Khusistan (provins)

Khusistan eller Khuzestan (persisk:خوزستان) er en af Irans 30 provinser. Den ligger på den nordøstlige side af den Persiske Golf, og provinsens hovedby hedder Ahvaz. I provinsen findes bl.a. følgende større byer Behbahan, Abadan, Andimeshk, Khorramshahr, Bandar Imam, Dezful, Shushtar, Omidiyeh, Izeh, Baq-e-Malek, Mah Shahr, Dasht-i Mishan/Dasht-e-Azadegan, Ramhormoz, Shadegan, Susa, Masjed Soleiman, Minoo Island og Hoveizeh.

Provinsen dækker et areal på 64.055 km², og den har 4,3 millioner indbyggere. Næsten halvdelen er shiittiske arabere, som bor i den sydlige del af provinsen. Desuden findes der shiittiske persere og folk af kurdisk afstamning som Bakhtiarer og Lurere (som taler en persisk dialekt) mod nord og øst. I provinsens nordlige del lever endnu en del af de kurdere, som blev forflyttet dertil under den Iran-Irak-krigen. I provinsen finder man Irans største dæmningsanlæg og vandkraftværk, som opstemmer floden Karun ved byen Masjid Soleiman (Masjid-e-Soleiman).

Khusistan Provins
استان خوزستان
Område
Kort over Iran med Khusistan markeret
Statistik
Hovedby:
 • Koordinater:
Ahvaz
 • 31°19′38″N 48°41′38″Ø / 31.3273°N 48.6940°Ø
Areal : 64.055 km²
Indbyggertal(2005):
 • Tæthed :
4.345.607
 • 67,8/km²
Amter / Regioner
(Shahrestan)
:
18
Tidszone: IRST(UTC+3:30)
Hovedsprog: Persisk
Bakhtiari
Arabisk
Luri
Qashqai
Karun3-dam
Karun dæmningen i Zagros-bjergene.

Provinsens historie

Det nuværende Khusistan svarer til det område, der kaldes Elam i historiske beretninger. Områdets hovedby var byen Susa, og op gennem historien kaldte iranerne provinsen for Elam. Den oldpersiske betegnelse for Elam var Hujiyā, som kan genkendes i provinsens moderne navn. Khusistan er den ældste, iranske provins og den kaldes ofte for "nationens fødested" i Iran. Det var nemlig i dette område, at de indo-iransktalende stammer slog sig ned og grundlagde de fremtidige riger Persien, Medien og Partien sammen med den indfødte, elamitiske befolkning. Khusistan var også stedet, hvor byen Jondishapur og dens lægeskole lå.

Under elamiterterne, babylonerne og mederne blev Khusistan opdyrket ved hjælp af højt udviklet kunstvandingsteknik, og området regnet for Mesopotamiens og Persiens kornkammer indtil islamiseringen i det 7. århundrede. I det sydiranske lavland mellem Zagros-bjergene og den Persiske Golf er der i stedet opstået ørkenagtige stepper og udbredte sumpområder langs bredderne af Karun, Kerkha og Shatt al-Arab. På grund af rige forekomster af olie- og naturgas er provinsen atter blevet en økonomisk og geopolitisk betydningsfuld region. Fra 1980 til 1988 var det iranske Khusistan målet for en irakisk erobring, og området lider endnu under de ødelæggelser, som skyldes de irakiske hærenheder.

Eksterne links

Irans geografiStub
Denne artikel om Irans geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi
Abadan

Abadan (persisk: آبادان, arabisk: عبادان) er en havneby i Khusistan provinsen i det sydvestlige Iran. Byen ligger på Abadan Island ved Arvand-floden. Byen er først og fremmest kendt som havneby og olieterminal. I 2005 blev befolkningstallet anslået til ca. 415.000 og (af omkring 1,3 millioner i hele Khuzestan provinsen). Under den otte år lange krig mellem Iran og Irak (1980-88) blev byen og oliefaciliteterne i krigens indledende fase stærkt beskadiget, og stort set samtlige civile flygtede fra byen. I 1992 var blot omkring 84.000 vendt tilbage. I 2001 var befolkningstallet imidertid vokset til 206.000, hvorefter der er yderligere fordoblet i de næste to år.

Byen blev grundlagt og var en betydningsfuld havneby allerede under Abbasid-dynastiet i det geografisk meget omfattende kalifat i Baghdad. Men i takt med at kalifatets mistede sin position, mistede også Abadan betydning før den i 1900-tallet fik en genopblomstring. Efter oliefund i regionen voksede byens betydning, og i 1912 blev et olieraffinaderi bygget i Abadan, der siden blev verdens største af slagsen. Selv efter vore dages standard er det enormt, og den nationale stolthed over raffinaderiet afspejles af at det findes gengivet på 100-rial pengesedlerne fra 1965-1973.

Ahvaz

Ahvaz eller Ahwaz (persisk: اهواز ahvāz, arabisk: أحواز) er hovedby i provinsen Khusistan i det sydvestlige Iran.

Bandar Imam

Bandar Imam Khomeini (Persisk بندرامام خمینی) er en havneby ved den Persiske Golf i Irans Khusistan -provins. Før Den iranske revolution i 1979 var den kendt som Bandar Shahpur. Den er opkaldt efter ayatollah Seyyid Ruhollah Khomeini.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.