Minoisk kultur

Den minoiske kultur var en præ-hellensk bronzealder-kultur fra ca. 3100 f. Kr. til ca. 1450 f. Kr.. Den havde sit politiske centrum i KnossosKreta. Den er opdaget i nyere tid og opkaldt efter kong Minos, der kendes fra græsk mytologi.

Minoerne var som fønikerne primært handelsfolk, der sejlede vidt og bredt i Middelhavet.

Fra 1700 f. Kr. til 1450 f. Kr blev den minoiske kultur ramt af en række naturkatastrofer, herunder vulkanøen Theras eksplosion. De havde alvorlige negative konsekvenser for livet på Kreta. Omkring 1420 f. Kr. blev øen erobret af de mykenske grækere, hvorefter den minoiske kultur hurtigt forfaldt.

Knossos pithoi pottery, Crete 001
Krukker ved udgravning i KnossosKreta.

Se også

Eksterne henvisninger

HistorieStub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Babylon

Denne artikel handler om oldtidsbyen, for science fiction-serien se Babylon 5Babylon er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat. Babylon var hovedbyen i riget Babylonien, hvilket er det nuværende Irak.

Hovedguden i Babylon var Marduk, og da Babylon blev den dominerende magt i Mesopotamien, blev Marduk efterhånden den mægtigste blandt guderne. Det ses særligt i den kendte babylonske myte Enuma Elish, der har paralleller til de gammeltestamentlige skabelsesmyter.

I Babylon levede assyrere og babylonere side om side med hinanden og talte akkadisk.[kilde mangler]

Fønikere

Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten. Navnet kommer af græsk phoinix, "purpur", fordi fønikerne handlede med det kostbare røde farvestof, som også har givet navn til fugl Føniks. De der boede i (Kartago og Nordafrika), kaldte romerne punerne, pūnicus. De bekrigede dem i de Puniske krige.

Havfolkene

Havfolkene (egyptisk Haunebu) er betegnelsen for et forbund af søfarende folk, som angreb østenden af Middelhavet, invaderede Cypern, Hatti og Levanten og forsøgte at erobre dele af det egyptiske rige i slutningen af det nittende dynasti og begyndelsen af det tyvende dynasti, især i Ramses 3.s ottende regeringsår. Havfolkenes identitet og oprindelse er blevet et historisk mysterium, da moderne historikere kun har få og spredte kilder og arkæologiske fund fra gamle civilisationer at gå ud fra. Mysteriet forsætter med at interessere historikere, da de kilder der findes antyder at havfolkene igennem plyndringer eller direkte krigsførelse har været medansvarlige for flere store rigers undergang i tiden omkring 1175 f.v.t, her i blandt de hittitiske, mykenske og mittaniske riger.

Betegnelsen "havfolkene" bruges ikke i samtidens optegnelser, men er opstået i det 19. århundrede.

Historisk tid

Historisk tid er den tid, hvis begivenheder man kender gennem troværdige skriftlige kilder.

Skriftlige kilder forudsætter opfindelsen eller udbredelsen af skriftsprog, så i skriftløse kulturer er historisk tid gerne begyndt i forbindelse med nabofolks beskrivelser, eksempelvis i forbindelse med handel, krig eller mission.

I Danmark regnes historisk tid ofte fra omkring vikingetidens afslutning, cirka år 1050.

Hulemaleri

Hulemalerier og hellemalerier er betegnelsen for en type af billeder og bjergkunst malet på hule eller klippe vægge i forhistorisk tid.

De ældste kendte malerier er de cirka 32.000 år gamle hulemalerier fra stenalderen i den franske Grotte Chauvet. Det betyder, at malerkunsten er omkring seks gange ældre end skrivekunsten.

Hulemalerier viser ofte vilde dyr som heste, næsehorn, mammuter og løver og udføres ved at udfylde udhugget i klippevæggen med rød okker og sort farvestof. Lignende arbejde på hulen og klippevægge findes over hele verden.

