Jordskred

Et jordskred er en bevægelse eller udglidning af jordmasser på skrånende terræn langs glideplaner af ler eller klippe.

Hurricane Gaston landslide damage
Jordskred i Richmond, Virginia (USA) efter orkanen Gaston i 2004

Årsager til jordskred

Jordskred kan indtræffe ved en eller flere af følgende årsager[1]

  1. Forøget tryk på jorden (fx ved menneskeligt byggeri eller anlæg).
  2. Ved erosion eller forvitring (fx kan åbrinker og kystskrænter eroderes i underkanten, hvorved trykket bevirker de ovenliggende deles sammenstyrtning).
  3. Ved forøget vandmængde i jorden (fx ved regnvejr), idet vandet svækker jordens sammenbindingskraft, hvilket kan fremme jordens tendens til at skride.
  4. Ved jordskælv
  5. Ved vulkanudbrud, se lahar

Steder for jordskred

Jordskred finder først og fremmest sted i bjergområder, hvor virkningerne kan blive meget voldsomme for både naturen og den stedlige befolkning.

I Danmark forekommer jordskred oftest ved skrænter og stejle skråninger efter perioder med stærk nedbør, hvorunder de øverste jordlag er blevet mættede med vand og bliver for tunge og ustabile i forhold til de underliggende, understøttende jordlag.

Jordskred kan især iagttages langs kysternes klinter og skrænter og skreddene indgår i de naturlige erosionsprocesser. Et af de steder der jævnligt sker jordskred er Møns Klint.

Se også

Eksterne henvisninger

  1. ^ Når verden skrider sammen. Berlingske Tidende
Geografi/geologiStub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Arno

Arno er en flod i landskabet Toscana, som ligger i Italien. Den udspringer ved bjerget Falterona (nær Arezzo), passerer Firenze, hvor den bl.a. løber under den berømte bro Ponte Vecchio, for til sidst at munde ud i det tyrrhenske hav ved Pisa. Arno er regionens længste flod med 241 km længde.

Som det er tilfældet med mange vandløb i Middelhavsområdet, kan Arno have meget forskellig vandføring: Fra en voldsomt brusende, bredfyldt smeltevandsflod i det tidlige forår til en stille rislende bæk på bunden af flodlejet i sensommeren. Disse udsving har ofte ført til oversvømmelser, jordskred og sammenstyrtninger, men nyanlagte dæmninger højere op ad flodløbet har udjævnet vandføringen, sådan at florentinerne kan leve mere trygt langs deres flod.

Blankskáli

Blankskáli eller Blankaskáli, er en tidligere bygd på Kalsoys sydvestlige kyst på Færøerne. Stedet var velegnet for korndyrking, og det formodes, at dette var den ældste bosættelse på Kalsoy. I 1584 var der 4 huse i Blankskáli, og i 1801 boede der 29 personer der. Et jordskred ramte bygden i 1809, og til trods for at det ikke gjorde stor skade, bestemte samtlige bygdens indbyggere sig for at flytte bort. De grundlagde Syðradalur på østkysten i 1812, og Blankskáli har været helt fraflyttet siden 1816.

Engelberger Aa

Engelberger Aa (eller Engelbergeraa) er en 50 km. lang flod i Unterwaldens to halvkantoner i central-Schweiz.

Den udspringer vest for Surenenpass (2.291 m.o.h.) i Kanton Uri. Dens øvre løb ligger for størsteselens vedkommende i Kanton Obwalden nord for bjergtinden Titlis, fra hvilken den får det meste af sit vand.Ved Engelberg drejer floden fra, flyder forbi Wolfenschiessen og 15 km. gennem kanton Nidwalden for at munde ud ved Buochs i 434 m.o.h i Vierwaldstättersøen.

Den brede Engelberg høj-dal (1.015 m.o.h.) stammer fra en vidtstrakt sø, som ved slutningen af sidste istid modstod et gevaldigt klippeskred fra Titlis og senere blev fyldt op med sten og sand. En rest herfra er Eugenisee. Efter denne bjergsø styrter bækken ned i den såkaldte Aatobel, hvor det stejle fald stadig forårsager heftig erosion og enkelte jordskred.

