Jugendstil

Jugendstil (også kaldet Art nouveau eller Modern Style, Liberty-stil) er en kunstnerisk stilperiode i Europa 1896-1910 og i Danmark 1900-1915, hvor stilen ofte blandedes med nationalromantikken (se Skønvirke).

Jugendstilen er et formsprog, der arbejder meget med organiske former, inspireret af naturens kurver.

Jugend slog særligt igennem i Midteuropa. I England herskede den beslægtede stilretning Arts and Crafts. I Skotland var Art Nouveau meget udbredt, repræsenteret af bl.a. Charles Rennie Mackintosh.

Jugend (tysk: ungdom) angiver, at der er tale om en ny og ung stil. Jugendstilen er opkaldt efter tidsskriftet Jugend, der argumenterede for stilen fra 1896 og med karakteristiske vignetter tegnet af O. Eckmann.[1] Jugendstilen var imod historicismen og dens efterligninger. Den ville forene arkitektur og dekorativ kunst og lægger vægt på god udførelse, ægte materialevirkninger og former og dekoration baseret på slyngede, stiliserede, dekorative stregmønstre inspireret af naturens former fx tulipaner og åkander.

Målet var at genindføre håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet i brugsting, genopdage de traditioner for håndværk, der kendtes fra middelalderen og lægge afstand til industrialismens massefremstilling. Kunsthåndværket og kleinkunsten er fx møbler, smedejernsarbejder, smykker og glas, der er udført i organiske former. Glas har flere farver og blomsterdekorationer. Smykker ses i forskellige materialer og kan være udformet som fx blomster og insekter.

Jugendstil
Art Nouveau
AbbessesAlfons Mucha - F. Champenois Imprimeur-Éditeur
Louis comfort tiffany, lampada da tavolo pomb lily, 1900-10 ca.Louis Majorelle - Wall Cabinet - Walters 6587
Tassel House stairway
Corset de grossesse modele Barreiros
Paris metrostation af Hector Guimard (1900);
Plakat af Alfons Mucha (1897);
Lampe af Louis Comfort Tiffany (1900-1910);
Møbel af Louis Majorelle;
Interiør fra Hôtel Tassel af Victor Horta (1894)
Et korset fra Paris og nogle blomster i Jugendstil
Aktiv periode 1890-1914
Land International

Jugend i enkelte lande

Danmark

I Danmark fik jugendstilen aldrig rigtigt fodfæste inden for arkitekturen, men satte derimod et vist præg på kunstindustrien. En kortlivet stilperiode var skønvirke, hvor den herskende nationalromantik blev tilsat jugendprægede detaljer. Navnet kom fra tidsskriftet Skønvirke, hvor Caspar Leuning Borch var redaktør.

Af de få "rene" jugendhuse i Danmark kan nævnes Glacisgaarden i Østbanegade i København, der blev opført 1904 ved arkitekt Aage Langeland-Mathiesen. Huset er angiveligt kopieret efter en bygning i Wien og er i dag bygningsfredet. Anton Rosen har desuden tegnet en række jugendinspirerede bygninger i København, nemlig Hotel Savoy (Løvenborg, 1906) på Vesterbrogade og Metropol-bygningen (1908) på hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet.

Rolf Schroeder var en af de få danske arkitekter, der i en tid tog den tyske jugendstil til sig som sin egen. Lægevillaen og -klinikken på Martinsvej ved SøerneFrederiksberg (i dag helt ændret i det ydre) er et eksempel på hans brug af planteornamentik sammen med nybarokke træk. Derudover udmærker Elefanthuset (Husumgade 10-12) sig som et af de sjældne danske eksempler på jugendarkitektur.

Sønderborg har derimod mange jugendbygninger opført i den tyske tid omkring 1. verdenskrig.

Aarhus Teater (1900)
Aarhus Teater (1900)  
Jugendhuset, Varde (1901)
Jugendhuset, Varde (1901)  
Uranienborg, København (1902)
Uranienborg, København (1902)  
Elefanthuset, København (1903)
Elefanthuset, København (1903)  
Glacisgaarden, København (1904)
Glacisgaarden, København (1904)  
Løvenborg, København (1906)
Løvenborg, København (1906)  
Metropol, København (1908)
Metropol, København (1908)  
Jugendstilshuset, Hjerpsted, Tønder (1908)
Jugendstilshuset, Hjerpsted, Tønder (1908)  

Frankrig

Jugend magazine cover 1896
Forside af tidsskriftet "Jugend".

Den mest fremtrædende franske repræsentant var Hector Guimard (1867-1940, født i Belgien). En anden fremtrædende mester var Jules Lavirotte (1874-1954). Blandt pionererne må nævnes August Perret (1874-1954), som tegnede en bemærkelsesværdig bygning i Franklingade fra 1903 og en garage i Ponthieugade fra 1905 i Paris, samt Henry Sauvage (1873-1938) med hans boligbygning i Vavingade fra 1912.[2]

Nederlandene

I Nederlandene blev jugendbyggestil især fremmet af arkitekten Hendrik Petrus Berlage (1856-1934). Hans elegante rødstensarkitektur viser sig fx i Amsterdams Børsbygning (1897-1903). Den artistiske udformning var inspireret af den middelalderlige tradition og det strukturelle system hentet fra gotisk arkitektur. Dette kom til udtryk i konstruktionen med hvælvinger og støttepiller.[3]

Spanien

I Spanien blev jugendstilen synonym med den byggestil, som Antoni Gaudi (1852-1926) benyttede i Barcelona. Dette gælder Sagrada Familia-katedralen (påbegyndt 1884), to boligejendomme Casa Batiló (1904-1906) og Casa Mila (1906-1910) samt udformningen af Guell-parken (1900-1914).[4]

Storbritannien

I Storbritannien var den mest originale arkitekt den skotsk fødte Charles Rennie Macintosh (1868-1928) samt Charles Harrison Townsend (1852-1928), som i London forestod Whitechapel Art Gallery (1897-1899) og Horniman Museum (1900-1902).[5]

Se også

Noter

  1. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXVI (1930), s. 568
  2. ^ Krastiņš, s. 15
  3. ^ Krastiņš, s. 14
  4. ^ Krastiņš, s. 16
  5. ^ Krastiņš, s. 17

Litteratur

  • Jānis Krastiņš: Rīga — jūgendstila metropole; Rīga, 1998; ISBN 9984-9178-1-9 (lettisk)(tysk)(engelsk)

Eksterne henvisninger

Kunsthistoriske perioder og stilretninger i vestlig kunst
Oldtiden
Middelalderen
Renæssancen
1600-tallet
1700-tallet
1800-tallet
1900-tallet
2000-tallet
Relaterede artikler

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.