Kommune

Kommune (latin: forvaltningsenhed) er i mange lande den mindste politiske og organisatoriske enhed. Kommunen udøver et nærmere bestemt selvstyre over visse anliggender, som er fælles for kommunens borgere.

Historisk har det været meget skiftende, hvilke områder der har været henlagt til kommunerne og hvilke, der er blevet varetaget af andre dele af den offentlige forvaltning.

Danmark

I slutningen af middelalderen havde kommunerne mange opgaver, men under enevælden blev kommunernes opgaver indskrænket. Ved indførelsen af grundloven i 1849 blev kommunernes selvstændighed til at fastlægge sine opgaver lovfæstet, dog underlagt statens tilsyn. Det blev begyndelsen på det decentrale system, vi kender i dag.

I nutidens velfærdssamfund spiller kommunerne en hovedrolle. Hovedopgaverne er folkeskoler, børnepasning, ældrepleje, sundhed, socialforsorg, folkeregister, arbejdsmarked, miljø og teknik, redningsberedskab, museer, biblioteker og mange steder også forsyning af el, vand og varme. Finansieringen af kommunerne sker dels ved tilskud fra staten – det såkaldte bloktilskud – og særlige kommunale indkomst- og ejendomsskatter samt eventuelle indtægter fra kommunale virksomheder, f.eks. forsyningsvirksomheder.

Kommunens øverste ledelse er kommunalbestyrelsen (i København dog Borgerrepræsentationen), som vælges for fire år ad gangen. Valgperioden begynder 1. januar, selv om valget finder sted den tredje tirsdag i november året før. Lederen af kommunalbestyrelsen kaldes borgmester, og er i de fleste kommuner den eneste fuldtidsbeskæftigede politiker. Kommunalbestyrelsen består af et ulige antal medlemmer. Den kommunale administration ledes af en kommunaldirektør.

Kommunerne er underlagt et vist tilsyn, som varetages af tilsynsrådene. Tilsynsrådets afgørelser kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Fra 1. april 1970 blev inddelingen i dels sognekommuner (landkommuner, som lå i et af de 24 amter og var under tilsyn af deres amt), dels købstadskommuner (bykommuner, som ikke var en del af et amt, men var under tilsyn af Indenrigsministeriet) i Danmark ændret til fordel for 277 kommuner (til tider benævnt primærkommune), som alle lå i en amtskommune og var under tilsyn af denne amtskommune. Antallet af kommuner blev reduceret, da Sengeløse kommune blev en del af Høje-Taastrup Kommune og Dragør Kommune blev skabt ved sammenlægning af Store Magleby Sogn og Dragør Sogn, så der var 275 kommuner fra 1. april 1974 til 1. januar 2003. Den 1. januar 2003 blev Bornholms Amt og 5 kommuner lagt sammen, så antallet af kommuner blev nedsat til 271. Betegnelsen for dette område er Bornholms Regionskommune. 1. januar 2006 blev Ærøskøbing og Marstal kommuner lagt sammen til Ærø Kommune, og antallet af kommuner nåede således 270.

I 2007 blev antallet af kommuner reduceret fra 270 til 98 som følge af Strukturreformen, og de fik samtidig tilført flere opgaver og mere personale fra amterne og staten, bl.a. miljø- og trafikområdet (pånær hovedlandevejene, som hører under Vejdirektoratet), samt praktiske opgaver som f.eks. pasfornyelse. Dermed bortfaldt den hidtidige praksis med at både primærkommuner og amtskommuner behandlede f.eks. kommuneoverskridende miljøsager og trafiksager, og hvor en af amtskommunernes opgaver var at fungere som kontrolorgan for kommunernes behandling, særligt hvis der var uenighed mellem primærkommunerne. Ligeledes bortfaldt den kontrolfunktion som amtskommunernes havde udført vedrørende pleje- og psykiatriområdet i primærkommunerne.

