Konfutse

Konfutse (kinesisk: 孔夫子 Kǒngfūzǐ; eller 孔子 Kǒngzǐ ) var en kinesisk embedsmand og filosof. Også kendt under navnet Confucius, Konfucius, Kong Fuzi, Kon-fut-se eller Kung Fu-tzu. Levede ca. 551-479 f.Kr. Centralt i hans filosofi er vigtigheden af udøvelse af praktiske moralske værdier. Hans elever og følgesvende udgav ideerne på tryk efter hans død. Udøvede stor indflydelse i det kinesiske samfund; bl.a. skulle kandidater til offentlige embeder påvise kendskab til hans tanker gennem eksaminering.

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Konfutse
Østlig filosofi
Antikken

Confucius Tang Dynasty

Personlig information
Nationalitet Kina Kinesisk
Uddannelse og virke

Se også

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:
KinaStub
Denne biografi om en kineser er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
filosofiStub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
28. september

28. september er dag 271 i året i den gregorianske kalender (dag 272 i skudår). Der er 94 dage tilbage af året.

Wenceslaus dag. Wenceslaus er søn af hertug Bratislaus fra Böhmen. Hans broder Boleslaus er jaloux over sin gudfrygtige broders popularitet og hyrer en flok forbrydere til at dræbe ham. Gud straffede morderne ved at gøre dem vanvittige.

479 f.Kr.

Århundreder: 6. århundrede f.Kr. – 5. århundrede f.Kr. – 4. århundrede f.Kr.

Årtier: 520'erne f.Kr. 510'erne f.Kr. 500'erne f.Kr. 490'erne f.Kr. 480'erne f.Kr. – 470'erne f.Kr. – 460'erne f.Kr. 450'erne f.Kr. 440'erne f.Kr. 430'erne f.Kr. 420'erne f.Kr.

År: 484 f.Kr. 483 f.Kr. 482 f.Kr. 481 f.Kr. 480 f.Kr. – 479 f.Kr. – 478 f.Kr. 477 f.Kr. 476 f.Kr. 475 f.Kr. 474 f.Kr.

501 f.Kr.

501 f.Kr. var et år i det 6. århundrede f.Kr. I samtiden benyttede man i Romerriget den romerske kalender. I Romerriget var det året, hvor Postumus Cominius Auruncus og Titus Lartius var consuler, så året fik navn efter dem: Året for Auruncus' og Lartius' consulat (eller, sjældnere, år 253 Ab urbe condita). Betegnelsen 501 f.Kr. har været brugt siden den tidlige middelalder, hvor Anno Domini-årstal blev fremherskende i Europa.

Den Gyldne Regel

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Den Gyldne Regel eller reciprocitetsetikken er et moralsk princip, som i forskellige varianter kan findes i mange kulturer og religioner. Helt grundlæggende lyder princippet: "Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet." En negativ formulering, som er lige så universel, findes dog også: "Behandl ikke andre, som du ikke selv ønsker at blive behandlet." Den negative formulering er ofte også kaldet "sølvreglen".

Den industrielle revolution

Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien. Ændringerne spredte sig senere til hele Europa, Nordamerika og til sidst til resten af verden. Den industrielle revolution udgjorde et vendepunkt for menneskehedens samfund; Næsten alle aspekter af dagligdagen blev med tiden påvirket på den ene eller anden måde.

Fra sidste halvdel af det 18. århundrede begyndte der at ske en forandring i dele af Storbritanniens økonomi, som indtil da var baseret på manuelt arbejde og trækdyr. Nu gik udviklingen i retning af maskinbaseret fremstillingsindustri. Det begyndte med mekaniseringen af tekstilindustrierne, udvikling af nye teknologier til fremstilling af jern og en stigende anvendelse af raffineret kul. Udvikling af handelen blev muliggjort ved anlæggelse af kanaler, forbedrede veje og jernbaner. Overgangen til anvendelse af dampmaskiner, som hovedsageligt var drevet af kul, samt større anvendelse af vandkraft og maskiner (fortrinsvis i tekstilindustrien) muliggjorde den dramatiske forøgelse af produktionskapaciteten. Udviklingen af maskinværktøjer udelukkende af metal i de første to årtier af det 19. århundrede gjorde det muligt at fremstille nye produktionsmaskiner til fremstilling i andre industrier. Effekten heraf spredte sig igennem det vestlige Europa og Nordamerika i løbet af det 19. århundrede og påvirkede efterhånden det meste af verden, en proces som i dag fortsætter som industrialisering. Effekten på samfundene var enorm.Den første industrielle revolution, som begyndte i midten af det 18. århundrede, fortsatte over i den anden industrielle revolution omkring 1850, hvor de teknologiske og økonomiske fremskridt tog fart med udviklingen af dampdrevne skibe, jernbaner og senere i det 19. århundrede med benzinmotorer og elektricitet.

