Peter Buck

Peter Buck (født 6. december 1956) er guitarist i det amerikanske band R.E.M.

Peter Buck

Peter Buck of REM in looking over shoulder

Personlig information
Uddannelse og virke

Eksterne henvisninger

GuitaristStub
Denne biografi om en guitarist er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
Around the Sun

Around the Sun er et studiealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet 4. oktober 2004.

At My Most Beautiful

"At My Most Beautiful" er en sang af det amerikanske alternative rockband R.E.M., og den blev udgivet i 1999 som den tredje single fra albummet Up, der var udkommet året før. Mens sangen blev skrevet lagde gruppen mærke til en lighed med the Beach Boys' arbejde, og prøvede med vilje at få den til at ligne bandets musik. Forsanger Michael Stipe stræbte efter at få teksten til at blive den mest romantiske han nogensinde havde skrevet, og den klaver-baserede ballade blev R.E.M.'s første ligefremme kærlighedssang. Sangen nåede nummer 10 på UK Singles Chart.

Bittersweet Me

"Bittersweet Me" er en sang af det alternative rockband R.E.M., der blev udgivet som den anden single fra deres tiende studiealbum, New Adventures in Hi-Fi. Nummeret blev et større hit i USA end den første single fra albummet, "E-Bow the Letter", bortset fra på Modern Rock Tracks-hitlisten, hvor den første single nåede andenpladsen, mens "Bittersweet Me" fik sin højest eplacering som nummer 6.

Ligesom for store dele af resten af albummet, opstod sangen under gruppens turne Monster, selvom sangen ikke blev spillet live som en del del af en koncert.Musikvideoen til sangen blev filmet i stil med den italienske film Stanco E Nudo (en oversættelse af linjen "tired and naked" i sangen). Den blev inkluderet som en bonusvideo på DVD-udgaven af In View - The Best of R.E.M. 1988-2003.

CD-singlen indeholder en live coverversion af "Wichita Lineman", som er en sang skrevet af Jimmy Webb og populariseret af Glen Campbell.

Sangen optræder i en episode af Party of Five.

Chronic Town

Chronic Town er debut EPen fra det amerikanske alternative rockband R.E.M., der blev udgivet i 1982 på I.R.S. Records. Chronic Town er det første tilfælde af R.E.M.s signatur musikstil: guitarer, akkorder spillet i arpeggio, mumlende sang og obskure tekster.

Daysleeper

"Daysleeper" er en sang af det amerikanske alternative rockband R.E.M., og den blev udgivet som den første single fra deres elvte studiealbum Up den 12. oktober 1998. Den blev sunget fra en synspunktet af en person der har natarbejder, der svarer nogle kolleger, og sangen fokuserer på at ens tidsforståelse bliver disorienterede og skæve døgnrytme man får af den slags arbejde, og at det kan lede til fortvivlelse og tab af identitet. Forsangeren Michael Stipe udviklede sangens koncept, efter han bemærkede et skilt med teksten "daysleeper" på en lejlighedsdør i New York City.

Drive (R.E.M.-sang)

"Drive" er en sang af det alternative rockband R.E.M.. Den udkom som førstesinglen fra gruppens ottende studiealbum Automatic for the People i 1992. Selvom den ikke var lige så kommercielt succesfuld som de tidligere førstesingler "Losing My Religion," "Stand" og "The One I Love" i USA, så blev det R.E.M.'s næststørste hit på UK Singles Charts på dette tidspunkt, hvor den toppede som nummer 11. Den toppede som nummer 28 på Billboard Hot 100. Sangen nåede nummer 1 på Modern Rock Tracks og nummer 2 på Mainstream Rock Tracks.

På trods af sangens succesen og popularitet, var den ikke med på gruppens opsamlingsalbum In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 fra Warner Bros. Records. En liveversion af sangen var dog inkluderet på dobbelt CD specialudgaven af In Time, som indeholdt sjældne sange, liveversioner og B-sider. Denne version var en "funk"-version, der aldrig er blevet optaget i et studie.

Det er den første sang, som Michael Stipe har skrevet på en computer.Sangen er inkluderet på live DVD'en Perfect Square fra 203, live CD/DVD R.E.M. Live fra 2007 og livealbummet Live at The Olympia (og den medfølgende DVD This Is Not a Show). Sangen blev også samplet til Eminems sang "Space Bound", på hans album Recovery fra 2010.

