Pagtens Ark

Pagtens Ark er i Bibelen en kiste, hvori israelitterne opbevarede stentavlerne med De Ti Bud, præsten Arons stav og noget af den manna som nærede israelitterne i ørkenen.

Det var den kiste som Moses, ifølge Biblen, fik besked på at bygge af Gud. I Anden Mosebog kapitel 25 giver Gud besked til hvordan pagtens ark skal laves. Han forklarer, hvordan den skal se ud, hvilke mål den skal have, og hvilke materialer den skal laves af. Gud siger, at det er fra den han vil åbenbare sig for Moses og tale til det israelitiske folk.

Arken var af akacietræ beklædt med guld både på indersiden og ydersiden, og hele vejen rundt er en kant af guld. Arken er to en halv alen lang, halvanden alen bred og halvanden alen høj (ca. 111x67x67 cm). Låget, som bliver kaldt sonedækket, var af rent guld. Det var to en halv alen lang og halvanden alen bred. Til hver ende af sonedækket skulle der laves en kerub som var i et med sonedækket. En kerub er en af de højst rangerede engle. Keruberne havde deres vinger bredt opad for at dække for sonedækket, og de står overfor hinanden og vender ind mod sonedækket. Det er fra sonedækket at Gud åbenbarede sig senere hen. På hver fod af arken er der sat en ring af guld, der vender ud mod en af de lange sider. Gennem de ringe skal arken bæres på stænger, der ligeledes er lavet af akacietræ og beklædt med guld. Bærestængerne måtte ikke tages ud af ringene.

Pagtens ark stod i Det Allerhelligste (Det inderste rum i israelitternes helligdom).

På et tidspunkt blev pagtens ark erobret af nabofolket, filistrerne. De anbragte den i deres gud Dagons tempel. Næste dag var flere gudestøtter væltet og der udbrød pest hos filistrerne. Derefter blev arken givet tilbage til israelitterne. På vejen tilbage til Jerusalem, efter at arken var blevet stjålet, blev den kørt på en vogn trukket af okser. Dette var i modstrid med de befalinger, folket havde fået, idet arken kun måtte bæres ved hjælp af bærestængerne. På et tidspunkt var vognen ved at vælte, så præsten Uzzra rakte hånden ud for at støtte arken. Gud blev vred, og Uzzra døde på stedet. Kong Salomo blev bange og lod den stå i Obad-Edom i tre måneder. Obad-Edom og hele hans hus blev velsignet og kong Salamo fik igen mod til at tage den med til Jerusalem, hvor den blev stillet i Kong Salomos Tempel.

Den eneste bibelske omtale af arken efter Salomons tid forekommer i Anden Krønikebog 35:3, hvor kong Josija (641–609 fvt.) befalede, at den skulle bringes tilbage til templet. Hvorfor den var fjernet fra templet nævnes ikke.

Mange har søgt efter pagtens ark, men ingen har haft held med at finde den.

Benjamin West - Joshua passing the River Jordan with the Ark of the Covenant - Google Art Project
Benjamin West: Joshua passing the River Jordan with the Ark of the Covenant (da: Josva passerer Jordanfloden med Pagtens Ark), 1800, Art Gallery of New South Wales.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
KristendomStub
Denne artikel om kristendom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Anden Samuelsbog

Anden Samuelsbog, (hebr: Sefer Sh'muel ??? ?????) er en del af Bibelen, både den jødiske Tanakh og kristendommens Gamle Testamente.

Teksten er oprindeligt skrevet på hebraisk, og Første Samuelsbog og Anden Samuelsbog var oprindeligt én tekst, som det ofte ses i jødiske bibler. Anden Samuelsbog er kanonisk litteratur i både kristendommen og jødedommen.

