Kollegium

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kollegium (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kollegium)
Hassagers Kollegium and 4. maj 2006-01-24
4. Maj Kollegiet på Frederiksberg (som det så ud januar 2006) optager kun børn og børnebørn af frihedskæmpere fra 2. verdenskrig

Et kollegium (i flertal kollegier) er en bebyggelse, hvor studerende bor sædvanligvis i små enkeltværelser, og hvor ca. 10-20 studerende deler et køkken (og i ældre kollegier også bad). I nogle tilfælde har den enkelte studerende eget køkken. Alt efter størrelse har et kollegium et eller flere køkkener.

Kollegieværelser er oftest billigere end andre lejede værelser, men kan kun bebos af studerende, og de fleste kollegier kræver, at de studerende er studieaktive for at kunne blive boende.

En beboer på et kollegium kaldes traditionelt en alumne. Betegnelsen kollegianer er ved at vinde frem. I gammel tid stavedes kollegium collegium. Det bruges stadig, og de helt gamle kollegiers navne er oprindeligt på latin. Regensens navn er fx Collegium Domus Regiæ.

En forstander på et kollegium kaldes ofte en efor, men kan på nogle kollegier hedde noget andet. Fx provst som på Regensen.

Et kollegium er mere end blot en boligform, og der er et stærkere fællesskab og sammenhold blandt alumner, end der i en andels- eller ejerforening.

Mange kollegier optager kun alumner efter bestemte kriterier: studerende ved Københavns Universitet, børn af frihedskæmpere, bestemte studieretninger, fødselssogne og familierelation til grundlæggeren.

Blandt kendte kollegier i København er Kampsax Kollegiet, Regensen, Tietgenkollegiet, 4. Maj Kollegiet, Egmont H. Petersens Kollegium og Rigshospitalets kollegium. I Århus kan Kollegierne i Universitetsparken i Aarhus, Skjoldhøjkollegiet, Børglumkollegiet, Grundtvigs Hus Kollegiet og Vilh. Kiers Kollegium nævnes.[1]

Kilder

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Historisk liste over og leksikonartikel om kollegierne i Aarhus.
Alumne

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Grundstammen i ordet alumne er alumnus der på latin betyder fostersøn, og som igen er afledt af alere som betyder "at brødføde". Alumnus er en ældre betegnelse for en der er optaget på en stiftelse, en skole eller et kollegium. En alumnus/alumne modtog i reglen en del goder i form af gratis bolig, kost o.l., nogen gange dog under visse betingelser i form af modydelser såsom en pligt til at skrive afhandlinger.

En alumnus/alumne er altid en person, men kan i moderne sprogbrug betyde flere ting:

En beboer på et kollegium.En beboer på et psykiatrisk hospital.En tidligere studerende fra et universitet eller anden højere læreanstalt.Alumneorganisatoner er primært organiseret omkring individuelle universiteter eller fakulteter, men forekommer også blandt studenter som fx har studeret i et bestemt land eller boet på et bestemt kollegium. Medlemskab af en alumneorganisation er en selvfølge blandt alumner i engelsktalende lande. I Europa er alumneorganisationerne i fuld gang med at blive mere og mere populære eftersom universiteterne modtager færre offentlige midler og bliver mere afhængige af private investeringer i deres finanser.

Det tilsvarende ord på engelsk er også alumnus (eller alumna hvis hunkøn) og bruges kun i betydningen gammel studerende, men er i denne betydning faktisk et rimeligt nyt ord på dansk, det er dermed ikke med i 1992-udgaven af den danske retskrivningsordbog. Der er ikke andre betydninger end tidligere studerende på sprogene nederlandsk, tysk, norsk og svensk.

Borchs Kollegium

Borchs Kollegium (oprindeligt latinsk navn: Collegium Mediceum) er et kollegium beliggende i Indre By i København. Kollegiet blev grundlagt den 29. maj 1691 af Ole Borch for at huse seksten fattige, gudfrygtige og lærde studiosi. Det er et af Københavns Universitets gamle kollegier.

Borgmestervangen

Borgmestervangen er en gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret. Borgmestervangen løber fra Nørrebrogade over Mimersgade og op til Mjølnerparken.

Gaden er opkaldt efter en vang, der tidligere lå på dette areal. Navnet har tilknytning til Rådmandsgade og er opkaldt efter området mellem Jagtvejen og Lersøen. ”Borgmester- og Råds Vangen” var udlagt som lønsupplement for Københavns borgmestre og rådmænd 1539-1795. Det var oprindelig en del af den nedlagte landsby Serridslevs bymark.

