Kammerherre

DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
18257 Kammerherrenøkkel
Norsk kammerherrenøgle

Titlen kammerherre anvendes ved hoffet. En kammerherre har oprindeligt været en fremtrædende embedsmand – ofte en adelig – med adgang til kongens kammer (deraf titlen). I dag anvendes den som ærestitel. Der udnævnes fortsat kammerherrer. Det er den siddende regent, der afgør, hvem titlen skal gives til. Oftest bliver den givet til afgåede højere embedsmænd eller til besiddere af større godser. Desuden er cheferne for Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet kammerherrer.

Tidligere fandtes også hoftitlerne kammerjunker og kammerpage, der rangerer under kammerherre. Kammerjunker har ikke været brugt siden 1947 og kammerpage ikke i flere hundrede år. En hoftitel, som fortsat er i brug, er hofjægermester.

Hoffet gør brug af kammerherrerne når en nytiltrådt ambassadør skal ledsages til sin første audiens hos dronningen samt ved større festligheder i kongehuset.

Kammerherrer "i tjeneste" bærer en rød uniform med en kammerherrenøgle på højre frakkeskøde.

Dronning Margrethe 2. har også udnævnt kvindelige kammerherrer, der tillægges titlen kammerdame. Kammerdamerne har ikke uniform. Mens en kammerherres hustru benævnes kammerherreinde, findes der ingen tilsvarende titel til en kammerdames ægtemand.

Kammerherrer er indplaceret i Rangfølgens klasse 2, nr. 5.

Pr. 24.2. 2012 var der 102 kammerherrer og 9 kammerdamer i Danmark[1][2]:

Se også

Kilder

  1. ^ Kammerherrerborger.dk
  2. ^ Kammerdamerborger.dk
1836

Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.

Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839

Se også 1836 (tal)

Bernt Johan Collet

Bernt Johan Holger Collet (født 23. november 1941) er en dansk politiker, godsejer og forhenværende forsvarsminister i Regeringen Poul Schlüter III 1987-88 og primus motor ved etableringen af tænketanken CEPOS i 2004 samt indtil 6. juni 2012 bestyrelsesformand for denne.

Bernt Johan Collet er desuden kammerherre, hofjægermester, Kommandør af Dannebrogordenen (1988), har modtaget Dannebrogordenens Hæderstegn (1993) og Den Kgl. Norske Fortjenstorden, søn af kammerherre, hofjægermester, cand.polit. Harald Collet og havearkitekt Else f. Collett. Han blev den 31. december 1968 gift med Cand.phil. Catharina Marie f. Löwegren, der er født i Stockholm 19. juni 1945, datter af bankdirektør pol.mag. Gunnar Löwegren og hustru Karin.

Dronninggård

Dronninggaard stammer fra Frederik III’s tid, idet han, samtidig med at han opførte Frederiksdal ved den anden side af søen, skænkede det i Furesø udskydende næs til sin dronning Sophie Amalie, som her lod opføre en "lystgaard" og anlægge et "hollænderi", hvor hun holdt muntre fester og drev ivrigt landbrug med oldenburgske køer og høns og gæs af fremmed race. Efter hendes død 1685 tilfaldt ejendommen Kronen; noget over midten af det 18. århundrede (1764) ejedes den af gehejmeråd Hans von Ahlefeldt, som genopførte hovedbygningen, da den gamle var brændt. Hvor denne gamle bygning har ligget, og hvorledes den så ud, ved man intet om; en tavle med Frederik III’s og Sophie Amalies navnetræk, der er indsat i en gartnerbolig, er den eneste levning af den. Gården må dog snart atter være kommen til Kronen, thi 1772 skænkede Christian VII den til kammerherre Wilhelm Detlev Werner von Staffeldt, som dog allerede 1776 solgte den (for 17.000 Rd. D. C.) til forpagteren på Brede, Ole Svendsen, der atter 1781 solgte den til den rige grosserer, agent, senere etatsråd Frédéric de Coninck, som ombyggede landstedet og omdøbte det til Næsseslottet.

Emil Ammentorp

Christian Emil Anker Ammentorp (8. oktober 1862 på Hvedholm pr. Faaborg – 23. september 1947 i København) var en dansk amtmand, kammerherre og kirkeminister.

