Kongerækken

Disambig bordered fade.svg "Danske konger", "Danske monarker" og "Danske regenter" omdirigeres hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger.
Kongeriget Danmark
National Coat of arms of Denmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Kongeriget Danmark



Andre lande • Politik
Fyrster
Crown icon.svg
Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins(esse)
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Kongelige titler

Kongerækken er den officielle liste over danske regenter gennem tiderne.

Rækken har bestået af mange skiftende slægter, men alle nedstammer fra den første konge i rækken: Gorm den Gamle. (Dog var den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle).

Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiderne, men monarken og kongerækken har stadig en vigtig funktion som nationale samlingspunkter i Danmark.

Den danske kongerække indledes traditionelt med Gorm den Gamle, der var konge fra 930'erne til ca. 958. Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.

Frankiske annaler og krønikeskriveren Adam af Bremens værk har dog bevist eksistensen af ca. 20 konger før Gorm den Gamle. De er ikke medregnet i listen over konger, da artiklen følger den traditionelle kongerække, som den ses på kongehusets egen hjemmeside.[1]

Konger før Gorm den Gamle

Runenstein Gorm 1
Den Lille Jellingsten, rejst af Gorm den Gamle. Han regnes traditionelt for den første konge af Danmark. Men det var mere sandsynligt Harald Blåtand, der (gen)samlede det danske rige.
Jelling gr Stein 3
Den Store Jellingsten, rejst af Harald Blåtand. Stenen beretter, at han "vandt sig hele Danmark". Der er delte meninger om, hvad det betyder.

Gorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning: Før man nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.

Nyere tiders historieforskning i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 15 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet[note 1], Adam af Bremens værk medtager 5 andre konger fra 900-tallet[note 2] (hvoraf to: Gnupa og Sigtryg (de såkaldte "Hedeby-konger") også nævnes på Hedeby-stenene) og missionærbiografien Willibrords levned nævner en enkelt konge (ved navn Ongendus).

Men man lader ofte være med at medtage disse 20 konger i kongerækken, dels fordi man normalt anvender kongehusets kongerække[1], der følger traditionen med Gorm den Gamle; og også fordi der er uklarhed over, hvorvidt disse konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.

De danske kongers kontrol af "Danernes mark"

Mange historikere mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Harald erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)

Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland.[2] Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").

Teorien om Haralds Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet ruiner efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling. Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.[3]

Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger de fleste at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, der bruger ordet "Danmark" om deres riger.

Knud 1.

Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.[4]

Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:

Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud[1], hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.

Kongerækken

Kongerækken gælder disse områder:

Jellingdynastiet

Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde sit kongesæde. Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.

Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet.[note 3]

Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter, men de fleste portrætter i afsnittet er ikke samtidige (normalt fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.

Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet
Gorm den Gamle 1800-tallsmaleri af August Thomsen: "Thyra Dannebod meddeler Kong Gorm den Gamle Underretning om hans Søn Knuds Død" Slutningen af 800-tallet evt. mellem 908 og 918.[5]


Søn af Hardeknud

Ukendt
(Nævnes første gang i 936)
Antagelig død 958
Begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke
Harald Blåtand Kong Haralds dåb Fødselsår: ?
Søn af Gorm den Gamle
og Thyra Dannebod
Konge 958
ved Gorm den Gamles død

fungerede som regent (eller medkonge ?) i adskillige år af faderen Gorms alderdom
Død 1. november år 985, 986 eller 987[6]
Angiveligt begravet i Roskilde Domkirke[7]
(En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde)
Svend Tveskæg Svend Tveskæg på maleri fra 1200-tallet Ca. 960
Søn af Harald Blåtand
og Gunhild eller Tove
Konge 986 eller 987[8]
ved Harald Blåtands død
Død 3. februar 1014
i Lincoln i England
ca. 54 år gammel
Begravet først i York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark
"som han selv havde ladet opføre"
Harald 2. Harald 2 ukendt kunstner 1685 Ca. 989
Søn af Svend Tveskæg
og Gunhild af Polen
Konge 1014
ved Svend Tveskægs død
Død ca. 1018[9]
ca. 29 år gammel
Knud den Store
Samtidig tegning af Knud Ca. 995
Søn af Svend Tveskæg
og Gunhild af Polen
Konge 1019
efter Harald 2.s død
Død 12. november 1035
i Shaftesbury i Dorset
ca. 40 år gammel
Begravet i domkirken i Winchester.
Hardeknud Hardeknud 1018 i England
Søn af Knud den Store
og Emma af Normandiet
Konge 1035
ved Knud den Stores død[10]
Død 8. juni 1042
i England
ca. 24 år gammel
Begravet i domkirken i Winchester.
Magnus den Gode Magnus og Åsmund Granskjellsson 1024 i Norge
Søn af Olav den hellige og frillen Alvhild.
Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle
Konge 1042
ved Hardeknuds død[11]
Død 25. oktober 1047
Sjælland
ca. 23 år gammel
Ukendt gravsted. Mindetavle ved Nidarosdomen i Trondheim[12]
Svend Estridsen Svend Estridsen Ca. 1019 el. 1020
Søn af Ulf jarl
og Estrid Svendsdatter
Konge 1047
ved Magnus den Godes død[13]
Død 28. april 1076[14][15]
på gården Søderup ved Aabenraa
ca. 56-57 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke[7]
Harald Hen
Harald Hen Ca.1040 el. 1041[16]
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 1076
ved Svend Estridsens død
Udråbt til konge i 1076
på landstinget på Sjælland
Død 17. april 1080
39-40 år gammel
Begravet i Dalby Kirke i Skåne.
Knud den Hellige Knud den Hellige efter altertavle fra Næstved Ca. 1042 el. 1043[17]


Illegitim søn af
Svend Estridsen

Konge 17. april 1080
ved Harald Hens død
Myrdet 10. juli 1086
i Odense
43-44 år gammel
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Oluf Hunger Oluf Hunger Ca. 1050
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 10. juli 1086
ved Knud den Helliges død[18]
Død 1095
ca. 45 år gammel
Erik Ejegod Erik 1. Ejegod Mellem 1055 og 1060[19]


