Nationaløkonomi

Nationaløkonomi er en samfundsvidenskab, der studerer bestemte former for menneskelig adfærd samt skabelse af værdier. Blandt andet studerer nationaløkonomer allokeringen af knappe ressourcer til dækning af rivaliserende behov.

Det er værd at bemærke at det danske ord økonomi er bredere end det engelske economics. Det danske ord omfatter både nationaløkonomi og driftsøkonomi (også kaldet erhvervsstudier, virksomhedsledelse, erhvervsøkonomi mv.), hvor det engelske economics betyder nationaløkonomi. Hovedemnerne i nationaløkonomi er mikroøkonomi, makroøkonomi og økonometri.

Kendte teorier

Se også

Lignende emner:

Kilder/henvisninger

Alexander Van der Bellen

Alexander Van der Bellen (født 18. januar 1944) er en østrigsk nationaløkonom og politiker, der ved valget 4. december 2016 blev valgt til Østrigs præsident. Han repræsenterer partiet Die Grünen.

I perioden fra 1976 til hen i 1990'erne underviste han som professor i nationaløkonomi på universiteterne i Innsbruck og Wien, nu professor emeritus. Han har været medlem af Nationalrådet 1994-2012 og fra 1997 til 2008 talsmand for Die Grünen samt formand for parlamentsgruppen i sit parti. Ved præsidentvalget i 2016 stillede han formelt op som uafhængig kandidat og opnåede næstflest stemmer ud af seks kandidater i første valgrunde, inden han i den afgørende valgrunde besejrede Norbert Hofer, kandidaten fra Frihedspartiet.

Arbejdsindkomst

Arbejdsindkomst er den indkomst, man erhverver sig ved arbejde. For lønmodtagere er arbejdsindkomst lig med lønnen. Derudover omfatter arbejdsindkomsten også den del af de selvstændiges indkomst, der udgør vederlaget for deres arbejdsindsats.

Arbejdsindkomst udgør sammen med kapitalindkomst den primære indkomst. Henved to tredjedele af den primære indkomst i vestlige lande udgøres normalt af arbejdsindkomst og den sidste tredjedel af kapitalindkomst, jf. indkomstfordeling.

Erling Olsen

Erling Heymann Olsen (18. april 1927 i København – 27. juni 2011) var en dansk politiker og professor i nationaløkonomi. Han var søn af historikeren Albert Olsen og Agnete Olsen og broder til rigsantikvar Olaf Olsen og bankdirektør Sverre Olsen.

Erling Olsen var medlem af Folketinget for Socialdemokraterne i 1964-1968, 1971-1973 og 1975-1998. Boligminister 1978-1982. Justitsminister 1993-1994 og Folketingets formand 1994-1998.

Erna Solberg

Erna Solberg (født 24. februar 1961 i Bergen) er en norsk politiker, der siden 2004 har været formand for partiet Høyre. Ved valget til Stortinget den 9. september 2013 blev hun valgt til at overtage statsministerposten efter Jens Stoltenberg den 16. oktober 2013.

Hun er uddannet cand.mag. i sociologi, statskundskab, statistik og nationaløkonomi ved Universitetet i Bergen i 1986.

Hendes politiske karriere begyndte som medlem af kommunalbestyrelsen i Bergen 1979-1983 og igen 1987-1989; i sidste periode som medlem af byens regering. Hun var desuden formand for de lokale afdelinger af Unge Høyre og Høyre. Fra 1994 til 1998 var hun formand for Høyres Kvinneforum. Hun blev valgt til Stortinget for Hordaland i 1989 og er siden genvalgt fire gange. Hun var kommune- og regionalminister i Kjell Magne Bondeviks sidste regering fra 2001 til 2005.

I 2005 blev hun udnævnt til kommandør af St. Olavs Orden.

Hun er gift med Sindre Finnes, som er fagchef i organisationen, Norsk Industri.