Frankrig

En fransk kommune er en juridisk person, og den råder over et budget, som baseres på overførsler fra den franske stat og lokale indtægter i form af skatter. Kommunen har ansvaret for administrationen af den lokale infrastruktur, men derudover er borgmesteren i sin egenskab af statens repræsentant pålagt en række pligter vedrørende registrering af fødsler, vielser, skilsmisser, dødsfald m.m. Borgmesteren råder ligeledes over den lokale politimyndighed.

Kommunen er den mindste, administrative enhed i Frankrig. Den består af et klart defineret areal, der i store træk svarer til en mindre by[1] eller en større landsby med de nærliggende landsbyer og bebyggelser. Kommunen er en del af et departement, hvor også cantoner og arrondissementer er underenheder.

Pr. 1. januar 2009 var der 36.680 kommuner i Frankrig – heraf 112 i de oversøiske territorier.[2]

Færøerne

Færøerne er der 30 kommuner. Hver kommune har en valgt kommunalbestyrelse (eller byråd).

Skotland

Kommuner i Skotland hedder council areas og er administrative enheder som har overtaget efter de tidligere counties.

Kommunernes opgaver omfatter bl.a. skoler, brandvæsen, sociale problemer og kultur.

Hver kommune ledes af et byråd (council), som vælges hvert fjerde år ved forholdstalsvalg.

En stor del af kommunernes indtægter består af overførsler fra den britiske stat, men en del kommer fra kommunalskatten (council tax), som opkræves pr. bolig, ikke pr. person

Sverige

I Sverige har man 290 kommuner, som ofte er store af areal og almindeligvis omfatter både by- og landområder. Hovedbyen i en kommune kaldes centralort på svensk.

Kommunernes opgaver er for størstedelens vedkommende bestemt af kommunalloven og finansieres af kommuneskat, afgifter og statsbidrag.

Hver kommune har en folkevalgt kommunalbestyrelse, der træffer beslutninger om kommunale spørgsmål. Desuden vælges en kommunstyrelse, der leder kommunens arbejde. Kommunale beslutninger kan ankes gennem laglighetsprövning (lovlighedsretssag) eller förvaltningsbesvär (forvaltningsklage).

Norge

I Norge er der 428 kommuner, pr. maj 2014.

Kilder

  1. ^ INSEE. Définitions Commune ((fransk)). Hentet 2012-05-12.
  2. ^ INSEE. Circonscriptions administratives au 1er janvier 2011 ((fransk)). Hentet 2012-05-12.

Eksterne henvisninger

Se også

Aalborg Kommune

Aalborg Kommune er en kommune i Region Nordjylland med 215.312 indbyggere (2019), hvilket gør den til Danmarks tredjestørste målt på indbyggertal og sjettestørste målt på areal. Kommunens største by er Aalborg med 115.908 indbyggere (2019). Geografisk er kommunen er beliggende omkring den østlige del af Limfjorden, der adskiller Himmerland fra Nørrejyske Ø. Der findes tre faste forbindelser over Limfjorden og en enkelt færge mellem Hals og Egense mod øst.

Kommunens øverste leder er borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Aalborg Kommunes styreform er mellemformsstyre med delt administrativ ledelse, hvilket betyder, at der udover borgmesteren seks rådmænd med det administrative ansvar for hver deres forvaltning.

Aalborg Kommune har i 2017 et budget på 15,7 mia. kr. og der er omkring 18.000 ansatte.

Aarhus Kommune

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 345.332 indbyggere (2019), kun overgået af Københavns Kommune. Kommunen har siden Strukturreformen i den offentlige sektor i 2007 været en del af Region Midtjylland. Kommunen er en del af Byregion Østjylland.

Bydel

Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.En bydel er en del af en by. Begrebet har ingen entydig fastlæggelse. Bydeles størrelse, afgrænsning, form og fremtræden beror på de stedlige forhold. Bydele er som hovedregel større end områder, der betegnes ved andre benævnelser så som kvarter, rode eller karré.