Illegitim søn af
Svend Estridsen

Konge 18. august 1095
ved Oluf Hungers død
Død 10. juli 1103
Cypern[20]
43-48 år gammel
Begravet på Cypern. (Mindetavle)
Niels Kong Niels Ca. 1065
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 1104
ved buddet om
Erik Ejegods død[21]
Død 25. juni 1134
i Slesvig
ca. 69 år gammel
Begravelsessted er ukendt, men det antages at kunne være Slesvig Domkirke
Erik Emune Erik Emune Ca. 1090
Illegitim søn af Erik Ejegod
Konge 25. juni 1134
ved kong Niels død[22]
Dræbt 18. september 1137
på tingmøde
i Urnhoved ved Ribe
ca. 47 år gammel
Begravet i Ribe Domkirke
Erik Lam Erik Lam Mellem ca. 1110[23] og 1120
Søn af Håkon Sunnivasson (oldebarn af Magnus d. Gode) og Ragnhild (datter af Erik Ejegod)
Konge 1137
ved Erik Emunes død
1146
Abdicerede på
grund af sygdom.
Død 27. august 1146
i Odense
mellem ca. 36 og 46 år gammel
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[24]
Svend Grathe Svend Grathe Ca. 1125
Illegitim søn af
Erik Emune
Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store
Konge på Sjælland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Knud 5.
og Valdemar den Store[25]
Dræbt 23. oktober 1157
af en bonde i en mose tæt ved
Slaget på Grathe Hede
mod Valdemar den Store
ca. 32 år gammel
Begravet ved Grathe Kapel[26]
Knud 5. Mønt med kong Knuds stiliserede billede på Ca. 1125 el. 1129
Søn af Magnus den Stærke
og Rikissa af Polen
Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store
Konge i Jylland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Svend Grathe
og Valdemar den Store[27]
Dræbt 9. august 1157
af Svend Grathe
i Roskilde
ca. 28-32 år gammel
Valdemar den Store Statue af kong Valdemar i Ringsted 14. januar 1131
Søn af Knud Lavard
og Ingeborg af Novgorod
Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe
Konge i Sønderjylland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Knud 5.
og Svend Grathe
Konge over hele Danmark
23. oktober 1157
ved Svend Grathes død[28]
Død 12. maj 1182
i Vordingborg
51 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Knud 6. Kong Knuds segl 1162 el. 1163[29]
Søn af Valdemar den Store
og Sofia af Minsk
Konge 12. maj 1182
ved Valdemar den Stores død
Død 1202
39-40 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Valdemar Sejr Udsnit af Valdemar Sejrs segl 9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170[30]
Søn af Valdemar den Store
og Sofia af Minsk
Konge 12. november 1202
ved Knud 6.s død
Død 27. eller 28. marts[30] 1241 i Vordingborg
70 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Erik Plovpenning Erik Plovpenning fremstillet på kalkmaleri i Sankt Bendts Kirke i Ringsted (ca. 1300) 1216
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241
ved Valdemar Sejrs død[31]
Dræbt 9. eller 10. august 1250[32]
af Abel i Slesvig
ca. 34 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Abel Kong Abel Ca. 1218
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal[33]
Konge 10. august 1250
ved Erik Plovpennings død
Dræbt 29. juni 1252
Ejderstedt
ca. 34 år gammel
Begravet i Slesvig Domkirke
Christoffer 1. Maleri fra ca. 1575 i Ribe Domkirke 1219
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Konge 29. juni 1252
ved Abels død[34]
Død 29. maj 1259[35]
ca. 40 år gammel
Begravet i Ribe Domkirke
Erik Klipping Erik Klipping. Miniature fra 1282, efter original i Tallinn, Estland. 1249 på Lolland
Søn af Christoffer 1.
og Margrete Sambiria
Konge 29. maj 1259
ved Christoffer 1.s død[36]
Dræbt 22. november 1286[37]
i Finderup i Jylland
ca. 37 år gammel
Begravet i Viborg Domkirke
Erik Menved Erik Menveds segl 1274
Søn af Erik Klipping
og Agnes af Brandenburg
Konge 22. november 1286
ved Erik Klippings død[38]
Død 13. november 1319[39]
ca. 45 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Christoffer 2. Christoffer 2.'s gravmæle i Sorø Klosterkirke 29. september 1276
Søn af Erik Klipping
og Agnes af Brandenburg[40]
Konge 1. periode 25. januar 1320
hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død
Afsat 1326
Valdemar 3.
Valdemar 3.s segl 1314 eller 1315[41]


Søn af Erik 2. af Sønderjylland
og Adelheid af Holsten-Rendsburg

Konge 7. juni 1326
Hyldet på landstinget i Viborg
som marionetkonge efter
Christoffer 2.s afsættelse
Abdicerede, 1330
som 15-16 årig
Død 1364
49-50 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Christoffer 2. Christoffer 2.'s gravmæle i Sorø Klosterkirke Konge 2. periode 1330
efter Valdemar 3.s abdikation
Død 2. august 1332[42][43]
i Nykøbing Falster[44][43]
55 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340.
Valdemar Atterdag Valdemar Atterdag. Kalkmaleri fra Skt. Peders Kirke i Næstved, malet kort efter kongens død Ca. 1320 el. 1321[45]


Søn af Christoffer 2.
og Eufemia af Pommern

Udråbt til konge 23. juni 1340
på Viborg landsting
Død 24. oktober 1375
Gurre Slot ved Helsingør[46]
54-55 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Oluf 2. Kong Olufs segl December 1370[47]
Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete I og Håkon 6.
Konge 1376
efter Valdemar Atterdags død
Død 3. august 1387
Falsterbohus[48]
16 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Margrete 1.
Originalbuste af dronning Margrethe (muligvis forarbejde?) - til daglig udstillet i såvel Kalmar (Kalmar Slot) som i Lübeck (St. Annen-Museum) Forår 1353 i Søborg.
Datter af Valdemar Atterdag
og Helvig af Slesvig
Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376.
Regent 23. august 1387 ved Olavs død.
Fra 23. juli 1396 samregent med Erik af Pommern[49]
Død 28. oktober 1412
(af pest ?) på sit skib
i havnen i Flensborg
59 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke
Erik af Pommern
Udsnit af portræt af Erik af Pommern. Maleri fra det 15. århundrede - original udstillet på Gripsholm Slot der huser Svenska statens porträttsamling. 1382
Søn af hertug
Vartislav 7. af Pommern
og Maria af Mecklenburg
Konge fra 1. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død[50]
Afsat og forvist. 23. juni 1439
Død 3. maj 1459
i Pommern
ca. 77 år gammel
Begravet i Vor Frue Kirke i Darłowo[51], Polen
Christoffer af Bayern Udsnit af samtidigt portræt af Christoffer af Bayern 26. februar 1416 eller 1418[52]
Søn af hertug Johan af Pfalz
og Erik af Pommerns
søster Katarina af Pommern
Konge 9. april 1440
valgt efter kong Eriks afsættelse[53]
Død 6. januar 1448
i Helsingborg i Skåne
31-32 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke
Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet

Huset Oldenborg

I løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.

Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.

Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet
Christian 1. Christian 1. gengivet 1474 af Andrea Mantegna på fresko i Palazzo Ducale i Mantua. 1426
Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg
og Hedevig af Holsten
Konge 1. september 1448
valgt efter kong Christoffer af Bayerns død
Død 21. maj 1481Københavns Slot
55 år gammel
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke
Hans Figur af kong Hans fra altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense udført af Claus Berg ca. 1530. 2. februar 1455
Aalborghus Slot i Ålborg
Søn af Christian 1.
og Dorothea af Brandenburg
Konge 21. maj 1481
ved Christian 1.s død
Død 20. februar 1513
på Aalborghus Slot
58 år gammel
Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i Odense
Christian 2. Christian 2. efter maleri fra 1521, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. 1. juli 1481
Nyborg Slot i Nyborg
Søn af kong Hans
og Christine af Sachsen
Konge 20. februar 1513
ved kong Hans' død
Afsat og forvist
13. april 1523
Død 25. januar 1559
77 år gammel
i fængsel på
Kalundborg SlotSjælland
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[54]
Frederik 1. Frederik 1. af Danmark og Norge malet 1539. 7. oktober 1471
Haderslevhus
Søn af Christian 1.
og Dorothea af Brandenburg
Konge 13. april 1523
ved Christian 2.s afsættelse
Død 10. april 1533
Gottorp Slot
61 år gammel
Begravet i Slesvig Domkirke
Christian 3. Christian 3. af Danmark og Norge malet 1550. 12. august 1503
på Gottorp Slot
Søn af Frederik 1.
og Anna af Brandenburg
Valgt til konge 4. juli 1534
efter Frederik 1.s død
Død 1. januar 1559
Koldinghus
i Kolding
55 år gammel
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 2. Udsnit af portræt af Frederik 2. malet 1581 af Hans Knieper. 1. juli 1534
Haderslevhus
Søn af Christian 3.
og Dorothea af
Sachsen-Lauenburg
Konge 1. januar 1559
ved Christian 3.s død
Død 4. april 1588
i Antvorskov Kloster
53 år gammel
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 4. Christian IV malet 1611-1616 af Pieter Isaacsz. 12. april 1577
Frederiksborg Slot
Søn af Frederik 2.
og Sophie af Mecklenburg
Konge 4. april 1588
ved Frederik 2.s død
Død 28. februar 1648
Rosenborg Slot
70 år gammel
Begravet i Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 3. Frederik 3. - maleri af Paul Prieur fra 1663 18. marts 1609
på Haderslevhus
Søn af Christian 4.
og Anna Cathrine af Brandenburg
Konge 6. juli[55] 1648
ved Christian 4.s død
Død 9. februar 1670
Københavns Slot
60 år gammel
Begravet i Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 5. Christian V of Denmark 15. april 1646
Duborg Slot i Flensborg
Søn af Frederik 3.
og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Konge 9. februar 1670
ved Fredrik 3.s død
Død 25. august 1699
Københavns Slot
53 år gammel
som følge
af en jagtulykke året forinden
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Frederik 4. Frederik den 4 11. oktober 1671
Københavns Slot
Søn af Christian 5.
og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Konge 25. august 1699
ved Christian 5.s død
Død 12. oktober 1730
Odense Slot
59 år gammel
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Christian 6. Christian 6 30. november 1699
Københavns Slot
Søn af Frederik 4.
og Louise af
Mecklenburg-Güstrow
Konge 12. oktober 1730
ved Frederik 4.s død
Død 6. august 1746
Hirschholm Slot
46 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 5. Portrait King Frederik V by Pilo 31. marts 1723
Københavns Slot
Søn af Christian 6.
og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Konge 6. august 1746
ved Christian 6.s død
Død 14. januar 1766
Christiansborg Slot i København
42 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 7. Christianviidenmark 29. januar 1749
Christiansborg Slot
Søn af Frederik 5.
og Louise af Storbritannien
Konge 14. januar 1766
ved Fredrik 5.s død
Død 13. marts 1808
i Rendsborg
59 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 6. Fiedrichvidenmark 28. januar 1768
Christiansborg Slot
Søn af Christian 7.
og Caroline Mathilde af Storbritannien
Regent 14. april 1784
ved Christian 7.s sygdom
Konge 13. marts 1808
ved dennes død
Død 3. december 1839
Amalienborg
i København
71 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 8. Christianviiidenmark 18. september 1786
Christiansborg Slot
Søn af Arveprins Frederik
og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Konge 3. december 1839
ved Fredrik 6.s død
Død 20. januar 1848
på Amalienborg
61 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 7. Frederik VII af August Schiøtt 6. oktober 1808
på Amalienborg
Søn af Christian 8.
og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Konge 20. januar 1848
ved Christian 8.s død
Død 15. november 1863
i Glücksborg
55 år gammel
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke
Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet

Huset Glücksburg

I midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til kongens faster Louise Charlotte af Danmarks' søn Frederik af Hessen, der var oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.

I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian derefter bestige tronen som Christian 9.

Navn Billede Født Tiltrådte Død Begravet
Christian 9. Maleri af Christian IX af Henrik Olrik. 8. april 1818
på Gottorp Slot
Søn af hertug
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
og Louise Karoline af Hessen-Kassel
Konge 15. november 1863
efter Frederik 7.s død
Død 29. januar 1906
på Amalienborg slot
87 år gammel
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 8. Maleri af Frederik VIII fra 1909 malet af Otto Bache. 3. juni 1843
i Det Gule Palæ i København
Søn af Christian 9.
og Louise af Hessen-Kassel
Konge 29. januar 1906
ved Christian 9.s død
Død 14. maj 1912
i Hamborg
68 år gammel
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 10. Maleri af Christian X fra genforeningen 1920 malet af Heinrich Dohm. 26. september 1870
Charlottenlund Slot
Søn af Frederik 8.
og Louise af Sverige-Norge
Konge 14. maj 1912
ved Frederik 8.s død
Død 20. april 1947
på Amalienborg slot
76 år gammel
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 9. Frederik 9., 1947 kort efter trontiltrædelsen. 11. marts 1899
Sorgenfri Slot
Søn af Christian 10.
og Dronning Alexandrine
Konge 20. april 1947
ved Christian 10.s død
Død 14. januar 1972
i København
72 år gammel
Begravet på Frederik 9.s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke
Margrethe 2. Drottning Margrethe av Danmark 16. april 1940
på Amalienborg
Datter af Frederik 9.
og Dronning Ingrid
Regerende dronning 14. januar 1972
ved Frederik 9.s død
Navn Billede Født Tiltrådte Død Begravet

Tronfølger

Navn Billede Født
Kronprins Frederik Frederik, Crown Prince of Denmark 26. maj 1968
Rigshospitalet
Søn af Margrethe 2.
og Prins Henrik
Navn Billede Født

Prinser og prinsesser i tronfølgen (udover tronfølgeren)

Navn Billede Født Myndig Fulde navn
Prins Christian 15. okt 2005

på Rigshospitalet

søn af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Prinsesse Isabella 21. april 2007

på Rigshospitalet

datter af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Prins Vincent 8. januar 2011

på Rigshospitalet

søn af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Prinsesse Josephine 8. januar 2011

på Rigshospitalet

datter af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Prins Joachim Prins Joachim av Danmark 7. juni 1969

på Rigshospitalet

søn af Margrethe 2.

og Prins Henrik

07.06.1987
Prins Nikolai 28. august 1999

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Grevinde Alexandra

28.08.2017
Prins Felix 22. juni 2002

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Grevinde Alexandra

Prins Henrik 4. maj 2009

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Prinsesse Marie

Prinsesse Athena 24. januar 2012

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Prinsesse Marie

Prinsesse Benedikte Princess Benedikte of Denmark -2 29. april 1944

på Amalienborg slot

datter af Frederik 9.

og dronning Ingrid

29.04.1962

Efter regeringstid

Christian 4 som gammel
Den ældre Christian 4. Danmarks hidtidige længst regerende monark. Malet af Karel van Mander III.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Fiedrichvidenmark
Frederik 6. var Danmarks næstlængst regerende monark, hvis man tæller hans regeringstid som kronprinsregent med.
1818 Christian-05
Christian 9. var Den Glücksburgske slægts længst regerende mandlige monark og den fjerdelængst regerende danske monark.
Eryk I Pomorski Darłowo
Erik af Pommern var Den længst regerende monark før den oldenborgske slægt kom på tronen. Han var konge af Danmark, Norge og Sverige.
Christianviidenmark
Christian 7. var en af Danmarks længst regerende monarker, men i slutningen af perioden regerede hans søn Frederik 6. på hans vegne.
Dronning Margrethe II (crop)
Den nuværende monark, Margrethe 2., ligger som nr. 3 på listen og har regeret i over 45 år
Valdemar sejr
Valdemar Sejr regerede meget længe, selvom han blev konge efter sin ældre bror Knud 6.
Christian X of Denmark cph.3b31328
Christian 10. fik regeret mere end 30 år, da hans far døde efter kun få år som konge.
Waldemar IV Otherday of Denmark c 1375
Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere 35 år
Erik menved cropped
Erik Menved er nr. 11 i rækken af længst regerende (nr. 10 siden Harald Blåtand i 900-tallet) med 32 år
Olavs gravsten Sorø
Oluf 2. besad kongeværdigheden i godt 11 år og er dermed måske den længst regerende af de konger, der døde før de fyldte 30 år

Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været mange borgerkrige i den danske kongerækkes historie (eks. mellem Svend Estridsens sønner), og mange kongemord, hvilket, nogen steder, har ført til en del temmelig lave regeringlængder; den nederste på listen (af konger der har regeret siden Gorm d. Gamle), Abel regerede kun lidt under 2 år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.

Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.