Mange civilisationer udviklet siden sin egen malerkunst.

Hurrierne

Hurritterne var et folkeslag, der i oldtiden spredte sig ud over Anatolien, Armenien og det nordlige Mesopotamien. De grundlagde storriget Mitanni[kilde mangler] (ordet læses i dag Mittani af hurrittologer) omkring 16. århundrede f.Kr.

Det hurritiske sprog var hverken indo-europæisk eller semitisk. Det var et såkaldt isoleret sprog, hvilket vil sige, at det ikke var i familie med andre kendte sprog.

Højkultur

En højkultur er i historievidenskaben et tidligt samfundssystem, som gjorde fremskridt før end andre kulturer, men det er i høj grad omstridt, hvilke kulturer, der skal betragtes som "højkulturer". Mest bekendt er vel Arnold J. Toynbees definition og analyse af begrebet i bogen A study of history, og det er sjældent, at den nuværende verdenshistorie regner med flere end en snes højkulturer. Under alle omstændigheder udmærker de sig i forhold til forgængere og efterfølgere bl.a. ved følgende kendetegn:

reguleret landbrug (kunstvanding, opbevaring af forråd, handel)

eksistensen af byer (frugtbart område, handelsknudepunkt, militærisk sikkerhed, organiseret samfund)

institutionaliseret forvaltning (planlægning, hierarki, organiserede regerings-, rets- og administrationssystemer og/eller et slagkraftigt militærvæsen)

arbejdsdeling, samfundsklasser med specialisering, professionelle soldater

skrift (handel, planlægning)

struktureret religion (f.eks. med en funktionsopdelt gudeverden monoteisme)

Klassisk arkæologi

Klassisk arkæologi er den del af arkæologien der beskæftiger sig med den klassiske periode i middelhavsarkæologien. Som klassisk anses hovedsageligt græsk og romersk historie mellem ca. 700 f.Kr. og ca. 700 e.Kr. eller til slutningen af det vestromerske rige i 476 e.Kr. Ofte kaldes perioden forhistorisk tid.

Klassisk arkæologi opstod som en separat gren af arkæologien i det 19. århundrede, da Heinrich Schliemann og andre begyndte at lede efter spor efter de civilisationer, de havde læst om i studiet af latin og oldgræsk. De var ikke de første der beskæftigede sig med studiet af oldtiden gennem oldtidsfund, men de var de første, der systematiserede og gik fra at se løsrevne fund til at dokumentere udgravninger og sammenligne fund og strukturer..

Middelhavsarkæologi kan være ethvert felt inden for det geografiske område som mykensk og minoisk kultur i Grækenland og den etruskiske kultur i Italien, samt den tidligste del af Det byzantinske imperiums historie.

Konger af Assyrien

Dette er en oversigt over konger af Assyrien.

La Tène-kulturen

La Tène-kulturen (5.-1. århundrede f.Kr) er en kultur i La Tène-tiden fra den yngre førromerske jernalder udbredt over store dele af Mellem- og Østeuropa. Kulturen efterfulgte Hallstattkulturen og var præget af middelhavsindflydelse (græsk og etruskisk). Det er omfattende våbenfund fra søbreden ved byen Marin La Tène ved Lac Neuchâtel (Neuenburgersee) i Schweiz, der har givet den navn.

Mari (oldtidsrige)

Mari var en forhistorisk by vid floden Eufrat i det nuværende Syrien. Stedets nuværende navn er Tell Hariri.