I ældre litteratur støder man ofte på udtrykket "dele af by" i stedet for "bydele". Udtrykket har ikke sjældent været brugt om nye større bebyggelsesområder: "en ny bydel".

Der kan skelnes mellem administrative bydele og funktionelle bydele. De fleste større byer har flere funktionelle bydele og en grad af lokal administration for nogle af bydelene. Bydele kan have officiel status og en lokal forvaltning, måske endda en valgt forsamling – et byråd eller bydelsråd. Enkelte bydele (hvor Vanløse nok er mest kendt) har desuden bydelsvåben.

I Danmark er København fx administrativt delt mellem 18 kommuner, og Københavns Kommune, som befolkningsmæssigt er den største af disse. Københavns Kommune er desuden inddelt i 10 administrative bydele, som har lokaludvalg. De administrative bydele i Københavns Kommune er de eneste i Danmark, der har lokaludvalg. Ligeledes har inddeling i bydele været anvendt i Københavns Kommunes kommuneplanlægning, hvor der fx i kommuneplanen fra 1985 blev skelnet mellem:

Indre By

Christianshavn

Indre Østerbro

Ydre Østerbro

Indre Nørrebro

Ydre Nørrebro

Vesterbro

Kongens Enghave

Valby

Vanløse

Brønshøj-Husum

Bispebjerg

Sundby Nord

Sundby Syd

Frankrigs kommuner

En kommune er den mindste administrative enhed i Frankrig. Den består af et klart defineret areal, der i store træk svarer til en mindre by eller en større landsby med de nærliggende landsbyer og bebyggelser. Kommunen er en del af et departement, hvor også cantoner og arrondissementer er underenheder. I modsætning til kommune og departement er de dog kun administrative inddelinger, hvad der ses af, at mens de største bykommuner (Paris, Lyon og Marseilles) er opdelt i arrondissementer, kan et enkelt arrondissement på landet let rumme mange kommuner.

Der er ofte lokale reformer i de franske byer[kilde mangler], hvor kommuner sammenlægges eller deles op. Derfor er antallet af kommuner ikke konstant[kilde mangler]. Pr. 1. januar 2017 var der 35.287 kommuner i Frankrig, og dertil kommer 129 på de oversøiske territorier.

Frederiksberg

For alternative betydninger, se Frederiksberg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frederiksberg)

Denne artikel handler om bydelen Frederiksberg. Ordet Frederiksberg bruges ofte også som en kort betegnelse for Frederiksberg Kommune.Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider.

Efter nabokommunernes indlemmelse i København (1901) blev Frederiksberg Kommune helt omsluttet af København og er nu kun uafhængig af Københavns Kommune på det administrative plan. Oprindeligt var bydelen en selvstændig by adskilt fra hovedstaden. Bydelen har 103.960 indbyggere (2019) og er med et areal på 8,7 km² den tættest befolkede kommune i Danmark.Frederiksbergs oprindelige navn var Tulehøj. I så fald kan der have boet en thul der – oldtidens navn på en præst eller magiker, kendt fra indskriften på Snoldelev-stenen. Ordet er beslægtet med verbet thula (= at tale), så en thul kan også tolkes som en, der fremsagde ting. På angelsaksisk havde thyle den samme betydning, og i Beowulf-kvadet er dette Unferths titel. I Håvamål kaldes Odin selv for "den gamle thul".Der står i Frederik Rostgaards Dend kongelige Residents- og Stabel-Stad Kiøbenhavn historiske Beskrivelse fra 1737 at "Kiøbenhavns Grændser var da fra Tulleshøy til gammel Bohøy, Amager og Saltholm, og hvad der imellem laae" – afsnittet viser til forholdene i 1443. På det tidspunkt har navnet Tulehøj været opfattet som Tulleshøy.

Mod nord og vest er Frederiksberg afgrænset af S-banen med stationerne Ålholm, KB Hallen, Flintholm, Grøndal og Fuglebakken og mod nordøst af Åboulevarden. I den vestlige del ligger også Peter Bangs Vej. Metroen gennemskærer Frederiksberg fra vest til øst. Mod øst afgrænses Frederiksberg af Skt. Jørgens Sø. Frederiksberg har store grønne områder som Frederiksberg Have, Søndermarken og Zoologisk Have.