I august 2005 forårsagede Engelberger Aa massive oversvømmelser af dalbunden ved Engelberg efter daglange regnfald og førte til omfattende evakueringer.Dalens hovedfærdselsåre og jernbanen blev svært beskadigede og var i længere tid afbrudt for trafik, sådan at det kendte ferieområde i to uger kun kunne nås fra luften. Der skete også enkelte jordskred og ved dammen før elektricitetsværket i Obermatt skete et dæmningsbrud. Højvandet i 2005 var det stærkeste i omkring 100 år og oversvømmede omkring 500 hektar jord.

Geomorfologi

Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter. Geomorfologien befinder sig i grænseområdet mellem geologi og geografi.

Geomorfologien søger at forstå hvorfor landskabet ser ud som det gør, herunder landskabsformernes historie og bevægelse samt forudsige den fremtidige udvikling gennem en kombination af feltstudier, fysiske eksperimenter og numerisk matematisk modellering. Geomorfologiske metoder anvendes indenfor geologi, geodæsi, geografi, arkæologi og pedologi. Blandt andet anvendes geomorfologi til måling af effekterne af klimaforandringer, vurdering af risiko for jordskred, kontrol og opretholdelse af elve og beregning af kystlinjens haverosion. Geomorfologi har også været anvendt til at vurdere muligheden for forekomster af vand på Mars.

De landskabsdannende processer kan betinget inddeles i:

geologiske processer, hvorunder kan henregnes kontinentalforskydninger og vulkansk aktivitet, men også eksponering af grundfjeld.

glaciale processer, der tilskives is og gletsjere (også kaldet glacialmorfologi).

landhævninger og -sænkninger (isostasi).

bølger og havstrømme, der fører til kystomdannelser.

tidevand (Vadehavet, marsk).

ferskvandets påvirkning (fx søer og vandløb samt deltaer ved udløb i havet) (også kaldet fluvialmorfologi).

vindpåvirkning (fx sandflugt, klit- og ørkendannelser) (også kaldet æolisk geomorfologi).

jordbundsprocesser (herunder påvirkning fra klima, plantevækst og dyreliv).I praksis er der imidlertid tale om et samspil mellem flere processer samtidigt. Geomorfologien studerer disse processer og forklarer deres samspil for en bestemt landskabsdannelse.

Gjønnes Station

Gjønnes Station (Gjønnes stasjon) er en metrostation på Kolsåsbanen på T-banen i Oslo.

Stationen blev lukket 1. juli 2006, da Kolsåsbanen blev lukket, mens den blev opgraderet til metrostandard. Stationen blev genåbnet 8. oktober 2012 og fungerede som midlertidig endestation for banen til 15. december 2013.Mens stationen var lukket, blev den alvorligt beskadiget af et jordskred natten mellem 18. og 19. oktober 2008. Grunden under en del af stationen blev presset tre meter op, så det ene spor blev drejet 90 grader og kom til at stå på højkant. Årsagen var formentlig pres på lermasser i undergrunden fra et stort lager af sten på nabogrunden, som Jernbaneverket benyttede i forbindelse med udvidelsen af jernbanen gennem Bærum.

Himalaya

Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima ="sne" + laya ="sted", "bolig", altså ordret: "sneens bolig") er en bjergkæde i Asien. Jordens højeste bjerg, Mount Everest (8.848 meter), og andre af de allerhøjeste bjerge, ligger i Himalaya, ligesom der er højtliggende søer, fx Pangong Tso. Bjergkæden ligger i flere lande, blandt andre i Kina, Indien og Pakistan.

Tre af verdens største flodsystemer har deres udspring i Himalayabjergene: Indus, Ganges og Brahmaputra. Bjergkæden deler Sydasien fra Central- og Østasien.

