La Défense

La Défense er et af Paris' større erhvervsdistrikter placeret vest for indre by i departementet Hauts-de-Seine. Distriktet markerer afslutningen af den historiske akse, der starter ved Louvre og løber langs Champs-Élysées og Triumfbuen.

La Défense består hovedsageligt af kontorbygninger bygget langs en central esplanade (le Parvis). Med sine 3,5 millioner m² er det et af verdens største erhversdistrikter.

Distriktet er spredt over tre kommuner, Nanterre, Courbevoie og Puteaux.

Paris - Blick vom großen Triumphbogen
Udsigt fra Triumfbuen mod La Défense

Uddannelse

Fransk geografiStub
Denne artikel om Frankrigs geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 48°53′30″N 2°14′27″Ø / 48.891741666667°N 2.2408333333333°Ø

Axe historique

Axe historique ("den historiske akse") er en række monumenter, bygninger, passager og færdselsårer i Frankrigs hovedstad Paris. Den strækker sig i vestlig retning fra byens centrum og er også kendt om "Voie Triomphale" (triumfruten).

Skabelsen af Axe historique indledtes med anlæggelsen af Champs-Élysées, der blev tegnet i det 17. århundrede for at skabe et udsyn mod vest og forlænge den centrale akse i den have, som hørte til det kongelige Tuileries-palads. I dag er Tuileries-haven (Jardins des Tuileries) bevaret med sin brede, centrale gangsti, mens selve paladset blev brændt ned under Pariserkommunen i 1871.

Mellem Tuileries-haven og Champs Élysées-forlængelsen lå der en sammenhobning af bygninger på det sted, som nu er Place de la Concorde. De blev nedrevet tidligt i kong Ludvig XV's regeringstid, og pladsen blev oprindeligt navngivet efter ham. Derved kunne havens akse åbne sig gennem en stor passage ud mod den nye, kongelige plads.

I den anden retning, mod øst, vendte Tuileries-paladset ud mod en åben plads, Place du Carrousel. Der opførtes efter ordre fra Napoleon den lille triumfbue, Arc de Triomphe du Carrousel, centreret mod paladset (og derved på samme akselinje, som allerede var skabt i den modsatte retning). Planer, som længe havde været diskuteret, om at fjerne de mellemliggende bygninger for at forbinde slotspladsen i det "Gamle Louvre", som det ubenyttede palads hed, med slotsgården i Tuileries, blev først realiseret i det tidlige 19. århundrede. Som følge heraf er den ældre akse, som strækker sig fra Louvres slotsgård, ganske lidt drejet i forhold til resten af, hvad der er blevet Axe historique, men Arc du Carrousel, som ligger i skæringspunktet mellem de to akser, er med til at skjule afvigelsen.

Mod vest afsluttedes aksen i 1836 med færdiggørelsen af Triumfbuen på Place de l'Étoile for enden af Champs Élysées. Triumfbuen dannede det fjerne punkt i perspektivlinjen, som nu begynder ved ridderstatuen af Ludvig XIV, som I.M. Pei fik placeret ved siden af Louvre-pyramiden, som han opførte i Cour Napoléon i Louvre-museet.

Aksen blev yderligere udvidet mod vest ad vejen Avenue de la Grande Armée, forbi Paris' bygrænse og til bydelen La Défense, som oprindelig var et stort trafikknudepunkt, der var opkaldt efter en statue til minde om forsvaret af Paris under den fransk-preussiske krig.

I 1950'erne blev området omkring La Défense udlagt til at blive et ny forretningsdistrikt, og der byggede høje kontorbygninger langs avenuen. Aksen blev herved endnu en gang forlænget, og der var ambitiøse projekter for den vestlige udkant af den nye plads.

Under den franske præsident François Mitterrand blev der i 1980'erne igangsat et projekt til at skabe en version af Triumfbuen i en moderne udgave fra det 20. århundrede. Projektet resulterede i opførelsen af La Grande Arche de la Fraternité (kendt under betegnelsen La Grande Arche eller "L'Arche de la Défense"), der tegnedes af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen som et monument til ære for menneskeheden og humanitære idealer frem for militære sejre. Den blev indviet i 1990.

