Park

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Park (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Park)
Public garden in Tours, France
Offentlig park i Tours, Frankrig.

En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.

De fleste offentlige parker findes i byerne som oaser mellem husene, hvor folk kan få et strejf af natur uden at skulle uden for byen. Mange parker er oprindeligt bygget som haver til kongefamilien eller andre samfundsmæssigt højt placerede personer, men er med tiden åbnet for offentligheden. Andre er skænket til borgerne af rige velgørere.

I dag etableres flere byparker i forbindelse med byfornyelse, og i fagsproget indgår parker som rekreative områder.

Ordet lystanlæg ses også brugt.

Se også

Eksterne henvisninger

Californien

Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA og har det tredjestørste areal efter Alaska og Texas. Californien kaldes også for The Golden State (den gyldne stat) efter den californiske "guldfeber" og statsblomsten guldvalmuen.

Den danske form af navnet blev fastslået omkring 1850, da de store guldfund vakte international opsigt. Californien er den eneste amerikanske delstat der har et "dansk" navn.

Californien dækker den sydlige halvdel af den amerikanske vestkyst. Således er naboen mod syd Mexico. Mod nord ligger delstaten Oregon, og mod øst ligger indlandsstaterne Nevada og Arizona.

Californien blev erobret fra Mexico i den Mexicansk-amerikanske krig 1846-48 og optaget som USA's 31. stat 9. september 1850.

Indbyggertallet var 38.041.430 i 2012, hvilket svarer til 12 procent af USA's befolkning. Hovedstaden eller state capital er Sacramento med 460.000 indbyggere. Den er dermed langt fra én af de største byer. Mens de største byer ligger ved kysten, hvor også de fleste indbyggere bor, ligger Sacramento centralt inde i landet i en dal, der ligefrem hedder Central Valley. Los Angeles, San Diego og San Jose har alle tre over 1 millioner indbyggere. Da San Jose i 2010 kom op på over 1 million indbyggere, er Californien og Texas de eneste stater i USA, der har 3 byer med over 1 million indbyggere.

De største byer er Los Angeles, San Francisco, San Diego, San Jose, Inland Empire (Riverside–San Bernardino–Ontario), Bakersfield, Fresno og Palmdale. Andre kendte byer/forstæder er Berkeley, Hollywood og Orange County.

Der er meget imponerende natur i Californien, blandt andet Yosemite National Park, Big Sur, Death Valley National Park, the Sierra Nevadas.

Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safaripark er en dyrepark på godset Knuthenborg umiddelbart sydøst for Bandholm på Lollands nordkyst. Safariparken har flere end 1000 dyr fordelt på cirka 70 dyrearter. De lever frit i parken, der er opdelt efter områder svarende til deres leveområder. Blandt

Parken er med sine op mod 255.000 (2017) besøgende om året en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark og det er Nordeuropas største safaripark. Parken ejes og ledes af Christoffer Knuth, der er den nuværende lensgreve af Knuthenborg.

I 2005 blev parken tildelt fire ud af fem mulige stjerner af turistorganisationen Danske turistattraktioner.

I 2018 åbner safariparkens største investering nogensinde, Dinosaurskoven. Dinosaurskoven er et 30.000 kvadratmeter stort område, der dækker over et område med udgravninger og udstilling af fossiler og skeletter. Derudover også en stor skov med natur fra dinosaurernes tid, samt over 20 animatroniske dinosaurer.

Limpopoland er et legeområde i Knuthenborg Safaripark med Danmarks største natur- og vandlegeplads. Her finder man også en familierutsjebane, Kampala Express, og Europas stejleste vandrutsjebane Congo Splash.

Queens Park Rangers F.C.

Queens Park Rangers Football Club, også kendt som QPR, er en professionel fodboldklub fra White City, London.

Klubben spiller i øjeblikket i the Championship, den næstbedste række i engelsk fodbold. Klubbens seneste optræden i Premier League var i sæsonen 2014–15.

QPR vandt League Cuppen i 1967, Second Division i 1983 og the Championship in 2011.

Klubben vandt Championship playoff-finalen, mod Derby County i 2013–14, på et mål kort før tid af Bobby Zamora, i en kamp hvor QPR spillede med 10 mand i det meste af anden halvleg og var presset i store dele af kampen.

QPR vandt Third Division South i 1947–48 og Third Division i 1966–67.

I sæsonen 1975 - 76 fik klubben en andenplads i den bedste række, der dengang hed First Division og i 1982 nåede QPR finalen i FA Cuppen.Queens Park Rangers blev grundlagt i 1882 da Christchurch Rangers og St. Judes Institute slog sig sammen. I de første år hørte klubben til i Queen's Park, London (deraf navnet), men spillede deres hjemmekampe på mange forskellige stadions i området.

I 1917 flyttede QPR til det nuværende stadion, Loftus Road, efter at hæren havde inddraget klubbens daværende stadion Park Royal.

efter at hæren havde overtaget klubbens tidligere hjemmebane, Park Royal

Grundet den korte afstand til de andre fodboldklubber i West London, har QPR en lang rivalisering med flere andre hold.

De bedst kendte er Chelsea, Fulham og Brentford, og kampe mod disse hold omtales som West London Derbies.Klubben har før været i Premier League, bl.a. fra 1992 til 1996. Men man har dog endnu ikke vundet det engelske fodboldmesterskab. Til gengæld vandt klubben Liga Cuppen i 1967 og har været i FA Cup-finalen i 1982, som dog blev tabt efter omkamp.

Siden klubbens nedrykning fra Premier League i 1996, der hovedsageligt skyldtes salget af topspilleren Les Ferdinand, har klubben været en tur i 2. division (2001-2004).

I sommeren 2007 blev Queens Park Rangers opkøbt af Formel 1 bosserne, Flavio Briatore og Bernie Ecclestone. De to betalte sammenlagt 14 millioner pund (150 millioner kr.) for at få aktiemajoriteten i den legendariske London-klub. For 690.000 pund erhvervede de sig 69% af aktierne i klubben. Dog med Flavio Briatore som manden med flest aktier da han erhvervede sig 54% af de 69% af aktierne, for en sammenlagt sum af 540.000 pund.

Bernie Ecclestone ejer altså 15% af aktierne i klubben som han købte for 150.000 pund. De to udtalte ved opkøbet at de som det første ville betale klubbens gæld på godt 130 millioner kroner, samt stille 50 millioner kroner til rådighed til spillerindkøb. Op imod jul i 2007, meldte den stenrige Lakshmi Mittal sig på banen og købte 20% af Flavio Briatore's aktier for 200.000 pund. En helt fjerde milliardær, Vijay Mallya, blev også spottet i Maj 2008 i færd med at købe sig ind i det fine selskab i klubben.

Fra sommeren 2008 og 5 sæsoner frem blev det slået fast at Queens Park Rangers nye tøjsponsor er det italiske tøjfabrikat, Lotto Sport Italia. Og samtidig er klubbens nye hovedsponsor, Gulf Air. Queens Park Rangers rykkede i 2010/2011-sæsonen op i Premier League men rykkede efter to sæsoner atter ned i den næstbedste række.fodboldrække.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.