Monarki

Monarki kommer fra græsk og betyder enestyre. Ordet kan også referere til en monark og monarkens familie eller en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning, tales der om et kongerige eller kongedømme.

I dag er monarker sjældent eneherskere.

  • I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.

Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark og hertugdømmerne, og før 1848 var styreformen enevælde, dvs. en styreform hvor monarken har den øverste myndighed.

Benævnelser

Under monarker henregnes:

Modsætning

Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.

Nuværende monarkier

World Monarchies
     Absolutte monarkier     Delvis konstituerede monarkier     Konstitutionelle monarkier     Stater som er i union med et konstitueret monarki, som f.eks. Commonwealth landene.     Lokale delvise monarkier

Afrika

Asien

Australien og Oceanien

  • Australien, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • New Zealand, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Papua Ny Guinea, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Salomonøerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Tonga, kongerige
  • Tuvalu, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Europa

Nordamerika

  • Antigua og Barbuda, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Bahamas, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Barbados, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Belize, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Canada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Grenada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Jamaica, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Kitts og Nevis, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Lucia, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Vincent og Grenadinerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Se også

Eksterne henvisninger

Danske besiddelser

Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene). Danernes oprindelse er beskrevet i forskellige sagn, men ikke dokumenteret. Landet har ikke været samlet i tiden før Vikingetiden, og før det har der muligvis været tale om flere kongedømmer, herunder danernes rige med kongesæde i Lejre, og jydernes med sæde i Jelling.I den sene Vikingetid nåede de danske besiddelser et højdepunkt med Knud den Stores rige, der omfattede Norge og England. Det tabte Nordsøimperium blev i det 13. århundrede erstattet af korstogsbesiddelser i Østersøen. Fra slutningen af det 14. århundrede regerede den danske monark over Kalmarunionenen med Norge og Sverige. Sverige løsrev sig i 1520'erne, mens statsforbundet Danmark-Norge varede frem til 1814.

Danmark bevarede kontrollen over de oprindeligt norske bilande: Island, Færøerne og Grønland. Dertil kom Helstatens andre landsdele frem til 1864: Slesvig, Holsten og Lauenborg, samt i perioder andre besiddelser i det nuværende Nordtyskland. Desuden var der fra 1620 til 1917 forskellige danske kolonier i Asien, Afrika og Caribien, der efterhånden blev solgt til Storbritannien og USA. Endelig blev Island uafhængigt i 1944 mens selve Danmark var besat af Tyskland.

Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapel (engelsk: The Royal Danish Orchestra) er et dansk symfoniorkester, der kan føre sine rødder tilbage til det trompeterkorps, som Christian 1. grundlagde i 1448. Derefter blev korpset i flere omgange udvidet; men i de økonomisk trange år under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen blev besætningen beskåret. Omkring 1700 begyndte det at vokse igen, og dets opgaver blev udvidet til også at omfatte operaopførelser. Orkestret menes at være det ældste eksisterende i verden (blandt andet bekræftet af den engelske musikkommentator Norman Lebrecht).

1769 nedlagdes trompeterkorpset, og orkestret var herefter operaorkester. I slutningen af 1700-tallet blev orkesteret udvidet til 46 musikere og blomstrede op i forbindelse med F.L.Æ. Kunzens introduktion af Mozart. I de følgende år var først Claus Schall og senere H.S. Paulli markante kapelmestre. Da Johan Svendsen blev kapelmester i 1883, begyndte han at afholde kapelkoncerter, som siden har udgjort en vigtig del af orkestrets liv og givet det mulighed for at prøve kræfter med den store symfoniske musik.Blandt de mange kapelmestre der har ledet orkestret efter Johan Svendsens tid, nævnes Frederik Rung, Carl Nielsen, Georg Høeberg, Egisto Tango, Johan Hye-Knudsen og John Frandsen. Balletkapelmestre har været Emil Reesen og Arne Hammelboe.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel. Blandt de største navne kan nævnes Wilhelm Furtwängler, Carl Maria von Weber, Carl Nielsen, Richard Strauss, Igor Stravinskij, Sergiu Celibidache og Leonard Bernstein.I de senere år er kommet nye aktiviteter som pladsindspilninger, nytårskoncerter samt koncertturneer i udlandet. Den seneste betydningsfulde begivenhed i orkestrets historie er flytningen til Operaen.Orkestrets nuværende chefdirigent er russeren Alexander Vedernikov.

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater er et dansk teater, der siden 1748 har ligget på Kongens Nytorv i København. Først som kongens og siden hele landets scene. Det var bemærkelsesværdigt at have alle fire kunstarter: skuespil, opera, ballet og orkester i samme hus.

Det danske kongehus

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. I daglig tale anvendes betegnelsen dog ofte for alle kongefamiliens medlemmer.

Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen. For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning. Ifølge Grundloven kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset.

