en multietnisk stat, hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. I mellemkrigstiden øgedes folketallet fra 27,2 millioner til 35,2 millioner. Efter krigen gjorde grænseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for første gang i landets historie. Minoriteterne udgør pr. 2007 ikke mere end 3 % af befolkningen.

Uddannelse

Det offentlige skolevæsen i Polen er gratis, og omfatter børnehave (przedszkole), grundskole (szkoła podstawowa), ungdomsskole (gimnazjum), videregående skole (liceum), teknisk skole (technikum), yrkesskole (szkoła zawodowa), artistisk skole (szkoła artystyczna) og andre. Systemet omfatter ikke højere uddannelse, som udgør en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstændighed. Grundloven giver alle retten til uddannelse.

Skolegang er obligatorisk til attenårsalderen, men det er kun grundskolen og ungdomsskolen, som har status som obligatoriske institutioner. Grundskolen varer seks år: fra syv- til trettenårsalderen. Ungdomsskolen varer tre år og afsluttes med en eksamen. Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregående skole (tre år) eller teknisk skole (fire år), den sidstnævnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Begge ender i eksamen artium (matura) og kan afsluttes med forskellige højere uddannelser som bachelorgrad (licencjat), mastergrad (inżynier og magister), doktorgrad (doktor) og habilitation (doktor habilitowany), som så kan krones med en professortitel.

I dag har Polen mere end 500 institutioner for højere uddannelse, blandt andet 18 traditionelle universiteter i storbyerne Gdańsk, Bydgoszcz, Katowice, Kraków, Lublin, Łódź, Bielsko-Biała, Białystok, Olsztyn, Opole, Poznań, Rzeszów, Toruń, Szczecin, Warszawa, Wrocław og Zielona Góra samt 16 tekniske, 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige højskoler for kunst, musik, teater, økonomi og flere andre områder.

Polsk uddannelseshistorie

Collegium Novum UJ - styczeń 2016 r.
Det jagellonske universitet i Kraków. Dette universitet blev grundlagt i 1364 af Kasimir den Store
Diet of Galicia and Lodomeria
Universitetet i Lviv (nu Ukraine)

Uddannelsen af det polske samfund var et mål for rigets monarker siden begyndelsen af det 12. århundrede. I 1364 blev Det jagellonske universitet grundlagt af Kasimir den Store som et af Europas ældste og mest prestigefyldte. Universitetet i Wrocław blev grundlagt i 1505 af polske Władysław II af Böhmen og Ungarn, Universitetet i Wilno (nu Vilnius, Litauen) i 1579 af Stefan Báthory, Universitetet i Poznań i 1611 af Sigismund 3. Vasa og Universitetet i Lwów (nu Lviv, Ukraine) i 1661 af Johan 2. Kasimir. Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation på grund af at landet blev stærkt svækket og ødelagt af en række krige i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Under Polens kunstelskende konge Stanisław August Poniatowski begyndte den imidlertid at blomstre op igen. Blandt andet blev verdens første uddannelsessdepartement oprettet i 1773 (Komisja Edukacji Narodowej). Under Polens delinger og 2. verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besættelsemagterne. Det polske skolesystem blev reformeret i 1999. Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks år, mens den fireårige overgrundskolen blev delt i en treårig ungdomsskole og en treårig videregående skole.

Byer

Pr. 1. januar 2016 var der 919 byer i Polen. Den mindste af byerne, Wyśmierzyce, tæller kun 921 (2014) indbyggere, mens den største, Warszawa, er med sin befolkning på 1 700 000 to tusind gange større.