Jack G. Westergaard

Jack Gøtzsche Westergaard (1908 – 1975) var en dansk konservativ politiker og forretningsmand.

Westergaard studerede nationaløkonomi og blev cand. polit. i 1932. Han var formand for KU fra 1932 til 1936. Under hans lederskab orienterede KU sig mod den europæiske fascisme, som var brudt frem med Mussolini i Italien og Hitler i Tyskland.

Det var i denne periode, at KU marcherede i gaderne i et uniformslignende antræk med skrårem og sloges med socialdemokrater og kommunister, en periode, som Lise Nørgaard skildrede i serien Matador. I 1935 var KU vokset til omkring 30.000 medlemmer.

Der var modstand internt imod de antidemokratiske strømninger, og i 1936 blev Westergaard væltet som formand af John Christmas Møller og brødrene Poul Møller og Aksel Møller.

Westergaard gik efter et mislykket kupforsøg ind i den konservative politiker Victor Pürschels nationalistiske genrejserparti Nationalt Samvirke og fulgte ham siden ind i Dansk Samling efter sammenlægningen af Dansk Samling og Nationalt Samvirke i 1939. Herefter gik Jack G. Westergaard ud af politik.

Westergaard var i en årrække aktiv i Højres Fond og støttede her det borgerlige protestparti De Uafhængige.

Jørgen Estrup

Jørgen Frederik Grundtvig Estrup (født 21. juli 1942 på Frederiksberg) er en dansk cand.polit. og politiker, der har repræsenteret Det Radikale Venstre i Østre Storkreds Folketinget fra 1984 til 2000.

Han er søn af tidligere borgmester, redaktør, cand.polit. Lauritz Albert Zwergius Estrup og hustru Else født Grundtvig.

Estrup blev student fra Vestre Borgerdydskole i 1960 og kandidat i nationaløkonomi fra Københavns Universitet i 1969. Han blev ansat ved Københavns Universitet samme år og var fra 1971 lektor i nationaløkonomi. I 1978 blev han af Danida udsendt som økonomisk ekspert til Pakistan; og til Gambia og Senegal i 1981. Han blev prodekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, i 1980 og var det til 1981. Fra 1983 til 1984 var han prorektor for Københavns Universitet.

Hans politiske karriere begyndte i 1975, hvor han blev medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse. Han blev første gang opstillet til Folketinget i Slots- og Falkonerkredsene i 1978. Han var formand for partiets arbejdsmarkedsudvalg 1980 - 1982. I 1983 skiftede han opstillingskreds til Ryvang- og Brønshøjkredsene, hvilket gav ham valg 10. januar 1984. I Folketinget blev han næstformand for den radikale folketingsgruppe 1988 - 1994 og fra 1994 - 2000 gruppeformand. Fra 1994 var han tillige formand for Folketingets Udenrigsudvalg. Det udenrigspolitiske engagement fyldte meget i Estrups tid som folketingsmedlem. Han var også medlem af den danske delegation til FN fire gange; i 1985, 1988, 1990 og 1997, ligesom han var observatør for Folketinget ved Vestunionens samling i Paris i 1987. Fra 1987 var han medlem af North Atlantic Assembly, hvor han senere blev næstformand og general rapporteur. Jørgen Estrup nedlagde sit folketingsmandat i 2000, da han blev udnævnt til direktør for FN's organisation for industriel udvikling, UNIDO, i Wien.

Ud over den parlamentariske aktivitet har Estrup haft en lang række tillidshverv, bl.a. som medlem af repræsentantskabet for Kreditforeningen Danmark i 1986, af repræsentantskabet for Nationalbanken fra 1988 og af repræsentantskabet for SAS fra 1997. Han var også medlem af en række udvalg under sin tid som lektor, bl.a. vedrørende den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse ved Aalborg Universitetscenter 1974 - 1975, ligesom han var formand for Samarbejdsudvalget for Samfundsvidenskaberne under Rektorkollegiet 1974-1975. Siden 2006 har han været formand for FN-forbundet.