Samarra-kulturen

Samarra-kulturen er en kalkolitiske arkæologisk kultur i det nordlige Mesopotamien, der er nogenlunde dateret til 5.500-4.800 f.Kr. Den overlapper delvist Hassuna og tidlig Ubaid. Samarra-kulturen blev først anerkendt under udgravninger ved den tyske Arkæolog Ernst Herzfeld på lokaliteten Samarra. Andre steder, hvor Samarra-genstande er blevet fundet, inkluderer Tell Shemshara, Tell es-Sawwan og Yarim Tepe. Ved Tell es-Sawwan beviser kunstvanding - herunder dyrkning af hør - fastslår tilstedeværelsen af en velstående fastboende kultur med en meget organiseret social struktur. Kulturen er primært kendt for sin fint lavet keramik dekoreret med stiliserede dyr, herunder fugle og geometriske mønstre på mørk baggrund. Denne vidt eksporterede type af keramik, en af de første udbredte, relativt ensartede keramik stilarter i det gamle Mellemøsten, blev først anerkendt i Samarra. Samarra-kulturen var forløberen til den mesopotamiske kultur Ubaid.

Skriftsprog

Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn nedfældet på et fast materiale eller elektronisk.

Stridsvogn

Stridsvognen er den tidligste og enkleste form for hestevogn brugt i krig og fred af mange folkeslag i antikken. Oksekærrer blev bygget af urindoeuropæere og blev også bygget i Mesopotamien så tidligt som 3000 f.Kr. Den oprindelige stridsvogn var hurtig let åben og tohjulet trukket af to eller flere heste forspændt ved siden af hinanden. Vognen et gulv med en halvcirkelformet afskærmning forrest, som når op til taljen. Vognen blev styret af en vognstyrer og blev brugt i krigsførelse i bronze- og jernalderen. Vognen blev også brugt til rejser, optog, i turneringer og til væddeløb, efter at den blev overflødig til militære formål.

Sumerisk (sprog)

Sumerisk er et isoleret sprog, hvilket vil sige, at det er af ukendt slægtskab.

Det blev talt af sumererne i det sydlige Mesopotamien i Sumer, hvor det er bevidnet på kileskrifttavler fra det 3. årt. f.Kr. Det er dermed det ældst kendte sprog, som vi har skriftlige vidnesbyrd om.

Sumerisk mytologi

Sumerisk mytologi er en betegnelse for den religion eller mytologi, som sumererne troede på.

Urartu

Urartu var i oldtiden et rige med centrum omkring Van-søen i det armenske højland.

Riget lå i konstant krig med Assyrien, dets sydlige nabo.

Urartus befolkning bestod primært af proto-armeniere.

Uruk

Uruk var en oldtidsby i Sumer, beliggende i Mesopotamien – det moderne Irak. Byen var blandt andet kendt for at være hovedstad for kong Gilgamesh.

Zhou-dynastiet

Zhou-dynastiet (kinesisk: 周朝; Pinyin: Zhōu Cháo; Wade-Giles: Chou Ch`ao; 1022 f.Kr. til 256 f.Kr.) efterfulgte Shang-dynastiet og blev efterfulgt af Qin-dynastiet i Kina. Zhou-dynastiet varede længere end noget andet dynasti i Kinas historie. Det var i denne periode, at man begyndte at bruge jern i Kina.

Zhou dynastiet er delt op i to: Vestlig Zhou og Østlig Zhou. Skiftet fra vestlig til østlig skete, da lederen af det vestlige Zhou, kong You, døde, hvorefter sønnen, Ping, overtog magten og flyttede hovedstaden fra Hao til Chengzhou ved Luoyang (den nuværende Henan-provins) i året 770 f.Kr. Dette indledte det østlige Zhous periode. Perioden under det vestlige Zhou kan yderligere opdeles i to store perioder – 春秋时代, "Forår-efterårsperioden" fra ca. 771-481 f.Kr., og 战国时代, "De stridende staters tid" (ca. 481-221 f.Kr.).

Urhistorie og forhistorie
Ældre palæolitikum
Mellem palæolitikum
Yngre palæolitikum
(Ældre stenalder, Jægerstenalder)
Mesolitikum
Neolitikum
(Yngre stenalder, Bondestenalder)
Kobberalder og Bronzealder
Jernalder og vikingetid
Frugtbare halvmåne
Det gamle Egypten
Palæstina
Fønikien:
Kreta
Anatolien
Mesopotamien
Den Persiske Bugt
Persien:
Indien:
Kina:
Relaterede emner:

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.