Byer med over 100 000 indbyggere
# By Indbyggertal(1) Voivodskab
1 POL Warszawa COA 1.svg Warszawa 1 748 916 mazowieckie
2 POL Kraków COA.svg Kraków 762 448 małopolskie
3 POL Łódź COA.svg Łódź 698 688 łódzkie
4 Herb wroclaw.svg Wrocław 637 683 dolnośląskie
5 POL Poznań COA.svg Poznań 564 951 wielkopolskie
6 POL Gdańsk COA.svg Gdańsk 463 754 pomorskie
7 POL Szczecin COA.svg Szczecin 409 068 zachodniopomorskie
8 POL Bydgoszcz COA.svg Bydgoszcz 363 468 kujawsko-pomorskie
9 POL Lublin COA 1.svg Lublin 353 483 lubelskie
10 Katowice Herb.svg Katowice 314 500 śląskie
11 POL Białystok COA.svg Białystok 294 830 podlaskie
12 POL Gdynia COA.svg Gdynia 251 844 pomorskie
13 POL Częstochowa COA.svg Częstochowa 245 030 śląskie
14 POL Radom COA.svg Radom 225 810 mazowieckie
15 Sosnowiec Herb.svg Sosnowiec 224 244 śląskie
16 POL Toruń COA.svg Toruń 207 190 kujawsko-pomorskie
17 Herb miasta Kielce.svg Kielce 207 188 świętokrzyskie
18 POL Gliwice COA.svg Gliwice 198 499 śląskie
19 POL Zabrze COA.svg Zabrze 190 110 śląskie
20 Bytom herb.svg Bytom 186 540 śląskie
21 POL Bielsko-Biała COA.svg Bielsko-Biała 176 453 śląskie
22 POL Olsztyn COA.svg Olsztyn 174 941 warmińsko-mazurskie
23 POL Rzeszów COA.svg Rzeszów 163 508 Podkarpacie
24 POL Ruda Śląska COA.svg Ruda Śląska 145 471 śląskie
25 POL Rybnik COA.svg Rybnik 141 388 śląskie
26 POL Tychy COA.svg Tychy 130 492 śląskie
27 POL Dąbrowa Górnicza COA.svg Dąbrowa Górnicza 129 559 śląskie
28 POL Opole COA.svg Opole 127 602 opolskie
29 POL Płock COA incorrect.svg Płock 127 224 mazowieckie
30 POL Elbląg COA.svg Elbląg 126 985 warmińsko-mazurskie
31 POL Gorzów Wielkopolski COA 1.svg Gorzów Wielkopolski 125 504 lubuskie
32 POL Wałbrzych COA.svg Wałbrzych 124 988 dolnośląskie
33 POL Włocławek COA.svg Włocławek 119 256 kujawsko-pomorskie
34 POL Zielona Góra COA.svg Zielona Góra 118 115 lubuskie
35 POL Tarnów COA.svg Tarnów 116 967 małopolskie
36 POL Chorzów COA.svg Chorzów 113 978 śląskie
37 POL Kalisz COA.svg Kalisz 108 477 wielkopolskie
38 POL Koszalin COA.svg Koszalin 107 693 zachodniopomorskie
39 Legnica herb.svg Legnica 105 186 dolnośląskie
(1) per 31.12.06
# Befolkningsfordeling i byer Antal byer (2005)
1 >1 000 000 1
2 500 000 – 1 000 000 4
3 250 000 – 500 000 8
4 100 000 – 250 000 26
5 50 000 – 100 000 54
6 20 000 – 50 000 138
7 10 000 – 20 000 177
8 <10 000 445
I alt: 891 byer(pr. 2007)
Storbyområder med over én million indbyggere:
# Storbyområde Folketal (2005)
1 Øverschlesiske industriområde(1) 3 487 000
2 Storbyområdet Warszawa 2 870 000
3 Storbyområdet Łódź 1 108 600
4 Trippelbyen(2) 1 080 700
5 Storbyområdet Kraków 1 024 000

(1) også kendt som Storbyområdet Katowice
(2) også kendt som Storbyområdet Gdańsk

Turisme i Polen

Polen har et alsidigt udbud for turister. De af turister mest besøgte steder:

Se også

Kilder

  1. ^ Główny Urząd Statystyczny. Baza Demografia. Ludność Polski. Stan na 30.06.2014..
  2. ^ a b c d 5. Report for Selected Countries and Subjects. International Monetary Fund. Hentet 21. april 2018.
  3. ^ "Human Development Indicators of Poland". UNITED NATIONS DEVELOPMENT PROGRAMME. Hentet 10. maj 2015.
  4. ^ http://www.hdr.undp.org/en/2018-update
  5. ^ Główny Urząd Statystyczny, dane za rok 2018, stan na 01.01.2018. [1]
  6. ^ Bankier.pl, Powierzchnia Polski wzrosła o 1643 ha [2]
  7. ^ Central Statistical Office of Poland (2007). Mały Rocznik Statystyczny 2007. Hentet 15 August 2007.
  8. ^ NationMaster.com 2003-2007, Poland, Facts and figures
  9. ^ Politiken.dk "Flere prominente er omkommet i præsidentfly"
  10. ^ Politiken.dk "Polens præsident styrter ned med fly"
  11. ^ a b "Poland", The World Factbook.
  12. ^ Jan Cienski, "Poland Alters Stance on Euro

Litteratur

  • Adam Krzemiński: Polen i det 20. århundrede – et historisk essay. Ellekær, 2009
  • Thomas Urban: Tabet - fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012

Eksterne henvisninger

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 52°N 19°Ø / 52°N 19°Ø

1831

Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839

Se også 1831 (tal)

1939

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1939 (tal)

2. verdenskrig

2. verdenskrig var en militær konflikt i Europa fra 1939 til 1945, og i Asien fra 1937 til 1945.

Krigen i Asien begyndte i 1937 med den japanske invasion af Kina og sluttede den 2. september 1945 med Japans overgivelse og fredsslutningen med Rusland i 1990'erne.

Krigen i Europa begyndte den 1. september 1939, da Nazi-Tyskland invaderede Polen, og endte med Nazi-Tysklands betingelsesløse overgivelse den 8. maj 1945.

Inden krigen var der en noteudveksling mellem Tyskland og England om Tysklands territorium tæt på Østersøen.

Danmark var besat af Tyskland fra 9. april 1940 til 5. maj 1945, undtagen Bornholm, (10. april 1940 til tyskerne overgav sig til Sovjetunionen 9. maj 1945). Sovjetunionen forlod Bornholm 11 måneder senere, den 5. april 1946.

Konflikten spredte sig til Afrika, Nord- og Sydamerika og medførte en række store søslag.

Krigen var den største militære konflikt i historien. Den omfattede så godt som hele verden og involverede flere lande end i nogen anden militær konflikt. Det anslås, at 100 millioner mennesker deltog i 2. verdenskrig.[kilde mangler] En lang række nye våben som atombomben blev anvendt. Enkelte lande var ikke involveret, da de enten erklærede sig neutrale (som Irland (der leverede vigtige efterretninger til de Allierede i forbindelse med D-dagen og om konvojerne i Atlanten til tyskerne) eller ikke havde strategisk betydning (som Mexico).

Krigen havde større civile omkostninger end nogen anden tidligere konflikt, og en række af de krigsførende lande på begge sider gik direkte efter civile ofre. Det gælder Nazi-Tyskland og Japan, der gennemførte deciderede udryddelsesplaner for bestemte folkegrupper, folkedrab. Sovjetunionens deportationer af folkeslag til Sibirien og drab og voldtægter begået af sovjetiske soldater under krigen kan også betegnes som folkedrab.Massedrabene medregner Japans massakrer på millioner af kinesere og koreanere, Tysklands drab på seks millioner jøder og andre minoriteter, Sovjetunionens lejre og bombninger af civile mål i Storbritannien, Tyskland og Japan og drab på civile. I alt menes 2. verdenskrig at have kostet omkring 62 millioner døde.

CCC Team

CCC Team er et polsk professionelt cykelhold. Holdet blev startet som BMC Racing Team i 2007, sponsoreret af den schweiziske cykelproducent BMC.

Før 2019-sæsonen blev BMC Racing Team slået sammen med CCC Sprandi Polkowice.

Den polsk-litauiske realunion

Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark. Realunionen var den største og en af de folkerigeste stater i 15- og 1600-tallets Europa på omkring 1.000.000 km2 og en multietnisk befolkning på 11 millioner på sit højdepunkt i det tidlige 1600-tal. Realunionen blev etableret ved vedtagelse af en traktat på et sammentræde den 1. juli 1569 i Lublin og blev opløst ved den tredje deling af Polen i 1795.