Navn Regeringstid Regeringsperiode
Christian 4. 59 år og 330 dage 4. april 158828. februar 1648
Frederik 6. *) 55 år og 233 dage
(31 år og 265 dage)
14. april 17843. december 1839
(13. marts 18083. december 1839)
Margrethe 2. 47 år og 248 dage 14. januar 1972
Erik af Pommern 43 år og 203 dage 1. januar 139623. juni 1439
Christian 9. 42 år og 75 dage 15. november 186329. januar 1906
Christian 7. 42 år og 59 dage 14. januar 176613. marts 1808
Horik 1. (Erik 1.) ca. 40 år 813/814854
Valdemar Sejr 38 år og 201 dage 23. oktober 120212. maj 1241
Valdemar Atterdag 35 år og 185 dage 22. april 134024. oktober 1375
Christian 10. 34 år og 341 dage 14. maj 191220. april 1947
Erik Menved 32 år og 356 dage 22. november 128613. november 1319
Christian 1. 32 år og 262 dage 1. september 144821. maj 1481
Hans 31 år og 275 dage 21. maj 148120. februar 1513
Frederik 4. 31 år og 48 dage 25. august 169912. oktober 1730
Niels 29/30 år 110425. juni 1134
Christian 5. 29 år og 197 dage 9. februar 167025. august 1699
Frederik 2. 29 år og 94 dage 1. januar 15594. april 1588
Harald Blåtand 27/28/29 år 958 – ca. 985/86/87
Svend Estridsen 28 år 104728. april 1076
Valdemar den Store **) 27/28 år 115412. maj 1182
Erik Klipping 27 år og 177 dage 29. maj 125922. november 1286
Margrete 1. 25 år og 79 dage 10. august 138728. oktober 1412
Frederik 9. 24 år og 269 dage 20. april 194714. januar 1972
Christian 3. 24 år og 181 dage 4. juli 15341. januar 1559
Gorm den Gamle 22+ år Før 936958
Frederik 3. 21 år og 218 dage 6. juli 16489. februar 1670
Knud 6. 20 år og 184 dage 12. maj 118212. november 1202
Frederik 5. 19 år og 161 dage 6. august 174614. januar 1766
Svend Tveskæg 18/19/20 år 985/86/873. februar 1014
Knud den Store 16 år 101912. november 1035
Christian 6. 15 år og 298 dage 12. oktober 17306. august 1746
Frederik 7. 15 år og 299 dage 20. januar 184815. november 1863
Svend Grathe 11 år 114623. oktober 1157
Oluf 2. 11 år og 92 dage 3. maj 13763. august 1387
Knud 5. 10 år 11469. august 1157
Christian 2. 10 år og 52 dage 20. februar 151313. april 1523
Frederik 1. 9 år og 362 dage 13. april 152310. april 1533
Erik Plovpenning 9 år og 135 dage 28. marts 124110. august 1250
Oluf Hunger 9 år og 39 dage 10. juli 108618. august 1095
Christoffer 2. ***) 8/9 år 25. januar 13207. juni 1326
13292. august 1332
Erik Lam 8 år 18. september 11371146
Christian 8. 8 år og 48 dage 3. december 183920. januar 1848
Erik Ejegod 7 år og 326 dage 18. august 109510. juli 1103
Christoffer af Bayern 7 år og 272 dage 9. april 14406. januar 1448
Christoffer 1. 6 år og 334 dage 29. juni 125229. maj 1259
Hardeknud 6 år og 208 dage 12. november 10358. juni 1042
Frederik 8. 6 år og 106 dage 29. januar 190614. maj 1912
Knud den Hellige 6 år og 84 dage 17. april 108010. juli 1086
Magnus den Gode 5 år og 139 dage 8. juni 104225. oktober 1047
Harald 2. 4 år 3. februar 10141018
Harald Hen 3 år og 355 dage 28. april 107617. april 1080
Erik Emune 3 år og 85 dage 25. juni 113418. september 1137
Valdemar 3. 3 år 7. juni 13261329
Hemming 2 år 810812
Abel 1 år og 324 dage 10. august 125029. juni 1252
Ring eller Anulo nogle måneder (eller kortere) 812812

*) Frederik 6. regeringstal medregner perioden, hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7.s navn. Han var først konge af navn 13. marts 1808 ved sin fars død og har officielt regeret i 31 år og 265 dage.

**) Valdemar den Store var enekonge i 24 år og 201 dage fra d. 23. oktober 1157 og indtil sin død d. 12. maj 1182.

***) Christoffer 2. regerede 2 gange, de er her vist lagt sammen.

Den nuværende monark

Skulle Margrethe 2. stadigvæk regere den:

  • 4. september 2027, i en alder af 87, vil hendes regeringstid opnå Frederik 6.s samlede regentperiode på 55 år og 233 dage.
  • 10. december 2031, i en alder af 91, vil hun passere Danmarks hidtil længst regerende monark, Christian 4.

Stamtræ

Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge

Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget.

Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.

Jellingdynastiet

Den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.

 
 
 
 
 
 
Hardeknud
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gorm den Gamle
 
Thyra Dannebod
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Knud Danaast
 
Gunhild[56]
 
Harald Blåtand
 
Tove[57]
 
Gunhild Kongemor[58]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gunhild
 
Thyra
 
Gunhild af Polen
 
Svend Tveskæg
 
Sigrid Storråde
 
 
 
 
 
 
 
Sigurd Syr
 
Åsta
 
Harald Grenske
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald 2.
 
Ælfgifu
 
Knud den Store
 
Emma
 
Ulf Jarl
 
Estrid
 
 
 
Harald Hårderåde
 
 
Olav den Hellige
 
Astrid
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald Harefod
 
Svend Knutsson
 
Gunhild
 
Hardeknud
 
Asbjørn
 
Gunhild
 
Svend Estridsen
 
Thora
 
 
Magnus den Gode
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Svend Korsfarer
 
Harald Hen
 
Sigrid
 
Knud den Hellige
 
Oluf Hunger
 
Erik Ejegod
 
Dronning Bodil
 
Benedikt
 
Bjørn
 
Svend
 
Gorm
 
Ømund
 
Ubbe
 
Niels
 
Margrete Fredkulla
 
Knud Magnus
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald Kesja
 
Hakon Jyde
 
Ragnhild[59]
 
Benedikt
 
Erik Emune
 
Thunna
 
Knud Lavard
 
Ingeborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Magnus den Stærke
 
Richiza
 
Inge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik Lam
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Svend Grathe
 
Kirsten
 
Tove
 
Valdemar den Store
 
Sofia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Knud 5.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christoffer af Slesvig
 
Ingeborg
 
Knud 6.
 
Richiza
 
Dronning Dagmar
 
Valdemar Sejr
 
Berengária af Portugal
 
Helene
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar den Unge
 
Knud Hertug
 
Niels af Halland
 
Erik Plovpenning
 
Abel
 
Mechtilde
 
Christoffer 1.
 
Margrete Sambiria
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar 3. af Slesvig
 
Erik
 
Margrete af Rügen
 
Abel
 
Erik Klipping
 
Agnes af Brandenburg
 
Mechtilde
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik
 
Valdemar 4. af Slesvig
 
Elisabeth af Lauenburg
 
Erik Menved
 
Christoffer 2.
 
Eufemia af Pommern
 
Margrete
 
Nicolaus af Werle
 
Richiza
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik 2. af Sønderjylland
 
Adelheid af Holsten
 
Erik
 
Otto
 
Margrete
 
 
Valdemar Atterdag
 
Johan af Werle
 
Gerhard 3. af Holsten
 
Sophie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Valdemar 3.
 
Dronning Helvig
 
 
Christoffer af Lolland
 
Margrete
 
Henrik af Mecklenburg
 
Ingeborg
 
Håkon 6.
 
Margrete 1.
 
Mathilde
 
Henrik 2. af Holsten
 
Ingeborg
 
Klaus
 
Adolf
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Albrecht 2. af Holsten
 
Vratislav 7. af Pommern
 
Maria
 
Ingeborg
 
Datter
 
Oluf 2.
 
Mathilde
 
Gerhard 6. af Holsten
 
Elisabeth
 
Albrecht 2. af Holsten
 
Henrik 3. af Holsten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Erik af Pommern
 
Johann 1. af Neumarkt
 
Catharina
 
 
 
 
 
 
 
Henrik 4. af Holsten
 
Ingeborg
 
Didrik den Lykkelige
 
Hedevig
 
Adolf 8. af Holsten
 
Gerhard 7. af Holsten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christoffer af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adelheid
 
Christian 1.
 
Moritz 5. af Oldenburg
 
Gerhard den Modige

Oldenborgske slægt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 1.
 
Dorothea af Brandenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hans
 
Christine af Sachsen
 
Margrete
 
Anna af Brandenburg
 
Frederik 1.
 
Sophie af Pommern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 2.
 
Elisabeth af Habsburg
 
Elisabeth
 
Christian 3.
 
Dorothea af Lauenburg
 
Dorothea
 
Hans den Ældre
 
Elisabeth
 
Adolf af Gottorp
 
Frederik
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dorothea
 
Christine
 
Anna
 
Frederik 2.
 
Sophie af Mecklenburg
 
Magnus af Øsel
 
Elisabeth af Grubenhagen
 
Hans den Yngre
 
Agnes Hedvig af Anhalt
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Elisabeth
 
Anna
 
Christian 4.
 