I 1990 modtog han Aldrig Mere Krigs fredsrose.

Kapital

Kapital anvendes dels som betegnelse for en større sum penge, især i forbindelse med investerings- og lånevirksomhed, og dels i betydningen værdier, som kan opgøres i penge. Inden for nationaløkonomi anvendes udtrykket normalt i den sidste betydning som en beholdning af kapitalgoder, der anvendes til produktion, og som selv er blevet produceret. Bygninger, anlæg, maskiner og transportmidler er alle eksempler på kapital i denne betydning. Sådanne typer kapital omtales også som realkapital i modsætning til finanskapital, der består af aktier, obligationer og andre typer værdipapirer og finansielle fordringer.

Kapitalindkomst

Kapitalindkomst er en form for indkomst, der ikke skyldes arbejde, men afkast på kapital.

Lande rangordnet efter indkomstfordeling

Lande rangordnet efter indkomstfordeling er baseret på Gini-koefficienter. Jo højere Ginikoefficient, desto mere ulige er indkomstfordelingen. Gini-koefficienten er Gini-indekset divideret med 100. En talværdi på 100 (Gini-indeks) eller 1 (Gini-koefficient) repræsenterer den mest skæve fordeling (f.eks. af indkomster), der er mulig. En talværdi på 0 udgør den mest lige fordeling, der er mulig. Gini-indekset er således et samlet udtryk for indkomstulighed i et samfund, målt som procentandel af den maksimale ulighed.

En række forskellige organisationer opgør uligheden i indkomstfordelingen, såvel i enkeltlande som Danmark som internationalt (se nærmere under Indkomstfordeling). Eurostat, OECD og Verdensbanken laver således internationale sammenligninger baseret på opgørelser af Gini-koefficienten.

Nationaløkonomisk Forening

Nationaløkonomisk Forening er en dansk forening af nationaløkonomer, stiftet 1873. Foreningen udgiver Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Foreningens formål er gennem udgivelse af tidsskriftet og andre publikationer, afholdelse af foredrag og diskussioner og deltagelse i internationalt samarbejde med tilsvarende foreninger i nordiske og andre lande at formidle og højne debatten om økonomiske emner i Danmark.

Nina Smith

Nina Smith (født 17. oktober 1955 i Ølsted, Nørre Broby) er en dansk professor i nationaløkonomi. Hun har tidligere været ansat som prorektor ved Aarhus Universitet og har tidligere været økonomisk vismand.

Nina Smith blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1981 og var fra 1982-1986 ansat ved Handelshøjskole Syd som adjunkt og senere som lektor. Hun var i perioden 1986 til 1993 lektor ved Aarhus Universitet, hvorefter hun blev professor ved Handelshøjskolen i Århus fra 1993. Hun har siden 2001 været forskningsprofessor ved Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung i Berlin.Hun har været formand for Det Frie Forskningsråd og Danmarks Transportforskning, næstformand i Koordinationsudvalget for Forskning og medlem af Globaliseringsrådet. Fra 1991 til 1993 var hun medlem af Socialkommissionen, og fra 1993 til 1998 var hun økonomisk vismand. Hun blev i 2003 udpeget til at være medlem af Velfærdskommissionen. I 2007 blev hun udnævnt til prorektor for det akademiske område ved Aarhus Universitet – en stilling, som hun bestred frem til 2009.Nina Smith har desuden haft en række bestyrelsesposter, bl.a. i PFA, Nykredit og NIRAS.

Politisk økonomi

Politisk økonomi er studiet af samspillet mellem politik og økonomi nationalt og internationalt. Modeller og metoder stammer fra både økonomi og statskundskab.

Tidligere anvendtes begrebet politisk økonomi (political economy) af de klassiske økonomer til at betegne det, man i dag kalder nationaløkonomi, men denne betegnelse gik af brug sidst i 1800-tallet.