Unionens funktioner var enestående i forhold til samtidige stater: det politiske system var præget af streng kontrol af kongemagten. Denne kontrol blev vedtaget af den lovgivende forsamling (sejm), der kontrolleres af adelen (szlachta). Dette enestående system var en forløber for moderne begreber om demokrati, konstitutionelt monarki og føderationer. De to stater i Realunionen var formelt lige, men reelt var Polen den dominerende part i unionen.

Den polsk-litauiske Realunion var kendetegnet ved en høj grad af etnisk mangfoldighed og relativ religiøs tolerance garanteret af Warszawa konføderationen fra 1573, selv om graden af religiøs tolerance varierede over tid.

Efter flere årtier med velstand, kom unionen ind i en periode med langvarig politisk, militær og økonomisk tilbagegang. Den voksende svaghed førte til en opdeling blandt de mere magtfulde naboer, Østrig, Preussen og det Russiske Kejserrige i løbet af slutningen af 1700-tallet. Kort før opløsningen vedtog Realunionen en massiv reform med forfatningen af 3. maj 1791, beskrevet af Norman Davies som den første af sin art i Europa.

Europamesterskabet i fodbold 2012

Europamesterskabet i fodbold 2012 var det 14. EM i fodbold. Kvalifikationsturneringen blev spillet i efteråret 2010 samt i hele 2011. Værterne for slutrunden var Ukraine og Polen i perioden 8. juni – 1. juli 2012.

Spanien vandt finalen med 4-0 over Italien. Dette var første gang i EM-historien, at de forsvarende mestre genvandt titlen.

Felttoget i Polen i 1939

Felttoget i Polen i 1939, som den tyske generalstab gav kodenavnet Fall Weiss, udløste 2. verdenskrig og blev gennemført af Tyskland, Sovjetunionen samt en lille slovakisk styrke, der støttede Tyskland.

Invasionen af Polen blev starten på 2. verdenskrig i Europa, da Polens vestlige allierede Storbritannien, Australien og New Zealand

erklærede krig mod Tyskland den 3. september 1939 og hurtigt efter af Frankrig, Sydafrika og Canada.

Invasionen begyndte den 1. september 1939 kl. 04.40 en uge efter undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop Pagten og sluttede den 6. oktober 1939 da Tyskland og Sovjetunionen havde besat hele Polen. Storbritannien og Frankrig gav meget lidt direkte militær bistand (se Spøgelseskrigen).

Efter et tysk iscenesat "polsk" angreb på en tysk radiosender ved Gleiwitz den 31. august 1939, invaderede tyske styrker Polen den 1. september fra nord, syd og vest. De polske styrker, som var spredt langs de lange grænser, blev snart tvunget mod øst. Efter det polske nederlag i Slaget ved Bzura midt i september havde tyskerne en klar fordel. Polske styrker begyndte at trække sig mod sydøst efter en plan om et langvarigt forsvar ved den rumænske grænse, hvor de polske styrker skulle afvente et modangreb og undsætning fra de vestlige allierede.Den 17. september 1939 invaderede Sovjetunionens Røde hær det østlige Polen i samarbejde med Tyskland. Sovjetunionen opfyldte sin del af det hemmelige tillæg til Molotov-Ribbentrop Pagten, som delte Østeuropa i en tysk og en sovjetisk indflydelsessfære.

Stående over for to fronter besluttede den polske regering, at et forsvar ved den rumænske grænse ikke længere var muligt og beordrede evakuering af alle styrker til det neutrale Rumænien. Den 1. oktober havde Tyskland og Sovjetunionen fuldstændig løbet Polen over ende, selv om den polske regering aldrig overgav sig. Hertil kom, at Polens resterende land- og luftstyrker var blevet evakueret til nabolandene Rumænien og Ungarn. Mange i eksil sluttede sig til de polske styrker i Frankrig, Syrien og Storbritannien.

Efter invasionen af Polen opstod der en polsk modstandsbevægelse. Polens væbnede styrker fortsatte med at bidrage til allierede operationer gennem hele 2. verdenskrig. Tyskland erobrede de sovjetiske områder af Polen i 1941 under angrebet på Sovjetunionen, men mistede dem igen i 1944 til den fremrykkende Røde Hær. I løbet af krigen mistede Polen over 20% af sin befolkning under en besættelse, der markerede afslutningen på den Anden polske republik.

