Kastilien

Kastilien er den centrale region i Spanien. Den spanske hovedstad Madrid ligger i regionen. Navnet kommer af de mange slotte (Castillos), der ligger der.

Regionen består af tre selvstyrende områder, Castilla y León, Madrid og Castilla-La Mancha.

Mapa de castilla
Kastiliens placering i Spanien

Se også

Spaniens geografiStub
Denne artikel om Spaniens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 42°21′00″N 3°49′00″V / 42.35°N 3.8167°V

1494

Konge i Danmark: Hans 1481-1513

Se også 1494 (tal)

Blanka af Kastilien

Blanka af Kastilien (født 1188 i Palencia, død 27. november 1252 i Paris). Hun var den tredje datter af kong Alfons 8. af Kastilien og Eleonora af England. Som kong Ludvig VIII's hustru blev hun dronning af Frankrig.

Da hun var 12 år, blev hun gift med kronprins Ludvig af Frankrig i år 1200. De fik 12-13 børn, bl.a. Ludvig IX i 1214. I 1223 blev kronprins Ludvig konge af Frankrig som Ludvig 8. af Frankrig.

Da han døde i 1226, regerede Blanka for deres søn Ludvig IX (Ludvig den Hellige), som var 12 år gammel. Hun regerede, til han blev voksen og tog over formentlig i 1234. Blanka havde imidlertid fortsat stor indflydelse. Mens Ludvig IX var på korstog i Egypten, var hun regent.

Blanka havde store politiske kundskaber, og hun kunne splitte den stærke adelsopposition i landet. Hun havde derfor et dårligt ry.

Elisabeth af Habsburg

Elisabeth af Habsburg (også kendt som Isabella eller Elisabeth af Østrig, Burgund eller Kastilien) (født 18. juli 1501 i Bryssel, død 19. januar 1526 i Gent) var dronning af Danmark og Norge 1515-1523 og af Sverige 1520-1521 som den sidste dronning af Sverige under Kalmarunionen.

Hun var datter af Filip den Smukke og Johanne af Kastilien og søster til kejser Karl 5. I 1515 blev hun gift med Christian 2.

Ferdinand 2. af Aragonien

Ferdinand 2. af Aragonien (spansk: Fernando II de Aragón; catalansk: Ferran II d'Aragó), kaldet Ferdinand den Katolske (spansk: Fernando el Católico; catalansk: Ferran el Catòlic), (10. marts 1452 i Sos, Aragonien – 23. juni 1516 i Madrigalejo, Extremadura) var konge af Aragonien, Kastilien, Sicilien, Napoli og Navarra samt greve af Barcelona. Han var tillige konge af et forenet Spanien i årene 1479-1516.

Filip 2. August af Frankrig

Filip 2. August (fransk: Philippe II Auguste; 1165 i Gonesse, Frankrig – 1223 i Mantes, Frankrig) var konge af Frankrig fra 1180 til 1223. Han var søn af Ludvig 7. af Frankrig og Alix af Champagne. Han blev begravet i klosterkirken Saint-Denis.

Gift:

1180 med Isabella af Hainaut, (1170–1190).

1193 med Ingeborg af Danmark, fransk dronning, 1175/1176–1236.

1196 med Agnes af Meran, (?–1201).Børn i første ægteskab:

Ludvig 8. af Frankrig, gift med Blanka af Kastilien.Børn i andet ægteskab:

Philip Hurepel.

Filip den Smukke af Kastilien

Filip 1. den Smukke af Kastilien (født 22. juli 1478 i Brugge i Flandern, død 25. september 1506 i Burgos i Spanien) var kortvarigt konge af Kastilien.

Galicien (Spanien)

For alternative betydninger, se Galicien. (Se også artikler, som begynder med Galicien)

Galicien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien. På galicisk hedder regionen Galiza, og brugen af det spanske Galicia opfattes derfor af nationalistiske kræfter i regionen som en accept af den spanske indflydelse i regionen. I følge den spanske konstitution betegnes Galicien som "historisk nationalitet".

Gibraltars flag

Gibraltars flag er et banner baseret på byens våben fra 1502 og viser en rød borg med en gul nøgle hængende under sig på en hvid over rød flagdug. Borgen og nøglen henviser til Gibraltars centrale militære og strategiske placering ved indløbet til Middelhavet. Våbnet blev givet til Gibraltar 10. juli 1502 af Isabella 1. af Kastilien.