Der er bred enighed blandt historikere om, at den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i historien. Til gengæld er der uenighed om, hvilken tidsperiode den industrielle revolution skal henføres til. Eric Hobsbawm hævder, at den 'brød ud' i Storbritannien i 1780'erne og først nåede sin fulde udbredelse i 1830'erne eller 1840'erne, mens T.S. Ashton mener, at den udfoldede sig mellem 1760 og 1830.

Nogle historikere fra det 20. århundrede, såsom John Clapham og Nicholas Crafts, har hævdet, at processen med økonomiske og sociale forandringer foregik gradvist, og at begrebet revolution ikke er dækkende for måden, det foregik på. Definitionen og afgrænsningen diskuteres fortsat. BNP pr. indbygger var stort set stabilt før den industrielle revolution og fremkomsten af den moderne kapitalistiske økonomi. Med den industrielle revolution indledtes en æra med økonomisk vækst i indkomsten pr. indbygger i de kapitalistiske økonomier.

Djævlens ordbog

Djævlens ordbog (The devils dictionary) (udgivet 1906, 1911 og 1967) er en satirisk ordbog skrevet af Ambrose Bierce. Bogen indeholder satiriske, og som originaltitlen på bogen bærer præg af, mere eller mindre kyniske nyfortolkninger af ord i det engelske sprog. Meget ærlig politisk snak og tveægget ironi som rettes imod mange aspekter I sproget, politikken og de daglige konversationsemner såvel som andre aspekter af menneskelig svaghed og dumhed. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1906 som ”The Cynic's Word Book”/kynikerens ordbog, før den blev genudgivet med den nye titel "The devils dictionary" i 1911. Moderne udgivelser som fås med tidligere ikke udgivne definitioner, viser at Bierce stadig er populær i dag, nu mere end et århundrede senere.

Felix Mendelssohn

Jakob Ludwig Felix Mendelssohn Bartholdy (Felix Mendelssohn) (født 3. februar 1809 i Hamborg, død 4. november 1847 i Leipzig) var en tysk komponist, pianist, organist og dirigent fra den tidlige romantiske periode.

Felix Mendelssohn tilhørte en jødisk familie. Hans farfar var filosoffen Moses Mendelssohn. Senere blev han døbt i den luthersk-evangeliske kirke. Han gjorde sig tidligt bemærket som et musikalsk talent, men hans forældre var påpasselige med ikke at drage økonomisk fordel heraf.

Efter at have opnået succes i Tyskland, hvor han blandt andet havde genoplivet interessen for Johann Sebastian Bachs værker, foretog han en rejse i Europa. Han blev især i Storbritannien anerkendt som komponist, dirigent og solist, og hans ti rejser dertil er en vigtig del af hans karriere. I løbet af den blev mange af hans store værker uropført. Han adskilte sig fra samtidige komponister som Franz Liszt, Richard Wagner og Hector Berlioz med sit konservative syn på musik. Leipzig Konservatorium (i dag Hochschule für Musik und Theater "Felix Mendelssohn Bartholdy" Leipzig), som han grundlagde, blev en bastion for hans anti-radikale meningsfæller.

Mendelssohns værker indbefatter symfonier, koncerter, oratorier, klaver- og kammermusik. Til hans mest spillede værker hører Bryllupsmarchen fra En Skærsommernatsdrøm, Den Italienske Symfoni, Den Skotske Symfoni, ouverturen Hebriderne, hans violinkoncert og hans strygeoktet. Efter at have været ukendt i en lang periode som følge af skiftende musiksmag og antisemitismen i det sene 19. og tidlige 20. århundrede er hans kreative originalitet nu blevet revurderet og anerkendt. Han hører nu til den romantiske periodes populæreste komponister.

Filosoffernes fodboldkamp

Filosoffernes Fodboldkamp er en sketch af komikergruppen Monty Python. Sketchen viser en fodboldkamp på Olympiastadion München i 1972. De to hold består af filosoffer fra Grækenland og Tyskland. Med i sketchen er blandt andet Aristoteles (John Cleese), Sokrates (Eric Idle), Hegel (Graham Chapman), Nietzsche (Michael Palin), Marx (Terry Jones) og Kant (Terry Gilliam).

