Otho

Marcus Salvius Otho (25. april 3216. april 69), kendt som Otho, var romersk kejser i ”firekejseråret” 69.

Han tilhørte en adelig etruskisk familie, stod Neros hof og følgesvende nær og var gift med dennes senere hustru Poppæa Sabina; kejserens forhold til hende førte dog til uvenskab. Resten af tiden var Otho forvist til Lusitania (Portugal) som embedsmand, men deltog i Galbas oprør i 68 og støttede ham. Da han blev forbigået som tronarving, gik han over til oppositionen, og udråbtes til kejser, kort før Galbas mord.

I sin fire måneder lange regering synes Otho at have lagt sig tæt op ad Neros stil og kreds for at blive populær hos pjalteproletariatet, ligesom han foretog enkelte overgreb. Han blev dog snart mødt med oprør fra den nye modkejser Vitellius, som rejste hære i Tyskland. Efter begyndende fremgang førte Othos overilede forsøg på at standse modstanderne til nederlag ved Bedriacum, hvorefter han helt synes at have tabt modet og begik selvmord.

Otho
OthoDen
Navn før
tiltrædelse:
Marcus Salvius Otho
Navn som
kejser:
Imperator Marcus Otho Cæsar Augustus
Regerede: 15. januar 69 - 16. april 69
Dynasti: Intet
Født: 25. april 32 , Ferentinum, Etrurien
Død: 16. april 69 , Brixellum, syd for floden Po
Dødsårsag: Selvmord
Forgænger: Galba
Efterfølger: Vitellius
Se også liste over romerske kejsere

Eksterne henvisninger

Foregående: Romerske kejsere Efterfølgende:
Galba Vitellius
25. april

25. april er dag 115 i året i den gregorianske kalender (dag 116 i skudår). Der er 250 dage tilbage af året.

Markus dag. Efter evangelisten Markus. Ifølge traditionen fulgte han apostelen Peter som tolk til Rom. Efter Peters korsfæstelse drog Markus videre til Alexandria, hvor han blev biskop og siden selv led martyrdøden. I 800-tallet blev hans ben gravlagt i Markuskirken i Venezia.

I Island flages i dag for den "første sommerdag".

25. april er Færøernes flagdag.

32

Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1. århundrede – 2. århundrede

Årtier: 10'erne f.Kr. 00'erne f.Kr. 00'erne 10'erne 20'erne – 30'erne – 40'erne 50'erne 60'erne 70'erne 80'erne

Årstal: 27 28 29 30 31 – 32 – 33 34 35 36 37

Se også 32 (tal)

69

For alternative betydninger, se 69 (flertydig). (Se også artikler, som begynder med 69)Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1. århundrede – 2. århundrede

Årtier: 10'erne 20'erne 30'erne 40'erne 50'erne – 60'erne – 70'erne 80'erne 90'erne 100'erne 110'erne

Årstal: 64 65 66 67 68 – 69 – 70 71 72 73 74

Aemilianus

Marcus Aemilius Aemilianus (ca. 207 – 253), kendt som Aemilianus, var romersk kejser i ca. 3 måneder i år 253.

Balbinus

Decius Caelius Calvinus Balbinus (ca. 178 – 29. juli 238), kendt som Balbinus, var romersk kejser sammen med Pupienus i perioden 22. april 238 – 29. juli 238.

Edward Ord

Edward Otho Cresap Ord (18. oktober 1818 – 22. juli 1883) designede Fort Sam Houston, og var officer i den amerikanske hær. Han deltog i kamphandlingerne under Seminolekrigene, Indianerkrigene og den amerikanske borgerkrig. I borgerkrigens sidste dage havde han kommandoen over en af Unionens hære, og bidrog til at tvinge General Robert E. Lee til at overgive sig.

Galba

Servius Sulpicius Galba (24. december 3 f.Kr. ved Terracina – 15. januar 69 i Rom) var romersk kejser 68 – 69.