Anna Cathrine af Brandenburg
 
Ulrik
 
Augusta
 
Hedevig
 
Hans
 
Christian af Ærø
 
Alexander af Sønderborg
 
Dorothea af Schwarzburg
 
Frederik af Nordborg
 
Hans Adolf af Nordborg
 
Philip af Glücksburg
 
Joachim Ernst af Plön
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Prins Christian
 
Frederik 3.
 
Sophie Amalie af Braunschweig
 
Ulrik
 
Hans Christian af Sønderborg
 
Alexander Henrik af Sønderborg
 
Ernst Günther 1. af Augustenborg
 
Georg Frederik af Sønderborg
 
Sidonia af Delmenhorst
 
August Philip af Beck
 
Marie Sybille af Saarbrücken
 
Sophie Katharina
 
Philip Ludvig af Wiesenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 5.
 
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
 
Anna Sophie
 
Frederikke Amalie
 
Vilhelmine Ernestine
 
Ulrikke Elenora
 
Prins Jørgen
 
Sophie Louise
 
August af Beck
 
Frederik Ludvig af Beck
 
Louise Charlotte
 
Dorothea Amalia
 
Sofie Elisabeth
 
Sophie Eleonore
 
Maximilian Wilhelm
 
Anton Günther
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 4.
 
Louise af Güstrow
 
Christian
 
Sophie Hedevig
 
Carl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 6.
 
Sophie Magdalene af Kulmbach
 
Charlotte Amalie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Peter August Frederik af Beck
 
Sophie af Phillipsthal
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Storbritannien
 
Frederik 5.
 
Juliane Marie af Wolfenbüttel
 
Prinsesse Louise
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Anton August
 
Frederikke von Dohna
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 7.
 
Caroline Mathilde af Storbritannien
 
Sophie Magdalene
 
Vilhelmine Caroline
 
Carl af Hessen-Kassel
 
Louise
 
Arveprins Frederik
 
Sophie Frederikke af Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Karl Ludvig
 
Frederikke
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 6.
 
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
Juliane
 
Christian af Hessen-Kassel
 
Louise Karoline
 
Christian 8.
 
Charlotte Frederikke
 
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
 
Louise Charlotte
 
Arveprins Ferdinand
 
Frederikke
 
Louise
 
Vilhelm af Glücksburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Caroline
 
Vilhelmine Marie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 7.
 
Marie
 
Louise
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
Augusta
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie
 
Frederikke
 
Carl af Glücksburg
 
Frederik af Glücksburg
 
 
Vilhelm af Glücksburg
 
Christian 9.
 
Louise
 
Julius af Glücksburg
 
Hans af Glücksburg
 
Nikolaus af Glücksburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Glücksburgske slægt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9.
 
Louise
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 8.
 
Louise
 
Alexandra af Danmark
 
Georg 1. af Grækenland
 
Dagmar
 
Prinsesse Thyra
 
Prins Valdemar
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian 10.
 
Alexandrine
 
Haakon 7. af Norge
 
Prinsesse Louise
 
Prins Harald
 
Helena af Glücksburg
 
Prinsesse Ingeborg
 
Prinsesse Thyra
 
Prins Gustav
 
Prinsesse Dagmar
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 9.
 
Ingrid
 
Arveprins Knud
 
Caroline-Mathilde
 
Prinsesse Feodora
 
Prinsesse Alexandrine-Louise
 
Prins Gorm
 
Oluf af Rosenborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Henrik
 
Margrethe 2.
 
Prinsesse Benedikte
 
Dronning Anne-Marie
 
Prinsesse Elisabeth
 
Ingolf af Rosenborg
 
Christian af Rosenborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kronprins Frederik
 
Mary
 
 
 
 
 
 
 
Alexandra
 
Prins Joachim
 
Marie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Prins Christian
 
Prinsesse Isabella
 
Prins Vincent
 
Prinsesse Josephine
 
Prins Nikolai
 
Prins Felix
 
Prins Henrik
 
Prinsesse Athena

Kongemagtens styreformer gennem tiden

Frederik3ofdenmark
Frederik 3. bekendtgjorde en arvefølgeforordning i 1660, der gjorde Danmark til et arveligt monarki. Samtidig indførtes enevælden hvorved kongen fik hele magten.
Firekonger
De fire første konger af den Glücksburgske slægt, der trådte til næsten lige efter folkestyrets indførsel.
(Til venstre Christian 9., til højre Frederik 8., bagerst Christian 10. og forrest Frederik 9.)

Kongen (eller dronningen) har altid været et nationalt samlingspunkt, og det er også regentens vigtigste opgave i dag. Kongen har dog før haft meget magt, og er gået fra at være valgt og styret af adelsmænd, derefter få den uindskrænkede magt, for til sidst at blive folkets samlingspunkt og Danmarks upolitiske diplomat.

Valgkongedømme

Indtil 1660 var Danmark et valgkongedømme; kongen blev valgt af folket selv. Fordi kongen blev valgt, kunne alle i teorien blive konger, men stormændene holdt sig som regel til den ældste søn af den forhenværende konge. Dette var muligvis fordi, man anså kongeslægten for at være guddommeligt udvalgt[60]; og de danske konger hævdede da også at stamme fra Skjold, der skulle have været søn af den nordiske gud Odin (derfor kaldte de danske konger sig undertiden skjoldunger). Så selvom riget var et valgkongedømme, var det stadig vigtigt at den samme slægt blev på tronen.

Da valgkongedømmet ikke havde nogen fast tronfølgelov var kongeværdigheden heller ikke begrænset til mandslinjen. Svend Estridsen kunne derfor godt blive konge, selvom han nedstammede fra Svend Tveskæg gennem sin mor og ikke sin far,[61] og Margrete 1. kunne blive regent, selvom hun var en kvinde.

Det var en gammel tradition, at kongerne skulle vælges på de tre landsting i Viborg, Ringsted og Lund (ét ting i Jylland, Sjælland og Skånelandene). Denne procedure betød, at der kunne være op til tre konger samtidig ved en deling af riget. En sådan deling skete i 1154, da Svend Grathe, Knud 5. og Valdemar den Store delte riget mellem sig.

Valgretten tilkom alle frie, våbenføre mænd[60], men i 1200-tallet blev Rigsrådet dannet. Rigsrådet var en forsamling af højst 30 af de mest magtfulde stormænd i Danmark. Dette betød en indskrænkning af valgkredsen, og stormændene kunne dermed lettere få valgt en konge efter deres forgodtbefindende. I 1282 under Erik Klipping blev håndfæstningen indført. Kongen skulle altid underskrive håndfæstningen, hvori han lovede gode kår til folket (og især til stormændene, der forhandlede med kongen om håndfæstningen). Stormændenes formål med håndfæstningen var dog først og fremmest at begrænse kongens magt og holde fast på stormændenes privilegier, da kongen risikerede afsættelse, hvis han brød den.[62]

Kongens magt var på det tidspunkt meget indskrænket, da adelen, i form af håndfæstninger, satte grænser for kongens midler.

Arvekongedømme

Indførelsen af Enevælden

I 1660 efter Anden Karl Gustav-krig indkaldte kong Frederik 3. til stændermøde 8. september. Formålet var at finde en løsning på den skrækkelige finanssituation, krigen havde forårsaget. Men en allieret gejstlighed og borgerskab fik finansforhandlingerne i baggrunden til fordel for et spørgsmål om selve rigets forfatning. 8. oktober 1660 foreslog de at indføre arveligt monarki for at beskære adelens privilegier. 13. oktober gav adelen efter for presset fra konge, kirke og borgerskab og Frederik 3. blev herefter arvekongehyldet. Kongen benyttede herefter den efterfølgende tid til at underskrive Enevoldsarveregeringsakten, hvilket også gjorde kongen enevældig. I 1665 blev Kongeloven (enevældens grundlov) endvidere udstedt.[63]

Da enevælden var vedtaget betød det, at kongen gik fra at være stormændenes leder, som de selv valgte og afsatte, til at være leder for hele riget og have magten over alt og alle.

