Millimeter

Millimeter (SI-symbol mm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en tusindedel meter, der er SI enheden for længde.

En millimeter svarer til 1.000 mikrometer og 1.000.000 nanometer. Der går 25,4 mm på en tomme.

1 mm3 (en kubikmillimeter) er det samme som én mikroliter.

Centimeter

Centimeter (SI-symbol cm og staves internationalt centrimetre, som også Bureau International des Poids et Mesures bruger) er en måleenhed til måling af længde i SI-/metersystemet, der er det samme som en hundredendedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed for måling af længde. Centi er SI-præfikset for 10-2. En centimeter kan altså skrives som 1×10−2 m, 10×10−3 m eller 1E−2 m som det bruges i videnskabelig notation. Centimeter var en de grundlæggende enheder i centimer-gram-sekund-systemet, der nu kun benyttes indenfor enkelte områder af partikelfysik og astronomi.

Selvom mange andre fysiske mål med SI-præfikser for faktorer som 10-3 milli og 103 kilo hovedsageligt bruges af teknikere og videnskabsfolk, benyttes centimeter til mange dagligdags mål. Både linealer og tommestokke har mål inddelt i centimeter.

En centimeter svarer til 10 millimeter og 10.000.000 nanometer. Der går 2,54 cm på en tomme, hvilket svarer til 0,393700787401575 tomme per centimeter.

1 cm3 (en kubikcentimeter) er det samme som én milliliter.

Cikader

Cikader (Auchenorrhyncha) er en underorden blandt de næbmundede insekter. Det er små langstrakte insekter med bredt hoved og bidende og sugende munddele. I Danmark er registreret ca. 325 arter af cikader. De danske cikader måler oftest under 10 millimeter. Især i troperne er syngende cikader udbredte. Disse sangcikader måler op til cirka 50 millimeter i længden.

EHF (elektromagnetiske spektrum)

For alternative betydninger, se EHF. (Se også artikler, som begynder med EHF)EHF (Extremely High Frequency eller millimeterbølger) er betegnelsen for radiobølger med en frekvens (fra men ikke med) 30 GHz - 300 GHz med bølgelængder (fra men ikke med) 10 - 1 millimeter.

Millimeter radiobølger blev første gang undersøgt i 1890'erne er den indiske videnskabelige pioner Jagadish Chandra Bose.

Elfenbenskysten

Elfenbenskysten (fransk: Côte d'Ivoire) er en republik i den vestlige del af Afrika med et areal på 322.460 km². Landets højeste punkt er Nimba på 1.752 meter. Elfenbenskysten blev uafhængigt fra Frankrig den 7. august 1960.

Yamoussoukro, den tidligere præsident Félix Houphouët-Boignys fødeby, blev først udnævnt til hovedstad i 1983. Tidligere var Abidjan hovedstaden, og denne er stadig det administrative og kommercielle center. De fleste lande har deres ambassader i Abidjan.

Hagl (nedbør)

For alternative betydninger, se hagl. (Se også artikler, som begynder med hagl)

Hagl er frossen næsten kugleformet is, der falder som nedbør.

Et hagl dannes ved at en regndråbe fryses til is i luften. Evt. kan opdriftsvinde sende haglet op gennem skyerne flere gange, hvorved mere vand påfryses haglet. Hagl er normalt kun et par millimeter i diameter.

Verdens tungeste hagl faldt i Coffeyville, Kansas d. 3. september 1970. Det vejede 770 gram og havde en radius på 14,5 cm (dvs. at diameteren var 29 cm). Det største hagl faldt i Aurora, Nebraska d. 22. juni 2003 med en radius på 17,8 cm , men dets masse var mindre end Coffeyvilles hagl.

Kaliber

Et våbens kaliber angiver den indvendige diameter af våbnets pibe (for skydevåben med kaliber under 20 mm) eller rør (for kaliber over 20 mm, fx kanoner eller mortérer) målt over riflingens felter i millimeter eller centimeter (for skibskanoner). Våbnets kaliber anvendes også indirekte til at angive rørets længde på en kanon. F.eks. betyder L25, at kanonens rør har en længde på 25 gange kanonens kaliber.

Normalt betyder et længere pibe/rør en længere skudvidde med den samme drivladning.

Kaliber kan også betyde projektilets diameter som decimal af en engelsk tomme (inch, symbol: "). En "salonpatron" som er 5,6 mm i diameter er derfor en kaliber .22 (0,22" = 5,588 mm).