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune er en kommune i Region Sjælland efter Kommunalreformen i 2007. Allerede den 15. november 2005 blev kommunalbestyrelsen, der i 2006 fungerede som sammenlægningsudvalg, valgt med Kaj Petersen som formand.

Guldborgsund Kommune opstod ved sammenlægning af flg.:

Nykøbing Falster Kommune primært på Falster (men også inkluderende Toreby Sogn, der ligger på Østlolland)

Nysted Kommune på Østlolland

Nørre Alslev Kommune på Falster

Sakskøbing Kommune på Østlolland

Stubbekøbing Kommune på Falster

Sydfalster Kommune på FalsterGuldborgsund Kommune ligner en kandidat til titlen som én af strukturreformens mest smidige og tillidsfulde fusioner. Det skrev Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i et tema i januar 2006. Guldborgsund Kommune er en sammenlægning af seks kommuner omkring Guldborgsund, nævnt ovenfor. Formanden for Sammenlægningsudvalget og den første borgmester for Guldborgsund blev Kaj Petersen, der indtil sammenlægningen var borgmester i Sakskøbing Kommune.

Per 1. januar 2015 havde Guldborgsund Kommune den tredjehøjeste andel af dårlige betalere registreret i RKI på landsplan med 8,96 %.Guldborgsundkredsen er opstillingskreds i Sjællands Storkreds og blev oprettet i 2007.

Kommunalreformen (1970)

For alternative betydninger, se Kommunalreformen. (Se også artikler, som begynder med Kommunalreformen)Kommunalreformen i 1970 var den hidtil største reform af det danske kommunestyre, der den 1. april 1970 (deraf navnet) reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277 og antallet af amter fra 25 til 14. Det samlede antal kommuner blev 1. april 1974 yderligere reduceret – denne gang til 275, som forblev uændret indtil 2003.

Ved en lignende reform i 2007, kaldet Strukturreformen, blev antallet af kommuner reduceret til 98, og amterne blev nedlagt og erstattet af 5 regioner.

Københavns Kommune

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusive store dele af Amager, men eksklusive Frederiksberg.

Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet en stor befolkningstilvækst. Det forventes, at befolkningstilvæksten vil fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere. 1. januar 2018 havde kommunen 613.288 indbyggere. Kommunen beskæftiger i alt 40.129 ansatte og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten. Det samlede budget er på 47,2 mia. kr. (2013).

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af Statsforvaltningen Hovedstaden (fra 1. juli 2013 bare Statsforvaltningen). Fra 1. april 2019 varetages statslige opgaver af Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Lolland Kommune

Lolland Kommune er en kommune i Region Sjælland efter Kommunalreformen i 2007. Allerede den 15. november 2005 blev kommunalbestyrelsen dog valgt.

Lolland Kommune opstod ved sammenlægningen af følgende kommuner:

Holeby Kommune

Højreby Kommune

Maribo Kommune

Rødby Kommune

Nakskov Kommune

Rudbjerg Kommune

Ravnsborg KommuneOprindeligt var planen at danne to kommuner: Ny Maribo Kommune (Holeby Kommune, Højreby Kommune, Maribo Kommune, Rødby Kommune) på Midtlolland og Ny Nakskov Kommune (Nakskov Kommune, Rudbjerg Kommune, Ravnsborg Kommune) på Vestlolland, men ved en folkeafstemning den 18. maj 2005 besluttedes det at slå alle syv kommuner sammen i én (stemmetallene var 51,6% for på Midtlolland og 54,9% for på Vestlolland).

Per 1. januar 2015 var Lolland Kommune med 10,41 % den kommune med absolut flest dårlige betalere registreret i Ribers kredit information i hele landet.

