Metonymi

Metonymi (af græsk metonymia 'navneombytning', af meta- og onyma, variant af onoma 'navn')[1] er en stilfigur, hvor man erstatter et udtryk med et andet fra samme generelle betydningsområde. I metonymi er der en konkret sammenhæng i tid, sted eller årsag-virkning mellem det anvendte begreb og det, som det metonymisk betegner, modsat f.eks. symbol og metafor. Metonymi bruges ofte i hverdagssproget uden at man tænker nærmere over det.

Eksempler

  • "At læse Goethe" i betydningen "at læse Goethes værker".
  • "Christiansborg" i betydningen "folketinget".
  • At "svede" i betydningen "arbejde hårdt".
  • "Pressen" om "de trykte aviser" eller "nyhedsmedierne" (egentlig trykpressen)
  • At invitere til "middag" i betydningen "varm mad" (som en gang spistes ved middagstid)
  • "Jakkesættene gik over vejen" I betydningen "Mændene i jakkesæt gik over vejen"
  • "Gi'r du en kop?" Som i betydningen "Gi'r du en kop kaffe/te?"
  • "Gryden koger" som i betydningen af "Vandet i gryden koger"

Se også

Kildehenvisninger

  1. ^ http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/metonymi
Sprog og litteraturStub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Besjæling

Besjæling er en handling, hvorved en konkret ikke-levende ting behandles som havde det menneskelige følelser, egenskaber eller tanker. Hvis grantræet pludselig er "det stolte grantræ" får det menneskelige følelser og egenskaber eksempelvis. Det er i lyrikken et begreb, der bruges ofte i sammenhæng med poesi. Besjæling er ikke at forveksle med personifikation, der giver abstrakte begreber menneskelige egenskaber eller skikkelser. Besjæling bruges gennemgående i tingseventyrgenren, f.eks. i H.C. Andersens Den standhaftige tinsoldat. I H.C Andersens eventyr får en tinsoldat pludselig liv og bliver også menneskelig i historien, hvilket er personifikation. Han får følelser og tanker.

Billedsprog

Først og fremmest benyttes betegnelsen billedsprog om sprog i overført betydning, herunder metaforer.

Det er billedsprog, når man beskriver noget via sammenligninger, for eksempel stærk som en bjørn eller smuk som et stjerneskud. Her tydeliggør ordet 'som', at der er tale om en sammenligning. 'Stærk' forstås på realplan (findes i virkeligheden), mens 'bjørn' er på billedplan (der er ikke nogen konkret bjørn). Det er praktisk at skelne mellem realplan og billedplan, når man prøver at forstå billedsprog. Nogle gange kan man se en betydning i det billedplan, som metaforen trækker på.

En metafor kan beskrives som en sammenligning uden de ord, der markerer sammenligningen: Min mor er min livline, eller Du er sukkeret i min kaffe. I de to eksempler er 'som' udeladt, og det får billedsproget til at stå stærkere, men det kan også være sværere at forstå, når realplanet er udeladt: så man selv skal regne ud, hvad det er for kvaliteter ved livliner og sukker, der sigtes til.

Personifikation er, når et abstrakt begreb tager en menneskelig form, for eksempel når døden banker på døren eller lykken smiler til én.

Besjæling er, når konkrete 'døde' ting levendegøres, for eksempel når legetøj og grantræer taler og har følelser i H.C. Andersens eventyr.

Inden for skønlitteraturen er billedsprog næsten en disciplin for sig. I digte, romaner og noveller bruges billedsprog til at øge det kunstneriske udtryk. Også i taler og sportsjournalistik støder man tit på billedsprog. Her bruger man overvejende unikke metaforer, som afspejler forfatterens sproglige talent, mens vi i dagligsproget oftest benytter faste metaforer - mange gange uden at tænke over det.

Vi bruger konstant billedsprog, når vi udtrykker os, fordi billedsprog kan formidle en følelse klart eller forklæde noget tabubelagt på en humoristisk eller elegant måde, så vi slipper for at sige de grimme og tabubelagte ord. Men denne kreative, slangagtige brug af billedsprog kan være meget forvirrende for ikke-indfødte sprogbrugere, som ikke ved, hvad det vil sige at 'slå en streg' eller 'have russere i lysthuset'.

Selvom billedsprog kan bruges til at udtrykke noget meget præcist, kan det også have den modsatte effekt: Hvis man f.eks. siger om en mand, der er småskør, at han er lidt til en side, vil en sprogbruger, der ikke kender udtrykket, måske forstå udtrykket således, at manden er homoseksuel. Derfor må man som sprogbruger overveje, om det er hensigtsmæssigt at benytte en omskrivning - billedsprog - i stedet for at sige tingene rent ud.