Flere af områdets smågader, bl.a. Borgmestervangen, Hothers Plads og Midgårdsgade, blev navngivet i 1926.

Ud mod Borgmestervangen ligger vestfløjene for hhv. A/B Lersøgaard og A/B Nørrebrohus. A/B Lersøgaard ligger i en mastodontisk beboelseskarré, som omkranser Hothers Plads. Den er opført 1926 i gule teglsten. Bygningen har nyklassicistiske elementer, er rost af arkitekter og tildelt høj bevaringsværdi.

Borgmestervangens ene husrække med ret ensartet byggeri markerer afslutningen på Nørrebro. Den anden side er præget af lavt byggeri ud mod Nørrebrogade, Føtex’s parkeringsplads og det gamle DSB-areal. Fra Borgmestervangen er der mod vest flot udsigt over Mimersparken, det nyopførte Bispebjerg kollegium og Bispebjerg station samt Grundtvigskirken. Der er et værthus, en farvehandler og en butik med gaveartikler.

Danica Pension har i 2014 planer om at bygge et 29 etager højt hus med studenterboliger på en grund bag Føtex på Borgmestervangen.

Elers' Kollegium

Elers Kollegium er et kollegium i den middelalderlige del af København, Store Kannikestræde 9. Kollegiet huser 20 studerende fra Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet. Kollegiet, der er Danmarks fjerdeældste, er delvist administreret af KU, og kun studerende, der har studeret mindst to år, kommer i betragtning.

Det blev grundlagt 29. november 1691 af højesteretsdommer, etatsråd Jørgen Elers, efter at han havde mistet sine to sønner i Operahusets brand i 1689. Bygningen er fra 1691, men ombygget 1837. Komplekset er fredet.

Kollegiet skulle være fribolig for 16 studenter, hvoraf otte skulle studere teologi, to medicin, to matematik, to klassisk filologi og en jurist , en politisk historie. Elers Kollegium indgik i 1983 sammen med Valkendorfs Kollegium, Regensen og Borchs Kollegium i Kollegiesamvirket,

Elers Kollegium er kendt som stedet, hvor Henrich Steffens holdt sine foredrag om filosofi og poesi i 1802 og 1803. De er tillagt stor betydning som begyndelsen på Den danske Guldalder.

Finanskollegiet

Finanskollegiet var et administrativt kollegie oprettet af Johann Friedrich Struensee. Det var beregnet på at centralisere og effektivisere den finansielle styrelse af Danmark-Norge. Det eksisterede fra 29. maj 1771 til 9. februar 1819.

Struensee oprettede Finanskollegiet ved en kabinetsordre af 29. maj 1771. Omtrent samtidig ophævedes Rente- og Generaltoldkammeret, og Finanskollegiet overtog derefter den almindelige bestyrelse af alle finanssager. Hensigten var at centralisere ledelsen af samtlige statens materielle anliggender, hvilket medførte, at man nedlagde Kommercekollegiet og andre hidtil selvstændige institutioner inden for finansstyrelsen, ligesom Finanskollegiet overtog forskellige forretninger, dels af finansiel natur, dels af anden art, som hidtil havde været administreret af kancellierne.

Kollegiet lededes af 4 deputerede og var organiseret i 3 afdelinger (danske, norske og tyske kammer). Efter Struensees fald i 1772 ændredes Finanskollegiet hurtigt; forskellige administrationsgrene blev snart efter udskilte fra Kollegiets bestyrelse, og ved Forordningen af 14. januar 1773 gennemførtes en fuldstændig omorganisation. Herefter oprettede man ved siden af Finanskollegiet følgende 4 institutioner: et rentekammer, et toldkammer, et økonomi- og kommercekollegium og et bjergværks-direktorium, idet forretningerne fordeltes således, at Finanskollegiet kun fik ledelsen af penge-, bank-og møntvæsenet.

Dette kollegium, der var sideordnet med de andre nysnævnte 4 afdelinger, og bestyredes af de deputerede fra Rentekammeret og Toldkammeret, skiftede ved resolution af 2. juni 1784 navn og kaldtes derefter for Finanskassedirektionen. Samtidig oprettedes et nyt Finanskollegium, der kom til at bestå af de første deputerede fra samtlige kameral-departementer, og som fik den øverste ledelse af statens finansvæsen. Dette kollegium ophævedes atter ved reskriptet af 9. februar 1819, hvorefter forretningerne overgik til en såkaldt Finansdeputation.