Ammentorp var søn af forpagter Christian Ammentorp (død 1896) og Hustru Johanne f. Krøyer (død 1894).

Han blev student (privat dimittend) 1881, cand.jur. 1887, var sagførerfuldmægtig 1887-92, assistent i Indenrigsministeriet 1890, fuldmægtig 1898 og kontorchef 1905. Han blev udpeget til amtmand over Holbæk Amt 1906. 1915 blev han amtmand i Københavns Amt, hvilket han var indtil 1932, samt stiftamtmand over Sjællands Stift. April 1920 var han kortvarigt kirkeminister i Ministeriet M.P. Friis. 1922 blev han stiftamtmand i de nyroprettede Roskilde Stift og Københavns Stift.

Han var Storkors af Dannebrogordenen, Dannebrogsmand og modtog Fortjenstmedaljen i guld.

Han blev gift 3. december 1890 med Mathilde Charlotte Almira f. Hedemann, f. 6. maj 1867 i København, datter af kammerherre Christian Hedemann og Mathilde f. Kjellerup.

Ammentorpsvej i Hellerup blev allerede i 1936 opkaldt efter ham.

Ferdinand von Krogh

Ferdinand Christian Herman von Krogh (født 19. juli 1815 på Favervrå i Tyrstrup, død 19. juni 1891 i Minden, Hannover) var en dansk genealog, bror til Charlotte Christiane von Krogh.

Von Kroghs forældre var ritmester, senere amtmand og overstaller, kammerherre Godske von Krogh og hustru. Han blev student i Husum, immatrikuleredes 1833 ved Kiels Universitet, senere i München og tog 1841 slesvigsk juridisk eksamen i Kiel. 1846 blev han toldforvalter i Nordborg, 1851 landfoged og digegreve i Stapelholm samt præsident i Frederiksstad, men blev fordrevet under den 2. Slesvigske Krig og fik afsked 1864 og fik ikke senere noget embede.

Allerede 1857 ønskede von Krogh at gå ind i politik og stillede i 1863 op til valg til Rigsrådet, men blev ikke valgt. Han afslog et tilbud fra D.G. Monrads om ministerporteføljen for Slesvig. Han hørte til dem, der indså "Nødvendigheden af Holstens Separation".

Han begyndte sin omfattende forfattervirksomhed med de genealogiske håndbøger Den højere danske Adel (1866) og De danske Majorater (1868), som i 1878 blev fulgt op af Dansk Adelskalender. Den sidste blev genstand for en skarp kritik af C.F. Bricka i Historisk Tidsskrift, 5. række, I, s. 669-692, men det må ikke glemmes, at von Kroghs værk var det første forsøg på at holde mandtal over adelen i en trykt publikation. Desuden var disse håndbøger grundlaget for den første årgang af Danmarks Adels Aarbog. 1870 skrev von Krogh en pjece om Den konstige Østersavl, 1874 Erinnerungen aus Griechenland, minder fra en rejse, han havde gjort sammen med udsendinge fra G.A. Gedalia & Co. 1878 udgav han Kai Lykke og 1882 en samling afhandlinger Historiske Minder. Han var hertug Carl af Glücksborg behjælpelig med hans mellemværende med den preussiske regering og udgav i den anledning 1874 Der ploensche Successionsvertrag og 1877 Beiträge zur älteren Geschichte des Hauses Holstein-Sonderburg. Han efterlod materiale til et større værk om huset Holsten-Gottorp, som hans arvinger solgte til storhertugen af Oldenburg.

Krogh blev kammerherre 1864, Ridder af Dannebrog 1860 og Kommandør af 2. grad 1882. Han døde ugift i Minden, hvor han er begravet.

Frederik Julian Christian von Bertouch

Frederik Julian Christian von Bertouch (født 23. april 1764, død 9. september 1831) var en dansk godsejer og kammerherre, bror til Ernst Albrecht von Bertouch og far til Poul Godske Bertouch-Lehn og Ernst Rudolph Bertouch.

Gurrehus

Gurrehus er et landsted, senere proprietærgård og slot i Gurre, Nordsjælland ved ruinen af Gurre Slot.