Kampen dømmes af Konfutse, mens Thomas Aquinas og Augustin af Hippo er linievogtere. Begge linievogtere bærer en halo. Den tyske manager er Martin Luther.

Da kampen fløjtes i gang, begynder filosofferne straks at fordybe sig i deres teorier imens de går rundt på plænen. Bolden bliver liggende uberørt på midten af banen, og Franz Beckenbauer, som er den eneste egentlige fodboldspiller på banen, er godt forvirret.

Første gang sketchen blev fremvist var i den anden episode af Monty Pythons Flyvende Cirkus.

François Quesnay

François Quesnay (født 4. juni 1694, død 16. december 1774) var en fransk økonom af den fysiokratiske skole.

Quesnay blev født i Merey i nærheden af Paris. Han var en søn af en juridisk skolet godsejer. Han blev sat i lære som 16-årig hos en kirurg, og rejste snart efter til Paris for at studere medicin og kirurgi. Efter at have uddannet sig som kirurg etablerede han en praksis i Mantes. I 1737 blev han udnævnt til sekretær for det Kirurgiske Akademi som var blevet grundlagt af François la Peyronie, og han blev derefter hofkirurg hos kongen. I 1744 blev han doktor i medicinen; han blev ordinær livlæge og efterfølgende første livlæge og fik bolig på slottet i Versailles. Ludvig 14. satte stor pris på Quesnay, og plejede at kalde ham hans "tænker"; da han blev adlet fik han 3 blomster af stedmoderblomst arten (på fransk "pensée" hvilket også betyder at tænke) som sit våbenskjold med mottoet "Propter excogitationem mentis".

Han kastede sig nu udelukkende over økonomiske studer, og holdt sig fjernt fra de mange hofintriger som karakteriserede Ludvig 14.s regeringstid.

I 1758 udgav han Tableau économique ("Økonomisk Tabel"), som gav grundlaget for den fysiokratiske lære. Det var et af de første skriftlige arbejder som forsøgte at beskrive økonomiens virkning på en analytisk måde, og kan som sådan anses for at være en af de første vigtige bidrag til udviklingen af den økonomiske videnskab.

De udgivelser, hvor Quesnay beskrev sit økonomiske system, var følgende: to artikler om "Fermiers" og om "Korn" i Diderots og og D'Alemberts Encyclopédie (1756, 1757); en afhandling om naturens lov i Dupont de Nemours Physiocratie (1768); Maximes générales de gouvernement economique d'un royaume agricole (1758), og den på samme tid udgivne Tableau économique avec son explication, ou extrait des économies royales de Sully (med det berømte motto "Pauvres paysans, pauvre royaume; pauvre royaume, pauvre roi"); Dialogue sur le commerce et les travaux des artisans; og andre mindre værker.

Han-dynastiet

Han-dynastiet (漢朝) var et af Kinas længstvarende og mægtigste dynastier, som, bortset fra Xin-dynastiet under Wang Mangs interregnum (9 – 23 e.Kr.), havde magten fra 206 f.Kr. til 220 e.Kr. Dette dynasti har givet navnet til hankineser, det vil sige den befolkningsgruppe, som udgør flertallet af befolkningen i dagens Kina. Under Han-dynastiet blev konfucianismen statsreligion, og Kinas indflydelse blev udstrakt til Vietnam, Centralasien, Mongoliet og Korea.