Netværket af jernbanelinjer og vejtunneler under den forhøjede plads La Défense forhindrede, at fundamentpillerne til den nye triumfbue kunne placeres nøjagtigt på akselinjen. Den afviger derfor en smule fra den rette linje og vil dreje aksen, hvis denne skulle blive udvidet endnu længere mod vest. Fra taget af Grande Arche er der anden tydelig akse, der via Eiffeltårnet ender ved skyskraberen Tour Montparnasse, som står direkte på linjen bag tårnet.

Der findes et Seine-Arche-projekt, som går ud på at forlænge den historiske akse mod vest gennem byen Nanterre, men med en let kurve.

Den tunesiske kvartet for national dialog

Den tunesiske kvartet for national dialog (Tunisian National Dialogue Quartet) er en gruppe af fire tunesiske organisationer som arbejder for at indføre og sikre et stabilt demokrati efter jasminrevolutionen i 2011. Kvartetten blev dannet i december 2013 da demokratiseringsprocessen i Tunesien risikerede at falde sammen på grund af politiske mord og omfattende social uro i landet.Kvartetten består af fire organisationer fra forskellige sektorer og med forskellige prioriteter: arbejdsliv og velfærd, retstatsprincipper og menneskerettigheder:

Fagforeningen Union Générale Tunisienne du Travail (UGTT)

Arbejdsgiverorganisationen Union Tunisienne de l’Industrie, du Commerce et de l’Artisanat (UTICA)

Menneskerettighedsorganisationen La Ligue Tunisienne pour la Défense des Droits de l’Homme (LDTH)

Den nationale advokatforening Ordre National des Avocats de Tunisie.Kvartetten blev tildelt Nobels fredspris 2015 "for dens afgørende bidrag til opbygningen af et pluralistisk demokrati i Tunesien i kølvandet på jasminrevolutionen 2011".

Dominique Strauss-Kahn

Dominique Strauss-Kahn (født 25. april 1949 i Neuilly-sur-Seine, Hauts-de-Seine) er en fransk økonom, advokat og politiker, der er medlem af det franske socialistparti Parti Socialiste (PS). Han var fra 2007 direktør for Den Internationale Valutafond (IMF) indtil maj 2011, hvor han trak sig fra stillingen efter at der var fremsat beskyldninger om sexovergreb.

Strauss-Kahn, der er af jødisk afstamning, opvoksede dels i Marokko, dels i Frankrig. Han er uddannet i statskundskab fra Institut d'études politiques de Paris, har en kandidatgrad i offentlig ret samt en ph.d.-grad i økonomi. Han blev efter endt uddannelse lektor ved universitetet Nancy 2 og senere ved Université Paris Ouest Nanterre La Défense og den franske elite-administrationsskole ENA École nationale d'administration. Han blev efter kort tid professor ved Institut d'études politiques, hvor han så sent som 2000-2007 underviste i økonomi. Fra 1993 til 1995 arbejdede han som selvstændig advokat.

Han blev politisk aktiv i 1970'erne, hvor han sluttede sig til socialistpartiets venstrefløj omkring Lionel Jospin. I 1986 blev han valgt til Nationalforsamlingen og indtrådte i 1991 i François Mitterrands regering som industri- og handelsminister. I 1995 blev han borgmester i Paris-forstaden Sarcelles, men allerede i 1997 blev han som følge af socialistpartiets valgsejr økonomi- og finansminster i Jospins regering. Under hans ledelse gennemførtes en sænkning af bygningsmomsen, hvilket betød, at Frankrigs statsbudget blev væsentligt forbedret forbud for indførelsen af euroen. Han stod også i spidsen for flere privatiseringer, bl.a. af teleselskabet France Telecom.