Jordskælvet i Baluchistan 2008

Jordskælvet i Baluchistan 2008 var et 6,4 Mw kraftigt jordskælv, som ramte den pakistanske Baluchistan den 29. oktober 2008. Det skete 60 km nord for Quetta og 185 km sydøst for den afghanske by Kandahar kl 04:09 lokal tid (28. oktober, 23:09 UTC) i en dybde af 15 km, på 30.653°N, 67.323°E. Det blev fulgt af et efterskælv 12 timer senere på 6.4 Mw i en dybde af 10 km. på 30.546°N, 67.447°E. 215 mennesker blev bekræftet døde, men dødstallet frygtedes at kunne stige til 400 efterhånden som flere lig blev gravet fram af ruinerne og 120.000 blev gjort hjemløse. Quetta, provinshovedstaden i Baluchistan, blev jævnet med jorden i det 7,6 Mw kraftige jordskælv i 1935, som dræbte mindst 30.000.De fleste af de dræbte var fra to landsbyer i udkanten af byen Ziarat.Disse områder ligger i stejlt terræn, som blev slemt ødelagt af jordskred, forårsaget af jordskælvet. Hundredvis af lerklinede huse blev ødelagt.

Rystelserne kunne mærkes i Quetta, Ziarat, Pishin, Qila Abdullah, Mastung, Sibi, Bolan, Kuchlak og Loralai.

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer. Her i landet er det især hårdføre veltilpassede arter, der danner krat under bestemte betingelser. Det er i øvrigt i vidt omfang de samme arter, der danner buskbevoksningerne på overdrevene.

Mannen (fjeld i Romsdal)

Mannen er et fjeld på 1294 m over Horgheim i Romsdalen. Formen kan minde om en enorm gås, som sidder og skuer ud over dalen. Den kan ses fra dalen.

Fjeldet er ustabilt, og man frygter et større jordskred. Fjeldet har været overvåget siden 2009.

Et mulig delskred kan komme til at krydse dalbunden og ramme bebyggelse, jernbane og europavej E136. Elven Rauma kan også blive spærret med fare for oversvømmelse.

I efteråret 2014 observerede man en tydelig større bevægelse i fjeldet. Det er meget følsomt for nedbør, og sidst i oktober blev flere huse evakueret, mens Raumabanen blev standset. Man har med vilje ikke forsøgt at igangsætte stenskreddet med dynamit, fordi man ikke er sikker på, hvilken effekt det vil have, da man ikke kender alle fjeldets sprækker og et eventuelt stenskred kan derfor ikke styres.

Model Industries Building

Model Industries Building er en tre-/fire-etagers bygning i det nordvestlige hjørne af Alcatraz Island to kilometer ud for kysten ved San Francisco. Bygningen blev oprindelig opført af det amerikanske militær og brugt som vaskeri indtil New Industries Building blev bygget som en del af et stort byggeprogram på Alcatraz i 1939, da det føderale fængsel var åbnet. Som en del af fængslet blev bygningen brugt til værksteder, hvor de indsatte kunne arbejde.

Den 10. januar 1935 skred bygningen, så der kun var ca. en meter til kanten af klippen, efter et jordskred forårsaget af en kraftig storm. Inspektøren på det tidspunkt, James A. Johnston foreslog at forlænge diget ud for det og bad præsidiet om 6.500 dollars til finansieringen. Han skulle senere fremhæve, at han ikke brød sig om den bygning, fordi den stod skævt. En billig kystsikringsplan blev afsluttet ved udgangen af 1935. Et vagttårn blev opført på taget af Model Industries Building i juni 1936, og bygningen blev sikret med tremmer fra gamle cellevinduer og riste, der havde dækket tagventilatorer, og som havde skullet forhindre indsatte i at undslippe fra taget. Bygningens vaskerifunktion blev sløjfet i 1939, da vaskeriet blev flyttet til den øverste etage i New Industries Building. I dag er bygningen er stærkt rustet efter årtier i den salte luft og vind, og vagttårnet på toppen af bygningen eksisterer ikke længere.

