Kystlaguner og strandsøer

Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger. Ved benævnelsen lagune sigtes til større vandområder, ved strandsøer til mindre.

Blandt de større og mere kendte laguner kan nævnes Frisches Haff og Den Kuriske Lagune (tysk: Kurisches haff), hvor Wisła og Nemunas udmunder. Laguner, som indgår i floddeltaer, bliver med tiden fyldt med flodernes sand og slam, og de bliver derfor efterhånden til lavt, fladt land, gennemskåret af forgrenede flodarme.

Saltholdigheden i strandsøer kan veksle meget beroende på nedbør, fordampning, tidvis tilførsel af havvand under storm.

Kystlaguner er en prioriteret naturtype, dvs. en særligt truet habitatnaturtyper på europæisk plan og har betegnelsen 1150 * Kystlaguner og strandsøer i Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (Natura 2000 typer) [1]

Hiddensee (2011-05-21)
Kystlagune omkring den tyske ø Hiddensee nær Rügen.

Forudsætninger

Strandsøer forekommer på steder langs kysten, hvor havet aflejrer materialer med mere stillestående vand. Større laguner udvikler sig, hvor en tidligere fjord afskæres helt fra havet af en sandodde eller barriere, der kan gro til.[2]

Plantevækst

Blandt vækster fundet i tilknytning til strandsøer kan nævnes arter af vandstjerne, lav kogleaks, børstebladet vandaks, strand-vandranunkel, korsandemad, tagrør, krebseklo, dunhammer og stor najade.

Callitriche palustris submerged

Vandstjerne Callitriche palustris

Illustration Ruppia maritima0

Børstebladet vandaks

Ranunculus confusus — Flora Batava — Volume v13

strand-vandranunkel

Dyreliv

Af bløddyr, der lever i strandsøer, kan nævnes børsteorme, hjuldyr og krebsdyr.

Blandt fugle, der lever ved strandsøer, kan nævnes skeand og spidsand.[3]

Børsteormen Pygospio elegans

Forekomster i Danmark

Blandt danske lagunesøer kan nævnes Ringkøbing Fjord, Stavns Fjord, Saltbæk Vig, Korevlerne, Bøjden Nor og Nissum Fjord, [1] men også Ørslevkloster Sø, Fiilsø, Tybrind Vig, Tryggelev Nor, Klisenor, Keldsnor, Lejsø på Lejodde, Omø Sø, Arresø, .[4]

Litteratur

  • Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)

Kilder og henvisninger

  1. ^ a b Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer)
  2. ^ Ferdinand, s. 67
  3. ^ Ferdinand, s. 62
  4. ^ Ferdinand
Avneknippemose

Naturtypen avneknippemose findes mest på en kalkrig bund, og gerne på steder, hvor udnyttelsen består i en ekstensiv engdyrkning. Det betyder, at man kan finde den langs sø- og vandløbsbredder og en lavtliggende engdrag.

Elle- og askeskov

Elle- og askeskov betegner sådanne skove eller bevoksninger, hvor el og ask er fremherskende træarter.

Enebærklit

Ved enebærklit forstås en klit, der er sammenhængende bevokset med enebær.

Forklit

Forklit eller Forstrand og begyndende klitdannelser er en naturtype (nummer 2110) på Naturstyrelsens liste over naturtyper der skal beskyttes, og som danner udpegningsgrundlaget for naturplanerne under Natura 2000-netværket i Danmark.

Grårisklit

Grårisklit er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 2170 Kystklitter med gråris i Miljøstyrelsens habitatbeskrivelser. Naturtypen findes ofte tæt blandet med andre klittyper f.eks. Havtornklit eller grønsværklit.

Den eneste karakteristiske art er gråris (Salix repens ssp. argentea) der er en en underart

af krybende pil (Salix repens ssp. repens), og danner hyppigt mellemformer til denne.

Naturtypen forekommer spredt og findes især langs Nordjyllands vestkyst og på Anholt, og findes ofte i småskalamosaik med andre klitnaturtyper.

Græs-indlandsklit

Græs-indlandsklit er en naturtype der består af mere eller mindre åbne, meget lave bevoksninger. De fleste af de højere planter er enårige, men undervegetationen af laver kan være endda meget gammel.

Havtornklit

Havtornklit er betegnelsen for kystklitter med Almindelig Havtorn (Hippophaë rhamnoides), men der kan også være andre buske som hyld og gråris. Hvor sandet er særligt kalkrigt kan krattene blive store og sammenhængende, og nå en højde på 1-2 meter.

Naturtypen, der har nummer 2160 i den fælleseuropæiske Natura 2000-registrering, findes i Danmark især langs vestkysten af Nordjylland, men også langs den øvrige jyske vestkyst, langs Limfjorden og på Møn.

Hvid klit

Ved en hvid klit forstås en klit, hvor vegetationen endnu er så sparsom, at fygning af sand er mulig.

Kalkoverdrev

Kalkoverdrev er en naturtype, der består af overdrev og krat på kalkrig bund. Naturtypen er i Danmark temmelig sjælden, men findes f.eks. på Høje Møn. Her har en kombination af fredning og overvågning reddet nogle enestående orkidé-biotoper.

