Påske

Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Påske
Dieric Bouts - Resurrection
Opstandelsen af Dieric Bouts, ca. 1455.
Dato Varierer, se afsnittet om datoen
Type Kristen, kulturel
Tilknyttet Opstandelsen

Den jødiske påske

Oprindeligt var påsken en gammel israelitisk fest fra nomadetiden for foråret og kvægets frugtbarhed. Sidenhen blev festen omtolket som en ihukommelse af udvandringen fra Ægypten, som er en fortælling fra 2. Mosebog, der blev en del af jødisk selvforståelse. Det fortælles dér, at israelitterne forud for udvandringen slagtede et lam. Det blev tilberedt og spist med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde dødens engel væk. Det blev tradition at spise lam hver 15. nisan. Lammet skulle ofres og spises i templet, men det blev for besværligt, så lammet blev slagtet i templet med det ceremonielle måltid hjemme. Jøderne bevarer den del af ritualet.

Den kristne påske

Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  1. s. efter Helligtrekonger
  2. s. efter Helligtrekonger
  3. s. efter Helligtrekonger
  4. s. efter Helligtrekonger
  5. s. efter Helligtrekonger
  Sidste s. efter Helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i Fasten
  2. s. i Fasten
  3. s. i Fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
  Trinitatis
  1. s. efter Trinitatis
  2. s. efter Trinitatis
  3. s. efter Trinitatis
  4. s. efter Trinitatis
  5. s. efter Trinitatis
  6. s. efter Trinitatis
  7. s. efter Trinitatis
  8. s. efter Trinitatis
  9. s. efter Trinitatis
  10. s. efter Trinitatis
  11. s. efter Trinitatis
  12. s. efter Trinitatis
  13. s. efter Trinitatis
  14. s. efter Trinitatis
  15. s. efter Trinitatis
  16. s. efter Trinitatis
  17. s. efter Trinitatis
  18. s. efter Trinitatis
  19. s. efter Trinitatis
  20. s. efter Trinitatis
  21. s. efter Trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter Trinitatis
  23. s. efter Trinitatis
  24. s. efter Trinitatis
  25. s. efter Trinitatis
  26. s. efter Trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret

Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder fejrede påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af det 2. århundrede opstod en strid om festen; men alle enedes om, at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Ved kirkemødet i Nikæa i år 325 blev tidspunktet for påsken fastlagt.

Det var tradition at faste 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før fasten var festdage: fastelavn. Den første fastedag kaldes askeonsdag, da menigheden i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden. Den 5. søndag i fasten er i den danske Folkekirke Maria bebudelsesdag, hvor englen Gabriel fortalte jomfru Maria, at hun skulle føde Jesus. I dag er der kristne, som selv lader sig korsfæste rituelt, for igennem imitation at nærme sig Jesus.

Passionsugen eller den stille uge indledes med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel (ifølge Matthæusevangeliet på to) for at fejre den jødiske påske. Befolkningen stod og viftede med palmegrene og tog imod ham og hyldede ham som konge og befrier. Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog det sidste måltid med sine disciple. Dagen hedder skærtorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og gjorde dem rene (og skære). Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse, korsfæstelse og død. Pesach, jødernes påskefest, blev fejret på sabbatten; om lørdagen lå alt stille, mens søndag var almindelig hverdag. Det var på den det blev opdaget, at Jesus ikke lå i sin grav, men var opstået fra de døde. Påskedag er derfor en glædens dag. 2. påskedag er en dansk helligdag (mangler kilde – 2. påskedag er også en helligdag i andre lande), der er en forlængelse af festen.

Jesus viste sig efter opstandelsen flere gange for mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske var det slut, og Jesus blev ophøjet til Guds højre hånd. Påsken varer indtil Pinse.

Den stille uge og påskeugen

Den stille uge, passionsuge eller dimmeluge er betegnelsen for sidste uge før påske, altså ugen mellem palmesøndag og påskedag. Denne uge er sidste uge i fasten og indeholder helligdagene skærtorsdag og langfredag. Mange skoler og andre institutioner holder påskeferie i den stille uge, og undertiden betegnes denne uge derfor påskeugen.

Aftenen før skærtorsdag er sankt skadeaften. Man troede, at skaderne på denne aften fløj bort sammen med heksene.[1]

Påskeugen er traditionelt betegnelsen på den første uge i eller efter påsken, det vil sige ugen fra påskedag til 1. søndag efter påske. Denne uge indeholder helligdagen 2. påskedag. Dagene i denne uge efter påskedag kan også kaldes påskemandag (2. påskedag), påsketirsdag (3. påskedag) etc.

Påskeskikke i Danmark

Beregning af datoen for påskedag

Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter 21. marts (typisk forårsjævndøgn men ikke altid). Det betyder, at det altid er fuldmåne mellem palmesøndag og påskedag. Og at det altid er fuldmåne i skolernes påskeferie. Datoen er tidligst 22. marts og senest 25. april. Datoen for Påskedag i 2008 var den 23. marts.