Lyn

Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og jord eller hav, eller mellem sky og sky. Et lyn er en stor gnist i jordens atmosfæres luft. Lyn løber gennem luften ved at en elektrisk spændingsforskel omdanner luftens molekyler til ioner. Derved dannes der en kanal som lynet kan løbe igennem. Mens lynet løber igennem kanalen omdannes molekylerne til plasma, og der er typisk omkring 15.000 °C og helt op til 30.000 °C i lynkanalen mens lynets elektricitet løber igennem, og det er faktisk op til 5 gange så høje temperaturer, som der findes på Solens overflade.

Selve lynkanalen er fra 2–15 cm tyk.

Et typisk lyn varer i ca. 1/4 millisekund og består af tre til fire hovedudladninger med ca. 0,04 sekunders tidsinterval. Det typiske lyn overfører kortvarigt en strøm på ca. 10.000 ampere og en elektrisk ladning på i alt ca. 25 coulomb. Strømstyrken varierer, og der er målt lyn med strømstyrke op til 200.000 ampere på det tidspunkt, hvor lynet springer.

For at lynet kan springe, skal der være en spændingsforskel på ca. 200-1000 volt per millimeter højde. Et typisk lyn kan således være baseret på en spændingsforskel på op til flere hundrede millioner volt.

Meter

En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed. En meter svarer til længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum, i løbet af tidsrummet 1/299.792.458 sekund (altså cirka 0,0000000033564 sekund).

Metersystemet blev indført i Danmark ved lov, den 4. maj 1907 med gradvis ikrafttræden mellem 1910 og 1916. Hundredeåret for dette blev fejret den 1. april 2012. Ordet meter kommer fra det franske ord mètre, som kommer af det græske metron (μέτρον), der betyder "mål".

Nedbør

Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs. vand i en eller flere former, som dannes i, og falder fra himlens skyer (I stærk kulde kan vanddamp dog skifte fase direkte til iskrystaller, udenfor skyer, kaldet isnåle.

Der findes følgende nedbørtyper: regn, sne, hagl, isslag, kornsne, iskorn, og slud.

I Danmark måles nedbør i antal millimeter (højde).

Purløg

Purløg (Allium schoenoprasum) er en 20-40 cm høj urt med 1-2 millimeter tykke, hule og cylindriske blade. Planten dyrkes som krydderurt og er i Danmark desuden vildtvoksende på strandklipper på Bornholm.

SI-præfiks

For alternative betydninger, se Præfiks (flertydig).Et SI-præfiks er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.For eksempel ganger præfikset "kilo" med ét tusind, så én kilometer er 1 000 meter og én kilowatt er 1 000 watt. Præfikset "milli" dividerer med ét tusind, så én millimeter er en tusindedel af en meter (der går 1 000 millimeter på en meter); og én milliliter er én tusindedel af en liter. Dét at det samme præfiks kan anvendes på enhver SI-enhed, er en af styrkerne af SI systemet.

Skiskydning

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Skiskydning, også kaldet biatlon, er en multisportsgren bestående af skidisciplinen langrend og præcisionsskydning med riffel.

Skiskydning, som er en videreudvikling af det militære patruljeløb, er en disciplin ved Vinter-OL.

I en typisk biatlon kræves det at man løber på ski over en fastsat distance (ofte flere omgange) til en for formålet oprettet skydebane, hvor der skal afgives fem skud, mod opsatte skydeskiver, over en distance på 50 m, i enten liggende eller stående stilling. Skivens diameter er 45 millimeter ved liggende skydninger og 115 millimeter ved stående skydninger.

Hvert fejlskud straffes på forskellige måder, enten med et tidstillæg pr. fejlskud eller en løbet runde på en forud fastsat længde.

I sommerbiatlon er langrend erstattet med almindeligt løb, eller man løber på rulleski.

Det er IBU (Intenational Biathlon Union) der organiserer skiskydning og dermed er det en selvstændig myndighed i forhold til FIS der ellers generelt arrangerer skisport. IBU har hovesæde i Salzburg, Østrig.

Sky (meteorologi)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

For alternative betydninger, se Sky. (Se også artikler, som begynder med Sky)En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.

Tåge er i virkeligheden en sky der "ligger på jorden": Hvis man på en dag med tæt tåge ser mod en mørk baggrund, kan man under gunstige forhold se de bittesmå vanddråber der svæver i luften omkring én.