Indførelsen af Konstitutionelt monarki

Efter revolutionsbølgerne i Europa (især i Frankrig) i 1848 opstod et ønske om en demokratisk grundlov. I 1849 blev grundloven vedtaget og dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki og kongens magt indskrænket kraftigt.

Kongen (eller dronningen) fik derefter den opgave at repræsentere Danmark diplomatisk udadtil og være et folkeligt samlingspunkt. Desuden har monarken siden 1909 været den, der udnævnte de kongelige undersøgere, der er blevet benyttet i forbindelse med forhandlinger om dannelsen af en ny regering efter et folketingsvalg.

Fodnoter

  1. ^ De 15 konger hed Harald, Sigfred, Godfred, Hemming, Anulo, Reginfred, Harald Klak, (4 unavngivne), Horik 1., Horik 2., Sigfred og Halvdan
  2. ^ De 5 konger hed Helge, Olaf, Chnob, Sigerik og Hardeknud
  3. ^ Det er normalt kun i dansk sammenhæng, den Oldenborgske slægt bliver regnet som en gren af Jellingdynastiet. I andre udenlandske (f.eks. tyske) sammenhænge regner man den for et selvstændigt kongehus, da den nedstammer fra Jellingdynastiet gennem to kvindelige led og ikke i direkte mandlig (agnatisk) linje.

Kilder

  1. ^ a b c Kongerækken på kongehusets hjemmeside
  2. ^ danmarkshistorien.dk :: Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser ca. 890
  3. ^ Gorm og Tyre | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  4. ^ Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-5772-7
  5. ^ danmarkshistorien.dk :: Gorm den Gamle -958
  6. ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Blåtand ca. 958-987
  7. ^ a b Stilling side 298
  8. ^ danmarkshistorien.dk :: Svend Tveskæg ca. 987-1014
  9. ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Svendsen -1018
  10. ^ danmarkshistorien.dk :: Hardeknud 1020-1042
  11. ^ danmarkshistorien.dk :: Magnus den Gode 1024-1047
  12. ^ Magnus den Gode gravsted.dk
  13. ^ danmarkshistorien.dk :: Svend Estridsen ca. 1019-1076
  14. ^ Sven II Estridsen gravsted.dk
  15. ^ Ræder, J.G.F.: Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner, Kjøbenhavn, 1871 (s. 202)
  16. ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Hén ca. 1040-1080
  17. ^ danmarkshistorien.dk :: Knud den Hellige ca. 1042-1086
  18. ^ danmarkshistorien.dk :: Oluf Hunger 1050-1095
  19. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Ejegod ca. 1060-1103
  20. ^ Erik I Ejegod gravsted.dk
  21. ^ danmarkshistorien.dk :: Niels 1065-1134
  22. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Emune ca. 1090-1137
  23. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Lam ca. 1110-1147
  24. ^ Danske Kongegrave I af Karin Kryger ISBN 8763507811 s. 234
  25. ^ danmarkshistorien.dk :: Svend Grathe -1157
  26. ^ fortidsmindeguide.dk :: Grathe Kapel og kongers kampe
  27. ^ danmarkshistorien.dk :: Knud 5. Magnussen -1157
  28. ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar den Store 1131-1182
  29. ^ danmarkshistorien.dk :: Knud 6. 1163-1202
  30. ^ a b Valdemar II Sejr gravsted.dk
  31. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik 4 Plovpenning 1216-50
  32. ^ Erik IV Plovpenning gravsted.dk
  33. ^ danmarkshistorien.dk :: Abel ca. 1218-1252
  34. ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 1 ca. 1219-1259
  35. ^ Christoffer I gravsted.dk
  36. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik 5 Klipping 1249-1286
  37. ^ Erik V Klipping gravsted.dk
  38. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Menved 1274-1319
  39. ^ Erik VI Menved gravsted.dk
  40. ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2. 1276-1332
  41. ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar 3. Eriksen 1315-1364
  42. ^ Christoffer II gravsted.dk
  43. ^ a b S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-), 1964/1978, side 36
  44. ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2., 1276-1332
  45. ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar Atterdag ca. 1321-1375
  46. ^ Valdemar IV Atterdag gravsted.dk
  47. ^ danmarkshistorien.dk :: Oluf, konge af Danmark 1376-1387, konge af Norge 1380-1387
  48. ^ Oluf II gravsted.dk
  49. ^ danmarkshistorien.dk :: Margrethe 1 1353-1412
  50. ^ danmarkshistorien.dk :: Erik af Pommern ca. 1382-1459
  51. ^ Erik VII af Pommern gravsted.dk
  52. ^ Christoffer III gravsted.dk
  53. ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 3. af Bayern 1416-48
  54. ^ Christian II gravsted.dk
  55. ^ Frederik 3. | Gyldendal - Den Store Danske "Hyldingen i Danmark fandt sted i Kbh. den 6.7., samme dag underskrev F. sin endelige håndfæstning, og først derefter var han konge."
  56. ^ Adam af Bremen
  57. ^ Sønder Vissing-stenen 1
  58. ^ Historia Norvegiæ
  59. ^ Knýtlingesaga
  60. ^ a b Kongevalg | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  61. ^ Fra valgkongedømme til arvekongedømme ‐ Kongehuset | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  62. ^ Håndfæstning | Gyldendal ‐ Den Store Danske
  63. ^ Statsomvæltningen 1660 | Gyldendal ‐ Den Store Danske

Litteratur

  • Fabricius, Knud (1944). Danmarks konger, København: Jespersen og Pio
  • Lauring, Palle (1961). Regis Daniae – Danske konger på mønter og medaljer, København: Høst & Søn.
  • Paludan-Müller, Caspar (1971). De første konger af den Oldenborgske slægt, København: C.A. Reitzels Forlag
  • Lauring, Palle (1990). Danmarks konger, 2. udgave, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29042-9
  • Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-5772-7
  • Nielsen, Kay (1998). Danmarks konger og dronninger, 3. udgave, Askholm. ISBN 978-87-90721-00-8
  • Lauring, Palle (1998). Danske konger og dronninger, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29483-0
  • Stilling, Niels Peter (2000). Politikens bog om Danmarks kirker, København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-6059-0
  • Bisgaard, Lars (2004). Danmarks konger og dronninger, København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-02972-7
  • Olsen, Rikke Agnete (2005). Kongerækken, København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-595-2525-8
  • Turèll, Chili (1. maj 2005). Danske konger & dronninger – En Illustreret Hurtig-Guide, Gudrun. ISBN 978-87-7976-121-6
  • Aamund, Jane (10. april 2007). Bag damen stod en Christian – Uhøjtidelige portrætter af kongerækkens Christianner og de kvinder, de levede med., 3. udgave, Købanhavn: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29481-6
  • Nielsen, Kay (9. november 2007). Danmarks kongelige familier i 1000 år, Askholm. ISBN 978-87-91679-09-4
  • Falbert, Bent (28. oktober 2008). Kongerækken forfra og bagfra, København: Ekstra Bladets Forlag. ISBN 978-87-7731-315-8
  • Krambs, Karsten (2009). Vikingetidens konger, Underskoven. ISBN 978-87-92467-21-8
  • Hartmann, Nils (2010). Historien om Danmarks konger og dronninger fortalt for børn, København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-08732-1
  • Dehn-Nielsen, Henning (2010). Danmarks konger og regenter, 3. udgave, København: Bogforlaget Frydenlund. ISBN 978-87-7887-930-1

Eksterne henvisninger

Se også

Belgiens regenter

Dette er en liste over de belgiske monarker fra 1831, da den første belgiske konge Leopold I besteg tronen efter at Belgien løsrev sig fra Kongeriget Nederlandene under den belgiske revolution i 1830.

Under den belgiske forfatning, bliver den belgiske monark sylet som "belgiernes konge" snarere end "Konge af Belgien" for at afspejle monarkiets konstitutionelle og populære funktion.

Siden 1831 har der været syv konger af belgierne og to regenter.