Efter at have været i brug siden begyndelsen af 1900-tallet, blev byens flag officielt anerkendt af Elizabeth 2. af Storbritannien 8. november 1982. Byens flag tjener også som civilt flag og statsflag på land.

Isabella 1. af Kastilien

Isabella 1. af Kastilien (født 22. april 1451 i Madrigal de las Altas Torres, død 26. november 1504 i Medina del Campo) var regerende dronning af Kastilien og León.

Den kastilianske version af hendes navn var Ysabel (Isabel i moderne stavning). I germanske lande er hun mest kendt ved den italienske udgave af navnet, Isabella. Hendes mands navn var på spansk Fernando, men i germanske lande er han kendt som Ferdinand.

Hun var datter af Johan 2. af Kastilien og Léon.

I 1469 blev hun gift med sin fætter Ferdinand 2. af Aragonien. Dette ægteskab kom til at forene de to største kongeriger på den iberiske halvø, og lagde grunden til et samlet Spanien under deres barnebarn Karl 1. af Spanien.

Da Isabellas halvbror Henrik 4. af Kastilien (1425-74) døde, brød krigen om den kastilianske arvefølge ud mellem Isabellas parti og hendes afdøde brors formentlig uægte datter, Johanna af Kastilien, der blev støttet af sin morbror Alfonso 5. af Portugal. I 1476 sejrede Isabellas parti endeligt, og hun blev regerende dronning af Kastilien. I 1479 døde Fredinands far, og Isabella og Fredinand var nu regenter over både Kastilien og Aragonien.

Kongeparret forsøgte at styrke kronens magt på bekostning af adelen.

I 1480 instituerede Isabella og Ferdinand den spanske inkvisition, som primært skulle behandle sager mod jøder og muslimer, der var konverteret til kristendommen, men som formodedes fortsat at praktisere deres gamle religion i det skjulte. For denne indsats tildelte paven dem tilnavnene Isabella den Katolske og Ferdinand den Katolske.

I 1492 lykkedes det Isabella og Ferdinand at indtage det sidste mauriske (muslimske) kongerige i Granada. Samme år udvistes alle jøder, der ikke ønskede at konvertere til kristendommen. I samme år opsøgtes kongeparret af en genovesisk sømand, Christopher Columbus, der overtalte dem til at sponsere en ekspedition, der skulle finde en ny søvej til Indien. Som bekendt førte dette til opdagelsen af "den nye verden".

Kongeparret ligger begravet i Granada. To stenstatuer af dem ligger side om side på gravene. Isabellas hoved synker dybere ned i puden end Ferdinands, angiveligt fordi man anså, at hun havde en større hjerne end sin mand. Da Eva Peron besøgte gravene og hørte historien, udbrød hun: "Men det passer jo altid!" Kongeparret blev via to af deres døtre bedsteforældre til de senere dronninger Maria 1. af England (datter af Katharina) og Elisabeth af Danmark (datter af Johanna).

Johanne af Kastilien

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Johanne af Kastilien (6. november 1479 - 12. april 1555) var dronning af Kastilien og Aragonien i det senere Spanien. Hun kaldes også Johanna den Vanvittige (spansk: Juana la Loca). Johanna var den sidste hersker af huset Trastámara, og med hendes ægteskab med Filip (den smukke) af Burgund begyndte habsburgernes regeringstid i Spanien. Hun var moder til kejser Karl V og Elisabeth af Habsburg.

Karl 5. (Tysk-romerske rige)

"Karl 5." omdirigeres hertil. For andre regenter med samme navn, se Karl 5. (flertydig).

Karl 5. (født 24. februar 1500, død 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien. Han arvede 1506 Østrig og Nederlandene efter sin fader, og som 15-årig overtog han ledelsen af sine riger. Han var konge af Spanien fra 1516 (som Karl 1.) og kejser af Det Tysk-romerske rige fra 1519.

Katolske monarker

Titlen De Katolske Majestæter eller De Katolske Monarker blev tildelt Isabella af Kastilien og Ferdinand 2. af Aragonien, da de havde forenet de to kongeriger gennem deres ægteskab (personalunion). Paven, Alexander 6., gav dem titlen som kompensation for at have givet titlen "den mest kristne" til kongen af Frankrig.