Begrebet bør ikke forveksles med økonomisk politik. Mens det sidstnævnte omhandler alle former for konkrete tiltag, som offentlige myndigheder foretager for at påvirke samfundsøkonomien, eksempelvis finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, omhandler politisk økonomi studiet af de mere grundlæggende spilleregler for den proces, der fører til udformningen af den økonomiske politik.

Privat sektor

Den private sektor er en samlet betegnelse for den del af en blandingsøkonomi, som ikke er kontrolleret af staten og som drives med profit for øje. Således står den private sektor i modsætningsforhold til den offentlige sektor og de statsejede virksomheder. Den private sektor består hovedsageligt af virksomheder, men omfatter bl.a. også erhvervsdrivende fonde, der ikke drives for at generere profit, men som alligevel fungerer på markedsvilkår.

I den private sektor findes mange juridiske strukturer, afhængig af i hvilken jurisdiktion de hører under. Den private sektor er drevet af hensynet til sine aktionærer og af udbud og efterspørgsel. I mange lande, herunder Danmark, beskæftiger den private sektor hovedparten af arbejdsstyrken, mens den offentlige sektor i andre lande, som f.eks. Folkerepublikken Kina beskæftiger størstedelen af befolkningen. Der er også stor forskel på størrelsesforholdet mellem de to sektorer og hvor meget de bidrager til bruttonationalproduktet.

Gennem outsourcing udfører dele af den private sektor opgaver, der ellers har været udført af den offentlige sektor.

Public choice

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Public choice er en teori indenfor nationaløkonomi og statskundskab, der anvender samme videnskabelige værktøj til sin analyse af politiske fænomener som nationaløkonomerne bruger til analysen af økonomiske fænomener.

Teoriens analytiske fokus er på de politiske aktører på individniveau, der antages at handle rationelt ved at forsøge at maksimere deres egennytte. Politikere stemmemaksimerer, embedsmænd budgetmaksimerer, og vælgerne er mest af optaget af emner, der står dem selv nær – f.eks. interesserer landmænd sig mest for landbrugspolitik – men idet informationen i samfundet er asymmetrisk, er ingen perfekt informeret, og dermed vil særinteresser ofte blive tilgodeset. Det antages desuden at omkostningerne ved at søge at opnå fuld information er for store. Staten, der ellers opfattes som en supraindividuel beslutningsenhed i mange økonomiske teorier, antages også at være nyttemaksimerende. Public choice-teorien opfatter således samfundet som et marked, der styres af udbud og efterspørgsel, hvor de politiske beslutningstagere (politikere og embedsmænd) udbyder politiske beslutninger, mens de politiske interessenter (vælgere) efterspørger dem.

Retningen har særligt vundet indpas i løbet af 1970'erne og er nært beslægtet med rational choice og New public management.

Realløn

Realløn betegner (nominel) lønindkomst renset for inflation/deflation, dvs. opgjort i faste priser. Realløn betegner, hvad lønmodtageren reelt får ud af sine penge i form af købekraft. Hvis reallønnen er steget, har forbrugeren mulighed for at købe flere varer for sin løn end tidligere.

Over længere tidsrum regnes den gennemsnitlige realløn normalt at stige i takt med den økonomiske (real)vækst, fordi lønningerne følger arbejdernes produktivitet. I kortere perioder, og især under lavkonjunkturer, hvor arbejdsløsheden er høj eller stigende, kan reallønnen dog godt være faldende. Ændringer i udbud af og efterspørgsel efter bestemte faggrupper kan også medføre, at nogle grupper får enten en mere eller en mindre gunstig reallønsudvikling end den gennemsnitlige.

Tjeneste

Denne artikel omhandler service forstået som ikke-materielle produkter. Opslagsordet har også en anden betydning, se Service (spisestel).

