Militær

Et militær (lat.: milis, soldat) er dannet for at besætte fremmed territorium eller for at forsvare eller kontrollere et territorium eller økonomiske ressourcer.

En nations militærmagt kan spille en central indenrigspolitisk rolle i et millitærdiktatur. Enten ved at overtage magten ved et millitærkup, eller ved at bevare magten på regeringens hænder uden om et demokrati.

Alle verdens lande brugte i 2008 over 1,3 bio. USD på militære indkøb, viser tal fra SIPRI[1]. I 2013 var det tal steget til 1,5 bio. USD.[2]

CIMG3656 oesterr bheer gd-k
Østrigsk militær

Se også

Referencer

  1. ^ Avisen.dk: SIPRI's årsrapport viser stigning i våbenindkøb Besøgt 9. april 2011
  2. ^ SIPRI.org: Seneste SIPRI årsrapport Besøgt 19. juni 2014

Eksterne henvisninger

MilitærStub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artilleri

Artilleri (latin: aptus for "tildanne" over fransk: atelier for "værksted") er svært skyts og betegner samtidig våbenarten knyttet hertil.

Baret

En baret (baskerhue) er en blød hue med flad puld, en såkaldt fladhue.

Forsvaret

For det generelle begreb se forsvar og militær.Forsvaret er Kongeriget Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af riget. Forsvarschefen er øverstkommanderende i kraft af sin rolle som chef for Værnsfælles Forsvarskommando, selv om den opgave de jure tilfalder Dronningen. Forsvaret er organiseret som en styrelse under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager omkring 21 milliarder kroner (2011), svarende til 1,4 % af bruttonationalproduktet (2011). Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige under 1 millioner danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret cirka 18.827 fastansatte.

Forsvaret omfatter følgende tre værn:

Hæren.

Søværnet.

Flyvevåbnet.Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse, som opstiller enheder, som kan indsættes sammen med de tre værn.

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[kilde mangler] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at neutralitet ikke sikrede landets sikkerhed. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin fredsbevarende indsats.[kilde mangler]

Generalløjtnant

Generalløjtnant er en tre-stjernet general og en militær rang i hære og luftvåben mellem generalmajor og general. Den er bredt brugt i flere lande og svarer til viceadmiral i marinen.

Generalløjtnanten bestrider i det danske forsvar en høj administrativ stilling. Stabschefen i forsvarskommandoen har altid rang af generalløjtnant/viceadmiral. Generalløjtnanter i Hæren bærer tre A-stjerner på hver skulder. I andre lande har en generalløjtnant kommandoen over et armékorps (2-4 divisioner ca. 50.000 mand).

Lederen af Forsvarets Materieltjeneste (FMT) er en generalløjtnant.

Svarer til Air Marshal i RAF.

Danske gradstegn for generalløjtnant

Generalmajor

Generalmajor, også kaldet 2-stjernet general, er en militær rang i hære og luftvåben mellem brigadegeneral og generalløjtnant. Generalmajoren i Hæren bærer 2 A-stjerner på hver skulder. Graden svarer til en kontreadmiral i Søværnet.

Chefen for en division eller stabschefen ved et armekorps er typisk generalmajor. Chefen for en del-stab i en kommando, som fx Hærstaben i Værnsfælles Forsvarskommando, kan også have graden. Den militære chef for Hjemmeværnet er en generalmajor.

Graden svarer til Air Vice Marshal i RAF.

Hovedkvarter

Hovedkvarter, hovedkontor eller hovedsæde dækker typisk over et militært hovedkvarter eller en virksomheds hovedkvarter – f.eks Google's Googleplex.

Et hovedkvarter er bestemt ved at indeholde den øverste ledelse inden for området.

Et militært hovedkvarter vil således bestå af de øverstbefalende, mens en virksomheds hovedkvarter vil bestå af direktionen samt evt. vigtige afdelinger f.eks finans, markedsføring etc.

Det behøver således ikke være en bestemt bygning eller sted, hvilket det dog typisk er, især når man hentyder til en virksomhed. En virksomheds hovedkvarter kan være og er ofte et vartegn – f.eks BMW's hovedkvarter i München som er udformet som 4 cylindre, der symboliserer en motor.

