Kultur

Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte". Semiotisk defineres kultur som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation. I sin enkleste form kommer den begrebslige modsætning til udtryk i forskellen mellem naturfolk og kulturfolk, hvor det er fraværet af – og tilstedeværelsen af landbrug, der lægges til grund. Mere grundlæggende er modstillingen af kultur og natur i forholdet mellem det oprindelige og det tillærte.[a] Ordets oprindelige betydning forekommer fx i begrebet bakteriekultur.

Gisele Bündchen at the Fashion Rio Inverno 2006
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.
Foto: Tiago Chediak

Kultur i forskellige former

Der findes utallige måder at anvende ordet på, og det er nok et af de mest bøjelige begreber i sproget. Vi kan imidlertid skelne mellem tre overordnede betydninger af ordet kultur: kultur som noget man har, som noget man er, eller noget man gør noget med.

Kultur som dannelse

I den første forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med dannelsesbegrebet og dækker over menneskers åndelige udtryk og om de udtryksformer som det giver sig udslag i. Begrebet dækker i denne betydning kunst, musik, teater, litteratur o.l.

Kultur som samfundsindretning

I den anden forstand er kultur noget man kan være eller tilhøre, og der er typisk ikke tale om én, men om flere "kulturer".

I denne kontekst er kultur knyttet til bestemte samfunds samlede indretning, men ordet bruges enten om samfunds rent symbolske udtryk, udelukkende om dets materielle genstande eller om den skjulte 'kerne' bag dets mangfoldige udtryk. Eksempler på dette: folkekulturen i Himmerland, digital kultur eller storbyens subkulturer.

Kultur anvendes således både som gruppebetegnelse og som identificeringsbetegnelse. Begrebet kan yderligere differentieres i:

  • Kultur som forskelle mellem mennesker (eller grupper af mennesker)
  • Kultur som betydningssystemer
  • Kultur som praksisfelt[1]

Forstået som forskel mellem grupper af mennesker kan kultur fx differentieres i sociale kategorier, fx køn og etnicitet[2] Som betydningssystemer er kultur forskellige tegn eller symboler, der skaber mening for mennesker og udgør grundlaget for deres handlinger.[3] Et praksisfelt kan fx være en diskurs eller en stereotyp.[4]

Videnskabeligt behandles disse og beslægtede emner i fagene sociologi og kultursociologi

Etnografisk kulturforståelse

Inden for etnografi, antropologi og kulturgeografi anvendes kulturbegrebet som gruppebetegnelse for at i korthed beskrive (karakterisere) den måde, et givet samfund er indrettet på. Indtil 2. verdenskrig (men også senere) blev kulturbegrebet således anvendt for at skelne mellem:

Foruden denne kulturformkarakteriserende betegnelse anvendes kulturbegrebet tillige til at betegne et givet områdes livsform, fx polynesisk kultur.

Arkæologisk kulturforståelse

Arkæologien har lånt det etnografiske kulturbegreb og anvender dettes grupper til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning. Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur imidlertid i arkæologisk sammenhæng for at betegne en i tid og udbredelse given levevis, fx Hellenistisk kultur, Kurgankulturen eller Ertebøllekulturen.

Den arkæologiske kulturbetegnelse har sin rod i oprindelsen af den moderne arkæologi fra omkring midten af 1800-tallet. Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af de jordfund af genstande, beboelseslevn, grave og knogler, som man begyndte at gøre, var det naturligt at knytte en betegnelse til sådanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem når nye, lignende fund blev gjort. Den første arkæologiske skelnen blev indført af Christian Jürgensen Thomsen, der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder, bronzealder og jernalder. Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig for at udskille ulige udformninger af samme slags genstande, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart. En af de tidligste underinddelinger var i "den uslebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt jægerstenalder) og "den slebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt bondestenalder). I begyndelsen var antallet af sådanne betegnelser mangfoldige, og flere betegnelser kunne anvendes side om side om samme kultur. Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform. Nogle gange skelnedes mellem et ældre og et yngre kulturtrin (således endnu i dag skelnes mellem ældre bronzealder og yngre bronzealder). Med tiden gik man dog over til at så vidt muligt bruge stedbetegnelser for at beskrive de ulige materielle kulturer.