Palmesøndag er søndagen før påskedag, og skærtorsdag og langfredag falder i samme uge, mens anden påskedag er mandagen i ugen efter. Påsken bestemmer placeringen af store bededag, som er 4. fredag efter påskedag, og Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter skærtorsdag), og pinsedag, som er den 7. søndag efter påskedag.

Matematisk måde at beregne, hvornår påsken falder. I tabellen nedfor er n påskemåneden og p er dagen i måneden.[2]:

Eksempel på beregning af påskedag for året 2016 (aar = 2016)
Formel Beregning Resultat
a = aar mod 19 a = 2016 mod 19 a = 2
b = Heltallet af aar / 100 b = Heltallet af 2016 / 100 b = 20
c = aar mod 100 c = 2016 mod 100 c = 16
d = Heltallet af b / 4 d = Heltallet af 20 / 4 d = 5
e = b mod 4 e = 20 mod 4 e = 0
f = Heltallet af (b + 8) / 25 f = Heltallet af (20 + 8) / 25 f = 1
g = Heltallet af (b – f + 1 ) / 3 g = Heltallet af (20 – 1 + 1 ) / 3 g = 6
h = (19 * a + b – d – g + 15) mod 30 h = (19 * 2 + 20 – 5 – 6 + 15) mod 30 h = 2
i = Heltallet af c / 4 i = Heltallet af 16 / 4 i = 4
k = c mod 4 k = 16 mod 4 k = 0
l = (32 + 2 * e + 2 * i – h – k) mod 7 l = (32 + 2 * 0 + 2 * 4 – 2 – 0) mod 7 l = 3
m = Heltallet af (a + 11 * h + 22 * l) / 451 m = Heltallet af (2 + 11 * 2 + 22 * 3) / 451 m = 0
n = Heltallet af (h + l – 7 * m + 114) / 31 n = Heltallet af (2 + 3 – 7 * 0 + 114) / 31 n = 3
p = (h + l – 7 * m + 114) mod 31 + 1 p = (2 + 3 – 7 * 0 + 114) mod 31 + 1 p = 27
Det vil sige påskedag falder i 2016 den 27/3 (27. marts)

Se også

Kilder

  • Povl Engelstoft: Hagerups Konversationsleksikon. 1952. Bind 8, side 85-86.
  • Hermann Grotefend, Taschenbuch der Zeitrechnung des deutschen Mittelalters und der Neuzeit. (1898; ofte optrykt og revideret, senest 1984)
  • Påske (Website ikke længere tilgængelig) Artikel på Dansk Folkemindesamlings site.

Referencer

  1. ^ https://www.religion.dk/viden/overtro-ved-påsketide
  2. ^ p. 451 i Bien, Reinhold (2004), "Gauß and Beyond: The Making of Easter Algorithms", Archive for History of Exact Sciences, Berlin/Heidelberg: Springer, 58 (5), s. 439-452, doi:10.1007/s00407-004-0078-5.

Eksterne henvisninger

2. påskedag

2. påskedag er mandagen i påskeugen og dagen efter påskedag, hvor man i den danske folkekirke mindes, at den opstandne Kristus møder de 11 disciple, efter at have overrasket to af dem dagen forinden på deres vej til Emmaus (Lukasevangeliet kap 24 v 13-49).

I andre trossamfund, primært kristne, har dagen et andet indhold. Mandagen er helligdag eller fridag i en lang række lande med kristen kulturbaggrund.

Advent

Advent (fra latin: 'adventus Domini' der betyder 'Herrens komme' eller 'Herrens ankomst') er den periode i kirkeåret, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel den 25. december.

De fire søndage i adventsperioden betegnes henholdsvis første, anden, tredje og fjerde søndag i advent. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag fjerde søndag i advent.

Advent er begyndelsen på kirkeåret. Første søndag i advent er kirkeårets nytårsdag og falder på søndagen i ugen fra 27. november til og med 3. december.

Belejringen af Paris (845)

For alternative betydninger, se Belejringen af Paris. (Se også artikler, som begynder med Belejringen af Paris)Belejringen af Paris i 845 var kulminationen på en vikingeinvasion i kongeriget Vestfranken. Vikingerne blev ledet af en høvding kaldet "Reginherus", eller Regnar, der traditionelt er blevet identificeret som fornaldersaga-figuren Regnar Lodbrog. Regnars flåde på 120 vikingeskibe, der medbragte tusindvis af mænd, sejlede op af Seinen i marts og fortsatte op ad floden. Den vestfrankiske konge, Karl den Skaldede samlede en mindre hær som modsvar, men den blev besejrede én division, der bestod af omkring halvdelen af hæren, og de resterende tropper flygtede. Vikingerne nåede til Paris mod slutningen af måneden, omkring påske. Efter at have erobret og plyndret byen trak vikingerne sig tilbage efter de var blevet betalt en løsesum på 7.000 livre, hvilket svarer til omkring 2570 kg, i sølv og guld af Karl den Skaldede.

