Lyd

Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer[1]. Som andre bølger kan disse trykbølger beskrives ved deres frekvens, dvs. antallet af bølger per tidsenhed (Hz eller s-1). Et normalt menneske kan høre lyde i frekvensområdet fra 20 Hz til cirka 20000 Hz[2]. Desuden kan bølger beskrives ved deres bølgelængde, som er afstanden fra bølgetop til bølgetop. Bølgelængden står i et omvendt forhold til frekvensen, idet frekvensen kan beregnes som lydens hastighed divideret med bølgelængden. Endelig kan lydbølger beskrives ved deres styrke (amplitude). Amplituden vil angive lydstyrken, som ofte måles i dB (decibel)[3].

Lydens hastighed afhænger af det materiale den forplanter sig gennem, samt temperatur. Nedenfor ses lydens hastighed i forskellige stoffer ved 15 °C og 20 °C:

Stof Temperatur Lydens hastighed Temperatur Lydens hastighed
Luft 15 °C 340 m/s 20 °C 343 m/s
Vand 10 °C 1447 m/s 20 °C 1482 m/s
CO2 15 °C 265 m/s 20 °C 268 m/s
Træ (eg) 15 °C ca. 4000 m/s 20 °C 4100 m/s
Glas 15 °C ca. 5000 m/s 20 °C 5044 m/s
Stål (jern) 15 °C ca. 5100 m/s 20 °C 5190 m/s
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svgOprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.

Lyd bevæger sig som bølger gennem forskellige stoffer, som f.eks. luft eller vand, hvilket gør, at der er fuldstændigt stille i det ydre rum, da vakuummet ikke kan bære lyden rundt.

Man kan lagre lyd elektronisk, i tonefilmens barndom gjorde man det ved hjælp af lys, på grammofonplader lagres lyd i en moduleret rille, i starten på en lakplade, senere på en vinylplade. Man kan lagre lyd i magnetiske materialer, for eksempel med en båndoptager.

Lyd, der lagres digitalt på for eksempel harddiske, kan komprimeres, så den ikke fylder så meget. En Audio-CD kan rumme ca. 74 min. lyd i hifi-kvalitet (44,1 kHz); hvis man komprimerer ved hjælp af MP3-metoden, kan man lagre ca. 15 gange så meget alt efter komprimeringsgraden. Der tabes ofte kvalitet ved kompression, dog er der undtagelser (f.eks. FLAC og APE).

Lydklip
Lydklip. Signatur

Se også

Eksterne henvisninger

  1. ^ http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Akustik/lyd Den Store Danske, "Lyd", flere forfattere, besøgt den 18/6-2019 kl. 15:00
  2. ^ https://illvid.dk/fysik/lyd-er-vibrationer-i-luften Illustreret Videnskab, "Bliv klogere på lyd", Besøgt den 18/6-2019 kl. 15:03
  3. ^ https://www.arbejdsmiljoweb.dk/stoej_lys_og_luft/stoej-paa-arbejdspladsen/fakta-om-stoej/forstaa-db-skalaen BFA, "Bliv klogere på lyd", besøgt den 18/6-2019 kl. 15:00
Aldersgrænser på film i Danmark

Aldersgrænser på film i Danmark anvendes som beskyttelse af børn og unge og som en advarsel til forældre og andre personer, som beskæftiger sig denne aldersgruppe, om at en film kan indeholde voldscener, pornografi etc.

Det er Medierådet for Børn og Unge, der fastsætter aldersgrænserne på film i Danmark. Censorerne, som ser filmene, er uddannet inden for pædagogik eller psykologi og arbejder med børn til hverdag. Når de vurderer, om noget kan fremkalde angst, bruger de deres viden om hvordan og hvad børn opfatter på forskellige alderstrin.

Nutidens børn lærer mere og kender mere til film end børn for bare 10 år siden og denne viden bruger censorerne også. Filmene ses i fuld længde, og vurderes efter et helhedsindtryk.

Filmens virkemidler, så som lyd, lys og klipning, spiller en stor rolle for vurderingen. Især lyden skræmmer de mindste børn meget.

Hvis en film ikke er vurderet af Medierådet for Børn og Unge, bliver aldersgrænsen automatisk sat til ”Tilladt for børn over 15 år”

Cd

For alternative betydninger, se Cd (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Cd)

En cd (forkortelse af Compact Disc) er et optisk medie til lagring af musik, billeder, video og data.

Den blev først kendt som en lyd-cd, hvor den i løbet af få år erstattede grammofonpladen. Der kræves en cd-afspiller eller anden digitalafspiller som for eksempel en DVD-afspiller for at lytte til musikken, alternativt kan en ikke-kopibeskyttet cd afspilles på en pc med cd-drev.