Kendetegnende for arkæologiske kulturer er forekomsten af materielle ledetyper det vil sige særegne og let genkendelige udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. Tidligere anvendte arkæologiske benævnelser som "tragtbægerkultur", "dolktid" og "stridsøksekultur" henviste således til henholdsvis lerkar og våben med karakteristiske former. Benævnelser som "enkeltgravskultur" og "hellekistetid" henviste til særegne gravformer.

Til trods for, at denne kulturinddeling udvikledes allerede i løbet af det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det er i første række den australske arkæolog Vere Gordon Childe, der konstaterede, at visse materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensætninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning, der havde frembragt dem.

Dette fik den tyske arkæolog Gustaf Kossinna (1858-1931) til at mene, at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt dette i mange tilfælde kan have en vis rigtighed, er det vigtigt altid at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. De kan foranledige, at redskaber og redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes fx som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller besøgsindtryk. Man må derfor altid holde sig for øje, om det kun er enkelte genstande eller træk i levevis, der er ens flere steder, eller om det er den samlede levemåde.

Et andet område, hvor arkæologerne med tiden har ændret holdning, er, når de skal forklare årsagerne til, at nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at sådanne kulturskift måtte forklares ved indvandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykket. I nyere tid ser man dog oftere sådanne kulturskifter forklaret ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige. Endnu i dag er der mange kulturskifter, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet om stridsøksefolkets eller enkeltgravskulturens mulige indvandring (eller ej) til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet.

Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og i stedet taler om "teknokomplekser" (engelsk: Techno-Complex, en forkortelse for Technology-Complexes) for derved at understrege, at man alene betegner genstandskulturen men ikke nødvendigvis den livsform eller den befolkning (herunder i sproglig eller etnisk/national henseende), der har skabt den.

Kultur som redskab

I den tredje forstand er kultur noget, der kan bruges som en slags redskab, fx til organisatorisk forandring, hvor man ønsker at dyrke eller identificere en bestemt organisationskultur. Organisationskulturer er især blevet analyseret af Geert Hofstede, der har tager udgangspunkt i IBMs medarbejdere.

Poetisk sagt

Kultur er at give, ikke at give ting, men at give følelser og handlingsevne.

Knap så poetisk sagt

"Når jeg hører ordet kultur, spænder jeg hanen på min pistol", er en ofte citeret vending.[b]

Forbilledet for denne radikale kulturpessimisme var bl.a. den tyske filosof Friedrich Nietzsche, hvis lovprisning af det før-kulturelle menneske ofte anses for at være inspiration for den nazistiske ideologi[c], selvom dette ikke var Friedrich Nietzsches hensigt.

Se også

Noter

  1. ^ Når Rousseau foreslog sine samtidige: Revenons à la nature (ofte oversat: "(Lad os vende) tilbage til naturen"), betød det ikke bare en simpel tilbagevenden til "naturtilstanden", men en venden sig til det oprindelige, ægte i mennesket.
  2. ^ Denne vending stammer fra et skuespil fra 1933 (Hanns Johst: Schlageter), men tillægges ofte fejlagtigt enten Hermann Göring eller den tyske propagandaminister Goebbels i nazitidens Tyskland.[kilde mangler]
  3. ^ Ikke blot Nietzsche, men også en række andre tysksprogede filosoffer er – ofte uberettiget – blev tillagt prænazistiske standpunkter.[kilde mangler]

Referencer

  1. ^ Jensen (2013), s.24
  2. ^ Jensen (2013), s.53
  3. ^ Jensen (2013), s.48
  4. ^ Jensen (2013), s.40

Litteratur

  • Jensen, Iben Grundbog i kulturforståelse (2013), Samfundslitteratur, Frederiksberg ISBN, 9788759323335
  • Schein, Edgar E.Organizational Culture and Leadership (1992). San Francisco, Jossey-Bass forlag .

Eksterne henvisninger

Bibliothèque nationale de France

Bibliothèque nationale de France i Paris er et af verden største biblioteker og Frankrigs nationalbibliotek. Det blev grundlagt af Karl 5. og voksede fra 1537, da Frans 1. udstedte en pligtafleveringslov, som bestemte at et eksemplar af alle bøger trykt i Frankrig skulle leveres til hans bibliotek. Biblioteket fik sit nuværende navn under den Franske Revolution i 1795.

