Kong David

Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul. Han var manden efter Guds hjerte, og Gud lovede ham et evigt kongedømme 2 Sam 7,16. Han regerede fra omkring 1005 f. Kr. til 965 f. Kr. Ifølge Anden Samuelsbog kapitel 5 vers 4-5 regerede han syv år i Hebron over Juda og 33 år i Jerusalem over hele Israel og Juda. Han blev anset for at være den mægtigste konge i Israel. Landet oplevede stor fremgang under hans ledelse. Sammen med Batseba fik David sønnen Salomon, der blev konge efter faderens død. Navnet "David" forekommer over 1.100 gange i Bibelen og er dermed det næstmest anvendte egennavn efter Jahve.[1]

Kong David
David SM Maggiore
Statue af Kong David af Nicolas Cordier i Basilica di Santa Maria Maggiore.
Personlig information
Uddannelse og virke

Beretningen om David

Gud vrager Saul som konge efter hans ulydighed. Profeten Samuel sendes ud for at salve David til konge. Derefter fyldes David af Guds Ånd og han dræber filisteren Goliat. Saul ophøjer derfor David og gør ham til hærfører, men gribes snart af misundelse og frygt for, at David vil tage magten og forfølger ham. Da Saul mange år efter falder i krig, bliver David konge over Israel (2 Sam 3.-4) og indtager Jerusalem,

I Davids sidste år går han fra at være en gudsfrygtig og heldig konge til at være en falden konge. Vendepunktet er Davids ægteskab med Batseba, hans forsøg på at dække over misgerningen og drabet på hendes mand Urias. Herrens profet Natan afslører synden for David, der omvender sig og modtager tilgivelse. Derefter kom der meget splid i hans familie. Kongen havde adskillige sønner sammen med sine koner og elskerinder. Med konkubinen Maachah havde han datteren Tamar og sønnen Absalom, som gjorde oprør mod sin far, og som blev dræbt af Davids hærfører, Joab, under opgøret.

Davidssønnen

I 2. Sam 7 beslutter David at bygge et hus til Herren, men Herren siger, at det skal David ikke. Derimod vil Herren bygge David et hus og grundfæste Davids kongedømme til evig tid. Davids søn skal bygge Herren et tempel. Dermed lover Herren, at Davids trone skal stå til evig tid, og vejen er banet for de to næste bøger i Bibelen, der for en stor del handler om, hvordan Davids dynasti udvikler sig, og hvordan Herren opfylder sine løfter om, at Davids efterkommere skal være konger i Jerusalem. Men da den sidste af dem, Sidkija, bliver fjernet for tronen i Jerusalem i år 586, er vejen også banet for at forstå 2. Sam 7 som en profeti om en kommende Davidssøn, en salvet, en Messias, som vil komme og genoprette Davids kongerige. Disse Messias-profetier nævnes i mange af profetbøgerne og danner grundlag for de kristnes tro på, at Jesus er denne Davidssøn, Messias, Kristus.

Referencer

  1. ^ Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 21, ISBN 87-89947-70-3
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

David

David er et drengenavn, der også finder anvendelse som slægtsnavn. Navnet stammer fra hebraisk, afledt at det vestsemitiske DWD[kilde mangler], og betyder "den elskelige". David er det næstmest anvendte drengenavn i USA. I Danmark bar 7.631 navnet i 2014.David kan også henvise til

Kong David − bibelsk figur

David (Michelangelo) − en skulptur af Michelangelo

David (maritim) − et redskab til at løfte emner over en kant

Jacques-Louis David − fransk neoklassisk maler (1748-1825)

C.L. David − (Christian Ludvig Julian David 1878-1960) dansk højesteretssagfører, legatstifter og kunstsamler, (Davids Samling).

Den jødiske diaspora

Den jødiske diaspora, af og til refereret til kun som disporaen, er et udtryk, som bliver brugt om jøder bosat uden for Israel.