Gdańsk

Gdańsk (tysk: Danzig) er en havneby i Polen ved floden Wisłas tidligere munding, i Pommern, hovedstad i det voivodskabet Pommern, den største by i det nordlige Polen, den største havneby i Polen og den sjette folkerigeste by i hele landet med 464.254(2017) indbyggere. Den største by i Trójmiasto, et vigtigt polsk kulturelt, videnskabeligt, industrielt og akademisk center.

En by med en rig, over tusind år gammel historie og kultur, med mange imponerende monumenter af gotisk, renæssance og barok arkitektur.

Den største havneby i Polen siden middelalderen, undtagen episoderne af udenlandsk regel (Tyske Orden i 1308-1454, preussisk i 1793-1807 og 1815-1871, tysk i 1871-1920 og 1939-1945) og korte perioder med autonomi som bystat. Byen var tidligere en hansestad, den kongelige by af den polske krone, og i tidlig moderne tid til begyndelsen af det 18. århundrede var det den største by i Polen (før den hurtige vækst i Warszawa). I mellemkrigstiden var byen fristad under Folkeforbundet. Byen blev efter 2. verdenskrig overdraget til Polen.

Kraków

Kraków er en gammel storby i den sydlige del af Polen tæt på landets grænse til Slovakiet. Byen ligger ved floden Wisła og er hovedstad i voivodskabet Lillepolen. Med sit areal på 326,8 km² og en befolkning på 766.739(2017)indbyggere er byen den næststørste i Polen. Kraków var Europæisk kulturhovedstad i 2000.

Tidligere var Kraków landets hovedstad, ligesom den har været kongeby. Den gamle bydel er velbevaret og rummer bygninger tilbage til 1100-tallet. I 1978 kom byen på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Litauen

Republikken Litauen (litauisk: Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande. Landet ligger langs Østersøens sydøstlige bred og grænser til Letland i nord, Hviderusland i øst og sydøst og Polen og den russiske eksklave Kaliningrad oblast mod sydvest. Tværs over Østersøen ligger Sverige og Danmark. Landet har en befolkning på 2.790.842(2019) indbyggere, og dets hovedstad og største by er Vilnius. Landareal: 62.680 km².

I 1300-tallet var Litauen det største land i Europa, og dagens Hviderusland, Ukraine samt dele af Polen og Rusland var underlagt Storfyrstendømmet Litauen. Med Lublinunionen fra 1569 formede Polen og Litauen en ny stat, Den polsk-litauiske realunion. Realunionen varede i over to hundrede år, indtil nabolandene systematisk afviklede den fra 1772 til 1795. Ved delingen af realunionen overtog Det Russiske Kejserrige størstedelen af det litauiske territorium.

Efter 1. verdenskrig blev Litauens uafhængighedserklæring underskrevet den 16. februar 1918, og landet blev på ny en suveræn stat. Fra 1940 blev Litauen besat af Sovjetunionen og derefter af Nazityskland. Da 2. verdenskrig nærmede sig sin afslutning i 1944 trak tyskerne sig tilbage, og Sovjetunionen besatte Litauen igen. Den 11. marts 1990 blev Litauen den første sovjetrepublik, som erklærede sin uafhængighed.

Inden den globale finansielle krise 2007-10 havde Litauen en af de hurtigst voksende økonomier i EU. Litauen er medlem af NATO, Europarådet og EU. Litauen blev fuldgyldigt medlem af Schengen-samarbejdet den 21. december 2007. I 2009 var Vilnius europæisk kulturhovedstad, og samme år fejrede Litauen tusindårsjubilæet for sit navn.

Marie Curie

Maria Skłodowska-Curie (født som polsk: Maria Salomea Skłodowska den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.

Polakker

Polakkerne (sing. polak, polsk: Polacy, mask. Polak, fem. Polka) er et vestslavisk folkeslag fra Centraleuropa med stor germansk, keltisk og baltisk herkomst. Langt størstedelen af det polske folk bor i Polen (38,5 millioner), men der er også store grupper af udvandrede etniske polakker i først og fremmest USA og Canada. Der findes også et gammelt mindretal af polakker i blandt andet Litauen, Letland, Ukraine, Hviderusland, Rusland og Rumænien. I alt regner man med, at der udenfor Polens grænser lever yderligere 10-20 millioner polakker (Polonia). Polakker taler polsk, som er et indoeuropæisk sprog fra den slaviske sprogstamme.