Blot-Sven

Sven-Blot var konge over Sverige fra omkring 1084-1087, der overtog fra sin kristne svoger, Inge den ældre, da havde nægtet styre blot ved Uppsala tempel. Sven nævnes ikke

i kongerækken fra Västgötalagen, hvilket indikerer, at han ikke herskede over Västergötland. Ifølge den svenske historiker Adolf Schück så var Blot Sven sandsynligvis den same person som Håkan Røde, og blev kaldt Blot Swain (en swain der var villig til at udføre blot) som et tilnavn frem for et personligt navn.

Christian 4.

Der er flere personer med dette navn, se Christian 4. (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Christian 4.)Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648. Han var søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg og tilhørte den oldenborgske slægt. Med en regeringstid på over 59 år har Christian 4. den længste regeringstid af alle danske konger.

Christian 4. arbejdede aktivt for at styrke sit rige blandt andet ved at give gode vilkår for handelen. Militært forsøgte han at gøre Danmark til den ledende magt i Nordeuropa, men hans deltagelse i Trediveårskrigen slog helt fejl, og Sverige overtog herefter gradvist positionen som den ledende magt i Norden.

Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, populære og beundrede konger i kongerækken. Det skyldes ikke mindst, at han var særdeles aktiv som bygherre. Han grundlagde mange nye byer og fik opført en række væsentlige bygningsværker, heriblandt Tøjhuset, Rosenborg Slot, Børsen, Holmens Kirke, Nyboder og Rundetårn. Han var desuden stærkt kulturelt interesseret.

Christian giftede sig med prinsesse Anna Cathrine af Brandenburg i 1597, og efter hendes død med adelsdamen Kirsten Munk i 1615. Med sine ægtefæller og elskerinder fik han mere end 20 børn.

Den danske tronfølge

Den danske tronfølge er fuldt kognatisk primogenitur i kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterslægt.

Tre af Christian 10.s børnebørn (med efterkommere) mistede arvretten, da de giftede sig. Tre af Christian 10.s oldebørn (med efterkommere) har mistet arveretten, fordi de ikke har gået i skole i Danmark.

Da der ikke er tradition for abdikation i Danmark, må det formodes, at dronning Margrethe 2. bliver siddende til sin død. For tiden ser arvefølgen til den danske trone således ud:

Kronprins Frederik

Prins Christian

Prinsesse Isabella

Prins Vincent

Prinsesse Josephine

Prins Joachim

Prins Nikolai

Prins Felix

Prins Henrik

Prinsesse Athena

Prinsesse Benedikte (dronning Margrethes søster)

Medlemmer af Christian 10.s efterslægt, som ikke er arvinger til tronen, er:

Ingolf, greve af Rosenborg (født 1940), søn af arveprins Knud, giftede sig i 1968 med Inge Terney og udtrådte dermed af tronfølgen.

Christian, greve af Rosenborg (1942-2013), søn af arveprins Knud, giftede sig i 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen og udtrådte dermed af tronfølgen.

Grev Christians og grevinde Anne Dorthes tre døtre (og disses arvinger) indgår ikke i tronfølgen.

Dronning Anne-Marie af Grækenland, dronning Margrethes søster, udtrådte af tronfølgen ved ægteskabet med kong Konstantin II af Grækenland.

Kong Konstantins og dronning Anne-Maries børn (og disses arvinger) indgår ikke i tronfølgen. Konstantin mistede sin danske arveret i 1953, mens Anne-Marie indgik tronfølgen fra 1953 til 1964.

Prinsesse Benediktes børn (Prins Gustav af Berleburg, Prinsesse Alexandra af Berleburg og Prinsesse Nathalie af Berleburg) er udtrådt af tronfølgen, eftersom de ikke tog permanent ophold i Danmark i forbindelse med undervisningspligten.

Prinsesse Benediktes børnebørn (og disses arvinger) har aldrig været i tronfølgen.

Dronning

For alternative betydninger, se Dronning (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dronning)Dronning er en titel, der tilfalder en konges hustru eller en kvindelig monark.

Harald 2.

Harald 2. (død senest 1018), konge af Danmark fra 1014-1018(?), var en søn af Svend 1. Tveskæg.

Hardeknud (Knud 1.)

Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo). Hardeknuds dødsår kendes ikke, men han var efter al sandsynlighed død i 936, hvor Adam af Bremen nævnte Gorm den Gamle som konge. Gorm betragtes som Danmarks første dokumenterede konge i den nuværende kongerække.

Helge (dansk konge)

Helge (død før 909) var en dansk konge 891 – før 909. Hans slægtskab med tidligere konger er ukendt.

Krønikeskriveren Adam af Bremen nævner med Svend Estridsen som kilde at Sigfred døde i et slag ved Leuven (Louvain) i nutidens Belgien i året 891 og blev efterfulgt af Helge.Adam af Bremen nævner desuden at Helge var god og retfærdig og elsket af sit folk. Svend Estridsen nævnte desuden at Olaf, som kom fra Sverige, rejste til Danmark og erobrede riget med våbenmagt.

De engelske kilder siger at Sigfred levede i 895 og nogen mener at han først døde i 903.[kilde mangler]

Konge

For alternative betydninger, se Konge (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Konge)

En konge (norrønt: konungr) er et livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme). Kongen i et valgkongedømme vælges for en tidsbegrænset periode.

Ofte bruges den latinske form rex forkortet R.

Kongelige og fyrstelige titler

Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.Medlemmer af konge- og fyrstehuse har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen.

Kongeriget Sachsen

Kongeriget Sachsen blev i oprettet i 1806 som kongedømme på grundlag af Kurfyrstendømmet Sachsen; under den samme slægt, som i århundreder havde regeret i Sachsen som kurfyrster. Kong Frederik August 1. af Sachsen var derfor kendt som kurfyrst Friedrich August III af Sachsen, før 1806.

I 1918 abdicerede kong Friedrich August III og dermed blev det sachsiske monarki afskaffet.

Kroning

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Kroning er en begivenhed, hvor en majestæt stadfæster sit embede som regent ved at få sat en krone på sit hoved.

En enevældig konge "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen anden end Gud. Den enevældige konge er per automatik konge, når forgængeren dør – men lader sig salve af øverste gejstlige, som regel et lille års tid efter.

Napoleon afveg dog fra denne skik ved at krone sig selv. Napoleon var ikke konge, men kejser og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".

Kroningen sker som en tradition ved valgkongedømmet, hvor en kreds af stormænd, riddere, adel, etc. vælger og anerkender "én til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets udenrigspolitiske opgaver. Herunder krig og forhandlinger.

Når en konge blev kronet, underskrev han samtidig en håndfæstning, der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidg udpegede han sin stedfortræder/efterfølger/kronprins – som regel en søn – og denne tronarving var således den oplagte kandidat til at efterfølge ham. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen – efterfølgeren – ikke var oplagt. Perioder med interregnum eller kongemord etc. er ikke ukendte i Danmarkshistorien. Men ser man på kongerækken indtil Oldenborgerne, dvs fra Gorm den Gamle frem til Christian den Første, vil man se, at det virkelig er undtagelsen, at søn følger far. Kun i ni ud af et par og tredive regenter følger en søn. Andre gange er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc.

Danmark havde valgkongedømme indtil enevælden i 1660, hvor Frederik den Tredje reducerede adelens indflydelse.

Enevældens afskaffelse i 1848 gjorde, at Christian den Niende blev udråbt til konge i 1863 efter omfattende lovgivning og international anerkendelse.

I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen -udråbningen- af en konge (regent) af Folketinget, der ved lov udpeger den næste konge. Således skal det forhold, at kronprins Frederik står til at overtage tronen (og kronen) efter Margrethe ses i Tronfølgeloven, snarere end ved kongehusets beslutning. Folketingets lovgivning er dog en vigtig lov på dette område.

Oluf Haraldsen

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Oluf Haraldsen (død 1143) var søn af Harald Kesja og dennes ægtefælle Ragnhild. Han blev udråbt til skånelandsk konge i 1140 som han regerede til sin død 1143. Han vandt ikke kontrol over resten af Danmark og medtages ikke i kongerækken i den Store Danske Encyklopædi eller kongehusets hjemmeside.Da Erik Emune i 1135 overrumplede Harald Kesja i Skiping uden for Vejle var Oluf den eneste af Haralds sønner, der undslap med livet i behold. Da Oluf i 1137 forlangte sin ret til Danmarks trone blev han afvist som søn af en landsforræder. Han gjorde et forsøg på hævn ved at overfalde Erik, da han befandt sig i en kongsgård i det sydøstlige Skåne. Det mislykkedes imidlertid, og Oluf måtte flygte til Sverige, hvorfra han siden kom tilbage og indledte en blodig borgerkrig, der pågik i fire år og blev udkæmpet først på Sjælland og siden i Skåne.