Fyrste

Fyrste, (latin princeps, gammelhøjtysk furisto, tysk Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første. Betegnelsen har været anvendt om ikke-regerende medlemmer af en regentfamilie og medlemmer af højadelen i visse lande som Tyskland, Rusland (knjas), Frankrig (prince) og Italien (principe).

Principelt er det en betegnelse på en suveræn hersker og ingen egentlig titel per se. En fyrste kan derfor dække alle monarker uanset hvilken titel, de bruger (konge, kejser, hertug, fyrste etc.). Denne betydning afspejles i brugen af fyrster som kollektiv betegnelse for monarker og ord som fyrstehus om et suverænt hus (slægter).

I dag bruges betegnelsen som titel i Andorra, Liechtenstein, Monaco, Tyskland og enkelte andre lande i Europa. Der skelnes mellem suveræne eller forhenværende suveræne fyrster, der har hersket over en stat (fyrstendømme), og ikke-suveræne fyrster, der blot udgør den højeste klasse af adelen.

Fyrstetitlen arves i Tyskland primogeniturt, det vil sige, at kun slægtens hovedmand er fyrste og hans hustru fyrstinde. I Rusland får alle slægtens medlemmer fyrste/fyrstinde-titlen.

G.A. Hagemanns Kollegium

G.A. Hagemanns Kollegium er et studenterkollegium på Østerbro i København oprettet af Gustav Adolph Hagemann i 1908. Kollegiets bygning ligger i Kristianiagade 10 og er tegnet af professor Albert Jensen. Kollegiet bebos af 61 studerende med minimum 2 års studietid fuldført. Desuden er mindst to tredjedele af dem studerende ved den Polytekniske Læreanstalt (det nuværende Danmarks Tekniske Universitet) og den resterende tredjedel studerende fra andre studier heriblandt fra Kunstakademiet i København.

Hassagers Kollegium

Hassagers Kollegium (tidligere Hassagers Collegium ) er et mindre kollegium på Frederiksberg Bredegade på Frederiksberg.

Det har 10 enkeltværelser på 12 kvadratmeter, der alene kan lejes af studerende på Københavns Universitet, som har bestået de to første studieår. Gennem årene har der boet omkring 340 studerende på kollegiet.

Kollegiet blev grundlagt af Dorothea Hassager til minde om hendes afdøde mand, præsten Carl Hassager. Det blev opført efter tegninger af arkitekt Andreas Fussing på Fru Hassagers grund på Frederiksberg Bredegade 13 på Frederiksberg, og det blev indviet 25. september 1900.

Kollegiet har en efor (Ephorus Collegii), der som modydelse for administrative pligter som at optage nye studerende og varetage kollegiets økonomi bor gratis i det nærliggende hus, som Dorthea Hassager beboede. Den nuværende efor er John Edelsgaard Andersen. Kun ansatte ved Københavns Universitet kan blive efor.

Efter 2. verdenskrig blev Hassagers Kollegium integreret med det nybyggede 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg. Den nye kollegiebygning er tegnet af Hans Hansen og stod opført i 1951. Det gamle Hassagers Collegium blev efterfølgende revet ned.

Den nye bygning er datidens bud på fremtidens kollegier, hvor fokus lægges på fælles opholdsrum, fælles altaner og fællesskabet omkring gangkøkkenerne. Derudover har den nye bygning også den gammelkendte institutionsorganisering af kollegielivet med stort køkken og gratis måltider. Storkøkkenet blev dog understøttet af, at kollegiet skulle fungere som hotel om sommeren, for på den måde at nedsætte beboernes betaling. Storkøkkenet bliver dog i dag kun brugt til store fester og der er ikke gratis mad for alumnerne mere.

Hassagers Kollegium deler i dag bygning og efor med det nye kollegium. De særlige traditioner bag Hassagers Kollegium fortsætter, og der er separate optagelseskriterier for de to kollegier (4. maj Kollegiet er for efterkommere af danske modstandsfolk).