Enevælde

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Enevælde (også absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt. I Danmark blev enevælden indført af Frederik III i 1660, og blev afskaffet af Frederik VII ved Grundlovens underskrivelse i 1849.

Eriksgata

Eriksgate er betegelse for en hyldningsrejse gennem de svenske landskaber, som Middelalderens valgkonger måtte foretage, inden de kunne tiltræde deres embede.

Etatsråd

Etatsråd var en dansk og norsk titel, som indtil 1909 uddeltes af kongen og medførte plads i 3. rangklasse og dermed ret til at at indskrive sine døtre i f.eks. Gisselfeld Adelige Jomfrukloster og Vemmetofte Kloster.

Selv om titlen sprogligt betyder statsråd, var den rent honorær, f.eks. var H.N. Andersen etatsråd. En særlig fornem variant var titlen gehejmeetatsråd, der gav rang i 2. rangklasse, og som blev indført 1808. I det danske monarki bar kongens rådgivende ministre imidlertid titlen gehejmeråd, ikke etatsråd, og det var endda de færreste gehejmeråder, der havde sæde i Gehejmekonseillet.

Titlen blev brugt meget i romantikken, men blev formelt afskaffet 1909, men mindst to erhvervsledere modtog titlen senere: bankdirektør Emil Glückstadt (1911) og bogtrykker Christian Lehmann Pagh (1. april 1912). Pagh var den sidste modtager af titlen. Titlen er beskyttet. Grosserer William Richardt Tidemand, Holbæk, blev i forbindelse med kong Frederik 8. besøg i forbindelse med indvielsen af byens nye rådhus den 11. februar 1911 udnævnt til etatsråd.

Etatsrådinde Marie Kofoed var den eneste kvinde, der blev tildelt titlen for sine egne fortjenesters skyld. Hun arvede sin mands formue og gjorde et stort velgørende arbejde.

God Save the Queen

God Save the Queen er Storbritanniens kongesang. Den bruges normalt som Storbritanniens nationalsang, og en af de to nationalsange i New Zealand, og som kongesangen i Canada, Australien, og de andre Commonwealth-nationer, såvel som den britiske kongefamilies kongesang.

Når den engelske monark er konge synges den som: God Save the King. God Save the King (eller ... Queen) er også kongesangen (men ikke nationalsangen) i Norge, sunget som Gud sign vår konge god; da både den britiske og den norske kongefamilie nedstammer fra Dronning Victoria af Storbritannien.

Habsburg

Habsburg kan henvise til

Huset Habsburg - en uddød slægt (fyrstehus), der er udspaltet i

Huset Habsburg-Laufenburg

Huset Habsburg-LothringenHabsburg (borg) - en borg

Habsburg (kanton) - en kanton i Schweiz.

Kongeriget Danmark

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Kongeriget Danmark (eller Danmarks Rige) er et konstitutionelt monarki, som består af selve landet Danmark i det nordlige Europa og den danske stats to selvstyrende områder: øgruppen Færøerne i Nordatlanten og øen Grønland, som geografisk hører til det nordamerikanske kontinent men geopolitisk til Europa. Forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland bygger på Rigsfællesskabet.

Grønlands og Færøernes selvstyre er ikke eksplicit udtrykt i Grundloven, som har gyldighed for hele riget, og Grønland og Færøerne har ikke status af selvstændige lande. Den statsretslige konstruktion adskiller sig således fra f.eks. forholdet mellem Storbritannien og den engelske dronnings øvrige stater.

Frem til 1864 betegnede Kongeriget Danmark kun en afgrænset del af den danske konges besiddelser.

Kongeriget Frankrig

Denne side handler om kongeriget fra 987 til 1792. For kongeriget, der eksisterede post-Napoleon fra 1814 til 1830, se Restaurationen i Frankrig. For kongeriget dannet efter Julirevolutionen i 1830, se Julimonarkiet.Kongeriget Frankrig (fransk: Royaume de France) var et middelalderligt og tidligt moderne monarki i Vesteuropa, og forgængeren for den moderne Franske Republik. Det var på sin tid en af Europas mest magtfulde stater, og en stormagt siden den sene middelalder og Hundredeårskrigen. Det var også et tidligt koloniimperium med kolonier over hele kloden.

Konstitutionelt monarki

Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

I et konstitutionelt monarki overgår posten som statsoverhoved ved arv inden for en kongelig familie. I et konstitutionelt monarki er statsoverhovedet ikke regeringsleder, men den person hvis navn koordinerer det parlamentariske systems regeringsfunktioner. Der er undtagelser. Både Kongen af Sverige og Japans kejser er udelukket fra den praktiske proces i regeringsledelsen af deres landes moderne forfatninger. Begge lande betegnes dog som konstitutionelle monarkier.