Nordsjælland

Nordsjælland er den almindelige betegnelse for det nordøstlige Sjælland. Nordvestsjælland og København betragtes normalt ikke som en del af Nordsjælland.

Danmarks Statistik opererer med et Nordsjælland der består af følgende kommuner (jf. Danmarks landsdele#Statistik):

Allerød Kommune

Egedal Kommune

Fredensborg Kommune

Frederikssund Kommune

Furesø Kommune

Gribskov Kommune

Halsnæs Kommune

Helsingør Kommune

Hillerød Kommune

Hørsholm Kommune

Rudersdal KommuneIndtil 1. januar 2007 var dette Nordsjælland administrativt delt mellem Frederiksborg Amt og tilstødende kommuner (Ledøje-Smørum, Værløse og Søllerød) i Københavns Amt. De nuværende Egedal, Furesø og Rudersdal kommuner indeholder områder fra både Frederiksborg Amt og Københavns Amt. Resten af Nordsjælland inklusive den nordlige del af Hornsherred hørte til Frederiksborg Amt.

Afgrænsningen af Nordsjælland mod syd og vest er ikke klart defineret. Krak.dk inkluderer ikke de tidligere kommuner Skibby, Jægerspris og Ledøje-Smørum. En tredje mulig afgrænsning mod syd er en linje fra Roskilde til Hellerup. Mod vest kan grænsen være enten Roskilde Fjord eller Isefjorden (og Hornsherred kan så regnes med).

De største byer i Nordsjælland er Helsingør, Hørsholm, Hillerød, Ølstykke-Stenløse, Birkerød og Farum, opstillet efter størrelse .

Nordsjællands kyststrækning er angiveligt et særligt tiltrækkende område for turister på grund af mulighederne for naturoplevelser, med strande og skove, som strækker sig fra Hundested til Helsingør. Mellem Hornbæk og Ålsgårde ligger flere bunkere fra besættelsen, mens en række andre bunkere på nordkysten er blevet fjernet.

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden er med sine 1,8 mio. indbyggere (1. januar 2018) den mest folkerige af Danmarks fem regioner.

Regionen består af de tidligere Københavns og Frederiksborg amter og derudover af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune. Regionen har desuden overtaget Hovedstadens Sygehusfællesskabs opgaver. Regionen har central forvaltning i Hillerød. Regionen har omkring 36.000 ansatte (opgjort i fuldtidsstillinger) og havde i 2013 et samlet budget på 34,2 mia. kr.

Region Hovedstaden styres af et regionsråd som første gang blev valgt den 15. november 2005. Opgaverne for regionen ligger hovedsageligt indenfor sundhed og sygehuse, inkl. sygesikring: Regionen har Danmarks største sygehusvæsen med 11 hospitaler, inkl. Region Hovedstadens Psykiatri. Fra slutningen af 2006 bruges kun betegnelsen hospital i stedet for sygehus. Udgifterne til sundhedsområdet udgør omkring 90% af regionens samlede udgifter.

Statslige opgaver i Region Hovedstaden blev varetaget af Statsforvaltningen fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019. Fra 1. april 2019 varetages statslige opgaver af Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Region Midtjylland

Region Midtjylland er en af Danmarks fem regioner. Regionen er en administrativ enhed med hovedansvaret sundhedsvæsenet, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner i Midtjylland.

Region Midtjylland er landets næststørste region befolkningsmæssigt med en befolkning på 1,31 mio. (1. januar 2018) , og landets arealmæssigt største med et areal på 13.142 km². Regionen har hovedsæde i Viborg.

Regionen havde i 2010 et budget på 25,2 mia. kr. og ca. 25.000 ansatte.

Statslige opgaver i Region Midtjylland varetages af Statsforvaltningen.

Region Nordjylland

Region Nordjylland omfatter det tidligere Nordjyllands Amt samt de dele af Viborg Amt der ligger nord for Limfjorden, herunder øen Mors. Desuden den nordligste del af det nedlagte Århus Amt hvor byen Mariager ligger. Regionens centralforvaltning er placeret i Regionshuset i Aalborg Øst. Region Nordjylland har 589.148 indbyggere (1.1.2018).