Eforboligen er den oprindelige, opført i 1806, fredet i 1973 og adskilt fra kollegiet af en hæk. Villaen og grunden blev oprindeligt købt af ægteparet Hassager og var tiltænkt som pensionsistbolig for parret. Carl Hassager døde i 1875 og kom aldrig til at bo der, Dorthea Hassager boede der alene i over 20 år til sin død i 1897. Boligen er inddelt i 2 lejligheder: stueetagen bebos af kollegiebetjenten (der varetager viceværtsfunktioner), mens 1. og 2. sal bebos af eforen. Det samlede boligareal er 434 kvm. Selvom eforboligen har Hassagers Collegium stående på facaden med store bogstaver, og den står opført som Hassagers Kollegium hos Kulturarvsstyrelsen, så er den aldrig blevet benyttet som kollegiebolig.

Kommercekollegiet

Kommercekollegiet var betegnelsen for en administrativ enhed under enevælden som væsentligst tog sig af finansielle sager. Det bestod med afbrydelser og omlægninger fra 1668 til 1848, og var undertiden også underlagt andre grene, såsom politi og toldvæsen.

Kommercekollegiet var et led af den såkaldte kollegiale administration under enevælden; det bestod til forskellige tider dels som særlig afdeling, dels forenet med andre grene af centraladministrationen (politi-, toldvæsen, landvæsen).

Kollegiet havde dog — i alt fald fra 1735 — sine egne kontorer (underafdelinger), hvorigennem sager vedrørende handel, fabriks- og industridrift etc. behandledes, forinden de forelagdes det samlede kollegium til afgørelse.

Kristianiagade

Kristianiagade er en gade på Østerbro i København, der går fra et kryds med Dag Hammarskjölds Allé, Stockholmsgade og Oslo Plads til et kryds med Strandboulevarden og Fridtjof Nansens Plads. På den østlige side af gaden ligger der en række etageejendomme bygget til det bedre borgerskab, heriblandt Domus Medica der nu huser Lægeforeningen. På den vestlige side ligger der hovedsageligt villaer fra slutningen af 1800-tallet, hvoraf flere nu fungerer som ambassader.

Missionskollegiet

Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo) var et dansk-norsk kirkeligt kollegium med hovedkvarter i København. Det blev oprettet den 10. december 1714. Bag oprettelsen stod den daværende danske konge, Frederik 4.. Missionskollegiets formål var at udbrede evangeliet blandt de ikke-kristne og at stå bag en vækkelse inden for statskirken. I 1859 blev Missionskollegiet nedlagt.

Møstings Hus

Møstings Hus var et landsted på Frederiksberg opført 1800, formentlig efter tegninger af C.F. Harsdorff. Bygningen fungerer nu som udstillingssted for Frederiksberg Kommune. Det rummer tillige koncerter og litterære arrangementer.

Huset var sommerbolig for gehejmestatsminister Johan Sigismund Møsting.

Oprindeligt lå den klassicistiske bygning på hjørnet af Smallegade og Falkoner Allé, hvor Rialto teatret ligger i dag, men i 1959 blev huset nedtaget på betingelse af, at det blev genopført et andet sted. Det blev det først i 1977, hvorefter det blev fredet. I dag ligger huset på adressen Andebakkesti 5 i umiddelbar nærhed af den oprindelige beliggenhed i Smallegade. Bygningen blev placeret som pendant til et lignende klassicistiske landsted, der nu er eforbolig til Hassagers Kollegium og 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg.

Regensen

Regensen (latinsk navn: Collegium Regium, det kongelige kollegium, men oftest kaldet Collegium Domus Regiæ, det kongelige hus' kollegium) er et kollegium for studerende ved Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og er placeret ved Rundetårn i København. Det blev indviet 1. juli 1623, men måtte dog efter Københavns brand i 1728 delvist genopføres. Det blev oprindelig drevet af Kommunitetet, men siden 1983 har det hørt under Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983

De studerende ved Københavns Universitet, der var bosat på Regensen, betalte oprindelig ikke husleje, da kollegiet var oprettet for at støtte trængende studerende. Først i 1983 indførtes der husleje.

Regensen har altid været beboet af 100 studerende samt en såkaldt provst. Denne er en underviser ved et af Københavns Universitets Fakulteter.

Studerende ved Københavns Universitet og DTU med to gennemførte årsværk og et karaktergennemsnit på 6.9 på 7-trinsskalaen eller derover kan optages efter prioritering af et udvalg.

Regensens vartegn er det gamle lindetræ i gården, Frk. Lind, hvilket fejres ved tilbagevendende begivenheder. Specielt hendes fødselsdag (oprindeligt plantet 1785, nuværende træ er fra 1954), der traditionelt fejres på eller omkring den 12. maj.

