Miljø-DNA

Miljø-DNA (engelsk environmental-DNA; e-DNA eller eDNA) er rester af DNA som findes i omgivelserne udenfor en organisme. Alle organismer efterlader DNA-spor i sine omgivelser via lækage fra hud, blade, sporer, saliva (spyt), afføring, osv.[1][2][3]

Det findes tekniker til at indsamle denne type af DNA - og med hjælp af DNA-stregkodning spore organismer, som har haft kontakt med miljøet, uden nogensinde at se en organisme eller vævsdele.[4]

Det er fx muligt at aflæse fra en vandprøve fra en sø, hvilke havdyr som findes eller fandtes i søen, eller at spore hvilke svampe, der lever i omgivelserne ved at lave en luftprøve. Teknikken forventes at have potentiale indenfor fx miljøovervågning.[5]

Environmental DNA
I dette eksempel, efterlader fisken sit miljø-DNA, mens fisken svømmer igennem vandet, men fiskens miljø-DNA nedbrydes over tid.

Kilder/referencer

  1. ^ 23 maj 2017, videnskab.dk: eDNA: En kop havvand kan afsløre, hvor fiskene er Citat: "...Danske forskere har været pionerer i udviklingen af metoden, hvor man udnytter, at fisk og andre dyr efterlader DNA-spor – også kendt som miljø-DNA (eDNA) – når de svømmer rundt i havet. I et nyt studie viser forskerne, at metoden er så præcis, at den kan afdække, hvornår på sæsonen forskellige arter svømmer ind i danske farvande...", backup
  2. ^ 30. maj 2018, snm.ku.dk: Kan Loch Ness-uhyret fanges i en vandprøve? Citat: "...Tre forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, rejser nu til Skotland for at kortlægge Loch Ness-søens dyre- og planteliv vha. miljø-DNA (eDNA). Ved at undersøge vandprøver fra søen for miljø-DNA kan forskerne meget effektivt afdække, hvilke arter der er til stede i søen. I den forbindelse rejser spørgsmålet sig selvfølgelig: Kan Loch Ness-uhyret fanges i en vandprøve?...", backup
  3. ^ 24 maj 2018, videnskab.dk: Danske forskere skal på jagt efter Loch Ness-uhyret Citat: "...I projektet skal forskerne kortlægge det biologiske liv i Loch Ness. Det gør de ved at bruge en dansk-udviklet metode, hvor de kan nøjes med at hive vandprøver op af søen. I prøverne er der DNA-spor fra dyr og planter, der har været i vandet...Metoden er udviklet af lektor Philip Francis Thomsen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet...", backup
  4. ^ swebol.org: DNA-baserad artbestämning/DNA barcoding
  5. ^ 27. juni 2014, snm.ku.dk: Miljø-DNA: Naturovervågning 2.0? Citat: "...Her er DNA fra miljøprøver (environmental DNA – eDNA) en lovende ny metode med muligheder for at adressere disse udfordringer. Dette er et forskningsområde i rivende udvikling med mange nye publikationer hvert år. En lille vand- eller jordprøve taget i en sø, et havområde eller på en eng kan bekræfte tilstedeværelse af mange forskellige arter – frøer, fisk, pattedyr, insekter, planter, svampe mv. – ud fra DNA-spor afsat i miljøet. Et genetisk fingeraftryk i omgivelserne. Metoden har fordele ifht. traditionelle metoder, da den nogle gange er mere effektiv til at finde sjældne arter samt at den er nem at standardisere og ikke forstyrrer arterne eller biotopen, der undersøges...", backup
Loch Ness-uhyret

Loch Ness-uhyret er en kryptid, der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness. Det berømte Loch Ness-uhyre har fået kælenavnet Nessie. Myten om Loch Ness-uhyret har sin begyndelse i 1933, men historier om formodede observationer af søuhyrer i Loch Ness går meget længere tilbage. Beviserne for uhyret består af videnspåstande og tvivlsomt fotografisk materiale og er sandsynligvis et mix mellem svindelnumre og ønsketænkning. Alligevel er den moderne myte om Loch Ness-uhyret nyere tids mest populære eksempel på kryptozoologi, kun matchet af Bigfoot. En almindelig opfattelse blandt tilhængere er at der er tale om en eller flere plesiosaurer, som har overlevet siden den sidste masseudryddelse.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.