I 1999 indledtes en udredning af Strauss-Kahns virksomhed som advokat, hvilket fik ham til at gå af som minister i november for bedre at kunne forsvare sig. Han blev frifundet for alle anklager og blev genvalgt til Nationalforsamlingen ved et suppleringsvalg i 2001. Ved det ordinære valg året efter blev han genvalgt. Fra slutningen af 2004 udgjorde han sammen med Martine Aubry og Jack Lang partiets programudvalg forud for præsidentvalget i 2007 og havde her ansvaret for økonomiske spørgsmål. I sommeren 2005 meddelte han åbent, at han var kandidat til partiets primærvalg. Han tabte senere til Ségolène Royal, men mange spåede, at ville melde sig som kandidat ved præsidentvalget i 2012, og han ville være den af Socialistpartiets mulige kandidater, der havde størst chance for at kunne slå den siddende præsident Nicolas Sarkozy.

ESSEC Business School

ESSEC Business School er en europæisk business school med campusser i Cergy, La Défense, Singapore, Rabat og Mauritius. Skolen blev grundlagt i 1907. ESSEC blev placeret på en 16. plads blandt de europæiske business schools i 2015 af Financial Times. I 2016 blev ESSEC Master in Management-program placeret på en 3. plads på verdensplan af Financial Times. ESSEC har ligeledes fået en 45. plads på verdensplan for dens Executive MBA. ESSEC har ligeledes et PhD-program såvel som adskillige Master-programmer inden for specifikke managementområder, såsom marketing, finans eller iværksætteri.

ESSEC programmer har de tre internationale akkrediteringer AMBA, EQUIS og AACSB. Skolen har over 46.000 alumner inden for handel og politik, herunder Tony Estanguet (olympiske mester) og Fleur Pellerin (Minister).

Esplanade de La Défense (metrostation)

Esplanade de La Défense er en station på metronettet i Paris og betjener metrolinje 1. Den ligger på grænsen mellem kommunerne Courbevoie og Puteaux (Hauts-de-Seine).

Den består kun af en enkelt central perron, da stationen er meget lille. Den er opført i, hvad der oprindelig skulle have været den ene af to tunneller til motorvej A14 (som passerer i tunnel under La Défense).

Grande Arche

Grande Arche de la Fraternité er et monument i form af en triumfbue i kontor- og forretningskvarteret La Défense vest for Paris. Det er også kendt som Arche de la Défense, La Grande Arche eller på dansk Menneskehedens Triumfbue.

En international arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1982 på initiativ af den franske præsident François Mitterrand og vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen i samarbejde med den danske civilingeniør Erik Reitzel. Deres projekt var en moderne udgave af Triumfbuen; dog ikke et monument for militære triumfer, men for menneskeheden og de humanistiske idealer. Byggeriet blev påbegyndt i 1985. Spreckelsen forlod projektet i sommeren 1986 og overgav arkitektarbejdet til sin partner, den franske arkitekt Paul Andreu. Reitzel fortsatte sit arbejde, til byggeriet var færdigt i 1989.

Grande Arche blev indviet i juli 1989 med store festligheder og et G7-topmøde i monumentets tagetage. Samtidig var der i Paris store militærparader og farverige optog, der markerede tohundredåret for den franske revolution.

Grande Arche er en næsten perfekt kubus (højde: 111 m, bredde: 107 m, dybde: 112 m; det er blevet antydet, at bygningen ligner en firedimensional hyperkubus, projiceret ind i vores tredimensionelle verden. Den har en betonramme dækket af glas og Carrara-marmor og blev bygget af det franske entreprenørfirma Bouygues.

Dens idé er at afslutte monumentalaksen Axe historique, der går gennem Paris. Grande Arche er, underligt nok, drejet i en vinkel på 6,33° i forhold til aksen; men denne drejning er ganske fornuftig: Med en métrostation, en RER-station og en motorvej alle placeret direkte under bygningen var vinklen den eneste måde, der kunne skabe plads til bygningens 12 gigantiske fundamenter. Drejningen blev foreslået af ingeniøren allerede i konkurrencefasen og accepteret af arkitekten, da den ville fremhæve monumentets dybde og skabe symmetri med det tilsvarende vinklede Louvre i aksens modsatte ende. En sekundær akse går fra Grande Arche via Eiffeltårnet til det 209 meter høje Tour Montparnasse.