Ark

Ark eller ARK har flere betydninger:

Ark (tidsskrift) – et dansk kulturtidsskrift

Pagtens Ark – fra bibelen, den kiste hvor tavlerne med de ti bud blev opbevaret

Noahs ark – fra bibelen, det skib Noa sejlede i under syndfloden

Århus Rugby Klub – Danmarks for tiden største rugbyklub, 2011

Bagdadbatteriet

Bagdadbatteriet er det almindelige navn på nogle artefakter fra det iranske dynasti i Persien og formodentligt opdaget i landsbyen Khuyut Rabbou'a tæt ved Bagdad i Irak i 1936. De kom for dagens lys i 1938, da den tyske direktør for det irakiske Nationalmuseum Wilhelm König fandt dem i museets samling. Efter Königs hjemrejse til Berlin skrev han 1940 en avisartikel, hvori han kom med formodningen om, at artefakterne kan have været brugt til guldbelægning af sølvgenstande.

De 10 bud

For alternative betydninger, se De ti bud.

De ti bud, eller Dekalogen, er en liste over religiøse og moralske imperativer, som spiller en vigtig rolle i jødedommen og kristendommen. I bibel-hebraisk oversættes de som "de ti udtalelser" (עשרת הדברים). Navnet "Dekalogen" kommer fra det græske ord δεκάλογος eller "dekalogos" ("ti udtalelser") som findes i den græske oversættelse (Septuaginta) i 2 Mos 34,28 og 5 Mos 10,4.

De 10 bud siges i almindelighed at være forfattet af Gud og givet til Moses på Sinais bjerg i form af to stentavler. Disse tavler blev senere lagt i Pagtens Ark. I Biblen er betegnelsen "de ti bud" kun nævnt i 2 Mos 34,10-28, men denne række af bud er væsentligt forskellig fra den liste af bud, som jøder og kristne normalt henviser til. Benævnelsen "De ti bud" bruges normalt om to forholdsvis ens tekstafsnit fra 2 Mos 20,2–17 og 5 Mos 5:6–21. Dog kan man her opregne helt op til fjorten eller femten "bud", men for at nå til ti bud bliver buddene samlet på forskellig vis. Det gøres forskelligt i forskellige trosretninger.

De ti bud og meget andet bliver uddybet af Jesus i Bjergprædikenen.

Eritrea

Eritrea (Ge'ez: ኤርትራ, ʾĒrtrā) er et land i det nordlige Østafrika. Landet grænser op til Sudan i vest, Etiopien i syd og Djibouti i sydøst. Landets øst- og nordøstlige side er det Røde Havs kyst, hvor Dahlakøerne ligger. Området var tidligere en italiensk koloni, blev annekteret af Etiopien i 1952 og efter løsrivelseskrig og folkeafstemning selvstændigt i 1993. Landet er rigt på råstoffer, blandt andre guld, sølv, nikkel, olie og naturgas.

Der findes ni folkegrupper i landet. Landet er domineret af semitisk talende folkegrupper, som udgør omkring 85% af den samlede befolkning. Det to dominerende sprog er tigrinja og arabisk. De to største religioner i Eritrea er kristendom og islam, idet kristne udgør et klart flertal.

Politisk er landet de facto et diktatur. Den eritreanske regerings vigtigste udviklingsprojekt er den så kaldte Warsai-Yekalo-kampagne, en samfundstjeneste, hvor alle - også kvinder - skal bidrage til landets opbygning ved at arbejde for staten. Disse ofte unge eritreanere arbejder blandt andet med reparation og byggeri af infrastrukturen, dæmninger, jordbrug, skoler, klinikker, sygehuse etc. Med dette vil man sikre landets madforsyning på sigt, samt lokke udenlandske investeringer og turister til. Denne politik har imidlertid ført til, at mange illegalt udvandrer til andre lande. Mange af regeringens tiltag har i mangt og meget ledt til en svækkelse af den private sektor og dennes investeringer til fordel for statslige (eller partibaserede) monopoler. Militærtjenestens organisering til en national arbejdskraft indebærer en stor besparelse for statsudgifterne, efter som arbejdskraften er gratis og meget af det materiale og den kapital, som anvendes, er en kombination af billige stedlige ressourcer samt billig import og kontraktbundne udenlandske virksomheder med relativt lave omkostninger fra blandt andet Kina og Sydkorea. Regeringen forsøger også at opbygge den begrænsede fiskeindustri og udnytte landets ressourcer i havet.