Gurrehus' historie går tilbage til 1500-tallet, da selve slottet blev afløst af en ladegård

kaldet Gurre Vangehus, der lå omtrent, hvor Gurrehus nu ligger. Omkring 1720 blev navnet ændret til Gurrehus og var fra 1713 sæde for den stedlige skovrider indtil 1779, hvor Kronen stadig ejede ejendommen.

Siden 1779 har forskellige ejere ejet Gurrehus. Kammerherre Frederik Anthon Adam von der Maase indledte i 1817 udgravinger af naboen Gurre Slot.

Frederik Tutein overtog ejendommen i 1880 og opførte det nye Gurrehus i Rosenborg-stil ved Charles Abrahams (færdigt 1881). På dette tidspunkt var gården en proprietærgård på 17 tønder hartkorn og 275 tønder land, hvoraf 230 ager og eng og 45 til veje, huslodder, park og tørvemoser.Da Prins Georg af Grækenland overtog ejendommen i 1914, blev bygningen udvidet og ombygget af Gotfred Tvede. Opbygningen medførte en nedtoning af det arkitektoniske udtryk fra en meget dekoreret ydre fremtræden til en mere nyklassicistisk fremtoning.

Under 2. verdenskrig holdt værnemagten til på Gurrehus og efter krigen Dansk Røde Kors. Seneste ændring af bygningen skete omkring 1966, da Forsvaret føjede en tilbygning til hovedbygningen. Forsvarsministeriet indrettede kursusejendom og reserveofficersskole på ejendommen.

Foreningen Gurrehus' Venner blev dannet i 2004 med henblik på at skabe et kultur- og formidlingscenter i bygningen i opposition til planer om indretning af ejerlejligheder i bygningen.

Anders Vestergaard-Jensen købte ejendommen i 2012 og er i gang med nænsomt at renovere slottet tilbage til fortidens pragt med hjælp fra arkitekt Lars Gitz. Ejendommen bruges i dag som familjens private bolig.

Hjularöd slot

Hjularöd slot er et svensk slot i Harlösa sogn i Eslöv kommune i Skåne.

Slottet omtales første gang i 1391, men det nuværende slot blev opført i 1894-1897 af kammerherre Hans Gustaf Toll. Forbillederne for slottet kom fra den franske middelalder, specielt Château de Pierrefonds, som på det tidspunkt nyligt var blevet renoveret under stor opmærksomhed. Det nye slot blev tegnet af arkitekterne Isak Gustaf Clason og Lars Israel Wahlmann.

Udendørsscener fra den svenske tv-julekalender Mysteriet på Greveholm fra 1996 blev indspillet i Hjularöds borggård lige som opfølgeren Mysteriet på Greveholm – Grevens återkomst fra 2012.Slottet ejes af familien Bergengren og er ikke offentlig tilgængeligt.

Holstein (adelsslægt)

Slægten von Holstein er en mecklenborgsk uradelsslægt, hvoraf flere grene indvandrede til Danmark i 1600- og 1700-tallet. I Danmark erhvervede slægten bl.a. grevskaberne Holsteinborg (1708) og Ledreborg (1746), baroniet Fuirendal (1700) og stamhuset Rathlousdal (1800).

Begge de to danske hovedgrene af slægten har fostret en dansk statsminister hver, med samme fornavn: Ludvig Holstein-Holsteinborg og Ludvig Holstein-Ledreborg.

Juel

Juel eller Iuel er en nulevende dansk, oprindelig i Nørrejylland hjemmehørende uradelsslægt. Der findes også borgerlige personer, som bærer navnet.

Kammerjunker (titel)

For alternative betydninger, se kammerjunker. (Se også artikler, som begynder med kammerjunker)Kammerjunker er en nu ikke længere brugt hoftitel, som oftest blev givet til unge adelsmænd, junkere, som havde til opgave at betjene en fyrstelig person, i Danmark især ved det kongelige hof. Kammerjunkeren stod i rang under en kammerherre, men over en kammerpage.

Titlen er i Danmark ikke blevet benyttet siden kong Christian den 10.´s død i 1947. Den blev til sidst hovedsagelig givet til yngre officerer tjenstegørende ved garderegimenterne. Den senere professor i filosofi ved Aarhus Universitet, Justus Hartnack, fik titlen som officer i Livgarden, og den senere chef for Frikorps Danmark, Christian Frederik von Schalburg fik i 1935 eller 1936 titlen som premierløjtnant i Livgarden. Efter Schalburgs død benyttede hans enke titlen kammerjunkerinde.Torben Tryde var den sidste, der blev tildelt titlen.