Johannes (kejser)

Johannes (fødselsår ukendt; død 425) var som tronraner vestromersk kejser fra 423 til 425.

Den første vestromerske kejser, Honorius, døde i august 423, og det stod uklart, hvem der skulle overtage kejserembedet. Johannes, der indtil da havde været en højtstående embedsmand, benyttede chancen og lod sig udråbe til kejser. Johannes blev dog ikke anerkendt som kejser af alle, frem for alt ikke af den østromerske kejser Theodosius 2., der ønskede, at kejserembedet skulle forblive i hans egen familie. Theodosius udråbte derfor Honorius' nevø Valentinian til kejser, hvorefter han sendte sin hær mod Italien for at afsætte Johannes. Johannes ventede forgæves på Flavius Aëtius' hunniske hjælpetropper og blev slået ved Ravenna. I maj 425 blev han afsat og fik en hånd hugget af, og et par måneder senere blev han halshugget.

Nero

Ikke at forveksle med Nehru.

Denne artikel omhandler en romersk kejser. Opslagsordet har også en anden betydning, se Nero (flertydig).Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti. Han var kendt som Nero og én af Roms mest berygtede herskere.

Pave Urban 2.

Pave Urban 2. (omkr. 1035 – 29. juli 1099) var pave fra 12. marts 1088 til sin død, hed Odo de Lagery (eller Otto, Otho eller Eudes), før han blev pave. Han var født i Lagery nær Châtillon-sur-Marne i Frankrig.

Han blev uddannet indenfor den katolske kirke, og virkede en tid som ærkediakon i Reims. En af hans lærere var Sankt Bruno, der påvirkede ham til at gå i kloster i Cluny i 1068. Der blev han med tiden valgt til prior. I 1078 blev han kaldt til Rom af pave Gregor 7., som i 1080 udnævnte ham til kardinalbiskop af Ostia.

Som kardinal var han blandt de mest aktive støttespillere for den gregorianske reform. Blandt andet var han pavelig legat til Det tysk-romerske rige i 1084-85. Det var på den tid almindeligt, at en pave nominerede kandidater til næste pavevalg, og han var blandt de få, Gregor 7. foreslog, men i 1086 var det Desiderius, abbed i Monte Cassino, der blev valgt til pave og antog navnet Viktor 3.

Urban 2. er bedst kendt for at have igangsat det første korstog. Ved koncilet i Clermont erklærede han krig mod de vantro, og lovede syndsforladelse for alle korstogets deltagere.

Urban 2. døde 29. juli 1099, fjorten dage efter Jerusalems erobring, men nyheden om erobringen havde da endnu ikke nået Italien. Han efterfulgtes af Paschalis 2.

Peder Faxøe

Peder Madsen Faxøe (13. februar (døbt 22. februar) 1761 i Faksinge – 27. februar 1840 i København) var en dansk maler.

Faxøe var søn af husmand Mads Rasmussen af Faksinge, blev malermester i København og gift med Sophie Otto (Otho), der var jordemoder, født ca. 1771, og som døde allerede den 6. juli 1824 i København.

Faxøe var en i den tid søgt dekorationsmaler, men var tillige portrætmaler i en efter Jens Juel dannet, ret virtuosmæssig stil; han har bl.a. malet et portræt af Adam Oehlenschläger i dennes sjette år, altså i 1785; digteren er i den i Erindringer omtalte røde trøje, og billedet er nu havnet i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Fra en senere tid kendes to portrætter (tilhørte cand. jur. F. Dahl), forestillende kaptajn og brygger J. Hansen (digteren Frantz Johannes Hansens far) og dennes hustru, det sidste portræt er signeret '"Peder Faxøe 1809'" og er altså ikke det af N.C. Faxøe malede portræt; for øvrigt ejede hans dattersøn, konsul J.P. Thorsøe i Frederikshavn, en stor del af ham malede familieportrætter. P. Faxøe døde den 27. februar 1840, og Frantz Johannes Hansen skrev et mindedigt over ham. Hans datter blev gift med skibsfører H.P. Thorsøe, hvis datter igen blev gift med kaptajn og dyremaler A.P. Madsen.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Poppaea Sabina

Poppaea Augusta Sabina (31-65 var romersk kejserinde fra år 62 til 65.