Han-dynastiet inddeles i det vestlige eller ældre Han-dynasti (202 f. Kr. — 9 e. Kr.) og det østlige eller yngre Han-dynasti (23—220 e. Kr.). Det vestlige residerede i Chang'an (det nuværende Xi'an), det østlige i Luoyang (i provinsen Henan).Han-dynastiet, grundlagt af Liu Bang (som kejser Gaozu), fyrste af Han, regnes for Kinas første nationale dynasti og betegner Kinas klassiske, i mange henseender mest blomstrende og lykkeligste periode. "Sønner af Han" har kineserne, navnlig i Nord-Kina, kaldt sig ind til nyere tid. I Han-dynastiets tid blev Konfutse den af staten anerkendte, næsten hellige autoritet for alt stats- og privatliv. Under Han blev Kina en bureaukratisk styret embedsstat, hver mand af folket havde muligheden for ad eksaminernes trinstige at nå de højeste værdigheder og embeder.Han-dynastiets betydeligste hersker var kejser Wudi (141—87 f. Kr.), under hvem Kina udvidedes ved kolonisation i stor stil syd for Yangtze-floden og ved erobringer vest på i Turkestan.Virkningen af den kulturelle forbindelse med Indien over Indo-Skythien og Turkestan viser sig også i Kinas religionshistorie. Under kejser Míngdì (57—75 e. Kr.) indførtes buddhismen i Kina; kejseren siges selv i sit 3. regeringsår at have sendt bud til Indien efter buddhistiske præster og bøger. Míngdì fortsatte energisk udvidelses-politikken i Centralasien; hans hærfører Ban Chao nåede på sine erobringstog mod vest det Kaspiske Hav, hvorfra han forberedte et angreb på Romerriget. I året 166 kom til det kinesiske hof en sendefærd af syrisk-romerske købmænd, der menes udsendte af kejser Antun (Marcus Aurelius), en af de få lejligheder, hvor romere og kinesere er kommet i direkte personlig forbindelse. Betegnende for Han-tidens Kina er dets livlige samkvem med den omliggende verden i modsætning til senere tiders isolation. De sidste Han-kejsere var svage skyggefyrster, under hvem centralregeringen mistede enhver myndighed, mens hærførere og statsmænd stredes om magten.

Karl Friedrich Bahrdt

Karl Friedrich Bahrdt (født 25. august 1741, død 23. april 1792) var en tysk rationalistisk teolog og sachsisk præstesøn.

Kinas historie

Kinas historie er nedskrevet siden det 8. århundrede f.Kr. Men forud for historieskrivningens tid, "Forårs- og efterårs-tiden·, kinesisk: 春秋, benyttedes også skriftsprog. Skildpaddeskjold hvorpå der er graveret med kinesisk skrift fra Shang-dynastiet er blevet kulstof 14-dateret til omkring 1500 f.Kr.. Disse optegnelser tyder på, at den kinesiske civilisation begyndte som bystater langs Den Gule Flod floden Huáng Hé i Nordøstkina, og bredte sig sydover og nåede under Qīng-dynastiet omtrent det geografiske område, som omfatter Kina i dag. Kineserne brugte – og bruger – oftest dynastiernes navne til at inddele historien i epoker. Dette har sammenhæng med, at dynastiskiftene ofte også indebar ændring i styreform, hovedstad og herskerklasse. Der blev udviklet en relativt effektiv administration hvor embedsmændene (ideelt set) skulle udvælges efter eksamenskarakterer, ikke arv (som i datidens Europa). Den tidlige udvikling af en statsideologi baseret på konfucianismen (som blev "statsfilosofi" under Hàn-dynastiet 100-tallet f.Kr.), og udviklingen af et alment udbredt skriftsystem (standardiseret i 220-tallet f.Kr.) styrkede også kinesisk civilisation. Politisk har Kina vekslet mellem at være et forenet storrige og være opsplittet i mindre stater. Landet blev regelmæssigt angrebet og også to gange erobret af folkeslag, som ikke tilhørte Hàn-etniciteten. Interaktion med den asiatiske omverden og en række immigrations- og emigrationsbølger skabte det billede man i dag har af kinesisk folk og kultur.

Kinesisk filosofi

Den kinesiske filosofi består af en række filosofiske traditioner og skoler, der har udviklet sig i Kina siden oldtidenDen kinesiske filosofi opstår mellem det sjette og femte århundrede før vor tidsregning. Den oprindelige filosofi er overvejende politisk filosofi eller livskunst. Den moderne kinesiske filosofi er bredt anlagt.

Konfucianisme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Konfucianismen er en filosofi med ophav i Kina. Konfucianismen kan ses som en "statsideologi", og er hierarkisk orienteret (til forskel fra taoismen og buddhismen). Den regnes for grundlagt af Konfutse, som sandsynligvis var en yngre samtidig til Lao-tse.

Navnet kommer fra latin Confucius, en latinisering af kinesisk Kongfutsi (= læremester Kong), foretaget af jesuitterne i 1600-tallet, da de som missionærer i Kina introducerede Konfutse for Europa.