Etiopiens historie

Etiopiens historie strækker sig fra de ældste tider, fra menneskehedens oprindelse, for millioner af år tilbage, men fragmentarisk går historisk tid tilbage i 3000 år. Fra 100-tallet e.Kr. kom Etiopien for alvor ind i historien. Egyptere havde fulgt Nilen til Etiopien på jagt efter rigdomme som guld og slaver. Etiopien blev tidligere kaldt for Abessinia, men det ældste historiske navn var fortsat Etiopien eller Æthiopia, fra græsk aith-, "mørkt" eller "brændt", og -ops, "ansikt". Etiopierne blev omtalt af Herodot, Klaudios Ptolemaios, og Plinius den Ældre, og landet blev omtalt som et hjem for en gammel civilisation og hvor guderne skaffede sig visdom. Denne mytologiske beskrivelse omfattede dog mere end kun Etiopien, men beskrev alt land syd for Egypten, hovedsagelig Nubien og de nubiske riger, som lå syd for det, som i dag er det nordlige Sudan. Oldtidens grækere og romere havde diplomatiske forbindelser med Etiopien. Arabiske handelsmænd sejlede over Det Røde Hav til kysten af Etiopien og grundlagde handelsstationer her omkring 1.000 f.Kr.

Abessiniens gamle sagn redegør for livlige forbindelser med semittere i de ældste tider. Det gamle dynasti i Sjoa blev anset for at nedstamme fra Menelik, en påstået søn af kong Salomon og Makeda, dronningen af Saba, og blev således stamfader for det kejserlige det salomonske dynasti. Hvad, som synes sikkert, er, at sabeerne i Yemen udvandrede til Abessinien og sabeisk blev landets skriftsprog til etiopisk blev indført med kristendommen, som kom en gang efter 330 e.Kr. med missionærerne Frumentius og Aedesius og snart spredte sig over hele landet.

Etiopien er det eneste land i Afrika ved siden af Liberia, som aldrig har været under kolonistyre. Fra 1936 til 1941 var landet okkuperet af Kongeriget Italien, men etiopierne formåede sammen med britiske tropper at besejre Italien. Landet var et kejserdømme frem til 1974 da den sidste kejser, Haile Selassie, blev styrtet. Landet blev der efter styret som et kommunistisk diktatur. Eritrea i nord rev sig løs og blev selvstændigt fra Etiopien i 1993 efter 30 år med guerillakrig.

Forsoning

Forsoning er genoprettelse af et ødelagt fællesskab mellem to parter. Bruges i religiøs sprogbrug om forholdet mellem gud(er) og mennesker. Særligt i kristendommen spiller forsoningen en yderst central rolle som hele grundlaget for at forstå Jesu frelsergerning – altså det forhold at Jesus kom for at redde menneskene ved at skabe forsoning mellem dem og Gud. Det er hele baggrunden for at forstå Jesu inkarnation og særlig hans død på korset, der ses som stedet hvor forsoningen tilvejebringes.

Herrens Lovbog

Herrens Lovbog er en helligskrift i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Strangiter), som ifølge trossamfundets profet James Strang angiveligt havde oversat fra Labans plader, som nævnes i Mormons Bog. Strang påstod at have oversat bogen vha. Urim og Tummim, som Joseph Smith angiveligt havde brugt til at oversætte de 116 forsvunde sider i Mormons Bog. -Og som Mormonkirken nu påstår også blev brugt til at oversætte resten af Mormons Bog. Herrens Lovbog beskriver grundlæggelsen af et mormonsk kongerige, i hvilket profeten regerer som konge over Guds rige på jord. Bogen indeholder også andre åbenbaringer og lærdomme, som ikke findes andre steder. Strang profeterede, at Herrens Lovbog havde været i Pagtens Ark, men var så hellig, at den var blevet holdt hemmelig og glemt, før Strang fandt og oversatte den. Strangitmormonerne tror, at Herrens Lovbog er den bog, som nævnes i Bibelen fx Galaterne 3:10. De tror også, at Herrens Lovbog er Judas træ, som nævnes i Bibelen Ezekiels Bog 37:19. I de fleste andre mormonkirker tror man, at Judas træ repræsenterer Bibelen. Herrens Lovbog anerkendes hverken af Mormonkirken eller Kristi Samfund.

