Mishné Tora

Mishne Tora (hebr. משנה תורה) eller Jad hachazaka ("Den stærke hånd", hebr. יד החזקה) er en kodificering af halakha skrevet af Rambam. Indledningen hertil, Sefer hamitzvot, der i modsætning til resten af værket er skrevet på arabisk, er en optælling og udspecificering af Toraens 613 bud. Værket er opdelt i 14 bøger.

ReligionStub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Rambam mishne-torah
Mishné Tora
Bet din

Bet Din betyder direkte oversat "domhus" på hebraisk, altså domstol. Det er i den moderne verden udtryk for en religiøs jødisk domstol.

Chazzan

En chazzan er lederen af den jødiske gudstjeneste. En hvilken som helst mand kan egentlig lede en gudstjeneste (blandt reforme jøder kan også kvinder), og således er den jødiske gudstjeneste en lægmandsgudstjeneste.

Dajan

Dajan er hebraisk og betyder "dommer". Et andet hebraisk ord for samme er shofet. Dajan benyttes i religiøs jødedom oftest om Gud i den betydning, at Gud er det jødiske folks dommer. Særligt i dagene omkring Rosh Hashanah og Yom Kippur anvendes ordet, idet man i disse dage forestiller sig, at Gud dømmer alle jøder ud fra deres gerninger.

Når en religiøs jøde hører om et dødsfald, kan han desuden sige lovsigelsen Dajan haemet ("sandhedens dommer"):

Lovet være du, Herre vor Gud, verdens konge, sandhedens dommer.

Formålet med denne lovsigelse er at bekræfte sin tro og loyalitet over for Gud – selv i en så svær situation, som man står i efter et dødsfald.

Kaddish

Kaddish, der kommer af det hebraiske "kaddosh" som betyder "hellig", en meget anvendt bøn på aramæisk, der anvendes i den jødiske gudstjeneste. Egentlig er kaddish-bønnen en mindebøn for afdøde, og den læses da også flere steder i gudstjenesten af personer, der i den forløbne tid inden har mistet en slægtning.

Kaddishbønnen bruges imidlertid også til at opdele den jødiske gudstjeneste. Eksempelvis kan gudstjenesten lørdag formiddag beskrives. Her startes med nogle små-indledende bønner, hvorpå der siges kaddish. Derefter læses en række salmer, og der læses kaddish, inden den egentlig morgengudstjeneste går i gang. Denne afsluttes med kaddish, og derpå foretages Tora-læsningen. Efter denne er der kaddish, og så læses der den særlige tillægsbøn (fordi det er shabbat om lørdagen), "mussaf", som afsluttes med... kaddish.

Kaddish-bønnen handler først og fremmest om at hellige Guds navn, frem for at beklage tabet af de afdøde. Det er et spørgsmål om, at man viser sin tro og loyalitet over for Gud, selv i svære tider.

Kiddush

Kiddush kommer af det hebraiske "kadosh", der betyder hellig. Det er en særlig helligelse inden for jødedommen, som regel af vin, der gøres på jødiske helligdage og på shabbat. Vin er historisk set noget fint (i gamle dage var det ikke alle, der havde råd til vin), og derfor var det naturligt, at jøder – for at vise deres dybe respekt for og glæde over helligdagene fra Gud – anvendte vinen på disse dage. Helligelsen er så en slags tilkendegivelse af denne æren af den særlige dag.

Konservativ jødedom

Konservativ jødedom er vokset ud af reformjødedommen, som en reaktion på den linje, reformjøderne lagde i USA i begyndelsen af 1800-tallet.

Konservativ jødedom er således mere konservativ end reformjødedommen. Set med ortodokse jøders optik, er den konservative jødedom dog ikke særlig konservativ.

Konservative jøder adskiller sig bl.a. fra de ortodokse ved, at kvinder også er anses som værende forpligtede til gudstjeneste (hvor det i den ortodokse jødedom kun er mænd, der er forpligtede dertil). I modsætning til reformjødedom bærer konservative jødiske kvinder dog ikke kalot.

Mappa

Mappa (eller Hamapa) er en ashkenazisk (ashkenazisk betegner jøder fra Tyskland og Østeuropa) kommentar til Shulchan Arukh, udarbejdet af Moses Isserlis. Da det halakhiske værk Shulchan Arukh er forfattet af en sefardisk rabbiner (Josef Karo), må det have en kommentar, som forklarer de østeuropæiske jøders (ashkenazim) måder at forholde sig på og opfattelse af jødisk tradition. Mappa indeholder disse forklaringer i form af kommentarer.

Minjan

Ordet minjan betegner en situation, hvor 10 voksne jødiske mænd (over alderen for bar mitzva) (i ikke-ortodoks jødedom er oftest også kvinder medregnet) er til stede i en forsamling. Hvis der er minjan i en synagoge, kan kaddish og andre vigtige bønner siges.

Pidjon habbén

Pidjon habbén er "løskøbelsen af den førstefødte". Førstefødte jødiske drenge er egentlig forpligtede til at tjene i templet i Jerusalem (ifølge jødedommen). I praksis "løskøber" faderen derfor sin førstefødte, såfremt dette er en søn. Dette foregår ved en ceremoni, hvor en kohen modtager et symbolsk pengebeløb.

Præstesigningen

I det jødiske tempel i Jerusalem (der ødelagdes af romerne 70 e.v.t.) plejede præsterne, "kohanitterne" at velsigne folket. Denne velsignelse, der nedenfor er gengivet i en lidt ældre oversættelse (fra 1978), kommer fra Torah (4. mosebog, kap. 6, 24-26):

Herren velsigne dig og bevare dig.