De to sider af Grande Arche er hjemsted for regeringskontorer. Tagetagen, der har et areal på mere end 1 hektar, rummer et udstillingscenter. Den lodrette struktur, der er synlig på fotografiet, er et udvendigt elevatortårn i spinkle rustfri stålstænger, formgivet efter reglerne i konstruktiv minimalisme. I dette tårn kører fire elevatorkabiner i glas og stål. Gennem elevatortårnets minimalkonstruktion ser man over Paris og bliver løftet de 100 meter op fra soklen til monumentets tagetage.

I 1999 besteg den franske "byklatrer" Alain "Spiderman" Robert bygningens ydervæg kun ved brug af sine hænder og fødder og uden nogen form for sikkerhedsanordninger.

I filmen Godzilla: Final Wars fra 2004 er den et af de parisiske monumenter, der bliver ødelagt af kæmpeinsektet Kamacuras.

Henri Alexis Brialmont

Henri Alexis Brialmont [brial’må] (25. maj 1821 i Maagdenberg ved Venlo – 21. juli 1903 i Saint-Josse-ten-Noode ved Bruxelles) var en belgisk general og militærteoretiker.

Brialmont trådte 1843 ind i ingeniørkorpset som sekondløjtnant og blev 1868, efter at være avanceret til oberstløjtnant, direktør i Krigsministeriet, I hvilken stilling han navnlig beskæftigede sig med Belgiens befæstningsvæsen. Antwerpen blev således efter Brialmonts plan omdannet til en befæstet lejr. 1874 blev Brialmont generalmajor, 1875 generalinspektør for ingeniørkorpset, og 1877 generalløjtnant. På den rumænske regerings opfordring rejste Brialmont 1883 til Rumænien og udarbejdede en plan såvel over dette lands grænsebefæstning som over befæstningen af hovedstaden Bukarest. Da Østrig imidlertid anså disse befæstningsarbejder for et mod sig rettet fjendtligt skridt, blev Brialmont tilbagekaldt af sin regering og stillet til rådighed. Han blev dog allerede året efter genindsat i sin tidligere stilling, men vedligeholdt forbindelsen med den rumænske regering og gav stødet til afholdelsen af de meget lærerige skydeforsøg mod pansertårne ved Bukarest 1885-86. Efter atter at være vendt tilbage til Belgien beskæftigede han sig især med forstærkningen af Maas-linjens befæstning ved anlæg af ny udstrakte fæstningsværker omkring Namur og Liège vedtaget 1887, ved hvilke arbejder han derefter var beskæftiget, indtil han samtidig med deres afslutning og efter at være valgt ind i deputeretkammeret tog sin afsked 1892. Samme år rejste han til Tyrkiet for at rådgive om befæstningen af Bosporus og Dardanellerne, ligesom også Schweiz og Bulgarien senere søgte hans bistand. Indtil sine sidste år bevarede han sin interesse for sit lands befæstning og deltog med iver I den senere strid om Antwerpens befæstning.

I vide kredse er Brialmont blevet kendt ved sin meget betydelige virksomhed som militærforfatter, særlig på

befæstningskunstens område, hvor han på en tid, da artilleriet var i en rivende udvikling, blev banebryder for anvendelsen af panserkonstruktioner i landbefæstningen. Af hans betydeligste værker skal nævnes: La fortification du temps présent (2 bind, 1885), Influence du tir plongeant et des obus torpilles sur la fortification (1888), Les régions fortifiées (1890), La défense des Etats et la fortification à la fin du XIXième siècle (1895), La défense des côtes et les têtes de pont permanents (1896).

International League for Human Rights

International League for Human Rights (ILHR) er en international almennyttig menneskerettigheds-organisation, med hovedkvarter i New York, USA og repræsentation i flere lande.

ILHR mener at de er den ældste menneskerettigheds-organisation i USA.