Oprindelig betegnede udtrykket fordrivelsen af det jødiske folk under Babylonien og Romerriget. De spredte sig senere rundt i verden på grund af forfølgelse eller konvertering. Det er normalt at regne med, at diasporaen begyndte med erobringerne af de gamle jødiske kongeriger og uddrivelsen af det jødiske folk i det ottende til det sjette århundrede før Kristus. En række jødiske samfund blev etablert i Mellemøsten som en følge af tolerant politik, og de blev ved med at være vigtige centre for jødedommen i århundreder fremover. Nederlagene i Det store jødiske oprør i år 70 og Bar Kokhba-oprøret i 135 mod Romerriget gjorde deres til, at flere jøder spredte sig over større geografiske områder, da mange havde mistet deres land, Judæa, eller blev solgt som slaver over hele kejserriget.

Dronningen af Saba

Dronningen af Saba nævnes i Det Gamle Testamente i Bibelen. Riget Saba var meget berømt for sin handel med kostbare varer.

Dronningen besøgte – ifølge Første Kongebog – Kong Salomon, som var søn af Kong David og havde efterfulgt denne som konge i Jerusalem. Salomons store rigdom og visdom gjorde stærkt indtryk på dronningen.

Første Kongebog

Første Kongebog var, sammen med Anden Kongebog, oprindeligt ét historisk værk i den jødiske tanakh (hebr. ספר מלכים Sefer Melachim "Kongernes Bog"). Det var oprindeligt skrevet på hebraisk, og er en del af de kristnes Gamle Testamente. Ifølge den bibelske kronologi, beskriver bogen afslutningen af Israels historie indtil enden af deres politiske selvstændighed ved babyloniernes erobring.

Bogen indeholder beretningen om Kong Salomos tronovertagelse efter Kong David, og hans videre virke. Derefter deles riget pga. politiske magtkampe mellem de tolv israelittiske stammer i et nordrige, Israel (ikke at forveksle med det moderne Israel), og et sydrige, Juda.

Bøgerne har oprindeligt ikke været opdelt, og desuden har Samuelsbøgerne oprindeligt hørt til Kongebøgerne.

Første Samuelsbog

Første Samuelsbog, (hebr: Sefer Sh'muel ספר שמואל) er en del af Bibelen, både den jødiske Tanakh og kristendommens Gamle Testamente.

Teksten er oprindeligt skrevet på hebraisk, og Første Samuelsbog og Anden Samuelsbog var oprindeligt én tekst, som det ofte ses i jødiske bibler. Første Samuelsbog er kanonisk litteratur i kristendommen, jødedommen, og for troende anset for at have stor åndelig betydning. Bogen indeholder beretningen om den sidste dommer i Israel, Samuel, og forvandlingen af Israel til et kongedømme under Saul og senere David i Anden Samuelsbog.

Georgien

Georgien (georgisk: საქართველო, tr. Sakartvelo) er en selvstændig stat i Østeuropa. Landet har grænser til Rusland i nord og øst, Tyrkiet og Armenien i syd, Aserbajdsjan i sydøst, og Sortehavet i vest. Hovedstaden er Tbilisi.

Den største by er hovedstaden Tbilisi med cirka 1.200.000 indbyggere. Det officielle sprog er georgisk. Befolkningens etniske sammensætning består af 83,8 % georgiere, 6,5 % aserbajdsjanere, 5,7 % armeniere, 1,5 % russere og 2,5 % af øvrige folkeslag. Forventet levealder er for mænd 74,2 år, og for kvinder 81,2.

Georgien er en tidligere sovjetisk republik. Den tidligere leder af Sovjetunionen Josef Stalin var født og opvokset i Georgien.

Haskalah

Haskalah, jfr. maskilim – hebr.: uddannelse, oplysning – den jødiske oplysningsbevægelse, som ca 1750-1880 i takt med jødernes emancipation søgte at udbrede moderne europæisk uddannelse og sekulære ideer blandt jøderne i Europa.

Hebræere

Hebræere var et folk der levede i landet Kana'an, et område, som svarer til det tidligere Palæstina eller det nuværende Israel. De var bosat på begge sider af Jordanfloden, helt ned til Sinai-halvøen og kyststrækningerne i Syrien. Traditionelt er de kendt som forfædrene til israelitterne. De er klassificeret som jøder og følger de samme skikke.