Statslige opgaver i Region Nordjylland varetages af Statsforvaltningen.

Region Sjælland

Region Sjælland er etableret den 1. januar 2007 som en del af den danske kommunalreform 2007, som har erstattet de traditionelle amter med fem regioner.

Samtidig blev de mindre kommuner slået sammen til større enheder, således at antallet af kommuner faldt fra 271 (før 1. januar 2006, hvor Ærø Kommune blev dannet) til 98.

Navnet på regionen kan være lidt misvisende, da det ikke dækker hele øen Sjælland. Den nordøstlige del af øen, herunder København, Hillerød og Helsingør, tilhører Region Hovedstaden. Region Sjælland omfatter også øerne Lolland, Falster, Møn og flere mindre øer.

Regionen består af de tidligere Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter, hvor regionshuset er placeret i Sorø.

De tre mest folkerige kommuner i Region Sjælland er Roskilde, Næstved og Slagelse med hhv. 81.285, 80.954 og 77.457 indbyggere pr. januar 2009.

Regionen har et budget på 15,9 milliarder kroner og beskæftiger omkring 15.000 ansatte.Statslige opgaver i Region Sjælland varetages af Statsforvaltningen.

Region Syddanmark

Region Syddanmark omfatter de tidligere Fyns, Ribe og Sønderjyllands amter, samt de tidligere kommuner Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle, der lå i Vejle Amt. Regionens centrale forvaltning ligger i Vejle.

Regionen har en befolkning på 1.223.348 (2019) og består af 22 kommuner.

Tre af regionens kommuner blev ikke sammenlagt med andre kommuner ved den seneste kommunalreform: Odense, Fredericia og Fanø.

Statslige opgaver i Region Syddanmark varetages af Statsforvaltningen.

Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark

Trap Danmark (oprindeligt kaldet Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark) er et værk, der statistisk og topografisk beskriver det danske rige dels som helhed, dels særskilt for de enkelte delområders og steders (tidl. amters, herreders, sognes, købstæders, nu kommuners) vedkommende.

Værket er blevet udgivet i fem udgaver i tidens løb, første gang af J.P. Trap i 1858-60. I 2014 blev der iværksat en 6. udgave af Trap Danmark i en komplet nyskrivning, der skal udgives i bogform fra 2016 og senere som digitalt univers.

Strukturreformen

Strukturreformen er navnet på aftalen om omlægning af hele den offentlige sektor i Danmark, deriblandt sammenlægning af 271 kommuner til et antal på 98, erstatning af 13 amtskommuner med 5 regioner og erstatning af 15 statsamter med 5 statsforvaltninger (fra 2013 éen statsforvaltning) samt nedlæggelse af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). Strukturreformen blev endeligt godkendt af partierne i Folketinget den 16. juni 2005 og trådte efter ministeriel bekendtgørelse, som blev undertegnet den 29. juni 2005 af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, i kraft den 1. juli 2005. Antallet af kommuner var umiddelbart før reformen blevet reduceret fra 275 til 271, da de 5 bornholmske kommuner og Bornholms Amtskommune efter en folkeafstemning tirsdag den 29. maj 2001 blev sammenlagt fra 1. januar 2003. Dette reducerede antallet af amtskommuner til 13. Ærø Kommune indgik i strukturreformen og blev dannet 1. januar 2006 ved sammenlægning af 2 kommuner, så der var 270 kommuner, heraf de sammenlagte 2 og de ikke sammenlagte 268. 1. januar 2007 blev 238 kommuner sammenlagt til 66 nye kommuner og 13 amtskommuner samt 3 kommuner (Bornholm, Frederiksberg og København) med amtsopgaver til 5 regioner. Derudover forblev 30 kommuner selvstændige efter 1. januar 2007 og blev således ikke sammenlagt med andre kommuner hverken umiddelbart før eller efter 1 januar 2007.