Organisationen har sin oprindelse i Ligue Française pour la Défense de Droits de l'Homme et du Citoyen, som blev grundlagt i Frankrig, sidst i det det nittende århundrede.

Oprettelsen af orginisationen blev foretaget i New York i 1942 af europæiske flygtninge og Roger Nash Baldwin, grundlægger af American Civil Liberties Union, under navnet International League for the Rights of Man.

I 1947 ændrede organisationen navn til det nuværende, og fik konsutativ status i United Nations Economic and Social Council (ECOSOC), med ret til at vidne i denne organisation i forbindelse med brud på almene rettigheder i aktuelle hjemlande.

Johan Otto von Spreckelsen

Johan Otto von Spreckelsen (4. maj 1929 i Viborg – 16. marts 1987 i Hørsholm) var en dansk arkitekt, der var hovedmanden bag Menneskehedens Triumfbue eller Grande Arche i bydelen La Défense i Paris.

Klavs Lawes

Klavs Henrik Lawes (født 18. april 1956 i København) er en dansk officer og kammerherre, som siden 1. februar 2013 har været chef for Den Kongelige Livgarde og Københavns kommandant.

Som seksårig kom han til Vordingborg med sine forældre og blev student fra Vordingborg Gymnasium. Han gik på sergentskolen i Sønderborg og blev 1979 optaget på A-linjen på Hærens Officersskole, blev 1983 premierløjtnant, 1986 kaptajn, var 1986-87 på Føringskursus I/Stabskursus I og 1991-92 på Operations- og Føringsuddannelse/Stabskursus II, blev 1992 major, 1999 oberstløjtnant, 2003 midlertidig oberst og 2008 virkelig oberst og samme år midlertidig brigadegeneral.

1983-86 næstkommanderende for et kompagni under Bornholms Værn,

1987-89 operationsofficer ved staben, Bornholms Region,

1989-91 chef for en opklaringseskadron under Bornholms Værn,

1992 chef for en operationssektion under Bornholms Værn,

1992-93 næstkommanderende ved operationssektion, hovedkvarteret, Det Europæiske Fællesskabs Monitor Mission i ex-Jugoslavien,

1993-95 sagsbehandler i Beredskabs- og Øvelsessektionen, Forsvarsstaben,

1995-99 assisterende militærrådgiver ved Den Danske Mission i New York,

1999-02 i overtalligt nummer (Konsulent i Forsvarsministeriet, KNV-sektionen),

2002-03 chef for en bataljon i Den Kongelige Livgarde,

2003 stillet til rådighed for Hærens Operative Kommando,

2004 chef for DANBN, MNB-N, KFOR,

2004-08 forsvarsattaché i Warszawa2008 forsvarsattaché i Moskva.På dronningens fødselsdag i 2013 blev han udnævnt til kammerherre. Han har siden 4. oktober 2012 været Kommandør af Dannebrogordenen og bærer Hæderstegnet for god tjeneste ved Hæren, Den polske Hærs Medalje og Médaille de la Défense Nationale.

La Défense (metrostation)

La Défense er en station på metronettet i Paris og er endestation for metrolinje 1. Den ligger i kommunen Puteaux (Hauts-de-Seine).

Métro de Paris

Métro de Paris er undergrundsbanen i hovedstaden Paris i Frankrig og en del af de offentlige transportmidler, som betjener byen og Paris' storbyområde. Systemet omfatter 16 linjer, som fortrinsvis er underjordiske, og som omfatter 214 kilometer spor.. Den er blevet et af Paris' symboler og er kendetegnet ved netværkets tæthed i Paris' centrum og ved sit ensartede, arkitektoniske præg i Art nouveau-stil.

Nanterre

Nanterre er en fransk kommune vest for Paris, Frankrig. Den fungerer også som præfektur (hovedby) for departementet Hauts-de-Seine regionen Île-de-France. Kommunen ligger omkring 3 kilometer fra Paris.