Sabina bliver født i Pompeji som datter af Titus Ollis og Poppaea Sabina. Hun bliver opkaldt efter sin morfar Gaius Poppaeus Sabinus, en senator under Augustus og Tiberius. Hendes far Titus Ollis dør i 32 ved henrettelse pga. forfølgelse.

I 44 bliver hun gift med Rufius Crispinus, medlem af prætorianergarden. I løbet af ægteskabet føder Sabina en søn Rufius Crispinus den Yngre, der senere bliver druknet af kejser Nero, da han er en rival til tronen. Poppaea Sabina den Ældre begår selvmord i 47 som et uskyldigt offer i Messalina-intrigen.

I 58 bliver Poppaea Sabina gift med Marcus Salvius Otho (kejser Otho 69), en ven af kejser Nero. Samtidig bliver Poppaea Sabina Neros elskerinde. Han er på daværende tidspunkt gift med kejser Claudius´ datter Octavia. Poppaea Sabina og Otho er kun gift en kort tid, da kejser Nero er forelsket i hende og udnævner Otho til statholder i Lusitanien; derefter indvilliger Otho i skilsmisse.

En anden forhindring er Neros mor Agrippa, der modsætter sig hans forhold til Poppaea Sabina, da hun har sørget for ægteskabet mellem Nero og Octavia. Så i 59 giver Nero ordren til, at Agrippa skal myrdes, først ved drukning, men da det mislykkes, bliver hun dræbt og brændt i sit eget hjem.

I 62 bliver Nero skilt fra Octavia med begrundelsen ægteskabsbrud og får hende bortvist til øen Pandateria, som er kendt for tidligere at have huset kongelige ægteskabsbrydere. Octavia bliver myrdet på øen, men det skulle have lignet selvmord. Kort tid efter bliver den gravide Poppaea Sabina og kejser Nero gift. I 63 føder hun en datter Claudia, hvorpå Nero tildeler både mor og datter titlen Augusta. Desværre dør datteren efter få måneder.

Poppaea Sabina bliver gravid igen i 65, men i et skænderi sparker Nero hende i maven, så hun efterfølgende dør. Nero går herefter i sorg og giver hende en statsbegravelse i stedet for den almindelige brænding, lader hende balsamere i krydderier, lægger hende til hvile i Augustus` mausoleum og ophøjer hende til guddommelig. Poppaea Sabina var ved sin død ca. 34 år gammel.

Prætorianergarden

Prætorianergarden var en elitestyrke og livvagt for romerske kejsere. Garden er en forgænger for nutidens politi. Dens symbol, en håndflade med et øje, er i dag symbol for politiet. Selv om prætorianergardens opgave var at beskytte kejseren, myrdede den adskillige af dem. Garden valgte også kejsere.

Prætorianergarden blev oprettet som livgarde af Augustus i 27 f.Kr. Den blev styret af to prætorianerpræfekter.

Den ene prætorianerpræfekt og hans del af garden fulgte med kejseren, når han var ude af Rom, mens den anden blev i Rom for at opretholde lov og orden.

Første gang prætorianergardens viste sin magt, var da det næsten lykkedes prætorianerpræfekten Sejanus at vælte Tiberius.

Otho og Didius Julianus bestak prætorianergarden for at blive valgt til kejser. Det var prætorianerne, der valgte Claudius som kejser, da de erfarede, at Caligula var myrdet. De myrdede Galba, Commodus og Pertinax. Efter mordet på Pertinax solgte prætorianerne ligefrem kejserembedet på auktion, og Didius Julianus og Flavius Sulpicianus overbød hinanden.