En tjeneste, også kaldet tjenesteydelse, service eller serviceydelse, er et udtryk, som anvendes indenfor økonomi om alle ydelser, der kan omsættes på et marked, men ikke har karakter af varer. En tjeneste er altså af immateriel karakter. Tjenester deles i to kategorier: Offentlige og private. Hvis tjenesteydelser kan prisfastsættes og omsættes på et marked, indgår de i nationalregnskabet på samme måde som andre omsættelige værdier. Hvis de finansieres ved de offentlige skatter, indgår de i nationalregnskabet med de omkostninger, som de har affødt.

I Danmark og de fleste andre vestlige lande udgør serviceerhvervene - de erhverv, der frembringer tjenester - størstedelen af økonomien. I Danmark udgør disse erhverv op mod 80 % af såvel beskæftigelsen som Danmarks bruttoværditilvækst. De traditionelle erhverv som industri og landbrug står tilsammen for den resterende omtrentlige femtedel.

University of Chicago

Chicago-universitetet (University of Chicago) er et amerikansk universitet grundlagt i 1890. Det ligger i Chicago, Illinois.

Universitetet blev grundlagt i 1890 af forretningsmanden John D. Rockefeller og blev bygget cirka 10 km fra Chicagos centrum. Antallet af studenter er omkring 15 000, hvoraf ca. en en tredjedel læser på grundniveau. Universitetet er velkendt for sin forskning inden for mange forskningsfelter en, såsom arkæologi, astronomi, økonomi, international politik, fysik, jura og medicin. Udover uddannelserne driver universitetet et hospital, University of Chicago hospitals og et bogforlag, University of Chicago Press. Universitetets økonomiske fakultet har en stærk tradition indenfor traditionel neoklassisk nationaløkonomi, der går under betegnelsen Chicagoskolen.

Et stort antal Nobelpriser (inklusive økonomiprisen) er uddelt til universitetets forskere. Frem til 2009 havde 17 personer fået prisen mens de gjorde tjeneste ved universitet og i alt 87 prismodtagere har haf en tilknytning til universitetet, inklusive tidligere studenter og gæsteforelæsere. Universitetet rangeres i top ti på forskellige internationale lister over forskningsinstitutioner.

Økonom

Denne artikel omhandler økonom som uddannelse eller profession. Opslagsordet har også en anden betydning, se økonom (amatør).Betegnelsen økonom (af græsk: oikonomos, egl.: "husholder") dækker over flere forskellige uddannelser og flere forskellige job.

Betegnelsen økonom anvendes om dem der arbejder med økonomiske opgaver og har en faglig eller videnskabelig uddannelse i faget.

Økonomer er uddannet på universitet eller handelshøjskole. På universitet som bachelor, kandidat (cand.polit. / cand.oecon. / cand.scient.oecon.), Ph.D. eller Dr. og på handelshøjskole som HA, HD, cand.merc., Ph.D. eller Dr..

Uddannelserne i økonomi berører som regel hele fagets område, men universitetsuddannelserne lægger traditionelt mest vægt på området nationaløkonomi, mens handelshøjskolerne prioriterer de fag, der vedrører virksomhedsøkonomi (driftsøkonomi). Universitetsuddannelserne i driftsøkonomi har typisk et lidt større teoretisk indslag end de tilsvarende på handelshøjskolerne, som måske er lidt mere orienterede mod den direkte praktiske anvendelighed. Med alle forbehold kan der måske drages en parallel til forskellen på en fysiker og en ingeniør.

I Danmark er akademisk uddannede økonomer ofte medlem af Djøf.

Økonomi (uddannelse)

Økonomi er en uddannelse/ uddannelsesretning, der udbydes på flere danske universiteter, der modsat de erhvervsøkonomiske uddannelser, Erhvervsvidenskabelig Afgangseksamen (HA), der bl.fl. udbydes på Handelshøjskolen i København, beskæftiger sig med, hvad der på engelsk kaldes Economics i stedet for Business.

Emner
Metoder
Problemstillinger
Specifikke modeller
Teorihistorie
Heterodoks økonomi
Lister
Andre emner

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.