Hæren

Hæren udgør det danske forsvars landmilitære del. Hærens oprindelige opgave var at forhindre konflikter og krig samt forsvare dansk suverænitet og interesser. Med tiden er disse opgaver blevet udviklet til også at omfatte beskyttelse af fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

Oprindeligt førte de danske konger personligt hæren i kamp og kæmpede med sine tropper. I 1808 oprettedes generalstaben og førte sidenhen til oprettelsen af fire generalkommandoer med kongen som øverstbefalende.

Hæren har historisk været en stor del af det danske forsvar og har derfor været involveret i adskillige krige, slag og sammenstød med fremmede magter for at beskytte landets interesser. De største krige har været territoriale krige med Sverige, Rusland, Preussen, England og 2. verdenskrig hvor hæren på grund af kommunikationsvanskeligheder i fire timer ydede modstand mod den tyske invasion til trods for regeringen, der havde beordret en øjeblikkelig overgivelse. I nyere tid har Hæren stået for størstedelen af de danske internationale engagementer som blandt andet det tidligere Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

Infanteri

Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben. De kan nå slagmarken til fods, til hest, med skib, på ski, med køretøjer eller med luftfartøjer.

Som følge af den militærtekniske udvikling har de fleste lande omdøbt deres infanteri og opdelt det. I Danmark kaldes infanteriet og pansertropperne for kamptropperne, der har motoriserede styrker og panserstyrker.

Kadet

En kadet er en officerselev. Betegnelsen anvendes under tiden også om elever andre uniformerede enheder, såsom politielever. Man talte tidligere om landkadetter og søkadetter – dette ses nu sjældent, selv om de forskellige værn stadig har egne officersskoler.

Følgende danske militære skoler har kadetter:

Hærens Officersskole

Søværnets Officersskole

Flyvevåbnets Officersskole

Kaptajn (militær)

For alternative betydninger, se Kaptajn. (Se også artikler, som begynder med Kaptajn)Kaptajn ((latin): caput for 'hoved') er en officersgrad i en hær eller i et luftvåben over premierløjtnant og under major. En kaptajn i en hær bestrider ofte stillingen som kompagni-, batteri- eller eskadronchef (infanteri, artilleri, panser).

Tidligere brugtes titlen ritmester for kaptajner ved kavaleriet. Denne titel afskaffedes 1951.

Kaptajnsgraden svarer til graden kaptajnløjtnant i Søværnet.

I Forsvarets Sundhedstjeneste vil reservelæger, reservetandlæger og reservedyrlæger af 1. grad bære kaptajnsdistinktioner.

I Hærhjemmeværnet er en kaptajn kompagnichef og i Flyverhjemmeværnet en eskadrillechef. Kaptajn er den højeste ulønnede grad i Hjemmeværnet.

Kaptajner i Hjemmeværnet kan også gøre tjeneste ved regions- og distriktsstabe som stabsofficerer og bestride stillinger i den frivillige stab som forbindelsesofficer, efterretningsofficer, operationsofficer, distriktslæge, afsnitsleder eller chef for den frivillige stab.

Kaptajn svarer i Storbritannien til Flight Lieutenant i RAF, og i Tyskland til Hauptmann i Bundeswehr.

I den romerske hær svarede de lavest rangerende centurioner til kaptajner.

Kompagni (militær)

For alternative betydninger, se Kompagni. (Se også artikler, som begynder med Kompagni)Et kompagni (afledt af (latin): companium for 'brødfællesskab') er en landmilitær enhed med normalt omkring 100 soldater, der er samlet i et antal delinger. Flere kompagnier udgør en bataljon. I artilleriet betegnes et kompagni som regel batteri. Hos rytteriet og pansertropperne betegnes beredne enheder henholdsvis egentlige kampvognsenheder som eskadroner.

Luftfart

Luftfart henfører til aktiviteterne vedrørende flyvning og luftfartsindustrien.

Luftfartøjer omfatter:

luftballoner og Zeppelinere

ornitoptere – baskende vinger

flyvemaskiner – fastvingede

helikoptere – roterende vinger

gyroplaner - også kendt som autogyroer, roterende vinger, men kan ikke stå stille i luftenLuftfart kan inddeles i:

kommerciel luftfart der foretages af flyselskaber.

generel luftfart

militær luftfart

Løjtnant

Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.Løjtnant ((fransk): lieutenant, sammensat af lieu for 'sted' og tenir for 'at holde', altså en stedfortræder) er en militær rang.