Mount Everest

Mount Everest (sanskrit Sagarmatha, eller tibetansk Chomolungma) er verdens højeste bjerg med en tinde 8.848 moh. (målt på snedækket) og beliggende i bjergkæden Mahalangur Himal i Himalaya, på grænsen mellem Kina og Nepal. Tykkelsen på sne- og isdækket varierer, og bjerget blev derfor målt til 8.850 moh. i 1999. I 2005 målte kineserne højden til 8.848 moh. på isen og 8.844 moh. uden isen. Kina og Nepal blev herefter enige om, at den officielle højde er 8.848 moh. Det sidste store jordskælv i Nepal (2015) udløste et jordskred på Mount Everest, der kostede mindst 19 klatrere livet, mens flere hundrede andre sad fast i de ulige lejre opad bjerget.Mount Everest er ikke Jordens højeste punkt målt fra Jordens centrum; det er vulkanen Chimborazo i Ecuador.Mount Everest er opkaldt efter den britiske ingeniør, sir George Everest, der i 1841 fastlagde bjergets geografiske koordinater og højde. På grund af de stadig aktive, geologiske kræfter vokser Mount Everest med ca. 1 cm om året og flytter sig samtidig mod nordøst med ca. 6 cm om året.

New Zealand

New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland.

Polynesiske nybyggere ankom til New Zealand omkring 1280 og etablerede Maorikulturen. Maorierne døbte New Zealand "Aotearoa" som oversættes "Land of the long white cloud" ("Den lange hvide skys land"). Dette navn blev givet pga. den lange hvide sky polyneserne så i horisonten ved New Zealand, da de nærmede sig.

New Zealand består af to store øer, kaldet Nordøen og Sydøen og en række mindre øer bl.a. Stewart Island og Chatham. Fra nordspidsen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen er der 1600 km. Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde. Danmark ligger på omkring 56 grader nordlig bredde. Nordøen ligger således antipodisk til Spanien.

Notodden Station

Ikke at forveksle med Notodden Station (1909-1919) og Notodden skysstasjon.Notodden Station (Notodden stasjon eller Notodden nye stasjon) er en jernbanestation på Tinnosbanen, der ligger i byen Notodden i Norge. Stationen fungerer som endestation for NSB's tog fra Porsgrunn. Stationen har desuden en tømmerterminal med fire spor.

Panamakanalen

Panamakanalen er en menneskeskabt kanal i Panama, som forbinder Stillehavet og Atlanterhavet. Byggeriet var en af de største og mest besværlige ingeniøropgaver som nogensinde er udført, og kanalen har haft en enorm indflydelse på skibsfarten mellem de to oceaner, afløsende den lange og forræderisk farlige rute via Drakestrædet og Kap Horn ved sydspidsen af Sydamerika. Et skib som sejler fra New York til San Francisco via kanalen tilbagelægger 9.500 km, et godt stykke under halvdelen af de 22.500 km, som er distancen rundt om Kap Horn.Selvom konceptet med en kanal daterer sig tilbage til tidligt i 1600-tallet, begyndte det første forsøg på at konstruere en kanal i 1880 under fransk lederskab. Efter at dette forsøg fejlede, og 21.900 arbejdere døde, blev projektet med at bygge en kanal overtaget og færdiggjort af USA i begyndelsen af 1900-tallet, og kanalen åbnede i 1914. Kanalen byggedes med hjælp af ingeniørtropper fra USA's hær og USA skulle administrere dén og et ca. 8 km bredt område på hver side af kanalen, Panamakanalzonen.

Bygningen af den 82 km lange kanal blev plaget af problemer, inklusive sygdom (specielt malaria og gul feber) og jordskred. Da kanalen stod færdig, anslås det at 27.500 arbejdere alt i alt havde mistet livet i de kombinerede franske og amerikanske anstrengelser.

Siden dens åbning har kanalen været en enorm succes, og fortsætter med at være en hoved-færdselsåre for international maritim handel. Kanalen kan tage fartøjer lige fra små private yachter og op til store kommercielle skibe. Maksimal størelsen på de skibe som kan gå ind i kanalen, kaldes Panamax; en stadig voksende del af moderne skibe overskrider denne grænse, og er kendt som post-Panamax fartøjer. En typisk passage for et handelsskib gennem kanalen, tager omkring 9 timer. 14.011 fartøjer passerede igennem i 2005, med en samlet kapacitet på 278,8 millioner tons, dvs. et gennemsnit på næsten 40 fartøjer om dagen .En ny udvidelse af Panamakanalen igangsattes i 2007. Den blev indviet i juni 2016.

Pionertræ

Pionertræer er træarter, som er de første til at indtage et træløst område. De vil danne den første skov (pionerskoven) efter brand, jordskred, oversvømmelser, skovrydning eller andre økologiske katastrofer.