Der var 7 vidner, foruden Strang, som påstod at have set og rørt Strangs plader. Selvom nogle af disse vidner sidenhen forlod Strangs kirke, benægtede ingen af dem nogensinde deres vidnesbyrd om Herrens Lovbog. Der er ingen, der ved, hvor disse plader befinder sig nu, og om de rent faktisk fandtes. Bogen blev udgivet to gange i løbet af Strangs liv i 1851 og i 1856. Herrens Lovbog indeholder sin egen version af De 10 bud, hvor det fjerde bud er: Du skal elske din næste som dig selv.

Jagten på den forsvundne skat

Jagten på den forsvundne skat (eng.: Raiders of the Lost Ark) er en amerikansk film fra 1981 med instruktion af Steven Spielberg efter en historie af George Lucas og Philip Kaufman.

Filmen er den første i serien om Indiana Jones og blev siden fulgt af Indiana Jones og templets forbandelse, Indiana Jones og Det Sidste Korstog og senest Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige

Jødernes historie

Jødernes historie kendetegnes ved omfattende folkevandringer. Oprindelig var denne betinget af skiftende besættelse fra fremmede magters side af jødernes historiske hjemsted i Palæstina, siden fulgte den jødiske diaspora, hvor jøder spredtes ud over Mellemøsten og Europa. Efter Amerikas opdagelse kom jøder også til dette kontinent. Fra midten af 1800-tallet skete en omfattende udvandring fra Europa til Amerika (såvel Nordamerika som Sydamerika) og til Palæstina. Efter 2. verdenskrig har vandringerne fortrinsvis været rettet mod Palæstina og den jødiske stat Israel, men der findes fortsat jøder over det meste af jorden, og vandringerne fortsætter endnu i det 21. århundredes begyndelse.

Kerub

Keruber omtales i Det gamle testamente som en art himmelske væsener, der vogter over hellige steder. Keruber sættes til at bevogte Edens have i 1. Mosebog 3:24, og optræder i omtalen af Pagtens Ark (2. Mosebog, 25:18-20 og 37:7-9) og i forbindelse med det allerhelligste i Salomos Tempel (1. Kongebog, 6:23-29).

Keruber tænkes som fantastiske dyreskikkelser med fire ansigter (menneske, løve, tyr og ørn - tilsvarende symbolerne for de fire evangelier), som det fremgår af Ezekiels bog, kapitel 10. De har fire vinger hver; to vinger peger opad, mens to peger nedad og dækker også keruben til.

Sandsynligvis peger tanken om keruber som vogtere tilbage til de vingede tyre- og løvekolosser (der på assyrisk hed kurubu) med menneskeansigt ved indgangen til de babylonske og assyriske templer. I Tredje Enoksbog påstås det, at når Gud rider på en hurtig kerub, ser han gennem 18.000 verdener med ét blik.

Undertiden anvendes ordene "kerub" og "kerubisk" om en barnlig og buttet type engle, også kaldt putti. Disse kom på mode i 1600-tallet og passer ikke til Bibelens beskrivelser.

Nicolaus Wolff

Nicolaus Wolff (5. februar 1762 i København – 1813 i Dresden) var en dansk maler.

Pagt

En pagt er en aftale (kontrakt, overenskomst) eller en sammenslutning mellem to eller flere parter, baseret på en sådan aftale, og benyttes i flere sammenhænge:

Pagt (Bibelen) – den gamle og den nye pagt (lat: testamentum, gr: diatheke) mellem Gud og mennesker: Noa, Israel, Moses

Pagtstegn – det synlige tegn på en pagt.

Pagtens Ark – i Bibelen den kasse, hvor hebræerne gemte de ti bud.

Atlantpagten – NATO (North Atlantic Treaty Organisation) etableret 1949 som et samarbejde mellem lande omkring den nordlige del af Atlanterhavet.

Warszawapagten – egentlig: Traktaten for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp var en militæralliance 1955–1991 i Østeuropa.

