New Adventures in Hi-Fi

New Adventures in Hi-Fi er det tiende studiealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev udgivet i 1996 som deres femte større udgivelse på Warner Bros. Records d. 9. september 1996. New Adventures in Hi-Fi var det sidste album, hvor medstifter og trommeslager Bill Berry medvirkede, idet han forlod bandet året efter. Det var også det sidste album for deres oprindelige manager Jefferson Holt og producer Scott Litt, som de havde samarbejdet med over en længere periode.

New Adventures in Hi-Fi
Studiealbum af R.E.M.
Udgivet 9. september 1996
Genre Alternativ rock
Længde 65:33
Spor 14
Sprog Engelsk
Udgiver Warner Bros.
Producer Scott Litt og R.E.M.
R.E.M.-kronologi
New Adventures in Hi-Fi
(1996)
Professionelle vurderinger
Anmeldernes vurdering
Kilde Vurdering
Allmusic 3.5/5 stjerner [1]
Blender 3/5 stjerner [2]
Entertainment Weekly A [3]
Los Angeles Times 4/4 stjerner [4]
The New York Times Positive [5]
Robert Christgau A− [6]
Rolling Stone 4.5/5 stjerner [7]
Stylus Magazine Positive [8]

Modtagelse

Albummet blev generelt positivt modtaget af anmeldere og fans.

New Adventures in Hi-Fi er siden kommet på flere lister over de bedste albums fra 1990'erne eller nogensinde:

  • Magnet: Top 60 Albums 1993–2003 (#20)[9]
  • Mojo: The 100 Greatest Albums of Our Lifetime 1993–2006 (#20)

Det var også at finde på flere liste over årets bedste udgivelse for 1996:

Spor

Alle sange er skrevet af Bill Berry, Peter Buck, Mike Mills og Michael Stipe:

The Hi Side
  1. "How the West Was Won and Where It Got Us" – 4:31
  2. "The Wake-Up Bomb" – 5:08
  3. "New Test Leper" – 5:26
  4. "Undertow" – 5:09
  5. "E-Bow the Letter" – 5:23
  6. "Leave" – 7:18
The Fi Side
  1. "Departure" – 3:28
  2. "Bittersweet Me" – 4:06
  3. "Be Mine" – 5:32
  4. "Binky the Doormat" – 5:01
  5. "Zither" – 2:33
  6. "So Fast, So Numb" – 4:12
  7. "Low Desert" – 3:30
  8. "Electrolite" – 4:05

Referencer

  1. ^ Stephen Thomas Erlewine. allmusic (((New Adventures in Hi-Fi > Overview))). Allmusic. Hentet 2009-03-17.
  2. ^ New Adventures in Hi-Fi by R.E.M.. (Website ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Browne, David (13. september 1996). "Ain't That America?". ew.com (Entertainment Weekly). Hentet 2012-08-26.
  4. ^ Hilburn, Robert (28. september 1996). "**** R.E.M. "New Adventures in Hi-Fi," Warner Bros.". articles.latimes.com (The Los Angeles Times). Hentet 2011-09-24.
  5. ^ Strauss, Neil (11. september 1996). "For R.E.M., Adventures On the Run". nytimes.com (The New York Times). Hentet 2011-09-24.
  6. ^ Christgau, Robert. CG: R.E.M.. RobertChristgau.com. Hentet 2011-09-24.
  7. ^ Kemp, Mark (19. september 1996). "New Adventures in Hi-Fi". rollingstone.com (Rolling Stone). Hentet 2012-08-26.
  8. ^ Cooper, Colin (1. juni 2004). New Adventures in Hi-Fi – On Second Thought — Stylus Magazine. Hentet 2011-09-24.
  9. ^ Magnet Tenth Anniversary issue, januar 2003

Eksterne henvisninger

Accelerate

Accelerate er et studiealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet i 2008.

Albummet blev produceret i samarbejde med Jacknife Lee og intentionen var at afvige fra det tidligere album Around the Sun fra 2004, der kun havde solgt omkring 240000 eksemplarer i US og generelt taget dårligt imod af anmelderne.Albummet blev positivt modtaget både af anmeldere og fans og solgte 115000 eksemplarer den første uge. Det var deres højest rangerende album siden New Adventures in Hi-Fi fra 1996, og startede som # 2 på Billboard 200.Fra albummet kommer singlerne "Supernatural Superserious", "Hollow Man", "Man-Sized Wreath" og "Until the Day Is Done".