Kongeriget Castilien

Kongeriget Castilien var et af de middelalderlige kongeriger på Den Iberiske Halvø. Det opstod som et uafhængigt område i det 9. århundrede, hvor det blev kaldt grevskabet Castilien og var en vasalstat af Kongeriget León. Dets navn stammer fra den række af borge (Castillo på spansk), der er bygget i regionen. Det var et af kongerigerne der oprettede Castiliens krone, og Kongeriget Spanien.

Ludvig den Hellige

Ludvig 9. (fransk: Louis IX), kaldet Ludvig den Hellige (fransk: Saint Louis), (25. april 1214 eller 1215 i Poissy – 25. august 1270 i Tunis) var konge af Frankrig 1226-1270.

Ludvig 9. var søn af Ludvig 8. og Blanche af Kastilien. I 1234 blev han gift med Margareta af Provence (1221-1295), der var datter af greve Raimund-Berengar af Provence og grevinde Beatrice af Savojen.

Maurere

Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen. Området i Spanien, der blev kontrolleret af muslimerne, hed al-Andalus.

I 711 begyndte erobringen, som blev fuldført på fem år. I 718 begyndte de kristne reconquista den langvarige generobring, som varede til 1250 i Portugal og 1492 i Spanien.

Maurernes forsøg på at erobre områder nord for Pyrenæerne endte i 732, da Karl Martell slog dem i Slaget ved Poitiers. Den mauriske stat beherskede det meste af dagens Spanien og Portugal, men i 750-tallet opstod der indre konflikter, der splintrede den i en række mindre fyrstedømmer underlagt Córdoba-kalifatet.

De kristne områder i nord og vest blev langsomt men sikkert generobret, og i løbet af de næste århundreder kom Galicien, León, Navarra, Aragonien, Catalonien, Portugal og Kastilien under kristen kontrol. I en periode med gensidig tolerance kunne maurere, kristne og jøder leve sammen. I 1031 kollapsede Kalifatet Cordoba, og det islamiske område i Spanien blev derefter regeret af nordafrikanske maurere.

I 1212 blev maurerne drevet ud af Spanien af en kristen koalition under Alfonso VIII af Castilla. Det eneste tilbageværende mauriske rige var Kongedømmet Granada, som overlevede til den sidste hersker, Boabdil, kapitulerede den 2. januar 1492.

De tilbageværende muslimer blev tvunget til at vælge mellem at konvertere til kristendommen eller forlade Spanien. En del valgte at blive; deres efterkommere blev kendt som moriscos og var en vigtig del af bondebefolkningen i flere områder, til de blev forvist mellem 1609 og 1614. De fleste af dem, som forlod Spanien, rejste til Marokko, Algeriet og Tunesien, hvor de bidrog til disse landes kultur. En ikke ubetydelig andel blev sørøvere.

Maurere fremstilles i europæisk kunst undertiden meget mørke lig sorte mennesker; i så fald er morian eller mor (den etymologisk beslægtede betegnelse) langt mere almindelig. I europæisk heraldik er det betegnelsen for den sorte mand som heraldisk figur.

Reconquista

Reconquistaen er historien om den langsomme generobring af den Iberiske halvø (dvs. det nuværende Portugal og Spanien) fra maurerne, som soldater fra de kristne kongeriger udførte mellem 722 og 1492, og som medførte fordrivelsen af maurererne fra halvøen.

Spaniens flag

Spaniens flag består af tre vandrette striber i farverne rød-gul-rød, hvor den midterste gule stribe er dobbelt så bred som de røde. Spaniens rigsvåben er afbildet på den gule stribe, mens flaget uden rigsvåbnet benyttes som en variant både på land og som koffardiflag til søs.

Rød og gul blev første gang indført som flag til brug til søs i 1785. Farverne er hentet fra Kastiliens våben: Et gult slot på rød bund samt Aragonien: Fire røde striber på gult. Flaget i sin nuværende form blev reguleret ved lov af 19. december 1981.

Spanske inkvisition

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. For alternative betydninger, se Inkvisition (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Inkvisition)

Den spanske inkvisition var den fjerde i rækken i løbet af Middelalderen. Den blev iværksat under den sidste fase af den spanske reconquista, hvorunder den iberiske halvø blev generobret af de kristne. Der var dog stadig store muslimske og jødiske befolkningsgrupper i landet, og hertil kom forskellige kætterske kristne grupperinger. Inkvisitionen blev et vigtigt redskab i den sindelagskontrol (limpieza de sangre), som det spanske kongehus øvede over omvendte jøder og muslimer.