Klintholm Havn

Klintholm Havn er en lille by og havn på Møn med 201 indbyggere (2012) i byområdet. Den er beliggende på øens sydkyst i Magleby Sogn. Byen tilhører Vordingborg Kommune og ligger i Region Sjælland.

Havnen blev etableret af Klintholm Gods i 1878 under ledelse af kammerherre C. S. Scavenius. Havnen skulle fungere som udskibningshavn for godsets leverancer af bl.a. kridt. På havnen byggedes pakhus, skibshandel og kro. I 1918 blev havnen solgt til kommunen, og gradvist overtog og udviklede fiskerbefolkningen selv havnen med bl.a. ophalerbedding og fællessalg. Også turismen kom til.

Ud over havnen består bebyggelsen af en havnegade med købmand og restauranter, nogle fiskerhytter, et parcelhuskvarter og en privatudstykket ferieby, der administreres af Danland.

På hver side af havnen ligger der to strande, de er blandt de lokale kendt som den dybe strand og den lave strand.

Om sommeren sejler sejlkutteren Discovery turister ud til Møns Klint for at besigtige klinten fra søsiden.

Knuth

Slægten Knuth er en mecklenburgsk uradelsslægt, der kom til Danmark i 1600-tallet med de to brødre Adam Levin von Knuth (1648-1699) og Eggert Christopher von Knuth (1643-1697).

Slægten forekommer første gang med ridderen Heinrich Knuth (levede omkring 1234) i Robel i Mecklenburg. Stamrækken begynder med Ivan Knuth til Leizen og Priborn (levede 1492, døde før 1515). Fra ham nedstammer den mecklenburgske linje, der uddøde i 1832, og den endnu eksisterende danske linje.

Liselund (Møn)

For alternative betydninger, se Liselund. (Se også artikler, som begynder med Liselund)Liselund er en lille bebyggelse i Magleby Sogn på Møn.

Liselund er kendt for Liselund Park og Liselund Slot. Parken blev anlagt i årene op til 1792 og indviet i 1792 af kammerherre og amtmand Antoine Bosc de la Calmette i kærlighed til hustruen Anna Catherine Elisabeth Iselin, kaldt Lise, som han var blevet gift med i 1777. Han havde arvet Marienborg på Vestmøn og købt området, hvor parken nu ligger, og som var den nordlige del af Klinteskoven, i 1783.

Liselund ligger i Vordingborg Kommune og tilhører Region Sjælland.

Moltke (adelsslægt)

For alternative betydninger, se Moltke. (Se også artikler, som begynder med Moltke)

Slægten von Moltke er en gammel adelsslægt fra Mecklenburg. Den har en dansk gren, hvis medlemmer har spillet en stor rolle i danmarkshistorien.

En ridder ved navn Matthäus Moltke nævnes i året 1220. Slægten kendes med sikkerhed fra 1254/55 med brødrene og ridderne Fridericus Meltiko og Johannes Moltike. Anetavlen begynder med nævnte Friedrich. Senere støder man på slægten Moltke i svensk Pommern og i selve Sverige, hvortil den kom via Hennig von Moltke under Albrecht 3. af Mecklenburg. Den svenske linje er senere uddød, men andre linjer fandtes i Østrig, Bayern, Württemberg og Danmark (hvor den fremdeles eksisterer). Linjen på Glorup bærer navnet Moltke-Huitfeldt.

I deres våben førte de tre sorte urhaner i guldfelt, på hjelmen syv, tidligere seks, guldsceptre med påfuglefjer.