Sankt Peders Stræde (København)

Sankt Peders Stræde er en gade i Indre By i København. Den forløber mellem Vester Voldgade (ved Jarmers Plads) og Nørregade og passerer undervejs Larsbjørnsstræde/Teglgårdstræde og Larslejsstræde.

Gaden er opkaldt efter Sankt Petri Kirke, der ligger i Nørregade-enden. I middelalderen var der endvidere et karmeliterkloster i gaden; klosteret blev senere til Valkendorfs Kollegium. Universitetet har gennem adskillige århundreder været en vigtig faktor i gaden.

I nyere tid har flere specialforretninger som tegneseriebutikken Fantask i nr. 18 (og tidligere Laserdisken i nr. 49) været med til at trække folk til gaden.

Tagensvej

Tagensvej er en vej i København, der går fra Blegdamsvej ved Rigshospitalet, gennem Nørrebro og op til Bispebjerg i Nordvestkvarteret, hvor den efter krydset ved Tuborgvej slutter ved Frederiksborgvej, ved Bispebjerg Kirkegård. Vejen er 3,4 km lang. På stykket mellem Blegdamsvej og Nørre Allé udgør Tagensvej grænsen mellem Nørrebro og Østerbro. Den er spøgefuldt blevet kaldt "livets vej" fordi den starter ved Rigshospitalet og ender ved Bispebjerg Kirkegård.

Tagensvej er en af Københavns mest trafikerede veje, og krydses blandt andet af Jagtvej. Blandt lokaliteterne på Tagensvej er Rigshospitalet, Panuminstituttet, Kollegiegården, Rigshospitalets Kollegium og Bispebjerg Station.

Trinity College (Cambridge)

For alternative betydninger, se Trinity College. (Se også artikler, som begynder med Trinity College)

Trinity College er et kollegium, der er tilknyttet University of Cambridge i Cambridge i England.

Tübingen

Tübingen er en tysk by, beliggende ca. 35 km sydvest for Stuttgart midt i Neckartal. Den gamle by indkapsles af floden Neckar og den lidt mindre Ammer, men byen er for længst vokset ud over disse grænser. I 2002 havde byen 82.885 indbyggere, hvoraf ca. 22.000 var studerende. Byens største vartegn er byens universitet, Eberhard Karls Universität Tübingen, som blev grundlagt i 1477.

Historisk set har Tübingen spillet en vigtigere rolle end byens ringe størrelse berettiger. Den har i flere omgange været hjemsted for kongen af Württemberg, som residerede på det slottet, der knejser over byen, men nok vigtigere har mange af de store tyske intellektuelle studeret i den idylliske by. Af de mange berømtheder der har studeret på det traditionsrige universitet kan kort nævnes romantiske forfatter og digter Friedrich Hölderlin, filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel, filosoffen og romantikeren Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling. Disse tre boede i en årrække i samme kollegium.

Af nulevende personligheder kan nævnes den tyske forbundspræsident Horst Köhler samt Pave Benedict XVI, (Joseph Ratzinger), der også har undervist på stedet.

Universität Zürich

Universität Zürich (forkortet UZH) er et schweizisk universitet, der er beliggende i Zürich. Det er med over 26 000 studenter landets største universitet.

Universitetet blev grundlagt i 1833 ved sammenslutning af forskellige institutioner med undervisning i teologi, jura og medicin (bl.a. det teologiske kollegium, som blev grundlagt af Ulrich Zwingli i Zürich i 1525).

I dag består universitetet af syv fakulteter:

Fakultetet for matematik og naturvidenskab (Mathematisch-naturwissenschaftliche Fakultät)

Det medicinske fakultet (Medizinische Fakultät)

Det filosofiske fakultet (Philosophische Fakultät)

Det juridiske fakultet (Rechtswissenschaftliche Fakultät)

Det teologiske fakultet (Theologische Fakultät)

Det veterinærvidenskabelige fakultet (Vetsuisse-Fakultät)

Det økonomiske fakultet (Wirtschaftswissenschaftliche Fakultät)Undervisningen foregår hovedsageligt på tysk, men også på engelsk.

Valkendorfs Kollegium

Denne artikel omhandler Valkendorfs Kollegium. Opslagsordet har også en anden betydning, se Valkendorf.

Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders Stræde i København er Nordens ældste kollegium, der kan skrive sin historie helt tilbage til den 26. februar 1589, hvor det blev grundlagt af Christoffer Valkendorf.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.