Den moderne spanske inkvisition blev oprettet i Rom den 1. november 1478 af pave Sixtus 4. Han imødekom en ansøgning fra Isabella af Kastilien og Ferdinand 2. af Aragonien. Ægteparret regerede rigerne Aragonien og Kastilien i personalunion. I ansøgningen anmodede de om oprettelsen af en domstol til at forfølge "falske" kristne, kættere, jøder og muslimer.

Isabella og Ferdinand, der fik hædersbetegnelsen "De Katolske Monarker", valgte inkvisitorer. Kun inkvisitionens øverste leder blev udnævnt direkte af pavestolen. I februar 1482 forekom den første autodafé (af portugisisk: auto de fe, der kommer af latin: actus fidei (=troshandling)), hvor seks blev brændt levende. Det blev starten på 350 års forfølgelse af anderledes troende. Særlig berygtet blev Tomás de Torquemada, der var storinkvisitor i Spanien 1483-98.

Til trods for store folkelige protester lige siden slutningen af 1400-tallet fandt den sidste autodafé sted i 1826 med henrettelsen af skolemesteren Cayetano Ripoll fra Valencia.

Nyere historisk forskning peger på, at den spanske inkvisition har været af væsentligt mindre omfang, end den fremtræder i mange myter. En undersøgelse om 44.000 spanske inkvisitionsprocesser 1540-1700 viste, at færre end 2 % af de tiltalte blev idømt dødsstraf. Den tilsvarende inkvisition i Portugal (1531 – 1821) havde en højere rate af dødsdomme, mens inkvisitionen i Pavestaten havde en lavere.I populær kultur:

I Monty Pythons flyvende cirkus, er det en løbende vittighed, at ingen forventer den spanske inkvisition.

Spanske regenter

Spanien blev først et samlet kongerige omkring år 1479. Før den tid bestod bestod landet af to riger, Kastilien og Aragonien. Aragonien havde også besidelser i Italien, Sicilien og Sardinien. Områderne samledes i en personalunion da regenterne, dronning Isabella 1. af Kastilien og kong Ferdinand 2. af Aragonien giftede sig med hinanden.

Regent, regeringsår

Huset Trastámara

Ferdinand 2. af Aragonien, 1474-1516

Isabella 1. af Kastilien, 1474-1504Huset Habsburg

Johanne den vanvittige, 1504-1516 (død 1555)

Filip 1. af Kastilien, 1504-1506

Karl 1. af Spanien samme som Karl 5. (Tysk-romerske rige), 1516-1556

Filip 2. af Spanien, 1556-1598

Filip 3. af Spanien, 1598-1621

Filip 4. af Spanien, 1621-1665

Karl 2. af Spanien, 1665-1700Huset Bourbon

Filip 5. af Spanien, 1701-1724, 1724-1746

Ludvig 1. af Spanien 1724

Ferdinand 6. af Spanien, 1746-1759

Karl 3. af Spanien, 1759-1788

Karl 4. af Spanien, 1788-1808

Ferdinand 7. af Spanien, 1808Huset Bonaparte

Joseph Bonaparte, Josef 1. (José), 1808-1814 (Napoleon Bonapartes ældre bror)Huset Bourbon

Ferdinand 7. af Spanien, 1814-1833 (besteg tronen for anden gang)

Isabella 2. af Spanien, 1833-1868Huset Savoyen

Amadeus 1. af Spanien, 1870-1873Første republik 1873-1874

Estanislao Figueras, 1873

Francisco Pi y Margall, 1873

Nicolás Salmerón, 1873

Emilio Castelar, 1873-1874

Francisco Serrano, 1874Huset Bourbon

Alfons 12. af Spanien, 1874-1885

Alfons 13. af Spanien, 1886-1931Anden republik 1931-1936

Niceto Alcalá-ZamoraFrancos regeringsskab (Jefatura del Estado) 1936-1975

Francisco FrancoHuset Bourbon

Juan Carlos af Spanien, 1975-2014

Felipe 6. af Spanien, 2014-

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.