B-siden, "Winged Mammal Theme", er omarbejdelse af "Batman Theme", der oprindeligt skulle have optrådt i Batman Returns; sangen blev ikke brugt i den endelige version af filmen.

Electrolite

"Electrolite" er en sang af det alternative rockband R.E.M., der blev udgivet som den tredje single fra deres tiende studiealbum, New Adventures in Hi-Fi. Sangen er en klaverbaseret ballade om Los Angeles, Hollywood-ikoner og afslutningen på 1900-tallet. Singlen blev udgivet den 2. december 1996 i Storbritannien og den 2. februar 1997 i USA.

Oprindeligt var Michael Stipe imod at have sangen med på albummet, men blev nedstemt af Peter Buck og Mike Mills. Det er siden blevet en af hans favoritsange som gruppen har udgivet, og ligeledes blandt Thom Yorkes favoritsange. Det engelske rockband Radiohead har lavet en coverversion af "Electrolite", som de har optrådt med live under koncerter.Singlens musikvideo blev instrueret af Peter Care og Spike Jonze, og den "involverede strandbuggyer, vanvittige kostumer og gummirensdyr."

Everybody Hurts

"Everybody Hurts" er en sang af det alternative rockband R.E.M.. Den blev oprindeligt udgivet på albummet Automatic for the People i 1992, men blev også udgivet som en single i 1993. Den toppede som nummer 29 på Billboard Hot 100, og toppede i top ti i Canada, Australien, Storbritannien, Irland og Frankrig.

I 2010 blev den genudgivet som en støttesingle til ofrene for jordskælvet i Haiti.

It's the End of the World as We Know It (And I Feel Fine)

"It's the End of the World as We Know It (And I Feel Fine)" er en sang af det amerikanske alternative rockband R.E.M., der udkom på deres album Document i 1987. Den er desuden udgivet på opsamlingsalbummet Eponymous (1988) og And I Feel Fine... The Best of the I.R.S. Years 1982–1987 (2006). Den blev udgivet som single i november 1987, hvor den nåede nummer 69 på den amerikanske Billboard Hot 100 og senere nummer 39 på UK Singles Chart ved genudgivelsen i 1991.

Sangen stammer fra en tidligere uudgivet sang kaldet "PSA" ("Public Service Announcement"); både melodi og tempo er meget ens på de to sange. "PSA" blev senere bearbejdet og udgivet som single i 2003 under titlen "Bad Day". I et interview med musikmagasinet Guitar World, der udkom i november 1996 gav gruppens guitarist Peter Buck intervieweren ret i, at "End of the World" var i samme tradition om Bob Dylans "Subterranean Homesick Blues".

Liste over sange indspillet af R.E.M.

Dette er liste over sange indspillet og udgivet af det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Listen inkluderer kun sange, hvor hele bandet medvirker (Berry, Buck, Mills og Stipe 1983-1997; Buck, Mills og Stipe 1998-2011). Sideprojekter, inklusive bidrag af solokunstnere med bandet er ikke inkluderet. Listen består hovedsageligt af studieindspilninger. Remix- og live-indspilninger er ikke listet separat medmindre sangen kun blev udgivet i dette format Albumsingler er listet som udgivet på deres respektive albums. Hver sang er kun opgivet én gang bortset fra deres første single fra Hib-Tone.

Man on the Moon (sang)

"Man on the Moone" er en sang af det alternative rockband R.E.M., og den blev udgivet som den anden single fra deres album Automatic for the People fra 1992. Teksten blev skrevet af forsangeren Michael Stipe, og musikken blev skrevet af trommeslager Bill Berry og guitarist Peter Buck, og sangen er krediteret til hele bandet som alle deres øvrige sange. Sangen blev godt modtaget af kritikerne, og den toppede som nummer 30 Billboard Hot 100 og som nummer 18 på UK Singles Chart. Det er en af R.E.M.'s mest populære sange og den blev inkluderet på opsamlingsalbummene In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 og Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage 1982–2011.