Biblioteket er spredt på flere steder med forskellige opgaver i Paris og Frankrig. En ny afdeling blev opført i François Mitterrands præsidentperiode med adresse Quai François-Mauriac i 13. arrondissement i Paris. Den består af en lav og nedsænket afdeling omgivet af fire bogformede højhuse og er opkaldt efter ham, (fransk: Site François Mitterrand).

Creative Commons

Creative Commons (som direkte oversat betyder "kreativ fælled", men i overført betydning er en betegnelse for kreative fælles ressourcer) er en organisation, hvis mål er at udvide spektret af fri kultur ved at gøre flere kreative værker legalt tilgængelige til deling og modifikation.

Creative Commons har blandt andet stillet en række copyleft-licenser til rådighed, der forsøger at definere spektret mellem traditionel ophavsret og public domain (fri benyttelse).

Dansk (sprog)

For alternative betydninger, se Dansk. (Se også artikler, som begynder med Dansk)Dansk er et nordgermansk sprog af den østnordiske (kontinentale) gruppe, der tales af ca. seks millioner mennesker. Det er stærkt påvirket af plattysk. Dansk tales også i Sydslesvig (i Flensborg ca. 20 %) samt på Færøerne og Grønland . Dansk er tæt forbundet med norsk. Både dansk, norsk og svensk er skandinaviske sprog og minder meget om hinanden.

Et kendetegn ved dansk er stød, men sønderjysk og dialekterne på Lolland og Falster mangler til dels stød. På bornholmsk mangler det ganske.

Drama

Drama er en kunstart, der på et teater eller en skærm fortæller en historie med kunstnerens (sangeren, danseren eller skuespilleren) handling, bevægelse, mimik, kropssprog og lyd.

Ordet er græsk og betyder 'at handle'. Det dækker den dramatiske kunst, der udspiller sig mellem kunstnernes modsatrettede hensigter og handlinger som i den græske tragedie og komedie.

Drama kan også betyde:

Et manuskript med teksten til en teaterforestilling

En bog om teaterstykker

En specifik filmgenre

Et fag hvor der undervises i skuespillets håndværk og historie

Et højspændt handlingsforløb i den virkelige verden

Film

For alternative betydninger, se Film (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Film)

Film er en række billeder, der bliver vist så hurtigt, at de skaber en illusion af bevægelse. Oftest er billederne kombineret med lyd og er, skønt ikke meget ældre end hundrede år, en central kunstform i nutiden. Med et umiddelbart forståeligt billedsprog kan film opleves af stort set alle mennesker, og film kan underholde og oplyse. De skabes overalt på kloden og kan lære mennesker at forstå andre kulturer end deres egen. Samtidig er film forretning, og markedsmekanismer spiller ind på en films muligheder og skæbne.

Teknikken blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, læs også filmhistorien. Film kan belønnes med priser til filmfestivaler. Fx er Oscar siden 1929 uddelt til film i talrige kategorier.

Genre

Genre (fransk fra latin "genus" æt, art) bruges især inden for kunstarterne om grupperinger af omtrentligt ensartede udtrykformer. Man tilskriver et værk en genre på baggrund af en vurdering af samspillet mellem form- og indholdsmæssige karaktertræk.

Internet Broadway Database

Internet Broadway Database (IBDb) er en officiel online teaterdatabase over alle Broadway theatre opsætninger og deres medvirkende fra starten af det 18. århundrede til i dag. Databasen opdateres af forskningsafdelingen af "League of American Theatres and Producers" – en handelsorganisation for kommercielle nordamerikanske teatre. Databasen blev oprettet af Karen Hauser i 1995.

Istituto Centrale per il Catalogo Unico

Istituto Centrale per il Catalogo Unico (ICCU) (italiensk: Istituto centrale per il catalogo unico delle biblioteche italiane e per le informazioni bibliografiche) eller på dansk med den samlede betegnelse Centralinstituttet for Unionskataloget for Italienske Biblioteker og for Bibliografisk Information er et statsligt italiensk biblioteksinstitution til systematisering af bibliografiske registreringer, der blev etableret i 1975.