Det siges om det konstitutionelle monarki, at monarken er magthaver af navn, men ikke af gavn. De fleste af de moderne konstitutionelle monarkier har deres oprindelse i tidligere mere magtorienterede monarkier, hvor monarken ofte styrede landet enevældigt. Det er ikke et krav i et konstitutionelt monarki at parlamentet/folketinget er demokratisk valgt, men det er ofte tilfældet.

Storbritannien er et af de ældste konstitutionelle monarkier, som ikke har en skreven grundlov. I stedet fungerer det under en samling af skrevne love, uskrevne regler, royale privilegier og traditioner, som tilsammen former Storbritanniens uskrevne grundlov.

Krongods

Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over). Allerede i løbet af middelalderen synes dette skel imidlertid at være forsvundet og alt gods som værende til kongens rådighed.

Krongodset blev oprindeligt styret fra kongsgårde, senere fra kongelige slotte med deres ladegårde, hvilke tillige blev sæde for forvaltningen af lenene (når de kongelige rettigheder ikke var overdraget andre).

Fra tid til anden foretog kongemagten ransagninger for at undersøge, om alt gods i privat besiddelse var sket retmæssigt eller uretmæssigt og i givet fald (hvis det var sket uretmæssigt) ved reduktion tilbageføre det til krongodset.

Monaco

Denne artikel omhandler mikrostaten Monaco. For andre betydninger af Monaco, se Monaco (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Monaco)Monaco, officielt Fyrstendømmet Monaco (fransk: Principauté de Monaco), er en suveræn mikrostat og bystat i Vesteuropa. Fyrstendømmet ligger på Rivieraen ud til Middelhavets nordkyst og er helt omgivet af Frankrig på landsiden, omend få kilometer fra grænsen til Italien. Monaco har et areal på 2,027 km² og et befolkningstal på ca. 37.550 (2016). Det er dermed verdens næstmindste land og har med en befolkningstæthed på ca. 19.000 indbyggere/km² verdens højeste befolkningstæthed for et land. Monaco er et fyrstendømme og har et konstitutionelt monarki med Fyrst Albert 2. som statsoverhovede. Monaco er især kendt for sit kasino, Casino de Monte Carlo, og for sin skattefrihed. En indbygger i Monaco kaldes en monegasker.

Monark

Ikke at forveksle med restaurantkæden Monarch.En monark (af græsk monos archein) er overhovedet i et monarki. Begrebet omfatter således både konger, fyrster og kejsere m.fl.

Monarki (Storbritannien)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands monarki (normalt omtalt som enten det britiske eller engelske monarki) er navnet på den konstitutionelt monarkiske styreform, som findes i Det Forenede Kongerige, og i de britiske oversøiske territorier og kronbesiddelserne. Den nuværende monark, Elizabeth II, har regeret siden den 6. februar 1952. Hende selv og hendes familie varetager en række officielle, ceremonielle og repræsentative pligter. Som konstitutionel monark, er dronningens handlinger begrænset til ikke parti-politiske funktioner, så som at adle borgere, udnævne premierministeren og udskrive valg. Selvom den faktiske regeringsmagt udøves af Hendes Majestæts regering, sker dette på dronningens vegne og i hendes navn.

Den britiske monark har også formel position som den højeste leder af Den engelske kirke, samt er statsoverhoved for Commonwealth of Nations og statsoverhoved i 15 andre kongeriger.

Tronfølgen er senest ændret den 26. marts 2015, da Succession to the Crown Act 2013 trådte i kraft.

Rangfølge

Rangfølge er den rækkefølge som personer placeres i ved hof, ved formelle lejligheder, ceremonier og lignende.

Det er rangen, der bestemmer hvor man eksempelvis kommer til at sidde ved et bord i forbindelse med offentlige handlinger.

Personer der har rang, kan være adelige, de kan besidde et særligt embede, være biskop, eksempelvis være tildelt et ridderkors osv.

Regeringschef

En regeringschef er en person, der er indehaver af en stats højeste regeringsembede og som oftest leder et kabinet. I parlamentariske stater er der forskel på, hvem der er henholdsvis regeringschef og statsoverhoved, mens regeringschefen i en præsidentiel republik eller et absolut monarki kan være begge dele på samme tid. Hvis statsoverhovedet også leder regeringen, bruger man som regel ikke en særlig regeringschef-titel. Man taler således om møder for "stats- og regeringschefer", når regeringsledere mødes.

Styreform

Styreform er måden en stat styres på, herunder hvilke grundlæggende normer, regler og love der bestemmer hvordan politiske beslutninger tages, samt hvem der kan træffe disse.En stats styreform hviler på nogle normer og principper, der kan være mere eller mindre eksplicit formuleret, eksempelvis i form af en grundlov, der bestemmer de grundlæggende retningslinjer for det politiske system.I Danmark har man konstitutionelt monarki.

Stat
Styreformer
Offentlige myndigheder
Økonomiske teoriretninger
Politiske ideologier
Borgerrettigheder
Udøvende
Relateret

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.