Andre former for billedsprog er symbol, metonymi, synæstesi, ironi, litote og hyperbel og allegori.

Betegnelsen billedsprog benyttes også i andre betydninger inden for kunstarter som maleri, tegning, fotografi og film.

Diatribe

Diatriben er en litteraturgenre, som opstod i antikkens Grækenland i det 3. århundrede f.Kr. Genren blev skabt af periodens kyniske gadeprædikanter, og rummede en lang række retoriske elementer, heriblandt anekdoter og vittigheder, hvormed prædikanterne advarede mod tidens forfald. I sin senere, romerske form, blev diatriben egentlig litteratur med vægt på satiren.

Ellipse (sprog)

For alternative betydninger, se ellipse (flertydig). (Se også artikler, som begynder med ellipse)I sprogvidenskab er en ellipse udeladelsen af et eller flere ord, der kan forstås ud fra sammenhængen.

Et elliptisk udtryk er altså et udtryk der ved nærmere grammatisk analyse er ufuldstændigt, men som i daglig tale er fuldt forståeligt.

Eksempelvis erstattes "Jeg ønsker Dem en god dag" med "god dag" og "De skal selv have tak" med "selv tak".

I mange tilfælde er ellipsen blevet så integreret i dagligdagssporg, at ingen længere tænker på den.

Ellipse og udeladelsesprikker er opfundet af inderne.

Etos

Etos, eller Ethos kommer af græsk og handler om den troværdighed en afsender har over for en modtager. Det er et retorisk fagbegreb og udgør, sammen med logos og patos, de tre appelformer, der stammer fra Aristoteles.

Hyperbel (retorik)

En Hyperbel (fra græsk: ὑπερβολή, hyperbolē, "overdrivelse") er et sprogligt virkemiddel, hvis funktion er at overdrive sandheden på en figurativ måde for at få det til at virke endnu større/værre end hvad det egentlig er, hvilket afhænger af ens budskab.

Eksempler:

Nerver af stål!

Øjne så store som tekopper!

Jeg er helt udsultet!

Jeg er dødsenstræt!

Sækken vejer et ton!

Katakrese

Katakrese (af græsk katachresis 'misbrug', af kata- og chresthai'bruge'.) er i retorikken betegnelsen på en død metafor, dvs. en metafor som er blevet en del af hverdagssproget i en sådan grad, at den ikke længere opfattes som en metafor. Eksempler kan være bordben og guitarhals.

De mange katakreser i sprog viser, at billedsprog er et grundlæggende træk ved alt sprogbrug. Nye metaforer vil på et tidspunkt miste sin metaforiske effekt og glide ind i daglig tale som et almindeligt udtryk.

Kritik

For alternative betydninger, se Kritik (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kritik)

Kritik (af græsk kritikē (κριτική), bedømmelse, egentlig kritiké techne, kunsten at bedømme) er en bedømmelse eller undersøgelse af nogen eller noget. Kritik foregår i alle livets områder, og hverdagens form for kritik bruger alle mennesker.

Litote

En litote (af græsk: litotes, 'enkelhed, simpelhed', af litos 'enkel, lille') er et sprogligt virkemiddel, hvor meningen er udtrykt (og forstærket) ved at benægte det modsatte af hvad der menes. For eksempel: I stedet for at sige, at en person ser godt ud, kan man sige, at hun er "ikke ligefrem grim." Litoter er en form for underdrivelse, gjort med vilje til at understrege betydningen på en mere eller mindre subtil måde. I det talte sprog kan betydningen afhænge af, hvordan udtrykket siges (gennem tryk og tone), således at "ikke dårligt" kan betyde alt fra "middelmådigt" til "strålende".

Logos

Logos er appellen til fornuften. Den er intellektuel og er især knyttet til argumentationen, dvs. at et godt underbygget argument er logosappellerende. Alle former for fakta støtter logos.

Begrebet pop-logos bruges om appeller, der tilsyneladende er logosappellerende, men måden hvorpå appellen bruges er utroværdig. Appellen kan fx bestå af intellektuelle ord.

Selve formen i en appel kan understøtte logos, hvis det der formidles er godt underbygget, faktuelt og klart opstillet.

Logos virker bedst sammen med de andre appelformer.

Eksempel på logos: Man skal dyrke motion, fordi undersøgelser viser, at det er sundt for kroppen.

Metafor

Metafor (af græsk: metafora, meta = hen til, phorein = at bevæge) er et sprogligt billede, hvor karakteristika ved et objekt overføres på et andet objekt, der som oftest er urelateret. Typisk bliver et objekt beskrevet som lig med et andet objekt. Metaforer kan anvendes af beskrivende årsager, såvel som af æstetiske eller humoristiske årsager.