Teksten er en hyldest til komiker og performer Andy Kaufman, og den indeholder adskillige referencer til hans karriere, inklusive hans Elvis-imitation, wrestling, og filmen My Breakfast with Blassie. Sangens titel og omkvæd refererer til konspirationsteorier om månelandingen som en hentydning til rygter om at Kaufmans død i 1984 blev forfalsket. Sangen fik navn til Miloš Formans film baseret op Kaufmans liv, og den blev brugt i filmen og var med på soundtracket.

Nightswimming

"Nightswimming" er en sang af det alternative rockband R.E.M. Den blev udgivet i 1993 som den femte single fra gruppens ottende studiealbum Automatic for the People (1992). "Nightswimming" er en ballede med sangeren Michael Stipe akkompagneret af bassisten Mike Mills på klaver (tekst og musik er skrevet af hver af dem, men er krediteret som hele gruppen som sædvanlig), et strengearrangement af den tidligere bassist i Led Zeppelin John Paul Jones, og en prominent obo af Deborah Workman i den sidst den af sangen. Stipe synger om en gruppe venner der nøgenbader om natten, og trækker på en lignende oplevelse fra bandets tidlige dage.

R.E.M.

Ikke at forveksle med R. E. M. og Rapid Eye Movement.R.E.M. var et amerikansk rockband fra Athens i Georgia, der blev dannet i 1980 af trommeslager Bill Berry, lead guitaristen Peter Buck, bassisten Mike Mills og forsangeren Michael Stipe. Som et af de første alternative rockbands blev R.E.M. kendt for Bucks ringende, arpeggio guitarstil, Stipes særlige vokale kvalitet og obskure tekster og Mills melodisk bas. R.E.M. udgav deres første single—"Radio Free Europe"—i 1981 på det uafhængige pladeselskab Hib-Tone. Singlen blev fulgt op af EP'en Chronic Town i 1982, der var gruppens første udgivelse på I.R.S. Records. I 1983 udgav bandet deres kritikerroste debutalbum, Murmur, og opbyggede herefter deres ry over de næste par år med efterfølgende udgivelser, konstant turne og støtte fra college radio. Efter flere år med succes i den musikalske undergrund opnåede R.E.M. bred popularitet med deres single "The One I Love" i 1987. Gruppen skrev kontrakt med Warner Bros. Records i 1988 og begyndte at gå ind i politiske og miljømæssige debatter, mens de spillede koncerter på store scener over hele verden.

I begyndelsen af 1990, da den alternative rock begyndte at opleve bredere succes, blev R.E.M. betragtet som genrens pionere af bands som Nirvana og Pavement. Gruppen udgav deres to mest succesfulde albums, Out of Time (1991) og Automatic for the People (1992), der afveg fra bandets etablerede lyd og gjorde dem internationalt berømte. Særligt hittet "Losing My Religion" fra 1991 var med til at slå gruppens navn fast på verdensplan. R.E.M.'s udgivelse Monster (1994), vendte tilbage til en mere rockorienteret lyd, men fortsatte deres succes. Bandet begyndte deres første turne i seks år i forbindelse med albummet; turneen blev forfulgt af sundhedsmæssige problemer for tre af gruppens medlemmer.

I 1996 forlængede R.E.M. deres kontrakt med Warner Bros. for 80 millioner dollars, der på dette tidspunkt var den dyreste pladekontrakt nogensinde. Udgivelsen New Adventures in Hi-Fi klarede sig meget dårligere end forventet på trods af gode anmeldelser. Det følgende år forlod Bill Berry bandet, mens Stipe, Buck og Mills fortsatte som en trio. De følgende år ændrede de deres musikalske stil lidt, og fortsatte karrieren ind i næste årti med blandede anmeldelser og svingende kommerciel succes, på trods af at de havde solgt mere end 85 millioner albums på verdensplan, og derved var blevet blandt de verdens bedst sælgende musikere nogensinde. I 2007 blev bandet optaget i Rock and Roll Hall of Fame, i det første år, hvor de kunne vælges. R.E.M. gik fra hinanden i venskabelighed i september 2011, hvilket blev annonceret på deres hjemmeside.

Radio Free Europe (sang)

Denne artikel omhandler Radio Free Europe (sang). Opslagsordet har også en anden betydning, se Radio Free Europe."Radio Free Europe" er en sang af det amerikanske alternative rockband R.E.M., der blev udgivet i 1981 som bandets første single. En genindspillet version, som udkom på debutalbummet Murmur i 1983 blev gruppens gennembrudshit.