Makkabæiske oprør

Det makkabæiske oprør var et oprør foranlediget af en jødisk befrielsesbevægelse, der forsøgte at løsrive det område, der i dag kendes som Israel, fra det hellenistiske seleukid-dynasti. Det resulterede i 165 f. Kr. i jødisk selvstændighed fra 165-63 f. Kr.

Moab

For alternative betydninger, se Moab (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Moab)

Moab (hebraisk: מוֹאָב, Mo'av; i betydningen "fars sæd/frø"; græsk Μωάβ Mōav; arabisk مؤاب, assyrisk Mu'aba, Ma'ba, Ma'ab ; egyptisk Mu'ab) er det historiske navn kendt fra omtale i Bibelen for en landstribe i bjergene, som ligger i nutidens Jordan og som strækker sig langs den østlige del af Dødehavet. Moabitterne var et historisk folk eller stamme, som ofte lå i strid med deres israelittiske naboer mod vest. Deres hovedstad var Dibon, der lå tæt på nutidens Dhiban.

Deres eksistens er dokumenteret i talrige arkæologiske fund: Bedst kendt er den historisk betydningsfulde Meshastele. Inskriptionen på den beretter om en moabittisk sejr over en ikke-navngivet søn af kong Omri. Stelen er også vigtig, fordi den nævner "Davids hus" og henviser til kong David - udenfor Bibelen.

Oldtidens Israels og Judæas historie

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Oldtidens Israels og Judæas historie hænger nøje sammen med bibelhistorien. Bibelen er den vigtigste kilde til kongerne og tidens historie. Derfor vil drøftelserne om Israels oldtidshistorie hænge sammen med spørgsmålene om Bibelforskning og bibelkritikk.

Patriark (Bibelen)

For alternative betydninger, se Patriark. (Se også artikler, som begynder med Patriark)De tre patriarker i Bibelen er Abraham, hans søn Isak og hans barnebarn Jakob (Isaks søn). Beretningerne om de tre patriarker kan læses i Første Mosebog. Betegnelsen patriark kommer af græsk πατριάρχης (patriárkhês), som betyder "første blandt fædre", "ledende fader" eller "stamfader". På hebraisk, det Gamle Testamente/Tanakhs originalsprog, kaldes patriarkerne for avot.

Desuden bruges betegnelsen i det Nye Testamente også om andre personer fra det Gamle Testamente: Jakobs sønner (Ap.G. 7,8f) og kong David (Ap.G. 2,29).

Robert 1. af Skotland

Robert I eller Robert Bruce, (Raibeart Bruis på moderne skotsk-gælisk og Roibert a Briuis i middelalder-gælisk og på engelsk kaldet Robert the Bruce, født 11. juli 1274, død 7. juni 1329) var konge af Skotland 1306-1329.

Robert Bruce blev født den 11. juli 1272 på Turnberry Castle i Ayrshire i det sydvestlige Skotland. Han var ældste søn af The Earl of Carrick, 6th Lord of Annandale. Han var tillige tip-tip-tip-oldebarn af kong David 1. af Skotland, så han var blandt dem, der havde størst ret til den skotske trone.

Robert Bruce var en af de mest berømte krigere og hærledere i sin generation, og han ledede Skotland under den skotske uafhængighedskrig mod England. Robert Bruce anses for at være en af de store konger i Skotlands historie, en heltekonge som besejrede England i det berømte slag ved Bannockburn. Mindesmærker over Robert Bruce findes over hele Skotland, og et portræt af ham findes på skotske pengesedler.

I 1315 reddede en William Rule kong Robert the Bruce fra at blive stanget af en olm tyr ved at gribe fat i dens horn og kaste den til jorden. Som belønning fik William Rule navnet Turnbull (turn-e-bull). Klanen med dette navn er nu vidt udbredt især på kontinentet og Nordamerika med ca. 750.000 medlemmer. Klanens våbenskjold bærer et billede af en tyrs hoved, og klanen kan bruge mottoet: "I saved the king".