Da Istituto Centrale per il Catalogo Unico blev etableret i 1975 afløste institutionen Centro nazionale per il catalogo unico (National Single Directory Center), der var oprettet i 1951 med det formål at etablere et ensartet systematiseret katalog for alle biblioteker inden for den italienske nation.

Biblioteksinstituttet har hovedcenter i Rom på Biblioteca Nazionale Centrale di Roma, det ene af Italiens to nationalbiblioteker.

Klassifikation

For alternative betydninger, se Klassifikation (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Klassifikation)Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser. Objekter kan være ting, begreber, dokumenter eller hvad som helst. Processen hedder at klassificere og systemet af klasser kaldes et klassifikationssystem eller blot en klassifikation. I stedet for at tale om klasser kan man tale om begreber (begrebssystemer), kategorier m.v.

Klassifikationssystemer er ofte hierarkiske og de kan være udformet som træstrukturer (jf. Træ (datastruktur)). Der er dog en tendens væk fra træ-metaforen og hen i mod bl.a. netværksmetaforen som den dominerende model i klassifikation.

Klassifikation er en dagligdags, såvel som en videnskabelig og professionel aktivitet. Når man vokser op i en kultur lærer man at klassificere genstande i overensstemmelse med denne kultur, fx i nyttedyr, skadedyr og kæledyr eller i klassisk musik og populær musisk osv. Klassifikation er meget grundlæggende for menneskers tænkemåde. I klassifikationen sorterer man alt i kasser, så man kan vide, hvordan man kan forholde sig til fremmede mennesker, nye ting og ukendte fænomener.

Komedie

Komedie er en betegnelse for morsomme teaterstykker og film. Genren stammer fra antikkens Grækenland, hvor den opstod samtidigt med tragedien. I modsætning til den har komedien en lykkelig slutning. Et eksempel er Dantes Den guddommelige Komedie, der ender godt: i himlen.

Genren komedie kan bruges sammen med andre genrer – f.eks. krimikomedie.

I tv findes komedien som sitcom eller dramady.

KulturNav

KulturNav er en norsk cloud-baseret softwaretjeneste, der tillader brugere at oprette, håndtere og distribuere navneautoriteter og terminologi, med særligt fokus på behov fra museer og andre kulturarvinstitutioner. Softwaren udvikles af KulturIT ANS og støttes af Norsk Kulturråd.

Kunstindeks Danmark

Kunstindeks Danmark er det centrale register over kunstværker i statslige og statsanerkendte, danske museer. Registeret, der er det kunsthistoriske sidestykke til Museernes Samlinger, blev grundlagt i 1985 på Statens Museum for Kunst og drives siden 2002 af Slots- og Kulturstyrelsen. Ansvaret for oplysningernes korrekthed påhviler museerne, som indberetter via det webbaserede registrerings- og indberetningssystem, Regin, eller gennem eksport fra egne, lokale databaser. Hensigten med registeret er at tilbyde museerne selv en landsdækkende oversigt, der gør det muligt for dem at prioritere deres indkøb af kunst. Men meningen er i lige så høj grad at give offentligheden et indblik i, hvad museerne har i deres udstillinger og magasiner. Registeret rummer oplysninger om ca. 101.155 værker af danske og udenlandske kunstnere, heraf er godt 34.000 værker forsynet med illustrationsfotos (januar 2010). En digitaliseret udgave af Weilbach: ”Dansk Kunstnerleksikon” fungerer som en integreret del af Kunstindeks Danmark.

Kunstner

Kunstner er en generel betegnelse for en person, der producerer kunst uanset hvilken genre, det drejer sig om. En kvindelig kunstner benævnes tillige kunstnerinde.

Eksempler på kunstnere kan være Picasso, Hemingway, Beethoven eller Bergman.

Manuskriptforfatter

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.En manuskriptforfatter skriver manuskripter til dramaer på film eller tv. Manuskriptforfatteren kan enten basere sit manuskript på en anden forfatters værk, ved fx at bearbejde en roman til dramaform, eller ved at skrive sin egen originale historie.