Ægtepagt – forstås normalt som pagt indgået i forbindelse med ægteskab

Salomon

Kong Salomo(n) (hebraisk: שְׁלֹמֹה, (Shelomo eller Shlomo) arabisk: سليمان, (Sulayman)) beskrives i mellemøstlige skrifter som en klog hersker over et imperium centreret om Israel. Han fødtes i Jerusalem omkring 1000 f.Kr. og regerede Israel fra omkring 970 f.Kr. til 928 f.Kr. Ifølge den bibelske kronologi var hans regeringstid 1037 f.Kr. – 998 f.Kr. Hans navn betyder fred.

Skrifterne siger, at Salomon var søn af kong David. Han kaldes også Jedidiah i Tanakh (Det gamle testamente) og beskrives som den tredje konge af det forenede monarki og den sidste konge, før imperiet blev delt i Israel og Judæa.

Biblen fortæller, at Salomon stod bag byggeriet af templet i Jerusalem, og at han besad stor visdom, rigdom og magt. Han er genstand for mange legender. De fortæller, at Salomon var en så god og retfærdig konge, at tillægsordet salomonisk netop betyder "vis og retfærdig".

Salomos Tempel

Salomos Tempel er betegnelsen for det første jødiske tempel i Jerusalem. Tempelet blev ifølge Bibelen 1. Kong kap. 6-7 ,opført under kong Salomo i 900-tallet f.Kr. og dannede centrum for den jødiske religion frem til 587 f.Kr, hvor det blev ødelagt af babylonerkongen Nebukadnesar II.

Templet var opført efter Tabernaklets forbillede og blev bygget som et langhus i forbindelse med det kongelige palads i vestsemittisk stil. Det bestod oprindeligt af to rum, en tempelhal på ca. 30 X 10m og en midre forhal på ca. 10 X 5m. Senere blev de to rum opfattet som tre rum: "forhallen", "det Hellige" og "det Allerhelligste.". I det Allerhelligste stod Pagtens Ark, der ifølge overleveringerne rummede stentavlerne med De 10 bud foruden stod to keruber, der forestillede Guds trone.

Shilo

Shilo (hebraisk: שילה) var en israelittisk by i oldtiden i Israels land, som er nævnt flere gange i det gamle testamente i bibelen, blant andet som det sted, hvor Pagtens Ark blev opbevaret. Stedet fungerede som kongedømmet Israels midlertidige (religiøse) hovedstad frem til arken blev flyttet til det første tempel i Jerusalem.

Den geografiske lokation for Shilo hedder i dag Khirbet Seilun. Den lå syd for oldtidens Tirsa, 16 km nord for den israelske bosættelse Beit El på Vestbredden.

Tabernaklet

Tabernaklet (latin: tabernaculum, "telt" el. "barak"; hebraisk: משכן, tr. mishkan "stedet hvor Gud hviler/er") er den transportable helligdom, som israelitterne ifølge Det Gamle Testamente førte med sig under ørkenvandringen på Moses' tid. Tabernaklet indeholdt blandt andet Pagtens Ark.

Tabernaklet dannede forbillede for det senere tempels indretning.

Tempelriddernes skat

Tempelriddernes skat er en dansk film fra 2006, instrueret af Kasper Barfoed efter manuskript af Philip LaZebenik.

Filmen er den første i serien om Tempelriddernes skat, og den blev fulgt op af Tempelriddernes skat II – stormesterens hemmelighed (2007) og Tempelriddernes skat III – mysteriet om slangekronen (2008).

Templet i Jerusalem

Templet i Jerusalem (hebr: בית המקדש "Bet HaMikdash") var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden. Det lå på Tempelbjerget i Jerusalem og blev ifølge Bibelen opført i det 10. århundrede f.Kr. af kong Salomo. Salomos Tempel blev ødelagt af babylonerne i 586 f.Kr. Det blev genopbygget som "Det Andet Tempel" i 515 f.Kr. og blev flere hundrede år senere renoveret og udvidet af Herodes den Store. Templet stod til 70 e.Kr., hvor det blev ødelagt af romerne. Tempelpladsens vestmur, Grædemuren, er i dag den eneste rest af jødernes tempel og regnes for jødedommens helligste sted.

I dag ligger Klippemoskeen (opført i 691) og Al-Aqsa-moskéen (opført ca. 638) på området, der regnes for islams tredje helligste sted efter Mekka og Medina. Tempelområdet er helligt for katolske og ortodokse kristne.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.