Karby Odde

Karby Odde er en pynt på sydsiden af Karby Vig, ca. en kilometer vest for Karby, på vestsiden af øen Mors ud til Visby Bredning i Limfjorden. Indenfor strandengene findes flere Kystlaguner og strandsøer. Habitatområdet er en vigtig fuglelokalitet for de relativt sjældne og truede ynglefugle klyde, havterne og dværgterne.

Desuden yngler her brushane. Området er også vigtigt for trækfuglene lysbuget knortegås og hjejle.

Karby Odde ligger i Natura 2000-område nr. 42 Mågerodde og Karby Odde, og er både EU-habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.

Kildevæld

Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen. Dette kan ske ved et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld indbyrdes nær hinanden. Hvor kilden udspringer i kalkrige områder, er kildevandet kalkholdigt eller hårdt.

Kransnålalge-sø

En Kransnålalge-sø er en kalkrig sø kendetegnet ved, at der vokser kransnålalger på bunden.

Lavmose

Lavmose er i modsætning til en højmose en naturtype, der får tilført vand via vandløb og dræn og eventuelt også gennem grundvandet. Sammen med vandet modtager lavmosen tilskud af organisk stof (gytje) og forskellige, uorganiske næringsstoffer (se gødning). Dermed fås en lysåben naturtype, hvor vegetationen er rig på grund af de gunstige vand- og næringsbetingelser. Vegetationen vil oftest udvikle lavmosen til en ellesump eller (hvis den bliver dyrket) til en rørsump.

Åmosen er Danmarks største lavmose.

Natura 2000-område nr. 42 Mågerodde og Karby Odde

Natura 2000-område nr. 42 Mågerodde og Karby Odde er et område på vestsiden af øen Mors i Limfjorden i Morsø Kommune. Området består af kystnære lavvandede fjordområder med en kystlinie mod Limfjorden på ca. 20 km. Området er beliggende i den sydlige del af Dragstrup Vig og i den østlige del af Visby Bredning, hvori Karby Vig, Karby Odde og Mågerodde er inkluderet.

Naturplanområdet har et areal på 497 hektar, og er udpeget som EU-habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Af det samlede areal består 160 ha af hav, medens 337 ha er land: 294 ha af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvoraf 231 ha er strandeng; 4 ha er nåleskov.

Området består af kystnære arealer langs den sydvestlige del af Mors. I området forekommer relativt store arealer af større lavvandede bugter og vige samt af strandenge, som ligger ved foden af den gamle kystskrænt ved Limfjorden.

Af andre vigtige naturtyper må især nævnes kystlaguner og strandsøer, der ligger på strandengene, samt kalk- og sure overdrev og mindre arealer med rigkær og kildevæld. Et af kildevældende har tidligere

huset en bestand af den sjældne mos blank seglmos, men denne er ikke genfundet de senere år.

Området er en værdifuld fuglelokalitet for især ynglefuglene klyde, havterne og dværgterne og mulige ynglepar af den truede art almindelig ryle(rylen er dog ikke på udpegningsgrundlaget), samt

for trækfuglene lysbuget knortegås og hjejle. For lysbuget knortegås findes hele verdensbestanden i Danmark i forårsmånederne. Ved Mågeodde ejes et område på ca. 60 hektar af Aage V. Jensen Naturfond og der er etableret stier i området .

Natura 2000-planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne

og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for

gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i anden planperiode 2016-21

Natura 2000-planen er koordineret med vandplanen 1.2 Limfjorden.

Skovbevokset tørvemose

Skovbevoksede tørvemoser er tidligere højmoser hvor tørvelaget er under nedbrydning, og hvor der er sket betydelig tilvækst af træer, buske og anden vegetation der ikke forekommer i den aktive højmose.

Stilkege-krat

Stilkegekrat er en form for bevoksning på mager, sur bund, med forholdsvis små træer, hvor stilk-eg er dominerende træart. Når stilkegene får lov til at vokse sig store, kan man tale om egeskov. Stilkegekrat er en beskyttet form for bevoksning i henhold til Naturstyrelsen og betegnes som habitatskovtype nr. 9190

Stilkegekrat findes i hele Danmark, mest udpræget i de vestlige egne.

Søbred med småurter

Ved søbred med småurter forstås områder ved søer og vandhuller, hvor der vokser små amfibiske planter på lavt vand eller på tidvis udtørret bund. Kendetegnende for sådanne søer er, at de har ret næringsfattigt vand, at de kan være små og periodevis udtørrede.

Tør hede

Tør hede er en naturtypen, der mest forekommer på sandet og udpint jord. Det har man mest i Jylland, men der findes også steder på øerne, hvor naturtypen kan ses, f.eks. Vesterlyng i Nordvestsjælland. De tørre heder trues fra mange sider: kvælstofholdig regn, tilgroning med træer, effektiv brandbekæmpelse, manglende afgræsning...

Våd hede

Denne naturtype finder man på de fugtigste steder i større hedearealer eller – mere udbredt – i nærhden af højmoser.

Havnære naturtyper
Havklinter og stenede strande
Strandenge og marskområder
Kystklitter
Indlandsklitter
Søer
Vandløb
Heder
Krat
Overdrev
Enge
Højmoser
Kalkrige lavmoser
Klippesprækker
Havgrotter
Løvskove
Nåleskove

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.