Skybruddet den 31. august 2014

Skybruddet den 31. august 2014 var et kraftigt skybrud der særligt ramte København og Nordsjælland tidligt søndag morgen d. 31. august. Omkring 3:15 blev der udsendt et varsel om skybrud, og på omkring tre timer faldt der nogle steder over 100 millimeter regn i store områder i og omkring Storkøbenhavn. DMI selv målte 119 millimeter regn, hvoraf store dele faldt inden for en halv time, og i Vedbæk målte man 99 millimeter, i Buddinge 116 millimeter, mens private målinger vist helt op mod 160 millimeter, hvilket kan gøre det til et af de kraftigste skybrud nogensinde i Danmark.Flere områder stod under vand, og en del veje blev spærret. Store dele af den kollektive trafik blev lammet idet Østerport og Svanemøllen Station stort var set oversvømmede og skinnerne mellem Østerport og Hellerup Station var under vand. Dette påvirkede både S-togene og Øresundstogene.. Københavns Metro var ligeledes ude af drift det meste af søndagen, da Sundby Station var oversvømmet.

Flere større veje blev lukket som følge af de store vandmængder heriblandt Hellerupvej i viadukten under Hellerup Station, Buddingevej under Lyngby Station, Lersø Parkallé, Tuborgvej, Tietgensgade, Hambroesgade, Niels Broks Gade og Stoltenbergsgade til Kalvebod Brygge. Særligt voldsomt var det på Lyngbyvejen, hvor store vandmængder samlede sig ved Ryparken Station. Flere større bygninger og anlæg i København havde problemer, heriblandt Tivoli, Kastellet, Vestre Fængsel og Illum. Tivoli evakuere og lukke haven som følge af skybruddet.Omkring 500 personer på Østerbro og Indre By fik strømsvigt. En taxachauffør var ved at drukne, da hans bil sad fast på Lersø Parkallé og det elektriske system svigtede, da store mængder vand trængte ind i bilen. To dykkere fik ham ud, efter han havde kontaktet alarmcentralen.Lyngbyvejen og Helsingørmotorvejen blev først åbnet for gennemkørsel i løbet af d. 1., hvor man havde fået pumpet det meste vand væk, samt fjernet store mængder jord, der var skyllet ud på kørebanen med det kraftige regnfald.

Skydelære

En skydelære er et instrument til at måle længder indtil ca. 15 centimeter, normalt, men de findes også i større udgaver, med en nøjagtighed ned til 2/100 (0,02) millimeter. En rutineret bruger måler med en præcision på 1/100 (0,01) millimeter. Den består af en lineal med en skyder, som kan bevæge sig langs linealen. Begge dele er forsynet med kæber, og afstanden mellem disse kæber kan aflæses på linealens skala.

Skydelæren har som regel to par kæber; det ene sæt (nederst på billedet til højre) kan "gribe om" et emne og tage udvendige mål, f.eks. tykkelsen eller diameteren af en mønt. Det andet sæt kæber (øverst på billedet til højre) kan tage indvendige mål, f.eks. diameteren af hullet i en mønt. Desuden har en skydelære som oftest en smal stang der løber i en fure i linealen; den bruges til at måle dybden af huller — den længde hvormed stangen stikker ud for enden af linealen, kan aflæses ved skyderens position i forhold til linealen.

Både linealen og skyderen har en skala som tilsammen gør det muligt at aflæse den målte længde med ned til to hundrededele af en millimeter. Et nulpunkt på skyderens skala (kaldet nonius) "peger" på den målte distance på linealen, og dertil er der yderligere 10, 20 eller (som på billedet) 50 mærker på skyderen: Det mærke der ligger nærmest en millimeter-streg på linealen, indikerer hvor mange 10.-dele, 20.-dele eller, som på billedet, 50.-dele millimeter der skal lægges til den distance som nul-mærket peger på. Nonius´ens tal angiver i dette tilfælde 1/10 (0,10) millimeter.

Sten

For alternative betydninger, se Sten (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sten)

En sten er et mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet. Ved en diameter under 20 millimeter taler man om grus, men afgrænsningen opad er mere usikker. I princippet kan en sten være stor som et bjerg (se Uluru (Ayers Rock)), når blot den opfylder kravet om at være tydeligt adskilt fra grundfjeldet. Meget store sten kaldes ofte for monolitter.