Polen ved OL

Polen deltog første gang i olympiske lege under Sommer-OL 1924 i Paris, og har siden deltaget i alle efterfølgende sommerlege undtaget Sommer-OL 1984 i Los Angeles som de boykottede. Polen har deltaget i samtlige vinterlege.

Polen ved sommer-OL 2012

Polen deltog ved Sommer-OL 2012 i London som blev arrangeret i perioden 27. juli til 12. august 2012.

Polen ved sommer-OL 2016

Polen deltog ved sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro i perioden 5. til 21. august 2016.

Polens fodboldlandshold

Polens fodboldlandshold (polsk: Reprezentacja Polski w piłce nożnej mężczyzn) er det nationale fodboldhold i Polen, og landsholdet bliver administreret af Polski Związek Piłki Nożnej. Holdet har deltaget syv gange i VM og to gange i EM, hvor det er blevet til 2 bronzemedaljer i VM i henholdsvis 1974 og 1982. Holdet her desuden vundet guld ved OL i 1972, der blev afholdt i München, foruden sølvmedaljer i henholdsvis OL i 1976 i Montreal og 1992 i Barcelona.

Polens tre delinger

Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion. Delingen foregik i tre omgange:

5. august 1772

23. januar 1793

24. oktober 1795Efter Napoleonskrigene, hvor Napoleon havde genoprettet en polsk stat i form af Hertugdømmet Warszawa, gav de tre stater, som havde delt Polen mellem sig, formelt delvist selvstyre til de polske landsdele:

Storhertugdømmet Poznań (Posen)

Republikken Kraków

Kongeriget Polen (Kongrespolen)Polakkerne blev lovet anerkendelse af polsk sprog og kultur og det polske folks rettigheder, men løfterne blev ikke holdt og områderne blev snart annekteret igen.

Man taler undertiden om Polens fjerde deling. Det kan betyde

Delingen af Hertugdømmet Warszawa ved Wienerkongressen i 1815

Indlemmelsen af kongeriget Polen i Rusland i 1832 og Republikken Krakow i Østrig i 1846

Delingen af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen i 1939 i henhold til Molotov-Ribbentrop-pagten

Polsk (sprog)

For alternative betydninger, se Polsk. (Se også artikler, som begynder med Polsk)Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog. Polsk er tæt beslægtet med andre blandt andet tjekkisk, slovakisk og sorbisk.

Det er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker. Der findes betydelige polsktalende mindretal i bl.a. Litauen, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Letland, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Canada og USA.

Wrocław

Wrocław (tysk: Breslau, schlesisk: Brassel, tjekkisk: Vratislav, latin: Vratislavia}}) er Polens fjerde største by med 638.586(2017) indbyggere og regionalhovedstad for Nedre Schlesien (polsk: Województwo dolnośląskie) i det sydvestlige hjørne af Polen.

Wrocław er kendt som en Polens mest dynamiske byer. Det er den største by i det vestlige Polen og en af de vigtigste polske kulturelle, videnskabelige og akademiske centre med en rig, over tusind års historie. Allerede i middelalderen var det en af de vigtigste polske byer. I senere perioder var han også under regeringen i Bøhmen, Ungarn, Preussen og Tyskland, for at vende tilbage til Polen efter 2. verdenskrig.

Byen har op til 2012 investeret 15 mia. kr. i byudvikling og infrastruktur og satser på at tiltrække en række store internationale begivenheder. Wroclaw var en af værtsbyerne i EM i fodbold i Polen og Ukraine. Byen er Europæisk kulturhovedstad i 2016 og vært for World Games og IFLA Annual Conference (The International Federation of Library Associations and Institutions) i 2017.

Lande i Europa
Territorier m.v.
Lande i Frankofonien
Medlemslande og -regioner
Associerede medlemmer
Observatører

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.