Allerede omkring år 1300 havde slægten fodfæste i Danmark. I Kjeldby Kirke på Møn findes en ligsten over Hr. Henneke Moltke (d. 1326). Hr. Fikke Moltke var 1362 høvedsmand på Vordingborg Slot, som han forsvarede mod Hansestæderne, med hvilke han ofte forhandlede på kongens vegne. Hans bror, Conrad Moltke, var far til Hr. Johannes (Henneke) Moltke til Nielstrup og til Hr. Evert Moltke, som var Valdemar Atterdags kammermester og marsk — begge ejede samtidig Torbenfeld — samt endelig til Hr. Fikke Moltke til Kyse, der var lensmand på Riberhus. En anden af den ældre Fikke Moltke’s brødre, lensmand på Dronningholm i Sjælland, Hr. Albert Moltke, var fader til Conrad (Cort) Moltke, som 1369 havde sæde i Rigsrådet. Denne var høvedsmand på Varberg, Vordingborg og Stegeborg i Östergötland og spillede en fremtrædende rolle ved de forhandlinger, som førtes i Stralsund mellem kongen og Hansestæderne og siden ved uenighederne om tronfølgen efter Valdemar Atterdags død. Per Ugerup, "som kaldes Moltke", døde omkring 1520, vistnok som sidste mand af denne linje, "de gamle danske Moltker".

Samtlige nulevende medlemmer af slægten nedstammer fra Gebhard Moltke til Strietfeld, der endnu levede 1563.

Reventlow

Slægten Reventlow er en gammel tysk og dansk adelsslægt. Slægten har været kendt i Ditmarsken fra 1223, hvor dens medlemmer var fogeder. Den var desuden kendt i Mecklenburg fra 1236 og i Danmark fra 1333.

Sømandshvile

Sømandshvile var et landsted i Rungsted i Nordsjælland.

Oprindelsen til landstedet var bondegården Storkegården. Gården blev i en indberetning fra omkring år 1760 fra den stedlige amtsforvalter omtalt som værende i meget ringe tilstand. Dens ejer var da bonden Peder Nielsen. Nogle år senere blev den overtaget af kommandørkaptajn og kammerherre Andreas Henrik Stibolt (1739-1821), som boede her fra 1797 til 1808.

Landstedet blev senere overtaget af den skandaleramte kammerherre Reinhard von Eppingen (1745-1821). Dernæst blev Sømandshvile solgt til ejeren af Rungstedgård, oberst Martinus Braëm (1762-1834). Som ung løjtnant forelskede han sig i Charlotte Schinkel, datter af herremanden på Hald, landsdommer, kammerherre Frederich Schinkel, og blev gift med hende mod hendes fars vilje. Hun levede som enke på landstedet til 1861. 1849 blev ejendommen købt af Aron David.

I 1937 brændte den gamle hovedbygning fuldstændigt ned. Så købte ingeniør H. Steen Christensen Sømandshvile og lod den nuværende hovedbygning opføre 1948. Christensen opbyggede gradvist en interesse for haveanlæg, og han omlagde den 15 tønder land store park med forbillede i ældre danske herregårdshaver. Resultatet blev beundret af andre, og han blev derfor engageret til at omlægge en række parkanlæg ved danske og svenske herregårde.

I 1954 blev Sømandshvile overtaget af ingeniør Christian Islef. Han plejede parken, men han og hans entreprenørfirma, Chr. Islef & Co., led i 1980'erne så store tab, at både landsted og firma blev solgt 1982 til entreprenør Tom Petersen. Han var ansvarlig for udstykningen af den nordlige og østlige del af parken til villakvarteret Sømandshvileparken. Arkitekten Hans Munch-Hansen tegnede 16 rækkehuse langs nordsiden af Sømandshvile og andre 16 tilsvarende langs den nye sidevej til Sømandshvilevej. Ved Islef-firmaets engagement i Londons nye dokbyggeri gik entreprenør Tom Petersen fallit.

I dag ejes selve villaen af Lego-arvingen Sofie Kirk Christiansen.

J.V. Gertner har i 1850 tegnet Sømandshvile (Hørsholm Egns Museum).

Århus Amt (før 1970)

Århus Amt var et amt før Kommunalreformen i 1970. Fra 1793 til 1824 og fra 1867 til 1942 var Skanderborg Amt en del af Aarhus Amt.

Århus Amt bestod af seks herreder:

Framlev

Hads

Hasle

Ning

Sabro

Vester LisbjergSkanderborg Amt bestod af seks herreder:

Gjern Herred

Hjelmslev Herred

Nim Herred

Tyrsting Herred

Voer Herred

Vrads Herred

Århus Stift

Århus Stift er et stift i Østjylland med bispesæde i Aarhus.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.