Bittersweet Me

"Bittersweet Me" er en sang af det alternative rockband R.E.M., der blev udgivet som den anden single fra deres tiende studiealbum, New Adventures in Hi-Fi. Nummeret blev et større hit i USA end den første single fra albummet, "E-Bow the Letter", bortset fra på Modern Rock Tracks-hitlisten, hvor den første single nåede andenpladsen, mens "Bittersweet Me" fik sin højest eplacering som nummer 6.

Ligesom for store dele af resten af albummet, opstod sangen under gruppens turne Monster, selvom sangen ikke blev spillet live som en del del af en koncert.Musikvideoen til sangen blev filmet i stil med den italienske film Stanco E Nudo (en oversættelse af linjen "tired and naked" i sangen). Den blev inkluderet som en bonusvideo på DVD-udgaven af In View - The Best of R.E.M. 1988-2003.

CD-singlen indeholder en live coverversion af "Wichita Lineman", som er en sang skrevet af Jimmy Webb og populariseret af Glen Campbell.

Sangen optræder i en episode af Party of Five.

Electrolite

"Electrolite" er en sang af det alternative rockband R.E.M., der blev udgivet som den tredje single fra deres tiende studiealbum, New Adventures in Hi-Fi. Sangen er en klaverbaseret ballade om Los Angeles, Hollywood-ikoner og afslutningen på 1900-tallet. Singlen blev udgivet den 2. december 1996 i Storbritannien og den 2. februar 1997 i USA.

Oprindeligt var Michael Stipe imod at have sangen med på albummet, men blev nedstemt af Peter Buck og Mike Mills. Det er siden blevet en af hans favoritsange som gruppen har udgivet, og ligeledes blandt Thom Yorkes favoritsange. Det engelske rockband Radiohead har lavet en coverversion af "Electrolite", som de har optrådt med live under koncerter.Singlens musikvideo blev instrueret af Peter Care og Spike Jonze, og den "involverede strandbuggyer, vanvittige kostumer og gummirensdyr."

In Time - The Best of R.E.M. 1988-2003

In Time: The Best of R.E.M. 1988–2003 er et opsamlingsalbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet 27. oktober 2003. De inkluderer sange, som bandet har inspillet hos Warner Bros. Records fra albummet Green fra 1988 til Reveal i 2001 og yderligere to nye sange; "Bad Day" og "Animal".

Albummet var en stor succes i Storbritannien og det tiende bedst sælgende album i 2003 og det 49'ende bedste sælgende album i 2000'erne.Sangen "Shiny Happy People" blev med vilje udeladt fra albummet, selv om det har været et af bandets største hits. Sangen "Drive" blev også udeladt til fordel for "The Sidewinder Sleeps Tonite" fra Automatic for the People. "Bang and Blame" og "Bittersweet Me", der også være hits for bandet blev udeladt af uvisse årsager.

Liste over albumettere på Sverigetopplistan

Dette er en liste over albumettere på Sverigetopplistan fra og med 14. november 1975. Det album som har tilbragt længst tid på toppen af Sverigetopplistan er Pink Floyds The Wall fra 1979, som var nummer ét i 26 uger.

Bruce Springsteen har haft flest albums på førstepladsen med 13 styks, efterfulgt af Magnus Uggla og Ulf Lundell med 12 ettere og Kent med 10.

Liste over sange indspillet af R.E.M.

Dette er liste over sange indspillet og udgivet af det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Listen inkluderer kun sange, hvor hele bandet medvirker (Berry, Buck, Mills og Stipe 1983-1997; Buck, Mills og Stipe 1998-2011). Sideprojekter, inklusive bidrag af solokunstnere med bandet er ikke inkluderet. Listen består hovedsageligt af studieindspilninger. Remix- og live-indspilninger er ikke listet separat medmindre sangen kun blev udgivet i dette format Albumsingler er listet som udgivet på deres respektive albums. Hver sang er kun opgivet én gang bortset fra deres første single fra Hib-Tone.

Monster (album)

For alternative betydninger, se Monster (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Monster)Monster er det niende studiealbum fra det amerikanske alternative rockband R.E.M.. Det blev produceret af bandet i samarbejde med Scott Litt, og Monster var et stilistisk skifte i forhold til de tidligere albums Out of Time (1991) og Automatic for the People (1992), og bestod af høje distortede guitartoner og simple sange. Forsangeren Michael Stipes tekster handlede om berømthed og det følger, som han sang ved at påtage sig forskellige karakterroller. Singlen "What's the Frequency, Kenneth?" gjorde at Monster debuterede som #1 på de amerikanske hitlister. Bandet lavede en promotionkoncertturne for albummet for første gang siden 1989.

Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage 1982–2011

Part Lies, Part Heart, Part Truth, Part Garbage 1982–2011 er opsamlingsalbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet i 2011. Det er det første opsamlingsalbum, der indeholder bandets tidlige materiale som blev udgivet på I.R.S. Records.

Albummets udgivelse blev proklameret d. 21. september 2011 samtidig med at bandet offentliggjorde at det gik i opløsning.

R.E.M.

Ikke at forveksle med R. E. M. og Rapid Eye Movement.R.E.M. var et amerikansk rockband fra Athens i Georgia, der blev dannet i 1980 af trommeslager Bill Berry, lead guitaristen Peter Buck, bassisten Mike Mills og forsangeren Michael Stipe. Som et af de første alternative rockbands blev R.E.M. kendt for Bucks ringende, arpeggio guitarstil, Stipes særlige vokale kvalitet og obskure tekster og Mills melodisk bas. R.E.M. udgav deres første single—"Radio Free Europe"—i 1981 på det uafhængige pladeselskab Hib-Tone. Singlen blev fulgt op af EP'en Chronic Town i 1982, der var gruppens første udgivelse på I.R.S. Records. I 1983 udgav bandet deres kritikerroste debutalbum, Murmur, og opbyggede herefter deres ry over de næste par år med efterfølgende udgivelser, konstant turne og støtte fra college radio. Efter flere år med succes i den musikalske undergrund opnåede R.E.M. bred popularitet med deres single "The One I Love" i 1987. Gruppen skrev kontrakt med Warner Bros. Records i 1988 og begyndte at gå ind i politiske og miljømæssige debatter, mens de spillede koncerter på store scener over hele verden.

I begyndelsen af 1990, da den alternative rock begyndte at opleve bredere succes, blev R.E.M. betragtet som genrens pionere af bands som Nirvana og Pavement. Gruppen udgav deres to mest succesfulde albums, Out of Time (1991) og Automatic for the People (1992), der afveg fra bandets etablerede lyd og gjorde dem internationalt berømte. Særligt hittet "Losing My Religion" fra 1991 var med til at slå gruppens navn fast på verdensplan. R.E.M.'s udgivelse Monster (1994), vendte tilbage til en mere rockorienteret lyd, men fortsatte deres succes. Bandet begyndte deres første turne i seks år i forbindelse med albummet; turneen blev forfulgt af sundhedsmæssige problemer for tre af gruppens medlemmer.

I 1996 forlængede R.E.M. deres kontrakt med Warner Bros. for 80 millioner dollars, der på dette tidspunkt var den dyreste pladekontrakt nogensinde. Udgivelsen New Adventures in Hi-Fi klarede sig meget dårligere end forventet på trods af gode anmeldelser. Det følgende år forlod Bill Berry bandet, mens Stipe, Buck og Mills fortsatte som en trio. De følgende år ændrede de deres musikalske stil lidt, og fortsatte karrieren ind i næste årti med blandede anmeldelser og svingende kommerciel succes, på trods af at de havde solgt mere end 85 millioner albums på verdensplan, og derved var blevet blandt de verdens bedst sælgende musikere nogensinde. I 2007 blev bandet optaget i Rock and Roll Hall of Fame, i det første år, hvor de kunne vælges. R.E.M. gik fra hinanden i venskabelighed i september 2011, hvilket blev annonceret på deres hjemmeside.