Kyujutsu

Kyūjutsu (弓術, Kyūjutsu) er japansk bueskydning, som i tidligste tider kun den Japanske adel benyttede sig af, og senere de tjenende samuraierne benyttede sig af. Bueskydning have tre specielle relationer som den dag i dag adskiller japansk bueskydning fra vestlig. På den ene side en intim relation med den japanske Shinto religion, og på den anden side var den en integreret del af det kejserlige hofs ritualer, under indflydelse af kinisisk Konfutse ceremoniel. Derudover gik adelen på buejagt, og dyrkede fra de tidligste tider forskellige konkurrence former til hest og fods, for at holde deres træning vedlige til krigsbrug. Bland Adelen og ved hoffet var konkurrence med store præmier også blevet populære i Heian perioden (794 til 1185). På den tredje side anvendte den japanske kriger bue og pil under krigsførelse, hvor formålet var at ramme fjenden og trænge igennem til fjenden.

Mand

En mand er et voksent menneske af hankøn; det vil sige af arten Homo sapiens. Betegnelsen mand anvendes normalt kun om en fuldvoksen person, mens "dreng" er den normale betegnelse for et hankønnet barn eller ung person.

Oprindeligt brugt om gifte mænd – i modsætning til en karl.

Meritokrati

Meritokrati (af merit, fra latin: mereō, "jeg fortjener", og -krati, fra oldgræsk: κρατος, krátos – "styre") er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit. Man kan få magten i et sådant system ved at klare sig godt i eksaminationer og/eller ved at kunne demonstrere indsigt, kunnen, viden og erfaring inden for et relevant område.

Princippet er, at "dem der fortjener magten (dem med størst merit) har magten", men det kan være vanskeligt at vurdere hvem, der har størst merit, idet der ikke nødvendigvis er fastlagt en metode, der fortæller hvordan man skal vurdere folk, og hvad man skal vurdere folk på baggrund af. I dag er den mest almindelige form for vurdering af meritter universitetsuddannelsen, akademiske bedrifter og erhvervserfaring.

Termen meritokrati blev brugt for første gang af den britiske politiker og sociolog Michael Young i hans satiriske essay The Rise of the Meritocracy (1958), hvor termen havde en udpræget negativ ladning. Konceptet stammer dog helt tilbage fra det 6. århundrede f.Kr. i Kina hvor den kinesiske filosof Konfutse udtænkte tanken om at magten skulle have hjemmel i merit, hvilket førte til et kinesisk administrativt meritokrati med eksaminationer af de offentlige ansatte. I det 4. århundrede f.Kr. talte de græske filosofer Platon, Sokrates og Aristoteles også for meritokrati i og med de talte for at de vise, altså filosofferne, skulle regere. I det 7. århundrede efter Muhammads død blev Rashidun-kalifatets valg og lederskab baseret på merit. I det 17. århundrede spredes meritokratiet som koncept fra Kina til det britiske Indien og derefter til det kontinentale Europa og USA. Voltaire og François skrev positivt om ideen. Den første europæiske stormagt som implementerede meritokratiske embedseksamener var det britiske Imperium i deres administration over Indien. I det 19. århundrede blev det danske tidlige enevælde i stadig højere grad gjort meritokratisk siden der blev indført en juridisk og teologisk embedseksamen som forudsætning for adgang til offentligt embede. I USA blev "the Pendleton Civil Service Reform Act" gennemført, hvilket betød at embedsjob skulle baseres på merit, gennem konkurrencedygtige embedseksamener. De australske offentlige universiteter fik i selv samme periode meritokratiske idealer. I det 20. århundrede markerede Erik Scavenius, Danmarks 27. statsminister, starten på meritokratiets indtog i dansk politik.

I nutiden finder man bl.a. regeringer med meritokratiske idealer i Storbritannien, Singapore og Ecuador. Storbritanniens regeringsleder Theresa May ønsker at Storbritannien bliver et godt meritokrati. Det Singaporeanske parti, People's Action Party, der udgør regeringen, har beskrevet meritokrati som et af deres fire vigtigste idealer. Ecuadors Arbejdsministerium implementerer meritokratiske idealer for embedsmændene.

Politisk idéhistorie

Politisk idéhistorie er studiet af de politiske idéers historie fra antikken til i dag. Området omfatter blandt andet statens, regeringens, magtens, nationens og de politiske ideologiers idehistorie.

Pædagogikkens idehistorie

Pædagogikkens idéhistorie er studiet af de pædagogiske ideers historie fra antikken til i dag. Det omfatter blandt andet idéer om opdragelse, undervisning, dannelse og læring.

Frugtbare halvmåne
Det gamle Egypten
Palæstina
Fønikien:
Kreta
Anatolien
Mesopotamien
Den Persiske Bugt
Persien:
Indien:
Kina:
Relaterede emner:

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.