En standard cd er 12 cm i diameter og kan have en varighed på op til 80 minutter for en 700MB disk. For at høre lyd fra en lyd-cd behøver man en cd-afspiller – som enten kan være en selvstændig enhed eller tilbehør til en pc.

En video-cd (VCD) kan indeholde både lyd og billede i MPEG-1 formatet med en spilletid på 80 minutter. I en lidt forbedret udgave i MPEG-2-formatet kaldes den for superVCD eller SVCD.

Endelig kan den bruges til opbevaring af data, f.eks. tekster, programkode, billeder mv., og en sådan data-cd kan typisk rumme fra 650-700MB, der findes dog specialudgaver på helt op til 900MB eller 100 minutter hvis der indspilles en lyd-cd, dog understøttes denne størrelse ikke af ældre afspillere. Blandt de seneste udviklinger er XVID-, divX- eller MPEG-4-formatet, som er har en lige så god kvalitet som MPEG-2, men det er så effektivt, at en normal cd kan rumme fx 60 min. videoklip. Afløseren for cd'en er dvd'en.

Alle cd-typer kan produceres ved hjælp af en cd-brænder, som efterhånden er standardudstyr på en pc. Det har givet anledning til problemer om ophavsretten. For at kompensere for den tilladte kopiering på blandt andet cd'er, er der nu indført et blankmedievederlag for tomme skiver. Vederlaget for blanke medier udgør pr. 1. oktober 2016 2,37 kr."

§ 40. Vederlaget udgør for 2003 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0563 kr. og for analoge videobånd 0,0784 kr.

Stk. 2. Vederlaget udgør for 2003 for digitale lydmedier 1,75 kr. pr. stk., for digitale billedmedier 9,41 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4 kr. pr. stk.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2004 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

"

Cd'en blev første gang omtalt i et dokument fra 1979. Sony og Phillips arbejde her sammen om skabelsen af dette nye produkt, og projektet havde arbejdstitlen the "Red Book" og tog navn efter cover'et til den første cd.

Cd-skiven kom på markedet i 1982, og den fik sin folkelige debut med albummet Abba – The Visitors, som blev udgivet på LP 30. november 1981.

Cd'en er stadig den dag i dag det mest benyttede playbackmedie til kommercielle audioindspilninger. De seneste år har cd'en dog tabt terræn til det stadig voksende Mp3-marked, som blev allemands eje i starten af 2000'erne.

Design

Traditionelt anskues design som en formgivning, f.eks. udformning af et produkt som tøj, en illustration eller en plan. En designer (tidligere kaldet en dessinatør) er et bredt udtryk for personen, som står for denne udformning. Resultatet kan man kalde et design.

At designe er et udtryk for den proces, hvorved man formgiver noget. I denne proces overvejer man ofte resultatets æstetiske og funktionelle egenskaber. Design kan også være at give en ting en lyd, f.eks. en el-bil således den ikke er lydløs, dette kaldes skeuomorfisme.

Der findes mange forskellige fag og professioner, der handler om design i sin klassiske opfattelse:

Filtning

Industrielt design

Multimediedesign

Møbeldesign

Programdesign

Mode

Vævning

WebdesignDesignbegrebet er derfor tvetydigt og rummer flere definitioner fordi flere fagområder abonnerer på termonologien.

Drama

Drama er en kunstart, der på et teater eller en skærm fortæller en historie med kunstnerens (sangeren, danseren eller skuespilleren) handling, bevægelse, mimik, kropssprog og lyd.

Ordet er græsk og betyder 'at handle'. Det dækker den dramatiske kunst, der udspiller sig mellem kunstnernes modsatrettede hensigter og handlinger som i den græske tragedie og komedie.

Drama kan også betyde:

Et manuskript med teksten til en teaterforestilling

En bog om teaterstykker

En specifik filmgenre

Et fag hvor der undervises i skuespillets håndværk og historie

Et højspændt handlingsforløb i den virkelige verden

Encyklopædi

En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.

Film

For alternative betydninger, se Film (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Film)

Film er en række billeder, der bliver vist så hurtigt, at de skaber en illusion af bevægelse. Oftest er billederne kombineret med lyd og er, skønt ikke meget ældre end hundrede år, en central kunstform i nutiden. Med et umiddelbart forståeligt billedsprog kan film opleves af stort set alle mennesker, og film kan underholde og oplyse. De skabes overalt på kloden og kan lære mennesker at forstå andre kulturer end deres egen. Samtidig er film forretning, og markedsmekanismer spiller ind på en films muligheder og skæbne.

Teknikken blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, læs også filmhistorien. Film kan belønnes med priser til filmfestivaler. Fx er Oscar siden 1929 uddelt til film i talrige kategorier.