Faste

Faste er frivillig afholdelse fra føde og i nogle tilfælde drikke og sex. Man kan faste af flere grunde: religiøse, medicinske eller helsemæssige.

Formel påklædning

Formel påklædning er en kategori af beklædning i den vestlige tøjmode, der anvendes til de mest formelle begivenheder. Disse tæller højtider som bryllup, dåb, konfirmation, begravelse, påske eller jul samt særlige audiens, gallafester og hestevæddeløb. Formel påklædning bliver normalt opdelt i formel dagtøj før kl 18:00 og formel aftentøj til efter kl 18:00.

I dagtimerne er dragterne for herrer jaket som det mest formelle, mens stresemann eller jakkesæt er graden mindre formel. Om aftenen er kjole og hvidt det mest formelle, mens smoking er graden mindre formel. For kvinder er en lang kjole om aftenen det mest formelle. Nationaldragter ses også ofte som den mest formelle påklædning

Første koncil i Nikæa

Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien. Det var det første økumeniske koncil, hvor biskopper fra hele den kristne kirke var samlet. Koncilet blev sammenkaldt af kejser Konstantin. Han var selv ved at konvertere til kristendommen; akkurat hvor lang den proces var er genstand for debat.

Koncilet blev indledt den 20. maj 325 og afsluttet den 25. juli. Den sidste dag blev 20-årsjubilæet for kejserens indsættelse fejret.

Hovedtemaet for koncilet var arianismen. Tidligere lokale konciler havde også diskuteret kætterier, men koncilet i Nikæa markerer noget nyt; tidligere havde man bare vedtaget defensive tiltag, mens der nu fremkom en mere offensiv holdning. Man gik også mere i detaljer i teologiske spørgsmål end tidligere. I tillæg diskuterede man praktiske spørgsmål omkring fejringen af påske, forholdet til frafaldne kristne, gyldigheden af dåb foretaget af kættere og andre temaer.

Helligdag

For alternative betydninger, se Helligdag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Helligdag)Helligdag er en dag, som har en særlig religiøs betydning. Helligdage er ofte fridage, men dette varierer fra land til land.

Kirkeåret

Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis.

Kirkeåret følger derfor et solår ækvivalent med den sædvanlige gregorianske kalender, dog således at det altid starter på samme ugedag: Den første dag i kirkeåret (kirkeårets nytår) er søndagen i intervallet 27. november til 3. december (inklusive) efter den sædvanlige kalender.

Påsken og med den andre af årets helligdage har en varierende placering som afhænger af månens faser. Men der er dog ikke tale om et egentligt måneår således som det kendes fra den muslimske kalender og dens placering af ramadan.

Kristi himmelfartsdag

Kristi himmelfartsdag (Festo Ascencio eller Ascencio Domini) er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.

Kristi himmelfartsdag er altid den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og falder derfor på forskellige datoer fra år til år.

Mange arbejdspladser kalder fredagen efter Kristi himmelfartsdag for "en indeklemt dag" og gør den til lukkedag, hvilket betyder at de ansatte skal tage fri den dag, enten som feriedag eller afspadsering.

Langfredag

Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag. Dagen markerer ifølge kristen tradition dagen da Jesus Kristus døde på korset. Langfredag er i langt de fleste lande med overvejende kristne befolkninger en helligdag.

Liturgi

Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilket gudstjenester i kristne Kirker foregår. Ordet kommer af det græske λειτουργία (leiturgia), som oprindeligt dækkede over rige borgeres ydelser til staten, f.eks. ved at betale for opførelsen af skuespil. I det Nye Testamente har ordet imidlertid skiftet betydning til gudstjeneste.

Mariæ bebudelsesdag

Mariæ bebudelsesdag, også kendt som Herrens bebudelse, latin: Annuntiatio Beatæ Mariæ Virginis, har traditionelt været en vigtig mærkedag i kirkeåret. Den markerer hændelsen som er omtalt i Lukasevangeliet 1. kapitel, vers 26-56, da ærkeengelen Gabriel kom til jomfru Maria og bebudede Jesu fødsel. Oprindelig er denne dag blevet fejret den 25. marts, som er 275 dage før juledag, jævnfør det gamle navn Conceptio Christi. De 275 dage svarer til 39 uger og 2 dage og kan sammenlignes med varigheden af en normal graviditet der er 38 uger regnet fra befrugtningen (40 uger regnet fra sidste menstruation). Dagen blev fejret som nytårsdag i dele af Europa frem til 1582, men nytår blev flyttet til 1. januar i forbindelse med overgangen til den gregorianske kalender. I Storbritanien (bortset fra Skotland, som indførte 1. januar som nytårsdag i 1600) og kolonierne, herunder det senere USA, blev officielle dokumenter dateret med årsskifte 25. marts helt frem til 1752.