Pionertræerne er tilpasset den specielle, meget barske niche, der findes i et træløst landskab, og de har en række egenskaber fælles: stor vækstkraft, tidlig blomstring, kort levetid og ringe modstandskraft over for svampeangreb.

Skovlysning

En lysning er en åbning i skoven. Lysninger opstår naturligt, når gamle træer vælter, eller ved lynnedslag, brand og jordskred. Kunstige lysninger dannes, hver gang mennesker fælder træer eller laver veje gennem skoven. Lysningerne har stor betydning for skovens overlevelse som biotop, for det er dér, successionen genstartes, sådan at skoven konstant bliver fornyet.

Nyere forskning ser ud til at vise, at lysningerne har været mere almindelige i den oprindelige urskov, end man tidligere har troet. Meget tyder på at store, græssende drøvtyggere som bison, urokse, vildhest, elsdyr og kronhjort har kunnet holde store lysninger åbne over lange tidsrum, sådan at urskoven formentlig har været et kludetæppe af højskov, lysninger og et overdrevsagtigt landskab.

Der er en glidende overgang fra spredte lunde til skov med lysninger.

Mange danske landsbyer har navne, der ender på -rød, -rod eller -ryd. Det viser, at landsbyen er opstået i den sene jernalder ved, at man har skabt en lysning (en rydning) i skoven.

Storeggaskredet

De tre storeggaskred var en række enorme jordskred, der betragtes som nogle af de største undersøiske skred nogensinde. Det skete ved Norges kontinentalsokkel, omkring 100 km nordvest for Møre og Romsdals kyst, og skabte en enorm tsunami i Norskehavet. Kollapset involverede omkring 290 km af kystsoklen og omkring 3.500 km³ mudder, sten og andet. Området, der styrtede ned, var på størrelse med Danmark, tilsvarende Islands areal i en dybde af 34 m. På kanten af norsk sokkel, mod fiskebanken Storegga, fandt man under oliesøgningen i 1970'erne en afgrund, brat ned fra 250 meters dybde til 500 meter. På havbunden under skredkanten og helt ned til 3.000 meter ligger rester af skredet, med klipper op til en km i diameter.

Tjelle-skredet

Tjelle-skredet er navnet på et fjeldskred som fandt sted den 22. februar 1756. Da styrtede 15 millioner kubikmeter

sten ud fra Tjellafjellet, ved Tjelle i Nesset kommune, Møre og Romsdal fylke. Dette er formentlig det

største stenskred i Norge, og det siges at være et af Nord-Europas største stenskred hvad angår volumen, f.eks. sammenlignet med de 1 million kubikmeter som faldt ved den seneste skredulykke i Loen i 1936. Loen ligger i Stryn kommune i Sogn og Fjordane fylke.

Skredet ved Tjelle lavede tre bølger som nåede op til «50 skridt» over normal vandhøjde og som gik «200 skridt» indover land, hvor de slog ind på den anden side af Langfjorden og videre ind i Eresfjorden. Ifølge Norges Geotekniske Institut registrerede man 25 km væk (på Veøy i Molde) at bølgen slog «20 skridt» højere end normalt.

32 menneskeliv (og en stor mængde fisk som blev slynget op på land) gik tabt.

Vargas

Vargas er en af Venezuelas 23 delstater (estados). Den er beliggende helt mod nord i et kystområde ved Det Caribiske Hav tæt på hovedstaden Caracas. Delstaten er opkaldt efter Venezuelas første ikke-militære præsident José Maria Vargas. Delstaten er hjemsted for både landets største havn og lufthavn (som ligger ved byen Maiquetía). Hovedstaden hedder La Guaira.

I 1999 blev det geografiske centrum af Vargas ramt af større oversvømmelser og jordskred, kendt under navnet La Tragedia de Vargas, (Vargastragedien), hvilket kostede store tab af liv og ejendom og resulterede i at hele populationer måtte flytte samt udryddelse af nogle mindre byer. Tusinder døde og mange flygtede til andre delstater.

På andre sprog

This page is based on a Wikipedia article written by authors (here).
Text is available under the CC BY-SA 3.0 license; additional terms may apply.
Images, videos and audio are available under their respective licenses.