Succumbs

Succumbs er det første videoalbum i fuld længde fra det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev udgivet i oktober 1987 og indeholder klip optaget af forsangeren Michael Stipe helt tilbage til midten af 1980'erne, mens bandet indspillede på pladeselskabet I.R.S. Records. Stipe samarbejdede med den lokale kunstner James Herbert på nogle spor.

Albummet blev udgivet på VHS og laserdisc. Alle videoerne er inkluderet på When the Light Is Mine-DVD'en, der blev udgivet i september 2006.

The One I Love (R.E.M.-sang)

"The One I Love" er en sang af det amerikanske alternative rockband R.E.M. Den blev udgivet på gruppens femte studiealbum, Document, og som en 7" LP single i 1987. "The One I Love" blev deres første hitsingle, og den nåede nummer 9 på den amerikanske Billboard Hot 100, nummer 14 i Canada, og senere nummer 16 i på UK singles chart da den blev genudgivet i 1991. Sangen er inkluderet i Activisions spil Guitar Hero World Tour og Guitar Hero On Tour: Decades.

Den tilhørende musikvideo blev instrueret af Robert Longo med hjælp fra Alton Brown, der senere blev ansat på Food Network.

I marts 2005 placerede musikmagasinet Q "The One I Love" som nummer 57 på deres liste over de 100 bedst guitarnumre (100 Greatest Guitar Tracks). I 2012 listede Slant Magazine sangen som den 38. bedste single fra 1980'erne.Sangen er inkluderet på gruppens livealbum R.E.M. Live, der udkom i 2007.

The Sidewinder Sleeps Tonite

"The Sidewinder Sleeps Tonite" er en sang af det alternative rockband R.E.M., og den blev udgivet som den anden single fra deres album Automatic for the People fra 1992. Den er inspireret af sangen "The Lion Sleeps Tonight", både mht. titlen og opbningsomkvædet.. Bandet brugte "The Lion Sleeps Tonight" som en B-side til singlen. Den blev udgivet i 1992 på gruppens album Automatic for the People, og den blev senere udgivet som en single i 1993, hvor den nåede nummer 17 på UK Singles Chart.Sangen var inkluderet på R.E.M.'s Warner Bros. "best of" album In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 i 2003, som en af de fire sange fra Automatic for the People på opsamlingsalbummet. I albumnoterne bemærkede Peter Buck remarked: "vi inkluderede denne sang op Automatic for at gøre op med den fremherskende stemning på albummet. Teksten omhandledede dødeligehed, tidens gange, selvmord og familie, og vi følte at et lyspunkt var nødvendigt. I retrospekt så er konsensus i bandet, at den måske var lidt for letsindig."

Up (R.E.M.-album)

For alternative betydninger, se Up. (Se også artikler, som begynder med Up)Up er det ellevte studiealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet i 1998. Det er det første album, hvor trommeslageren Bill Berry ikke medvirker. Han forlod gruppen i 1997 for at forfølge egne interesser. Som erstatning blev brugt sessionsmusikere eller trommemaskiner.

Med Berrys afgang manglede en vigtig del af gruppen, og de var tæt på at gå i opløsning under optagelserne. Ikke overraskende bliver albummet betragtet som værende mere melankolsk end deres tidligere udgivelser.

"Daysleeper" blev et top 10-hit i Storbritannien. Resten af singlerne fra albummet er "Lotus", det Beach Boys-inspirerede "At My Most Beautiful" og "Suspicion".

Modsat alle tidligere albums valgte Michael Stipe, at teksterne til alle sangene blev inkluderet i CD'ens omslag. Dette fortsatte i fremtidige udgivelser.

We All Go Back to Where We Belong

"We All Go Back to Where We Belong" er den sidste single fra det amerikanske alternative rockband R.E.M. Den blev udgivet i 2011 som førstesinglen fra gruppens sidste album, der var opsamlingsalbummet Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage 1982–2011. Sangen blev gjort tilgængelig over internettet den 17. oktober 2011.

Medlemmer
Personel
Managere
Studiealbums
Opsamlingsalbum
EP'er
Andre albums
Singler
Andre sange
Videoalbums
Relaterede artikler

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.