På det nordlige Sjælland vandt Roskildebiskoppen Rike et slag over Oluf ved Bydinge å, men Oluf vandt senere 1139 i et slag i Ramløse ved Arresø, hvor biskoppen blev slået ihjel. Det gjorde, at Oluf blev bandlyst af paven, og da Oluf siden gjorde et indfald i Skåne, forsøgte ærkebiskop Eskil at hindre ham med våbenmagt, men blev besejret og måtte overlade Lund til Oluf. Eskil flygtede til Erik Lam og forsøgte siden i spidsen for den kongelige hær at gøre landgang i Skåne, men måtte endnu en gang se sig besejret. Ved det tidspunkt havde Oluf, som i 1140 var blevet hyldet på Sankt Libers høj som konge og nu regerede et selvstændigt Skåneland fra Lund, vundet skåningernes hjerter for sin sag, og beruset af sin succes lod han på egen hånd udnævne en ny ærkebiskop og opføre et kongepalads ved Dalby. Erik Lam havde dog ikke opgivet kampen, og ved Glumstrup (Glumstorp) øst for Lund lykkedes det ham endelig at vinde over Oluf. Krigen kulminerede i slaget ved Tudebro (Tjutebro) 1143 hvor Oluf faldt, og der blev fred over "hele det danske land". I Roskildekrøniken er Oluf betegnet som "et uhyre med mange hoveder", men i det østensundske Danmark så man helt anderledes på ham.

Det antages almindeligvis, at Harald Skrænk, der forsøgte at blive skånelandsk konge i 1182, var en søn af Oluf.

Personalhistorie

Personalhistorie er levnedsgranskning, dvs. granskning af enkeltpersoners liv og værk.

Regent

For alternative betydninger, se Regent (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Regent)En regent er en fyrste, der regerer et land. I snævrere forstand kan "regent" også være synonymt med rigsforstander, altså en person, der regerer på vegne af monarken, hvis denne (kort- eller langvarigt) er forhindret, for eksempel hvis monarken er mindreårig, bortrejst eller sindssyg.

Richard Løvehjerte

Richard 1. af England (Richard Løvehjerte; født 8. september 1157 på Beaumont Palace i Oxford i England, død 6. april 1199 i Châlus (nu Limousin, Frankrig), Hertugdømmet Aquitaine) var konge af England fra 1189 til 1199. Han deltog i det 3. korstog til Det hellige land.

Han var hertug af Normandiet, hertug af Aquitaine, hertug af Gascogne, herre over Cypern, greve af Anjou, greve af Nantes og overherre af Bretagne i forskellige perioder. Han er mest kendt som "Rikard Løvehjerte", på fransk som "Cœur de Lion", før han blev konge på grund af sit ry som en stor militær leder og kriger.Richard var den tredje søn af Henrik den 2. og Eleonora af Aquitanien. Han havde fire brødre og tre søstre og var i slægt med flere fyrstehus i Europa. Hans yngste bror Johan fulgte ham som konge.

Richard havde allerede kommando over sin egen hær, da han var 16 år og nedkæmpede et oprør i Poitou mod faren. Han var en af de vigtigste kristne ledere i det tredje korstog og ledede i praksis felttoget, efter at den franske konge, Filip 2. August, havde forladt korstoget. Han vandt flere vigtige sejre over sin muslimske modstander, Saladin.Han talte dårligt engelsk og tilbragte meget lidt tid i sit kongedømme. Hovedsagelig brugte han det som en indtægtskilde for at finansiere sine soldater. Alligevel blev han anset som en from helt af sine undersåtter. Han er forblevet en ikonisk figur i England og i populærkulturen og er en af de få engelske konger, som huskes mere for tilnavn end for nummer i kongerækken.

Han var gift med Berengaria af Navarra.

Stenkilska huset

Stenskilska huset eller huset Stenskilska var et dynasti der sad på den svenske trone fra omkring 1060 og frem til ca. 1125. Stenkil stammede sandsynligvis fra Västergötland.Linjen (stormænd og jarler) før Stenkil var ifølge sagaerne:

Skagul Toste (tog Danegæld i England og var far til Sigrid Storråde)

Ulf Tostesson, søn af Skagul Toste

Ragnvald Ulfsson, søn af Ulf Tostesson, og sendt i eksil i Staraja Ladoga af Olof SkötkonungPå tronen i Sverige eller Västergötland:

1060–1066 : Stenkil

1067–1070 : Halsten Stenkilsson (Halsten), søn af Stenkil

1079–1084 : Inge den ældre (Inge den äldre), søn af Stenkil

1084–1087 : Blot-Sven, muligvis svoger til Inge den Ældre

1087–1110 : Inge den ældre, anden gang, genindsat

1110–1118 : Filip (Filip Halstensson), ingen børn

1110–1125 : Inge den yngre, ingen børnAfledte regenter:

ca. 1125 – ca. 1130 Magnus den Stærke (kongerækken der opgives af det svenske kongehus inkluderer ham som et medlem af Stenkilska huset), var søn af Inge den ældres datter

ca. 1150 – 1160 Erik den Hellige der var gift med Christina, der ifølge legenden var barnebarn af Inge den ældre; parret startede Erikslægten

ca. 1155 – 1167 Karl Sverkersson af Sverige (hans mor var Inge den yngres enke) som giftede sig med Kirsten Stigsdatter, ifølge legenden var hun datter af Inge den ældres datter; dette par forsatte frem til Sverkerslægten i omkring 1130.

1160–61 Magnus Henriksson (kongerækken der opgives af det svenske kongehus inkluderer ham som et medlem af Stenkilska huset; nogle kalder ham den "sidste" monark fra Stenkilska huset, men genetisk er dette op til debat om han hører til her), var søn af Inge den ældres søn Ragvalds datter.

Sveriges regenter

Dette er en liste over svenske monarker, som er konger og regerende dronninger af Sverige, fra ca. år 995 op til nutiden.

Tjekaen

I forbindelse med den russiske revolution blev ВЧК (Всероссийская чрезвычайная комиссия по борьбе с контрреволюцией и саботажем) måske bedre kendt som Tjekaen oprettet i slutningen af 1917 i Petrograd som Ruslands første hemmelige politistyrke til indsættelse mod kontrarevolutionære elementer. Fra 10. marts 1918 flyttede Tjekaen – sammen med den russiske revolutionsregering – til Moskva og fik sit permanente hovedkvarter i Bolsjaya Lubjanka Gaden, tæt på Kreml. Her blev det hemmelige politi indtil Sovjetunionens opløsning. Allerede året efter arbejdede mere end 2.000 specialtropper i Moskva, og natten mellem 11. og 12. april 1918 blev den første specialstyrkeoperation gennemført i Moskva. Under operationen stormede over 1.000 specialtropper et større antal huse, hvor der boede anarkister.

Da Sovjetunionen blev oprettet i 1922 fortsatte det hemmelige statspoliti som Sovjetunionens "sværd og skjold".

Organisationen havde, da den var på sit højeste, omkring 500.000 ansatte, heraf næsten halvdelen som grænsetropper.

Forfatning
Tronen
Rige
Udøvende
Lovgivende
Dømmende
Valg
Administrativ geografi
Udenrigspolitik
Relaterede emner
National Coat of arms of Denmark no crown.svg Danske regenter og Den danske tronfølge National Coat of arms of Denmark no crown.svg
En tidligt nævnt dansk konge fra 500-tallet
Forhistoriske konger
(700-tallet910'erne/930'erne)
Jellingdynastiet
(senest 9161448)
Forskellige medkonger og modkonger
(11341360)
Oldenborgske slægt
(14481863)
Glücksburgske slægt
Den danske tronfølge

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.