Salmernes Bog

Salmernes Bog (hebraisk תהילים Tehilim; græsk Ψαλμοί Psalmoí) er den 19. bog i det Gamle Testamentes kanon. Den er en af de såkaldte poetiske bøger i det Gamle Testamente, ligesom f.eks. Jobs Bog. Den indeholder 150 kapitler, kaldet salmer, og er dermed den bog i Bibelen med flest kapitler. Den indeholder også både Bibelens længste og korteste kapitel, hhv. salme 119 (176 vers) og salme 117 (2 vers). Salmerne er sange om en lang række såvel religiøse som almenmenneskelige temaer. De fleste af salmerne tilskrives kong David, hvorfor han også kaldes salmisten. Andre af salmerne er angiveligt skrevet af Moses, Salomo, Asaf m.fl. Salmernes Bog er den dag i dag meget brugt indenfor både jødedom og kristendom.

Salomon

Kong Salomo(n) (hebraisk: שְׁלֹמֹה, (Shelomo eller Shlomo) arabisk: سليمان, (Sulayman)) beskrives i mellemøstlige skrifter som en klog hersker over et imperium centreret om Israel. Han fødtes i Jerusalem omkring 1000 f.Kr. og regerede Israel fra omkring 970 f.Kr. til 928 f.Kr. Ifølge den bibelske kronologi var hans regeringstid 1037 f.Kr. – 998 f.Kr. Hans navn betyder fred.

Skrifterne siger, at Salomon var søn af kong David. Han kaldes også Jedidiah i Tanakh (Det gamle testamente) og beskrives som den tredje konge af det forenede monarki og den sidste konge, før imperiet blev delt i Israel og Judæa.

Biblen fortæller, at Salomon stod bag byggeriet af templet i Jerusalem, og at han besad stor visdom, rigdom og magt. Han er genstand for mange legender. De fortæller, at Salomon var en så god og retfærdig konge, at tillægsordet salomonisk netop betyder "vis og retfærdig".

Samuel (bibelsk person)

For alternative betydninger, se Samuel. (Se også artikler, som begynder med Samuel)Samuel var den sidste regerende dommer i det gamle Israel, og som sådan optræder han i Første Samuelsbog i det Gamle Testamente i Bibelen. Samuel salvede kong Saul, den første konge i Israel, og senere ligeledes kong David.

Shtetl

Shtetl eller sjtetl (jiddisch: שטעטל, shtetl, "lille by", flertal: שטעטלעך, shtetlekh) var betegnelse på en lille by, stor "landsby" (jiddisch/standardtysk: shtot/Stadt by, shtetl/Städtchen, Städtlein lille by, dorf/Dorf landsby) eller bydel, hvor størstedelen af indbyggerne var jøder. Disse små byer, store "landsbyer" eller bydele fandtes i Central- og Østeuropa før holocaust.

Sykes-Picot-aftalen

Sykes-Picot-aftalen var en hemmelig aftale indgået i 1916 mellem Frankrig, Storbritannien og Rusland. Den handlede om, hvorledes det Osmanniske rige skulle opdeles efter 1. verdenskrig. Aftalen fik navn efter sir Mark Sykes, en britisk underretningsofficer, og den franske diplomat Francois Georges-Picot.

Uriaspost

En uriaspost er en udsat post eller et vanskeligt, farligt hverv. Begrebet stammer fra Det gamle testamente, Anden Samuelsbog, kapitel 11.

Kong David var faldet for en af sine soldaters koner og havde bedrevet hor med hende, så hun blev gravid. For at gøre sin handling lovlig, befalede kongen at soldaten, Urias, en hittit, skulle sættes på den mest udsatte post i det næste slag, så han ville blive dræbt. Urias omkom i krigen, og Kong David ægtede den smukke enke, der lød navnet Batseba. Som straf for denne synd døde Davids og Batsebas barn. De avlede endnu et barn, Salomon, der blev til Kong Salomon.

Oldtidens Israels og Judæas historie
Den jødiske diaspora
Korsfarerstater
Jøder i nyere tid
Zionisme
Palæstinas historie
2. verdenskrig
Israel
Jødernes historie i de enkelte lande
Frugtbare halvmåne
Det gamle Egypten
Palæstina
Fønikien:
Kreta
Anatolien
Mesopotamien
Den Persiske Bugt
Persien:
Indien:
Kina:
Relaterede emner:

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.