Paris

For alternative betydninger, se Paris (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Paris)

Paris er Frankrigs hovedstad og ligger ved Seinen i det nordlige Frankrig, i hjertet af regionen Île-de-France. Paris har en anslået befolkning på 2.2 mio (2016) inden for sine administrative grænser.Det ubrudt bebyggede byområde i Paris strækker sig langt ud over byens administrative grænser og huser 10.413.386 (2009) Et yderligere udvidet metropolområde centreret omkring byen, Paris' aire urbaine, er med en befolkning på ca. 12,1 millioner et af de største byområder i Europa efter befolkning.Som en vigtig by gennem mere end to årtusinder er Paris i dag et af verdens førende forretnings- og kulturcentre, og byens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode, videnskab og kunst bidrager til dens status som en af verdens større byer med New York og London globale byer.Paris-regionen (Île-de-France) er Frankrigs største centrum for økonomisk aktivitet. Med en omsætning på 500,8 milliarder euro producerede regionen mere end en fjerdedel af Frankrigs BNP i 2006. Med La Défense, det største planlagte forretningsdistrikt i Europa, er byen hjemsted for næsten halvdelen af alle de største franske firmaers hovedkvarterer såvel som for hovedkvartererne for femten af verdens 100 største firmaer. Paris er også hjemby for mange internationale organisationer som UNESCO, OECD og Det Internationale Handelskammer (ICC).

Med over 30 millioner udenlandske besøgende hvert år er Paris den mest populære turistdestination i verden. Byen har adskillige vartegn og turistattraktioner såsom Eiffeltårnet, Notre Dame, Champs-Elysées, Triumfbuen, Sacré Coeur-basilikaen, Invalides, Panthéon, Grande Arche og Opéra Garnier, verdenskendte institutioner som Louvre, Musée d'Orsay og Musée National d'Art Moderne og populære parker som Disneyland Resort Paris.

Pierre Nkurunziza

Pierre Nkurunziza (f. 18. december 1963, Bujumbura) er Burundis præsident siden 2005.

Pont de Neuilly (metrostation)

Pont de Neuilly er en station på metronettet i Paris og betjener metrolinje 1. Den ligger i kommunen Neuilly-sur-Seine. Mellem 1940 og 1950 vistes den på kort over metrosystemet under navnet Pont de Neuilly, Avenue de Madrid.

Société Générale

Société Générale S.A., grundlagt 1864 som Société Générale pour favoriser le développement du commerce et de l’industrie en France (Euronext: GLE

) er en fransk finans- og bankkoncern. Det var i 2013 med aktiver på 1.705,904 amerikanske dollar Frankrigs tredjestørste bankkoncern. Den har hovedsæde i La Défense i Paris. Internationalt forkortes bankens navn ofte SocGen.

Banken er en universalbank med et stort udbud af finansielle tjenester til både virksomheder og private og har aktiviteter i 77 lande. Société Générale er noteret på børserne i Paris og i New York. Den omsatte i 2011 for 25,6 mia. euro og beskæftigede knap 160.000 ansatte. Banken har 22,5 mio. kunder.

24. januar 2008 kom det frem, at dealeren Jérôme Kerviel, der handlede med futures i banken, havde forårsaget et tab på 4,9 mia. euro som følge af fiktive handler og dokumentfalsk med det formål at skjule en række transaktioner. De fiktive handler ville give Kerviel en langt højere bonus. Svindelaffæren betød, at banken af det franske finanstilsyn blev pålagt at rejse 41 mia. kr.

Banken har både aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark, bl.a. gennem datterselskabet ALD Automotive, der leaser biler.

Tour de France 1992

Tour de France 1992 var den 79. udgave af Tour de France og blev afviklet fra 4. til 26. juli 1992.

Tour du Cameroun 2017

Tour du Cameroun 2017 var den 14. udgave af det camerounske landevejscykelløb. Løbet foregik i perioden 11. til 19. marts 2017. Løbet var en del af UCI Africa Tour 2017 og var i kategorien 2.2. Den samlede vinder af løbet blev tyske Nikodemus Holler fra Bike Aid.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.