R.E.M.'s diskografi

Det amerikanske alternative rockband R.E.M. har udgivet 15 studiealbums, tre livealbums, 14 opsamlingsalbums, ét remixalbum, ét soundtrack, 12 videoalbum, syv EP’er, 63 singler og 77 musikvideoer. Gruppen blev dannet i 1980 af sangeren Michael Stipe, guitaristen Peter Buck, bassisten Mike Mills og trommeslageren Bill Berry. R.E.M. var afgørende for udviklingen af den alternative rockgenre. Deres musikstil har inspireret adskillige andre alternative rockbands og musikere, og bandet er et af de første alternative rocknavne, der formåede at slå igennem med kommerciel succes. R.E.M. har solgt over 85 millioner eksemplarer af deres studiealbums på verdensplan, hvilket gør dem til en af de bedst-sælgende grupper nogensinde.Gruppens første single var "Radio Free Europe og udkom i 1981, og året efter udkom EP'en Chronic Town. De skrev kontrakt med I.R.S. Records og udgav debutalbummet Murmur i 1983, som blev en succes. Året efter udkom Reckoning, der også fik gruppen på hitlisterne i Storbritannien, og de opbyggede kultstatur i undergrundsmiljøet og blev spillet på college radio, hvor de var kendt for deres kryptiske og mumlende tekster. Med deres tredje album, Fables of the Reconstruction fra 1984, ændrede gruppen stil og fik en ny producer. Under indspilningen var gruppen ved at gå fra hinanden. I 1984 udkom Lifes Rich Pageant, hvor Stipes vokal var mere i front, og deres musik begyndte at blive spillet på kommercielle radiostationer.Document fra 1987 blev gruppens egentlige gennembrud. Albummet indeholdt nogle meget politiske tekster, og særligt "The One I Love" var med til at bringe R.E.M. ud til en mere bred skare, og albummet solgte som det første af gruppens udgivelser over 1 millioner eksemplarer. De skrev herefter kontrakt med Warner Bros. Records og udgav Green i 1987, hvor gruppen eksperimenterede med deres lyd. Out of Time udkom i 1990 og gav R.E.M. deres internationale succes. Førstesinglen "Losing My Religion" nåede ind på hitlister over hele verden, og toppede flere af dem som nummer 1. Det blev også deres højest placerede single på Billboards singlehitliste. Gruppen modtog adskillige nomineringer ved Grammy Award for albummet. I 1992 udkom Automatic for the People, der var mere rocket en forgængerne. Singlerne "Drive", "Man on the Moon" og "Everybody Hurts" nåede alle ind på amerikanske single Top 40. Monster (1994) blev endnu en succes, mens New Adventures in Hi-Fi (1996) klarede sig markant dårligere end forventet. Berry forlod gruppen i 1997. Gruppen fortsatte som en trio, og Up udkom året, men blev en relativ fiasko. Reveal (2000) klarede sig bedre end forgængeren, og "Imitation of Life" havde succes i Storbritannien. Et opsamlingsalbum med materiale fra 1988-2003 udkom i 2003 og solgte godt i mange lande, og særligt i Storbritannien. Around the Sun (2004) havde et langsommere tempo end det forrig studiealbum, og modtog blandede anmeldelser. Accelerate (2008) skulle bevæge sig væk fra forgængeren, og modtog væsentlig bedre anmeldelser. Collapse into Now (2011) modtog hovedsageligt positive anmeldelser., og det blev gruppens sidste album, idet de i efteråret meddelte at de stoppede som band.

R.E.M. Live

R.E.M. Live er et livealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet i 2007. Det blev optaget til en koncert i Point Theatre, Dublin, Irland d. 25.-26. februar 2005. Koncerten var en del af deres Around the World Tour, i forbindelse med udgivelsen af deres 13. studiealbum Around the Sun.

Scott Litt

Scott Litt (født ca. 1954) er en amerikansk musikproducer, der hovedsageligt har arbejdet med alternative rockbands og musikere. Han er bedst kendt for at have produceret seks albums for det amerikansk band R.E.M. under deres mest succefulde periode.

Up (R.E.M.-album)

For alternative betydninger, se Up. (Se også artikler, som begynder med Up)Up er det ellevte studiealbum af det amerikanske alternative rockband R.E.M. udgivet i 1998. Det er det første album, hvor trommeslageren Bill Berry ikke medvirker. Han forlod gruppen i 1997 for at forfølge egne interesser. Som erstatning blev brugt sessionsmusikere eller trommemaskiner.

Med Berrys afgang manglede en vigtig del af gruppen, og de var tæt på at gå i opløsning under optagelserne. Ikke overraskende bliver albummet betragtet som værende mere melankolsk end deres tidligere udgivelser.

"Daysleeper" blev et top 10-hit i Storbritannien. Resten af singlerne fra albummet er "Lotus", det Beach Boys-inspirerede "At My Most Beautiful" og "Suspicion".

Modsat alle tidligere albums valgte Michael Stipe, at teksterne til alle sangene blev inkluderet i CD'ens omslag. Dette fortsatte i fremtidige udgivelser.

Medlemmer
Personel
Managere
Studiealbums
Opsamlingsalbum
EP'er
Andre albums
Singler
Andre sange
Videoalbums
Relaterede artikler

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.