Efter helligdagsreformen af 1770 blev Mariæ bebudelsesdag fastlagt til at være den 5. søndag i fasten.

Palmesøndag

Palmesøndag er søndagen før påske, og dermed begyndelsen på den sidste uge i fasten, som også bliver kaldt den stille uge. Fejres til minde om Jesu indtog i Jerusalem. Den fejres sidste søndag før påske. Navnet kommer af evangeliernes beretning om, at folk strøede palmegrene foran Jesus, da han red ind i byen.Den tidligste dato for Palmesøndag er 15. marts og den seneste er 18. april.

Pesach

Pesach (hebraisk פֶּסַח [pesaḥ]), også kaldt jødisk påske eller jødepåske, er den største jødiske fest og den kristne påskes historiske ophav. Under de syv eller otte dage pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller nogen anden mad der indeholder Durum-Hvede/spelt, brødhvede/emmer, enkorn, byg og toradet byg (Rashi siger havre i stedet for toradet byg) undtagen når disse ingredienser er bagt som matzot, eller usyrede brød.

På den første aften blandt alle jøder, og også på den anden aften blandt traditionelle jøder udenfor Israel, holder man et rituelt måltid, en seder, hvor haggada shel pesach (påskefortællingen) læses, og der serveres symbolske madretter som matzot, maror (bitre urtern ), karpas (selleri), charoset (frugtsovs), betza (æg) og zeroa (et grillet lammeben med noget kød på).

Pinse

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme. I 2019 falder pinsedag den 9. juni.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem – denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund, lægger vægt på tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Det betyder, at den tidligst kan falde på den 10. maj og senest på den 13. juni. Såvel pinsedag som den følgende dag, anden pinsedag, er i Danmark helligdage. Tredje pinsedag er ikke (længere) en helligdag.

I forbindelse med pinsen er der tradition for pinsefrokost. Nogle bryggerier fremstiller en særlig pinsebryg i forbindelse med højtiden.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.

Påskedag

Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag. Dvs. han er formentlig stået op i løbet af natten, da han som bekendt for længst var væk, da kvinderne kom til graven tidlig om morgenen, hvor de mødte englen, der viste dem det sted, hvor Han havde ligget.

Beregningen af datoen for påskedag kaldes computus. Alle andre forskydelige danske helligdage beregnes ud fra påskedag.

Skærtorsdag

Skærtorsdag er torsdagen i den stille uge, dagen før langfredag i påsken. Ifølge Bibelen var det på denne dag, Jesus indstiftede nadveren og vaskede sine disciples fødder rene. "Skær" betyder "ren", som i udtrykket "ren og skær", heraf navnet skærsilden.

På engelsk hedder skærtorsdag Maundy Thursday, fordi Jesus efter at have vasket disciplenes fødder, sagde; "Et nyt bud (mandement på fransk) giver jeg jer, at I skal elske hinanden." I Sverige markeres dagen ved at børn klæder sig ud som påskkärringar ("påskekællinger") og går rundt og rasler.

Store bededag

Store bededag (grønlandsk: tussiarfissuaq, færøsk: dýri biðidagur) er en officiel dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. I 2018 faldt dagen d. 27. april, mens den i 2019 falder d. 17. maj.

En bededag var oprindeligt en af mange mindre helligdage året igennem, der var særligt tilegnet bod og faste; fx var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie bededage ved særlige lejligheder. De blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder indført lidt efter lidt.

Trinitatis

Denne artikel omhandler Trinitatis i kirkeåret. Opslagsordet har også en anden betydning, se Trinitatis (flertydig).

Trinitatis (latin: genitiv af trinitas, som betyder "treenighed") er en kristen højtid.

I det danske kirkeår er trinitatis søndag søndagen efter pinse, som er viet til treenigheden, dvs. den kristne lære, at Gud er tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Trinitatis søndag afslutter kirkeårets første halvår, hvor alle de store kirkelige højtider er placeret. Søndagene efter trinitatis søndag er fortløbende nummereret, så de omtales som 1. søndag efter trinitatis, 2. søndag efter trinitatis osv. Denne betegnelse benyttes i folkekirkens tekstrækker, som er de bibeltekster, der foreskrives læst ved gudstjenesten på hver enkelt søn- og helligdag.

Treenigheden
Skrifter
Kirkeåret
Trosartikler
Kristendommens historie
Livscyklus
Bønner
Kirke- og hverdagsliv
Retninger
Folkekirkens trosretninger
Folkekirkelige organisationer

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.