Sten bliver inddelt efter de processer, der dannede dem. På den måde opstår grupperne eruptiver, sedimenter og metamorfe stenarter. Eruptive sten er dannet ud fra smeltet magma. Sedimentsten er opstået ved sammenpresning af nedbrudte bjergarter. Metamorfe sten blev skabt ved opvarmning, omlejring og sammenpresning i stor dybde af eruptiver eller sedimenter. I de tilfælde, hvor der findes aftryk af organisk materiale i stenen, taler man om fossiler.

Støv

Støv er det generelle navn for små faste partikler med en diameter på mindre end 0,5 millimeter. Støv opstår i Jordens atmosfære fra mange forskellige kilder såsom jord der løftes af vinden, vulkanudbrud og forurening. Støv i hjem, kontorer og andre menneskeskabte miljøer består af menneskers hudceller, planters pollen, menneskers og dyrs hår, tekstilfibre, papirfibre, mineraler fra udendørsjord og mange andre materialer som kan findes i det lokale miljø.

Sukker

Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning. Denne gruppe omfatter bl.a.

monosakkarider:

glukose (druesukker, dextrose)

fruktose (frugtsukker)

galaktose

disakkarider (kemisk sammensat af to monosakkarider):

sukrose (også kaldet sakkarose; "almindeligt sukker"): En kemisk sammensætning af fruktose og glukose

maltose = glukose + glukose

laktose (mælkesukker) = glukose + galaktose

oligosakkarider "simpelt sukker" – består af 3-6 monosakkarider. Findes bl.a. i jordskok, løg og hvidløg.I daglig tale bruges ordet sukker især om sukrose, der fremstilles industrielt af sukkerroer eller sukkerrør. Til madlavning sælges sukrose i følgende varianter:

stødt melis (strøsukker)

et hvidt granulat af krystaller på cirka 0,5 millimeters størrelse.

flormelis

et hvidt pulver, fremstillet ved formaling af stødt melis tilsat kartoffelstivelse som antiklumpningsmiddel. Anvendes bl.a. til glasur.

farin (puddersukker)

et brunt granulat, ofte let fugtigt. Tidligere taget fra ved fremstilling af stødt melis inden raffineringsprocessen var færdig; i dag ofte fremstillet ved at blande færdigraffineret stødt melis med melasse.

perlesukker (demerara)

et groft granulat, bestående af klare krystaller på cirka 3 millimeter.

kandis

store, uregelmæssige, brune til ravgyldne krystaller, ofte 2 til 3 centimeter. Sælges hovedsagelig i museumsbutikker, ofte på en snor, idet kandis fremstilles ved at lade sukkerkrystallerne vokse langsomt ud fra små krystaller på en snor ophængt i en mættet sukkeropløsning.Både stødt melis, perlesukker og farin har modstykker i form af økologiske sukkerprodukter, der ikke er raffinerede, og som ikke er kunstigt blegede.

Samtlige af disse sukrosevarianter anses i dag for at være den primære årsag til fedme. Årsagen er indholdet af fruktose - sukrose = fruktose + sakkarose.[kilde mangler]

Tripoli

Denne artikel omhandler Libyens hovedstad. Opslagsordet har også en anden betydning, se Tripoli (Libanon).Tripoli (arabisk: طرابلس Ṭarābulus) er hovedstaden i den nordafrikanske stat Libyen. I 2011 havde byen 1,8 mio. indbyggere. Tripoli er landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum.

I Tripoli befinder Al-Fatih-Universitet sig, universiteterne for kunst og kunsthåndværk, elektronik, teknologi og telekommunikation.

Landets nationalarkiv i Tripoli har en stor samling af historiske dokumenter fra Tripolitanien.

På grund af byens lange historie er der mange steder af historisk og arkæologisk interesse. Byen ligger 84 meter o.h ved Middelhavet i den nordvestlige del af landet. Det ca. 250 kvadratkilometer store område strækker sig ca. 40 km langs kysten og ca. fra 3 til 10 km ind i landet.

Klimaet er typisk for Middelhavet med våde og varme somre, kolde vintre og med et minimalt nedbør. Den gennemsnitlige årstemperatur er 20,2 grader celsius. August er den varmeste måned med gennemsnitlig 28,1 grader celsius, den koldeste er januar med 12,1 grader celsius.

Det meste nedbør falder i januar måned – gennemsnitligt 60 millimeter. Mellem juni og august falder der ingen nedbør.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.