Filminstruktør

En filminstruktør er den person på filmholdet, der har det kunstneriske ansvar for produktionen af en film og dermed visualiseringen af filmmanuskriptet. Filminstruktøren orkestrerer filmens kreative og dramatiske aspekter og instruerer det tekniske filmhold og skuespillerne under indspilningen af filmen. Ud over at instruere handlingen foran kameraet, herunder skuespillet og dialogen, orkestrerer instruktøren også kameraindstillinger og -bevægelser, lyd, lyssætning og alle andre aspekter, der bidrager til filmens endelige audiovisuelle udtryk.

Inden for europæisk film er der tradition for, at filminstruktøren har stor kunstnerisk kontrol med filmen, mens mange instruktører i for eksempel Hollywood er underlagt og udvælges af producenten, der har det endelige ansvar overfor filmselskabet og beslutningskompetencen i spørgsmål om alt fra manuskriptet til den endelige klipning af filmen.

Grammofonplade

En grammofonplade indeholder lagret lyd, og afspilles på en grammofon. Betegnelsen grammofonplade bliver kun sjældent anvendt i dag. I stedet taler man om en LP-plade, en vinylplade eller slet og ret en plade. Princippet i en grammofonplade er mekanisk; pick-up'en bevæger sig gennem en zig-zagget rille, hvor zig-zag'ene svarer til lydens svingninger, der i pick-up'en omsættes til et elektrisk signal, der igen omsættes til svingninger i højttaleren, og dermed lyd.

Heavy metal

For alternative betydninger, se Metal (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Metal)Heavy metal (også blot kaldet metal) er en rockgenre, som blev udviklet i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Med rødder i blues rock og psykedelisk rock udviklede heavy metal-grupperne en tyk, tung, guitar-og-tromme-centreret lyd, karakteriseret af højt forstærket forvrængning og hurtige guitarsoloer. Allmusic har skrevet at "af alle rock & roll's utal af former, er heavy metal den mest ekstreme hvad angår lydstyrke, mandestolthed og teatralskhed."Selvom tidlige heavy metal-grupper som Black Sabbath og Deep Purple tiltrak et stort publikum, blev de ofte hånet af anmelderne, noget som har kendetegnet genren langt op i tiden. I midten af 1970'erne bidrog bl.a. Judas Priest til at udvikle genren ved at droppe en stor del af indflydelsen fra blues; New Wave of British Heavy Metal fulgte i et lignende spor og blandede musikken med en punk rock-følsomhed og et stigende fokus på hurtighed.

Heavy metal blev voldsomt populært i 1980'erne, da mange førhen ikke videre udbredte undergenrer begyndte at udvikle sig. Mere aggressive og ekstreme variationer end fortidens metalmusik var for det meste forbeholdt et undergrundspublikum; andre, deriblandt glam metal og, i en mindre udstrækning, thrash metal, blev kommercielle kassesucceser. I de senere år har stilarter som nu metal yderligere udvidet definitionen af genren.

Jeg hører i Natten den vuggende Lyd

"Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" er et digt af Holger Drachmann fra samlingen Sange ved Havet – Venezia (1877). Digtet blev skrevet under en rejse til Italien i 1876, hvor Drachmann besøgte Venedig.Digtet er en del af lyrikantologien i Kulturkanonen fra 2006.

Keyboard (instrument)

For alternative betydninger, se Keyboard. (Se også artikler, som begynder med Keyboard)Keyboard er en i musikken anvendt engelsksproget betegnelse for et klaviatur, dvs. et ikke nærmere specificeret tangentinstrument, hvor musikudøveren fremkalder lyd af en udvalgt tonehøjde ved anslag af en bestemt tangent. Betegnelsen er navnlig knyttet til moderne elektroniske tangentinstrumenter, hvor man kan vælge mellem forskellige forprogrammerede lyde, som kan være efterligninger af akustiske eller elektroniske musikinstrumenter.

Nogle modeller er anslagsfølsomme som et klaver, så man kan variere lydstyrken mens man spiller. For at tilnærme instrumentet endnu mere til et klaver, har nogle keyboards en pedal som klaverets til at holde tonen med.

Nogle keyboards har en indbygget rytmeboks og har automatik til akkorder, så man kan få en fuld akkord ud fra grundtonen alene.

Musik

Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument. En tænketank i USA definerede musik som "mønstre af lyde, der varierer i højde og varighed og som frembringes af følelsesmæssige, sociale, kulturelle og intellektuelle grunde". Den bredeste definition er, at musik er organiserede lydbegivenheder der opfattes æstetisk. Musik kan inddeles i tre hovedgrupper:partiturmusik, det vil sige den nedskrevne musik, populærmusik og den mundtlig overleverede musik som folkeviser, børnesange og skillingsviser.