Ertholmene indgik ikke i reformen, men administreres fortsat af Forsvarsministeriet.

I april 2004 fremlagde regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) sit udspil til en reform af den offentlige sektors struktur: ”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”. Dette udspil havde sit afsæt i Strukturkommissionens betænkning (januar 2004). Udspillet dannede efterfølgende grundlag for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne resulterede i juni 2004 i en aftale om en reform mellem regeringen og Dansk Folkeparti (Strukturaftalen).

Strukturaftalen var trestrenget og indeholdt dels kriterier for en ny (geografisk) inddeling af kommuner og regioner, dels en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og staten og endelig en finansierings- og udligningsreform.

På baggrund af strukturaftalen blev der i løbet af efteråret 2004 udarbejdet 50 lovforslag. Lovpakken blev sendt i høring den 1. december 2004.

Lovpakken blev fremsat i Folketinget den 24. februar 2005 og blev behandlet i Folketinget henover foråret 2005, hvorefter de endelige afstemninger fandt sted medio juni. Ved de endelige afstemninger fik godt halvdelen af lovforslagene ud over regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti tilslutning fra flere af Folketingets øvrige partier.

Strukturreformen erstattede den struktur med kommuner og amtskommuner, der blev indført med Kommunalreformen i 1970 (se også Kommunalreform om tidligere kommunalreformer i Danmark).

En oversigt over både den gamle og den nye struktur kan ses på siden om Danmarks kommuner.

De sammenlagte kommuner opbyggedes i 2006 af et sammenlægningsudvalg, der bestod af den kommunalbestyrelse der var valgt ved kommunalvalget i november 2005. I disse kommuner var valgperioden for den gamle kommunalbestyrelse forlænget med et år, så den gamle struktur kunne fungere mens den nye blev bygget op.

Viborg

For alternative betydninger, se Viborg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Viborg)Viborg er en af de ældste byer i Danmark. Byen har 40.768 indbyggere (2019) og ligger centralt i Midtjylland ved Hærvejen. Byens navn, som gennem tiderne er skrevet som Wiborg, Wibjerg, Wibiærgh, Wybærgh, Wiburgh og på latin Wibergis, hentyder til et indviet sted til gudsdyrkelse (Vi på olddansk betyder helligdom) og til byens beliggenhed højt i terrænet. Viborg betyder således "det hellige sted på bakken".

I hele Viborg Kommune bor 97.113 indbyggere (2019) indbyggere 2019. Kommunen er arealmæssigt Danmarks næststørste efter Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden 1. januar 2007 har byen været sæde for den centrale forvaltning i Region Midtjylland.

I 2012 blev Viborg Kommune kåret som årets Idrætskommune samt Årets Ungdomskommune.

Viborg Kommune

Viborg Kommune er en kommune i Region Midtjylland efter Kommunalreformen i 2007. Allerede den 15. november 2005 blev kommunalbestyrelsen valgt med Johannes Steensgaard som formand for sammenlægningsudvalget og kommende borgmester. Kommunen er hjemsted for Region Midtjyllands centrale forvaltning og politiske styre.

Viborg Kommune opstod ved sammenlægning af flg.:

Bjerringbro Kommune

Fjends Kommune

Karup Kommune

Møldrup Kommune

Tjele Kommune

Viborg Kommune (1970-2006)

Hvam Skoledistrikt, Aalestrup KommuneForligspartierne krævede en afstemning i Vestfjends i Fjends Kommune, men her stemte et flertal på knap 60% sig til Viborg. I Gedsted (Aalestrup Kommune) blev der også afholdt afstemning, og man besluttede sig for at følge med størstedelen af kommunen ind i Vesthimmerlands Kommune i stedet for at gå sammen med Viborg, her med 603 stemmer mod 594. Hvam Skoledistrikt (Aalestrup Kommune) gik til Ny Viborg Kommune ved en folkeafstemning med 351 stemmer mod 57.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.