Et simpelt eksempel er "jeg er hundesulten". Her sammenholder fortælleren sin egen sult med et alment accepteret karakteristikum ved hunde.

Parabel (lignelse)

Denne artikel omhandler den litterære lignelse. Opslagsordet har også en anden betydning, se Parabel.En parabel er inden for litteratur en betegnelse for en lignelse, dvs. et digterværk, der gennem et billede hentet fra menneskelivet illustrerer en almen sandhed – bruges især om Jesu lignelser.

Paradoks

Ordet paradoks kommer af græsk para = "mod"/"ved siden af" + doksa = "mening".

Det bruges om

En påstand eller forklaring, som strider mod almindelig fornuft

En udtalelse eller en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende, eller som i hvert fald strider mod sund fornuft

Det som virker absurd i sit væsen, eller når det skal udtrykkes, men som godt kan være sandt i virkeligheden

En tilsyneladende logisk forklaring, som fører til en selvmodsigelseDe fleste paradokser skyldes en sammenrodning af det beskrivende sprogs niveau med metasprogets niveau.

Eksempler på paradokser er

Antinomierne

Løgnerens paradoks (hvis en løgner siger, at han lyver, er det så sandt…?)

Monty Hall-problemet

Russells paradoks (hvis R er mængden af alle mængder, der ikke indeholder sig selv, indeholder R så sig selv?)

Sorites-paradokset

Pars pro toto

Pars pro toto (latin: en del i stedet for helheden ell. delen lig helheden) hentyder til, at man i stedet for helheden (toto, ablativ (styret af pro) af totus), hæfter sig ved et mindre delelement (pars). Fx England i stedet for Det Forenede Kongerige og Holland i stedet for Nederlandene, samt hollandsk i stedet for nederlandsk.

I religion bruges begrebet til at beskrive, hvordan en enkelt del er det samme som det hele. Begrebet hører under det, der kaldes for primitiv naturforståelse. Ideen er, at et menneskes mana gennemstrømmer ham og alt hvad han ejer. Dvs. at hans navn, skygge, hår, negle osv. alt sammen er en del af helheden, en del af en selv og derfor skal han passe på at de forkerte ikke får fat i disse ting.

Brugt som stilfigur kaldes fænomenet en synekdoke.

Patos

Patos er en appelform som bruges ved tale, samtale e.l.

Denne form lægger vægt på at man appellerer til følelserne blandt tilhørende. Den anvendes ofte som et retorisk virkemiddel i forbindelse med taler, reklamer mm, hvor den har en specielt god evne til at overbevise de tilhørende om noget bestemt.

Eks: I en tale, henvender taleren til en sørgelig begivenhed, der engang blev oplevet[kilde mangler]. Dette er patos.

Når man anvender denne form for tale taler man ofte i billeder, og ens stemmeføring er særlig vigtig i denne type tale.

Polemik

Polemik [pɵˈlɛmɪks] er den praksis at disputere eller betvivle betydningsfulde og vidt omfattende emner, eksempelvis religiøse, filosofiske, politiske eller videnskabelige emner. En polemisk tekst er ofte skrevet specifikt for at disputere et synspunkt eller en teori, der generelt opfattes som normativ.

Antonym til en sådan polemisk behandling af et emne er en Apologetikapologi.

Samtale

En samtale er kommunikation med ord, hvor to eller flere personer taler sammen. Samtaler er vigtig for at mennesker skal forstå hinanden, og at vi skal få at vide hvad andre tænker og føler.

Tese og antitese

Tese og antitese er et begrebspar som basalt henviser til henholdvist et idésæt eller tankegang og dette idésæts/tankegangs modsætning eller modsigelse.

Begrebsparret er især blevet identificeret med G.W.F. Hegels (1770 – 1831) filosofiske system, hvor alt (personlig og samfundsmæssig) udvikling påstås at foregå igennem hinanden på følgende teorier og modteorier.

Tese og antitese kobles ofte sammen med en påstået efterfølgende syntese, som skulle være en "højere" teori, der bliver resultatet af tesen og antitesens kamp. Pointen skulle så være, at syntesen i sig selv kun ville være en tese, der igen ville kunne negéres i endnu en antitese. Begrebsparret og syntesebegrebet har som sagt været brugt som en slags pædagogisk stilisering af Hegels yderst komplicerede system, men det skal afsluttende bemærkes, at Hegel selv aldrig brugte disse termer sådan.

Retoriske begreber
Retorikere
Troper og stilfigurer

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.