Garden blev reformeret af Septimius Severus i 193 e.Kr., og i 312 blev den nedlagt af Konstantin den Store.

.

Romerske kejsere

Dette er en kronologisk ordnet liste over Romerrigets kejsere. Årstallene angiver embedsperiode, ikke fødsel og død.

Taos Pueblo

Taos Pueblo (eller Pueblo de Taos) er en tusinde år gammel pueblo (landsby) tilhørende pueblo-indianerne. Puebloen ligger 1,6 kilometer nord for den moderne by Taos i den amerikanske delstat New Mexico. Taos Pueblos mest fremtrædende arkitektoniske kendetegn er et fleretagers boligkompleks af soltørrende mursten, delt i to af floden Rio Pueblo, formentlig bygget mellem år 1000 og 1450. Ved Taos Pueblo ligger et indianerreservat på 384 km². I alt bor der 1.900 mennesker i området, heraf 150 i selve Taos Pueblo. Den 9. oktober 1960 blev Taos Pueblo gjort til et National Historic Landmark (nationelt historisk vartegn) og i 1992 blev den optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

På taossproget er Taos' navn t?^otho, der bogstavligt betyder "i landsbyen". Navnet på puebloen selv er ?alopháymup.?h?´oth?`olbo "ved åbningen til det røde piltræs kløft" eller på kort form ?alopháybo "ved de røde piletræer". Taos Pueblo er medlem af sammenslutningen Eight Northern Pueblos.

Theodora

Theodora (ca. 500 – 28. juni 548) var kejserinde af det Byzantinske rige og gift med kejser Justinian 1.. Sammen med sin husbond er hun betragtet som en helgen i den ortodokse kirke.

Trebonianus Gallus

Gaius Vibius Trebonianus Gallus (206 – august 253), kendt som Trebonianus Gallus, var romersk kejser i årene 251 – 253.

Valentinian 3.

Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455. Under hans regeringsperiode blev hele den romerske verden angrebet af hunnere, anført af Attila, fra øst.

Vitellius

Aulus Vitellius, (12. eller 24. september 15 – 22. december 69), kendt som Vitellius, var romersk kejser i ”firekejseråret” 69.

Han stammede fra en romersk adelsfamilie, stod som ung kejser Tiberius’ kreds nær, og tilpassede sig skiftende regimer, mens han havde flere embedsposter i provinsen. Under Galba udnævntes han 68 til guvernør i Nedre Germanien (områderne ved den nedre del af Rhinen løb; midt-vestlige Tyskland, Holland og Belgien) trods ringe militær erfaring, og rejste snart oprør mod kejseren, kort før denne myrdedes af Otho. Vitellius’ hære fik snart overtaget over Otho, og efter dennes selvmord holdt han indtog i Rom i sommeren 69 og udnævntes til kejser.

Vitellius’ korte regering blev en fuldstændig fiasko. Det er svært at bedømme den retfærdigt, da alle bevarede historieværker er énsidigt vendt imod ham. Han fremstilles som en doven, forgældet, fråsende levemand med tilbøjelighed til grusomhed og tyranmanerer og uden militære eller politiske talenter. Det vides dog, at han søgte at forny prætorianergarden og at udnævne embedsmænd af ridderstanden, samt prøvede at blive populær hos de kredse som havde støttet Nero.

Vespasians oprør gjorde en ende på Vitellius’ styre. Skønt kejserens tropper var langt talrigere, udmanøvreredes de af oprørerne. Vespasians styrker invaderede Italien i efteråret 69 og vandt to afgørende sejre, i december stormedes Rom, Vitellius blev fanget i forklædning og torteret ihjel på Forum.

Skønt Vitellius’ eftermæle skyldes sejrherrerne, og derfor udmærket kan være overdrevet, synes det dog klart, at han savnede militære evner i den kritiske situation.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.