Oberst

Oberst ((tysk): der oberste for 'den øverste') er en officersgrad i en hær og et luftvåben mellem brigadegeneral og oberstløjtnant.

Officer

En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).

Officerer kan traditionelt tildeles retten til at føre selvstændig kommando; dette sker i praksis kun for højerestående officerer.

Ritmester

Titlen ritmester brugtes tidligere for kaptajner ved kavaleriet, men afskaffedes i Danmark 1951. Dog eksisterer der stadigvæk en Ritmesterforening for alle officerer af Gardehusarregimentet af major og højere grad samt premierløjtnanter og kaptajner, der på grund af alder ikke længere kan være medlem af Løjtnants-foreningen.

Soldat

En soldat er en person, der er uddannet til at kæmpe i militæret. (Fremmedord, af Sold dvs. Betaling eller løn fra middelnedertysk år 1200 – 1500 : Solt. Jfr. latinsk solidus, soldus dvs. 'guldmønt', dannet til adjektiv Solidus: gedigen, massiv, fast. Kilde: Gyldendals Etymologiske opslagsværk 1997)

I dag bliver danske soldater hvervet af staten, gennem udvælgelsen kaldet session på baggrund af fysiske og mentale undersøgelser. Tidligere blev soldater hvervet af den lokale godsejer eller hovedgårdsejer, i nogle tilfælde mod betaling i andre tilfælde blev alle fæstere under en vis alder skrevet på en liste.

Udtryk der ofte bruges i f.eks. folketællinger:

Geworben Soldat: Hvervet soldat, ofte for at beskytte lokale magthaveres position. Geworben er tysk for hvervet

National Soldat: Soldat hvervet på befaling af kongen til at beskytte nationen.

Tyrkiet

Tyrkiet (tyrkisk: Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (tyrkisk: Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion. Tyrkiet grænser op til otte lande: Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien mod nordøst, Armenien, Aserbajdsjan (eksklaven Nakhitjevan) og Iran mod øst; og Irak og Syrien mod sydøst. Middelhavet og Cypern ligger mod syd, mens det Ægæiske Hav og de Ægæiske Øer ligger mod vest og Sortehavet mod nord. Marmarahavet og det Tyrkiske Stræde (Bosporus og Dardanellerne) adskiller Anatolien og Thrakien. Det opfattes generelt som grænsen mellem Asien og Europa, hvormed Tyrkiet er et transkontinentalt land. Kurderne udgør den største minoritet. Tyrkiet bliver ofte kritiseret for undertrykkelse af kurderne. .Grundet sin strategiske placering på to kontinenter har Tyrkiets kultur en blanding af østlige og vestlige traditioner: placeringen i det eurasiske område og med en historisk, kulturel og økonomisk indflydelse på området mellem Europa mod vest og Centralasien mod syd, Rusland mod nord og Mellemøsten mod syd har Tyrkiet opnået en strategisk betydning.Tyrkiet er en demokratisk, sekulær, unitar konstitutionel republik, hvis politiske system blev oprettet i 1923 af Mustafa Kemal Atatürk efter det Osmanniske Riges fald i efterdønningerne af 1. verdenskrig. Siden er Tyrkiet blevet mere og mere integreret i Vesten gennem medlemskaber af organisationer som Europarådet, NATO, OECD, OSCE og G20. Tyrkiet begyndte forhandlinger om fuldt medlemskab med EU i 2005 efter at have været associeret medlem af EEC siden 1963, og en toldunion i 1995. Imens har Tyrkiet, som et land med muslimsk majoritet, fortsat tætte kulturelle, politiske, økonomiske og industrielle relationer med den østlige verden, især med staterne i Mellemøsten og Centralasien gennem medlemskab i organisationer som OIC og ECO. Tyrkiet er klassificeret som et I-land af CIA og som en regional stormagt af politiske eksperter og økonomer over hele verden.

Våben

For alternative betydninger, se Våben (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Våben)

Våben er et redskab, der anvendes til at dræbe eller såre noget levende.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.