Herren lade sit ansigt lyse på dig og være dig nådig.

Herren løfte sit ansigt på dig og give dig fred.

Efter templets ødelæggelse blev velsignelsen flyttet til at foregå i synagogerne. Der er lidt forskellige traditioner fra synagoge til synagoge, men som udgangspunkt velsignes menigheden hver morgen i synagoger i Israel. I synagoger uden for Israel (herunder Københavns Synagoge) er det kun på helligdage, kohanitterne velsigner menigheden.

Selichot

Selichot betyder "undskyldninger". I den religiøse jødedom dækker ordet over en række bønner, der læses op til Rosh Hashanah for at bede Gud om undskyldning for de synder, der er begået i løbet af året.

Sheminí atzeret

Afslutningen på den jødiske Sukkot-fest (se merer i artiklen til denne).

To særlige bønner læses i den jødiske gudstjeneste på Shemini Atzeret (den "8. uafhængige" dag). Disse er Hazkarat Neshamot, mindebønnen for de døde (som også læses på Shavuot, Pesach og Yom Kippur) og bønnen om regn i Israel.

Shulchan Arukh

Shulchan Arukh eller Shulchan Aruch er et jødisk værk af rabbiner Josef Karo, der boede i Israel-området i byen Safed. Shulchan Arukh blev nedskrevet i 1560 og blev accepteret i 1570 af de fleste jødiske ledere.

Før Shulchan Arukh blev lavet, var der mange forskellige slags regelsæt for, hvad jøder skulle overholde. Derfor besluttede Josef Karo sig for, at samle de mest betydningsfulde jødiske skrifter. Der var nemlig stor uenighed blandt de forskellige jødisk skrifter, om hvilke regler der skulle gælde hvilke steder. Fx var der nogen der mente, at jøder ikke måtte spise bønner under pesach-dagene, mens andre mente, at jøder godt måtte.

Josef Karo samlede de forskellige regelsæt, og undersøgte om der var meninger mht. de jødiske regler, der gik igen. De meninger som var i flertal, gjorde han til lov, mens mindretallet blev efterladt, men dog ikke glemt.

Sefardiske jøder følger i hovedsag Shulchan Arukh, mens ashkenaziske jøder i hovedsag følger Moses Isserlis' kommentar dertil, Mappa.

Shulchan Arukh består af 4 dele, som hver især omhandler hvert sit emne:

Orach Chayim – beskæftiger sig med dagligdagen, sabbaten og helligdagene.

Yoreh Dea – beskæftiger sig med kashrut, eder, omskæring, seksualitet, velgørenhed, begravelse, lig, mezuza, love for førstefødte.

Even Haezer – beskæftiger sig med ægteskab og skilsmisse

Choshen Mishpat – beskæftiger sig med jødisk retssystem, økonomiske skader, arvinger, tyveri, lån og tabte legemer.

Siddur

Siddur (Hebraisk: סידור) er en jødisk bønnebog. Ordet "siddur" kommer af det hebraiske "seder", der betyder "orden". Således er enhver siddur præget af, at der er orden i rækkefølgen af bønner.

Sofer

Sofer kommer af det hebraiske "lesaper" (at fortælle). En sofer er en jøde, der er uddannet til at skrive en Torah-rulle. Der er meget store krav til udformningen af en sådan rulle, hvis den skal være kosher, altså anvendelig i den jødiske gudstjeneste. Der må ikke være én eneste fejl i hele rullen, hvilken kan være lidt af en opgave, når den indeholder alle 5 mosebøger. Derudover skal rullen skrives i hånden med særlig blæk. Der anvendes en fjer til at skrive, og det er ikke papir, men pergament, der skrives på. Pergamentstykkerne sys efterfølgende sammen – alt foretages i hånden.

Talmud

Talmud er kommentarer til Tora. Talmud består af diskussioner og historier, hvor lærde rabbinere diskuterer og argumenterer sig frem til, hvordan jødedommen skal praktiseres. Talmud består af Mishna og Gemara. Mishna kommer ifølge ortodoks jødedom fra Guds ord, som Moses mundtligt modtog fra Herren. Gemara er rabbineres kommentarer og fortolkning, mens det en gang i mellem bliver suppleret med historier om moral og etik.

Der findes to forskellige talmud'er. En hedder jerushalmi og den anden hedder bavli. De er forskellige, fordi den ene blev nedskrevet i Israel og den anden i Babylonien. Den i Babylonien anses i dag for at være den mest indholdsrige, og derfor baserer jødedommen sig på Bavli.

Talmud Bavli

Den version af Talmud, der blev nedskrevet i Babylon. Nedskrivningen af Talmud Bavli blev færdiggjort omkring år 500.

Talmud Jerushalmi

Talmud Jerushalmi (eller bare Jerushalmi) er den ældre (nedskrevet mellem det 2. og 4. årh.) og mindre autoritative Talmud. På trods af navnet er værket samlet i Galilæa, og ikke Jerusalem, da romerne på det tidspunkt havde forbudt jøderne at bo der.

Tu bishvat

Tu bishvat betyder "15. shvat". Shvat er en måned i den jødiske kalender, og på denne dag (der ligger i anden halvdel af januar eller første halvdel af februar) er det i jødedommen "Træernes nytår". Det hænger sammen med, at det i Israel er omkring Tu Bishvat, at de første blomsterknopper på træerne springer ud.

Dagen, der er en festdag (men ikke en helligdag med de dertilhørende regler), markeres gerne med at spise 15 forskellige frugter (der henviser til datoen).

Skrifter
Mærkedage
Livscyklus
Gudstjeneste og bøn
Rituelle hverv
Dagligt liv
Teologiske retninger
Geografiske inddelinger

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.