Musikinstrument

Et musikinstrument er et objekt der bruges af en musiker til at frembringe musik med. Selvom der findes eksempler på at alt fra damplokomotiver til brændestykker er blevet brugt som musikinstrumenter, opfatter man normalt et musikinstrument som værende skabt specifikt med det formål at skabe musik.

Et musikinstrument kan bruges til akkompagnement af andre musikinstrumenter eller vokalister, eller det kan bruges solo.

Man bruger som grundregel bestemte typer instrumenter til forskellige genrer, men det hænder dog at der f.eks. bruges klassiske instrumenter i pop/rock sammenhænge og andre krydsninger.

Soundtrack

Soundtrack (fra engelsk: sound; lyd - track ; spor) bruges for det meste som et låneord om musik i film, computerspil, osv. Det bruges også som betegnelse for CD-udgivelsen af en films underlægningsmusik. Sidstnævnte kaldes også ofte for OST, der står for Original Soundtrack.

Stumfilm

Stumfilm er film uden lydspor. At fremvise film uden tale og lyd var normen i filmens barndom. Det betød ikke, at forevisningen var lydløs; ofte blev filmen akkompagneret af orgel- eller klaverspil. De større biografer brugte symfoniorkester. For at kompensere for den manglende monolog/dialog var det normalt, at der var mellemtekster med replikker mellem mologer, dialoger og regibemærkninger.

Ole Olsens Nordisk Film fremstillede mange stumfilm og nåede verdensberømmelse. Clara Pontoppidan, Poul Reumert og en lang række andre skuespillere som Valdemar Psilander og die Asta (Nielsen) medvirkede.

I løbet af 1920'erne og 1930'erne blev talefilmen almindelig. Den første talefilm var The Jazz Singer fra 1927 (den var dog en stumfilm med lyd, når det var krævet). Kriminalfilmen Lights of New York fra 1928 var den første med lyd i hele filmens længde. I Danmark var den første talefilm Præsten i Vejlby fra 1931. Den første talefilm instrueret af en dansk instruktør kom i 1930, var den norske film Eskimo, der som Præsten i Vejlby var instrueret af George Schnéevoigt.

Tromme

En tromme er et percussionsinstrument, eller slagtøj om man vil. Trommen er som oftest cylinderformet. Der er udspændt skind eller et andet elastisk materiale ud over den ene ende af cylinderen. Det er dette skind, man slår på for at frembringe lyd. På nogle typer tromme er der skind i begge ender. En kombination af trommens diameter og skindets spænding afgør trommens tone og lyd-karakter. Visse trommer slåes an med hånden, f.eks. congas og bongoer, andre med stikker eller køller, f.eks. lilletrommer, tammer, stortrommer (march) og bodhran.

En person der spiller på trommer, kaldes for en trommeslager.

Trommesæt

Et trommesæt er en opstilling af trommer, bækkener og anden percussion efter trommeslagerens ønske. Bruges ofte til rock, jazz og andet moderne musik. Trommesættet har været en vigtig del af det meste populærmusik siden 1920’erne.

Websted

Et websted (netsted, website, site eller hjemmeside) indeholder en eller flere websider med dokumenter/filer, der er tilgængelige på WWW via dataprotokollerne http og https.

Websiderne på webstedet vil typisk være tilgængelige gennem hovedsiden og er normalt samlet på samme server og kædet sammen i strukturer af hypertekst ved hjælp af hyperlink.

Det enkleste websted er sammensat af websider, der er skrevet i HTML (Hyper Text Mark Up Language), der normalt læses i en browser. Helt grundlæggende kan html-siden indeholde tekst og billeder. Dertil kan der være indlejret forskellige andre medieformater (lyd, video, småprogrammer, animationer mv.), som browseren via plugins kan afspille som en del af den enkelte sides indhold.

Et websted er ofte styret af en enkelt person eller en organisation. Webstedet kan have et eller flere formål.

Åbent indhold

Åbent indhold (fra engelsk: open content) beskriver enhver form for kreativt arbejde (for eksempel artikler, billeder, lyd, video osv.) der er udgivet under en meget fri licens der eksplicit tillader kopiering af informationen. (Et eksempel er GNU Free Documentation License, der bruges af Wikipedia.)

"Åbent indhold" bruges somme tider også som beskrivelse af indhold som kan redigeres af alle. Dette til forskel fra en kommerciel udgiver som har ansvaret for hele materialet.

Ligesom open source-software til tider beskrives som fri software (ikke at forveksle med freeware), kan åbent indhold beskrives i en mere fri form som frit materiale. Alt åbent indhold er dog frit i henhold til GNU GPL (som eksempel kan nævnes Open Directory. Se eventuelt også public domain, frit indhold og fri software-bevægelsen.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.