I Danmark uddannes manuskriptforfattere på Den Danske Filmskole i København. En uddannelse er ikke nødvendig for at skrive eller få godkendt manuskripter. Enhver kan få sit manuskript videreudviklet. Men forfatterne skal have forstand på fortællertyper, dialog, skrivning og formatering.

En manuskriptforfatter sender sit færdige materiale om en film, en tv-serie eller et teaterstykke til et medieproduktionsselskab. Her bliver det vurderet og muligvis læst fra start til slut. Er det ikke formateret efter manuskriptstandard, er det usandsynligt, at det læses.

Bliver manuskriptet valgt til produktion, kan det være, at det stadig skal undergå revisioner, forbedringer og hele omskrivninger. Det gøres typisk af forfattere, der er knyttet til produktionen.

Det kaldes et spec script, når et manuskript er skrevet uopfordret og indsendt i håb om accept. Termen screenplay kan bruges om både film, teater og tv-serier, omend teleplay af og til er ment som et "screenplay til en tv-serie." Et teleplay ligner på flere punkter formateringen fra et screenplay, men har er med specielle formateringselementer pga. reklamepauser.

Netherlands Institute for Art History

Netherlands Institute for Art History (nederlandsk: Rijksbureau voor Kunsthistorische Documentatie) er kunsthistorisk bibliotek og dokumentationscenter i Haag i Holland.

Biblioteket ligger i et større bygningskompleks ved Den Haag Centraal railway station som nabo til Nationaal Archief (nationalarkiverne), Nederlands Letterkundig Museum (litteraturmuseum), Huygens Institute for the History of the Netherlands, Nederlands Muziek Instituut og Koninklijke Bibliotheek (Hollands kgl. Bibliotek).

Det kunsthistoriske bibliotek er hjemsted for verdens største kunsthistoriske center med speciale i dokumentation, arkivalier og bøger om Vestens kunst fra den senere del af middelalderen og frem til nutiden. Der er offentlig adgang til kunstcentret og det tilknyttede bibliotek, og derudover er dele af arkivalierne digitaliseret med adgang via institutionens website.

Den kunsthistoriske centers hovedformål er at indsamle, kategorisere og give adgang til kunsthistorisk forskning, først og fremmest i relation til de klassiske hollandske kunstnere..

Sang

Sang er et bredt begreb inden for musik og digtekunst.

En person der skriver sang er sangskriver og det han/hun gør hedder sangskrivning.

En del dyrestemmer omtales som sang.

Spaniens nationalbibliotek

Spaniens nationalbibliotek (spansk: Biblioteca Nacional de España) er et spansk: Biblioteca Nacional de España folkebibliotek beliggende på Paseo de Recoletos i Madrid. Det er Spaniens største bibliotek og et af de største biblioteker i verden. Biblioteket oprettes i 1712 af Filip V under navnet Biblioteca Real og fik sit nuværende navn i 1836. Den nuværende bygningen er tegnet af Francisco Jareño og opførtes mellem 1866 og 1892.

Sport

Sport som begreb forbindes generelt med konkurrence.

Den internationale sportsorganisation SportAccord definerer ligeledes begrebet "sport" som et begreb, hvor der skal indgå et konkurrencemoment.Sport udøves som regel under fastsatte regler, således at der kan konkurreres enten individuelt eller holdmæssigt mod modspiller(e). Inden for sport opereres der ofte med begrebet 'sportsånd', hvilket vil sige et sindelag der er i overensstemmelse med sportens regler for god opførsel og retfærdigt spil i forbindelse med konkurrencer.[kilde mangler]

Tjekkisk nationalbibliotek

Det nationale bibliotek i den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Národní knihovna České republiky) er Tjekkiets nationalbibliotek.

Nationalbiblioteket blev grundlagt i 1777 og indeholder mere end 7 millioner bøger og skrifter, hvoraf omkring halvdelen findes i nationalbibliotekets hovedafdeling i det historiske bygningskompleks Klementinum i Prag.Den anden halvdel af bogsamlingerne er placeret i arkiver, der er lokaliseret i distriktet Hostivař i den sydøstlige del af Prag.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.